Inspirerende kogebøger

Mangler du inspiration til, hvordan du kan gøre dine madoplevelser mere spændende? Hvad end det er bagning, julemad, øl, nem hverdagsmad, eller mere avancerede kogebøger du søger, kan du finde det på denne liste.

Er du lige så glad for mad, som vi er? Så gå et skridt videre ind i den gastronomiske verden med en af disse kogebøger. Det behøver ikke at være besværligt at finde nye ideer til aftensmaden, eller at gå i gang med at brygge sit eget øl.

LÆS OGSÅ: Undgå madspild – sådan gør du. 10 tips til at reducere madspild og passe på klimaet

Vi har samlet en liste med 10 kogebøger der kan “spice up your life”. Det er bare om at kaste sig ud i det.

God madlavning!

Jamie Oliver: Sammen

Jamie Oliver ved om nogen, hvor dejligt der er at lave mad til mange. Kærligheden til det har han nu samlet i en kogebog.

Oven på corona-krisen er Jamie Oliver nu ude med Sammen, der er fyldt med nemme opskrifter man kan lave til mange mennesker. Udover det indeholder kogebogen tips og gode råd til planlægningen af arrangementer, hvor man kan samle sine tætteste og nyde hinandens selskab.

“Måske er maden også bare en god undskyldning for at samle de mennesker, vi holder af.” – Jamie Oliver

Du kan købe Sammen online, eller i din nærmeste boghandel fra d. 15 oktober.




Chad Robertson: Mere af det gode brød

mere af det gode brød, Chad robertson

Den verdenskendte bager Chad Robertson er tilbage med en opfølger til Det Gode Brød.

I 2016 revolutionerede smagen og bagningen af surdejsbrød bagt på hvedemel. Nu giver han sig i kast med bagning med fuldkornsmel!

Bagerens søgen efter velsmagen fra de forhistoriske fuldkornstyper er endt ud i Mere af det gode brød, som indeholder 85 opskrifter på fuldkornsversioner af verdens bedste brød og bagværk. 

Du kan købe Mere af det gode brød online, eller i din lokale boghandler.




Jancis Robinson: Druer & vin

druer & vin, jancis robinson

Druer & vin er en detaljeret drueguide, der rummer 800 druenavne fra A til Z samt liste over 700 vinappellationer og hvilke druer, der indgår i dem.

I bogen finder du et indledende afsnit om druer og vin, samt en liste over fagudtryk, så du er godt rustet til at bevæge dig ud i vinens verden.

Læs om historien bag druerne, hvor og hvordan man dyrker dem, hvordan man får dem til at smage på bestemte måder, samt anvendelsen af hver drue. Guiden gør det muligt for dig at træffe en informeret beslutning, når du vælger vin i butikkerne og restauranterne.

Køb Druer & vin online, eller i din nærmeste boghandel.




James Morton: Surdej – kom godt i gang

Kunne du godt finde på at kaste dig over Projekt Surdej? Men virker det lidt uoverskueligt og svært?

Så skal du læse denne bog. Surdej – kom godt i gang er nemlig en nem guide til, hvordan man kommer i gang med at avle sin helt egen surdej og selvfølgelig også lave surdejsbrød med den helt rigtige krumme og skorpe.

Bogen indeholder ni surdejsopskrifter på bl.a. brød, pizza og foccacia, og den er fuld af letforståelige instruktioner, tidsplaner, fejlfindingstips og forklaringer på, hvad der virker og hvorfor – alt sammen helt fra bunden.

Du kan købe Surdej – kom godt i gang online, fx hos Bog & Ide, eller i din foretrukne boghandler.




Louisa Lorang er tilbage – og denne gang med asiatisk mad, der kan få mundvandet til at løbe.

I denne madlavningsbog bliver der kigget på det asiatiske køkken.

Små som store retter er repræsenteret, og det bliver med sikkerhed sprødt, snasket, krydret og en herlig madoplevelse at give sig i kast med disse opskrifter.

I Asian style kan du finde opskrifter på blandt andet nudelsalat, Pad thai, Gang Panang, dumplings, Pho-suppe, forårsruller, dim sum, goyza, Tom yam og Bibimbab.

Du kan købe Asian style – små & store retter online, eller i din nærmeste boghandel.

Læs mere om Louisa Lorang her.




Yotam Ottolenghi: Smag

Smag, Ottolenghi, Yotam Ottolenghi

Mesteren af grøntsagsretter er tilbage!

SMAG er en overdådig grøn kogebog fra stjernekokken Yotam Ottolenghi, som har gjort det til sit kendetegn at forvandle grønne råvarer til innovative smagseksplosioner.

LÆS OGSÅ: Yotam Ottolenghi: Filosoffen der blev stjernekok ved et tilfælde

SMAG består af 100 vegetariske og/eller veganske måltider fordelt på enkle hverdagsretter og mere tidskrævende – men fantastiske – kreationer. Bogen henter inspiration fra alverdens køkkener og byder derfor på opskrifter som aubergine dumplings, kold avocadosuppe med hvidløgsolie, kåltacos med selleri og daddel-barbecuesauce, gnocchi med misosmør og meget andet.

Du kan købe SMAG online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.




James Morton: Øl – Hjemmebryg – kom godt i gang

Øl, Hjemmebryg - kom godt i gang, james morton

Er du interesseret i at lave din egen øl? Men føler du dig for uerfaren?

Så skal du læse denne bog. Her er en nem guide til hvordan man kommer i gang med at brygge sit eget øl – og det er både billigt og enkelt!

Bogen inderholder al viden om hvilken udstyr du skal have, hvilke øl-typer der findes og hvordan du opbevarer øllet bedst. Og oveni det er den fyldt med smukke fotografier.

Du kan købe Øl – Hjemmebryg – Kom godt i gang online, eller i din nærmeste boghandel.




Sami Tamimi og Tara Wigley: Falastin

Falastin, Ottolenghi, Yotam Ottolenghi, Sami Tamimi, Tara Wigley

Til dig, der var vild med Jerusalem!

FALASTIN er en kærlighedserklæring – til det palæstinensiske køkken, landet og dets folk. Bogen er spækket med vidunderlige måltider, snacks og desserter fra bl.a. Bethlehem, Jerusalem, Haifa, Nazareth og Vestbredden.

Bogens forfattere er Sami Tamimi og Tara Wigley, som begge har været en del af Ottolenghis London-baserede restauranter i mange år samt været medforfattere på nogle af de største Ottolenghi-kogebøger.

FALASTIN er desuden udstyret med et forord af Yotam Ottolenghi selv.

Du kan købe FALASTIN online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.




Karsten Tanggard: Sous vide håndbogen

Sous vide-håndbogen er et opslagsværk – en enkel og træfsikker guide til et velsmagende resultat for enhver råvare man kommer hjem med. I bogen finder man okse, gris, lam, vildt, fisk, fjerkræ, skaldyr, grøntsager og frugt og for hver råvare er der en gennemprøvet tid og temperatur, tips til klargøring og udskæring, fotos af resultatet, ligesom der er forslag til tilbehør og saucer. 

Her er håndbogen, der viser vejen til tilberedning af over 200 råvarer. Helt enkelt og uden lange forklaringer – slå op, følg de enkle trin og server perfekt god mad!

Alt er nøje gennemprøvet af forfatteren, der i ord og billeder guider både begyndere og mere garvede.

Få en guidet tur gennem bogen her.

Du kan købe Sous vide håndbogen online hos Bog & Idé eller i din nærmeste boghandel .




Claus Meyer: Meyers jul

meyers jul, claus meyer

Claus Meyer og hans kollegaer fra Meyers Madhus har begået den ultimative julekogebog. Med over 270 opskrifter på alt fra hjemmelavet kryddersild til andesteg, julemedister, rødkål, risalamande og meget, meget mere. Opskrifterne dækker det salte og det søde, det traditionelle og det nye.

Bogen henter inspiration fra både danske og udenlandske juletraditioner.

Meyers Jul bliver din tro følgesvend jul efter jul. Du får hjælp til at lave de kendte klassikere til perfektion samtidig med, at du får ideer til nye julefavoritter. Du får selvfølgelig også masse af ideer til grøn julemad.

Du kan købe Meyers jul online, fx. på Gucca.dk, eller i din nærmeste boghandel.




Louisa Lorang: Konfekt

konfekt, louisa lorang

Selvom konfekt især hører julen til, kan det sagtens spises hele året rundt.

Konfekt består af de sødeste sager som chokolade, nødder, marcipan, nougat og tørret frugt. I denne bog finder du både opskrifter på den helt klassiske konfekt, knas og juleslik, men også ny inspiration til at lave små lækkerier med hele familien.

Her er opskriften på hjemmelavet marcipan, både med mandler, pistacie, og valnødder, chokolader, kandiserede appelsinskal og syltede ingefær, pebermyntepletter, fudge og karameller, fransk nougat, trøfler og meget, meget mere.

Du kan købe Konfekt online, fx på Gucca.dk, eller i din nærmeste boghandel fra d. 14 oktober.




Jamie Oliver: Grønt

Jamie Oliver, Grønt, grøn kogebog

Grønt er Jamie Olivers lækre kogebog med nemme og smagfulde retter uden kød til alle dagens måltider.

Det er den perfekte kogebog til dig, der enten vil leve helt vegetarisk eller blot vil eksperimentere med et par kødfrie dage om ugen.

Med bogen får du masser af inspiration til, hvordan du skifter de vante produkter ud med nye, og hvordan man via årstidens råvarer også kan få økonomien til at hænge sammen, uden at gå på kompromis med smagen.

Du kan købe Grønt online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.




Yotam Ottolenghi: OTK Ottolenghi Test Køkken 1 – Shelf Love

Da hverdagen i 2020 blev vendt på hovedet gik Yotam Ottolenghi og holdet i hans testkøkken, OTK, i gang med at skabe opskrifter ud fra det, de havde i køkkenskabe, kølekabe, frysere og spisekamre. Ottolenghis forretninger var lukket, men det førte til den første kogebog OTK, hvor Ottolenghi og hans team videregiver deres erfaringer med at lave god og velsmagende mad med de ingredienser, man har i sit køkken. 

For de opdagede, at med know-how og opfindsomhed kan enhver ret få det umiskendelig Ottolenghi-udtryk.

Dette er en kogebog til dig der ikke er bleg for at plyndre dit køleskab, dine skuffer og se hvad der gemmer sig bagerst i din fryser. Der kan komme eksklusive madoplevelser ud af alting.

Du kan købe OTK Ottolenghi Test Køkken 1 – Shelf Love online, eller i din nærmeste boghandel fra d. 1 oktober.





About

Studentermedhjælper med stor forkærlighed for Jane Austen, selvbiografisk litteratur og inspiratonslisterne på Bog.dk.