Fagbøger Kogebøger med sund mad Mad og drikke Vegetariske og veganske kogebøger Vegetarkogebog

Aarstidernes opskrifter – 60 af de allerbedste retter fra Aarstiderne

Signaturretter Aarstiderne

Aarstiderne har med kogebogen Signaturretter samlet deres ultimative favorit-opskrifter. Kokkene fra det populære måltidskassekoncept har udvalgt 60 af de mest populære retter baseret på erfaring fra de måltidskasser, der hver uge når ud til tusindvis af danskere.


Hvis du trænger til lidt mere grønt på tallerkenen uden brok fra resten af familien, er der god hjælp at hente i Aarstidernes Signaturretter. Her får favoritter som pizza, pasta og burger og masser af velkendte retter fra hele verden et grønt makeover, så det både forkæler smagsløgene og ser flot ud. Det er retter, der i forvejen er manges livretter, men her i en sundere og grønnere version.

Vi kan godt blive bedre

I december 2021 konkluderede Klimarådet, at danskernes madvaner er blandt de værste i verden i forhold til klimabelastning. Vi spiser mere end dobbelt så mange animalske fødevarer som den gennemsnitlige verdensborger, og det belaster klimaet.

LÆS OGSÅ: Få Aarstidernes lækre opskrift på vegetarburger med portobellosvampe

Det fik Judith Kyst, der er direktør for Madkulturen, til at konkludere, at den grønne madkultur har brug for en hjælpende hånd.

Aarstidernes motto om mere grønt har derfor aldrig været mere aktuelt.

“Vi har altid haft grønt på dagsordenen, men vi kan nu se, at verden har flyttet sig. Der er større fokus på grøn mad end nogensinde før, og vi mener, at det er på tide at vise de nye, grønne klassikere, som kan tage over fra de gamle og samtidig definere en fremtid med CO2 i balance,” siger Søren Ejlersen, medstifter af Aarstiderne

Aarstidernes opskrifter – 60 af de allerbedste retter fra Aarstiderne
Sådan ser manges livret stegt flæsk ud i Aarstidernes version. Foto: Ditte Ingemann

Grøntsager i hovedrollen – flæsk som sidekick

Giv grøntsagerne hovedrollen, spis økologisk og sæsonbaseret og minimér madspil.

Det har været Aarstidernes motto, siden de som de første begyndte at levere økologiske frugter og grøntsager via nettet og introducerede måltidskasserne i Danmark. I dag sælger de over en million måltidskasser hvert år og har mange besøgende til deres fællesspisninger.

LÆS OGSÅ: Vegansk smagseksplosion – Få Aarstidernes opskrift på en formidabel og nem vegansk brownie

Signaturretter er Aarstidernes bud på nye, grønne klassikere, du kan lave i dit eget køkken. Kokkene har smagt og diskuteret og er kommet frem til 60 retter, som er deres bud på nye klassikere.

Alle retterne er spækket med grønt, fermenter og planteproteiner, og de stemmer overens med Aarstidernes 80/20-princip, hvor 80 procent af dit måltid kommer fra planteriget, og 20 procent er animalsk. Selvfølgelig i samspil med Aarstidernes andre værdier som økologi, sæsonbaserede råvarer og mindre madspild.

LÆS OGSÅ: Bøger på vej: Se vores liste med kommende bøger

Når Aarstiderne nytænker måltidsklassikerne, så bliver den stegte flæsk serveret med grøn kornotto, som får hovedrollen på tallerkenen. Pastaen får dybde med fermenteret tomatsalsa, og pizzaen bliver ekstra dekorativ og velsmagende med blå congo-kartofler. Burgeren fås i flere vegetarvariationer og brownie-opskriften er vegansk. Retterne i kogebogen egner sig både som gæste- og hverdagsmad.

Aarstidernes opskrifter – 60 af de allerbedste retter fra Aarstiderne
Sammen med Søren Ejlersen, Aarstidernes medstifter, står der et helt hold af kokke, som har været med til at vælge de 60 opskrifter til Signaturretter. Foto: Ditte Ingemann.

Aarstiderne har sat økologi på dagsordenen siden 1999

Bag Signaturretter står medstifter af Aarstiderne Søren Ejlersen og kokke fra Aarstidernes kokketeam: Thomas Hess Nielsen, Sanne Holden Venlov, Lars Hjortkær Larsen, Morten Schou, Louise Ramgill Kistvad og Jens Mohr.

LÆS OGSÅ: 10 gode og inspirerende kogebøger

Aarstiderne A/S blev stiftet allerede i 1999 af Søren Ejlersen og Thomas Harttung, der begyndte at levere 100 procent økologiske frugter og grøntsager ud til danskerne ved bestilling via nettet. I dag består virksomheden både af online-forretning med levering fra egne gårde og marker, økologiske fællesspisninger og madlavningskurser.

Nye spisehuse med signaturretterne på menuen

Seneste skud på Aarstiderne-stammen er spisehus, mødested og købmand i samme lokale på Østerbro og restaurant i en lade på BaneGaarden, som ligger på DSB’s gamle terræn mellem Vesterbro og Sydhavn i København. Den grønne tråd i alle tiltag er fokus på mere grønt på tallerkenen, og på de nye spisesteder er signaturretterne fra kogebogen naturligvis på menuen.

LÆS OGSÅ: Autentisk, simpel og smagfuld opskrift på butter chicken

”Vores idé er at bringe folk tættere på de råvarer, vi alle forbruger. Det vil man også kunne se i vores signaturretter, som kan være alt fra ærtefalafel til rødbedeburger. Udgangspunktet er, at 80 procent af energien kommer fra planter.”

Søren Ejlersen, medstifter af Aarstiderne, sagt til Horesta i forbindelse med lancering af nyt spisested


Signaturretter – Aarstidernes allerbedste retter

Aarstidernes opskrifter – 60 af de allerbedste retter fra Aarstiderne

Signaturretter er en samling af de allerbedste retter fra Aarstidernes køkken. Kok­kene har smagt og diskuteret og er kommet frem til 60 af de mest markante og velfungerende retter, som er deres bud på nye klassikere i de danske køkkener.

Bogen inspirerer til at eksperimentere med alle de danske råvarer, når de er i sæson og til at spise mere grønt. 

Der er genkendelige klassikere som hotdogs, pizzaer og smørrebrød, smagfulde retter fra hele verden såsom blå kartoffel-gnocchi, shashuka og svampekebab. Og der er søde desserter som trifli, koldskål med rabarberkompot og vegansk brownie.

Du kan købe Signaturretter – Aarstidernes allerbedste retter online, eller i din lokale boghandler.



Ser det som min fornemmeste opgave at sprede læseglæde og dele stærke læseoplevelser med andre læseheste. Det gør jeg som en del af presseteamet hos Lindhardt og Ringhof og i min fritid, hvor bogstakken på mit natbord er faretruende høj. Har en fortid som bogopsætter, journalist, kulturredaktør og kommunikations- og pressekonsulent og har altid valgt arbejdspladsen nøje efter, om jeg kunne dele min store kærlighed til bøger og kultur.