Kogebøger med sund mad Fagbøger kogebøger Mad og drikke Vegetarkogebog

Husker du ..? God mad let at lave samler dansk madhistorie

god mad let at lave

Dansk mad gennem tiden. Fra benløse fugle til veggie-hotdog. I den nye udgave af God mad let at lave forenes gamle danske retter med nye grønne alternativer.


Med 50 år på bagen og 400.000 solgte eksemplarer er God mad let at lave nærmest et opslagsværk over danskernes spisevaner det sidste halve århundrede. Og en sjov tidsmarkør for tendenser og samfundsforhold, som har haft indflydelse på vores middagsbord.


Denne artikel giver overblik over dansk madkultur

  • Mad i 60’erne og 70’erne – Den kommercielle inspiration
  • Mad i 80’erne og 90’erne – Fastfoodbølge og sundhed
  • Mad i 00’erne og 10’erne – Fællesskab og klima
  • Mad i 20’erne – Mere klimavenlige retter

”De grønne retter fylder mere i denne udgave af God mad let at lave, fordi flere danskere nu fravælger kød i større eller mindre grad. For os er det vigtigt, at God mad let at lave er en kogebog for alle,” siger Kirsten Høgh Fogt.

Hun er sammen med Marianne Kastberg forfatter til God mad let at lave. I den nye udgave af kogebogen fylder de grønne opskrifter meget mere, fordi der er et stigende fokus på at spise mere grønt og mindre kød.

LÆS OGSÅ: 9 ting du bør have i dit køkken, hvis du ønsker en grønnere hverdag

Selvom de to forfattere har haft fokus på at gøre kogebogen mere grøn, så værner de dog stadig om de klassiske danske retter i kogebogen.

”Vi fik en liste over opskrifter, der skulle ud af den nye udgave af kogebogen. En af opskrifterne var benløse fugle, en ret som ingen af os har lavet i mange år, men det er så klassisk en ret, at vi ikke kunne tage den ud af bogen,” siger Marianne Kastberg.

60’erne og 70’erne – Den kommercielle inspiration

I 1960’erne hittede gryderetter som skipperlabskovs og mørbradgryde, sammen med den fransk-inspirerede ret Cordon Bleu. Og så blev den første spaghetti serveret ved middagsbordet, mens der til børnefødselsdage blev lavet drømmekage fra Brovst i store bradepander.

Da kvinderne kom på arbejdsmarkedet i 60’erne, blev der mindre tid til at stå i køkkenet. Den hjemmelavede mad blev derfor suppleret af fabrikerede maggi-terninger, cocktailpølser på dåse og pulversuppe.

70’erne bød på rejecocktails med pastelfarvet dressing, stuvede grøntsager, fyldte peberfrugter og landgangsbrød.

LÆS OGSÅ: Rejecocktail med skyr og rød peberdressing

“I 70’erne kunne man begynde at købe eksotiske grøntsager og frugter som aubergine, avokado, squash, kiwi og mango i supermarkederne. Det er sjovt at tænke på, fordi vi i dag kan købe alle varer i supermarkedet. Intet er længere begrænset af årstiderne,” siger Marianne Kastberg.

Det var også i disse år, at svineproduktionen steg, og nye mejeriprodukter kom på markedet. Koncepter som ‘Gris på gaflen’ og ‘Karolines Køkken’ producerede opskrifter med de nye fødevarer, som danskerne kunne bruge.

80’erne og 90’erne – Fastfoodbølge og fokus på sundhed

I 80’erne skulle madlavningen klares hurtigt og være billig, da pengene var små. Danmark var i økonomisk krise, og derfor indførte regeringen kartoffelkuren, der skulle få danskerne til at stoppe deres forbrug.

I mange danske køkkener blev der lavet hasselbackkartofer eller fløde-kartofler, og færdigretter som lørdagskylling røg ofte ned i indkøbskurven. Det var også årtiet, hvor minestronesuppe og gullasch var et hit. Og når det kom til dessert, var det ikke til at komme uden om den pyntede bananasplit.

LÆS OGSÅ: Varme retter til kolde dage. Jamie Olivers spicy pastinaksuppe

Det var ikke kun lørdagskyllingen, der gjorde aftensmåltidet nemt.

“I 80’erne åbnede der en burger- og grillbar i alle landets større og mindre byer. Det blev populært, fordi det er mad der taler til vores hjerne, da det er sprødt, lidt snasket, umami, sødt og saltet,” siger Kirsten Høgh Fogt.

For meget fedt, for få grøntsager og for lidt fisk. I 90’erne blev de usunde madvaner kritiseret af sundhedsmyndighederne, men uden effekt. Derfor blev humor vigtigt i kampagner som ‘Let sovsen, Jensen!’, ‘6 om dagen’ og ‘Minna og Gunnar’, der skulle ændre danskernes madvaner.

LÆS OGSÅ: Opskrift fra Go’ morgen Danmarks dessertkok: Saltet karamel cheesecake

På restauranterne opstod fusionskøkkenet, hvor alle verdens køkkener, på utraditionel vis, blev mikset til ét på tallerkenen. Sushi blev lavet med basmatiris, pizza blev toppet med cheddarost og spaghetti blev serveret med kødboller i karrysovs.

Hjemme i danskernes eget køkken blev danske rodfrugter og nudler ivrigt sauteret til wok, og cheesecake erstattede citronfromage.

00’erne og 10’erne – Fællesskab om maden

“Der opstod et stort fokus på lokale råvarer i madlavningen. Både i det professionelle køkken, men også hjemme hos danskerne,” siger Marianne Kastberg.

Kokken Claus Meyer skabte sammen med andre nordiske kokke, bønder, fødevarepolitikere og dele af detailhandlen Det nye nordiske køkken, en madkultur bygget på sundhed, velsmag, høje ambitioner og bæredygtighed.

Hjemme på morgenbordet blev marmeladen i plastikspanden med hank erstattet af syltetøj lavet af stikkelsbær, brombær, havtorn og mirabeller, der var dyrket i haven eller samlet i naturen.

LÆS OGSÅ: Claus Meyers kærlighedserklæring til hjemmelavet mad

“Sundhedsbølgen fra 90’erne fortsatte. Mange havde et stort fokus på at spise fedtfattigt, og mange danskere begyndte at spise kalkun, kål og kornsorter som byg, boghvede og bulgur,” siger Kirsten Høgh Fogt.

Restauranten Noma brugte flittigt det islandske mejeriprodukt skyr. Snart var det også at finde blandt danskernes fortrukne morgenmadsprodukter, på grund af det høje proteinindhold og lave fedtprocent.

I 10’erne betød det fælles måltid meget for danskerne, både i hjemmet, men også på arbejdspladsen. Da tiden var knap, blev måltidskasser, færdigretter og take-away en almindelig del af flere danskers aftensmåltid.

LÆS OGSÅ: Yotam Ottolenghi: Filosoffen der blev stjernekok ved et tilfælde

Den spirende gourmet-bølge fra 00’erne fortsatte, og hurtigt så man hotdoggen, burgeren og citronmånen i helt nye klæder, og flere retter havde fået et strejf af lakrids.

Og så var det årtiet, hvor der kom fokus på madspild, mens kødretterne i højere grad blev erstattet af grønne alternativer.

“I fremtiden vil det danske køkken bliver endnu mere grønt, på grund af det store fokus på klima. Når vi skal købe kød, bliver det mindre mængder, som er blevet produceret på en ordentlig måde,” siger Marianne Kastberg.

20’erne – Mere klimavenlige retter

Siden 10’erne er der ganske rigtigt kommet et øget fokus på madkulturens aftryk på klimaet, og køkkenet er blevet stadig mere grønt og klimavenligt. Konsekvenserne af madspild er for alvor kommet i søgelyset, og 20’ernes måltider og portioner afspejler netop dette.

LÆS OGSÅ: Bag om frikadellerne på forsiden

Interessen for sundere og mere bæredygtig mad har aldrig været større end nu, og også i den nyeste udgave af God mad let at lave har opskrifterne klimaaftrykket for øje. De mange lækre nye retter henter inspiration fra splinterny forskning indenfor ernæring og sundhed, og grønne alternativer prioriteres på linje med flere af de ældste klassikere.

Selvom vores madvaner ændrer og udvider sig, “skal maden se indbydende ud, smage godt og være varieret. Og så skal den være nem at lave af tilgængelige ingredienser og uden unødig besvær” understreger ernærings- og husholdningsøkonomen Ulla Maria Mortensen i forordet til God mad let at lave.



God mad let at lave

GOD MAD LET AT LAVE har gennem 50 år været den uundværlige følgesvend for alle i køkkenet – nybegyndere som mere rutinerede. GOD MAD LET AT LAVE er en klassisk grundkogebog med over 750 gennemprøvede opskrifter og masser af billeder. Her er både de klassiske danske retter og ny inspiration. Denne udgave er blevet kraftigt revideret med masser af tips til at undgå madspild og med mere fokus på grøn mad.

GOD MAD LET AT LAVE har siden den udkom første gang i 1973 vist sit værd – både i ethvert privat køkken og i forbindelse med undervisning i madlavning, ernæring, sundhed og husholdning. Bogen er udgivet i samarbejde med Danmarks Lærerforening.

Du kan købe God mad let at lave online, hos fx. Bog&Idé eller i din nærmeste boghandel.