Veggie pizzasnegle fra Grøn mad til hele familien

børnene til at elske grøn mad med disse lækre veggie pizzasnegle. Lisbeth Østergaard & Louisa Lorang har skrevet bogen Grøn mad til hele familien, der lærer dig nemt at tilsætte flere grøntsager i helt enkle hverdagsretter.


Disse veggie pizzasnegle er rigtig lækre og indeholder samtidig en masse sunde og velsmagende grøntsager. I Grøn mad til hele familien er der grøntsager i alle opskrifterne – også i de opskrifter, hvor man måske ikke venter det.

LÆS MERE: Sådan får du dine børn til at spise grønt

Med denne opskrift kan du overraske børnene med, hvor godt det kan smage med grøntsager i maden. Denne opskrift på vegetar pizzasnegle er perfekt til madpakken, fødselsdagen, hulen, picnic i haven osv.

Veggie pizzasnegle fra Grøn mad til hele familien

Ingredienser

16-18 stk.

Dej

40 g gær
2 dl vand
1 dl mælk (jeg bruger havremælk)
2 spsk. rapsolie
1 tsk. salt
1 spsk. agavesirup
150 g blomkål, finthakket
150 g fuldkornshvedemel
370 g hvedemel

Fyld

2 gulerødder
1 rød peber
200 g tomatpuré
1 fed hvidløg, presset
2 spsk. tørret oregano
1 tsk. salt
140 g revet ost

Topping

revet ost
tørret oregano


Fremgangsmåde

Opløs gæren i vand og mælk. Tilsæt rapsolie, salt, agavesirup og finthakket blomkål, og rør det sammen. Kom de to slags mel i skålen, og ælt det hele sammen, til du har en lækker dej. Hvis du har brug for mere mel, så tilsæt lidt mere, indtil den ikke klistrer. Lad dejen hæve i mindst 1 time – gerne mere.

Lav fyld imens: Riv gulerødderne, og kør den røde peber i minihakkeren. Bland alle ingredienserne sammen til fyldet.

Del dejen i 2, det er for bøvlet med al dejen på én gang. Rul nu den ene dejklump ud på bordet med mel, og rul den til et rektangel. Fordel fyldet på dejen, og drys med revet ost. Rul dejen som en roulade på den lange led, og skær rouladen i skiver. Gentag med den anden dejklump. Har du fyld tilovers, kan du komme det oven på sneglene.

LISBETHS TIP Når du kommer fyld på dejen, så hold kanten fri 1 cm hele vejen rundt – det gør det lettere at lukke rouladen.

Kom sneglene på bageplader med bagepapir, og lad dem hæve tildækket i ca. 25 minutter. Drysmed en lille smule revet ost og oregano, og bag dine pizzasnegle i ovnen ved 200 grader varmluft i 15-20 minutter.


Grøn mad til hele familien af Lisbeth Østergaard & Louisa Lorang

Grøn mad til hele familien: Lækre veggie pizzasnegle

I Grøn mad til hele familien får du inspiration til sunde, grønne måltider. Bogen viser, hvordan du nemt tilsætter flere grøntsager i helt enkle hverdagsretter, og indeholder 100 opskrifter i alt på både vegetariske og veganske måltider, til morgen, middag, aften samt opskrifter på små snacks og søde sager.

Louisa Lorang og Lisbeth Østergaard har til sammen fem børn  i meget forskellige aldre. De har testet opskrifterne på både børn og mænd, og har samlet favoritter og deres  bedste opskrifter på velsmagende grønne retter til hele familien. I bogen får du blandt andet opskrifter på vafler, lavet på sød kartoffel, grønne smoothies, chunky monkey bowl, creamy spinat pasta, græskarsuppe med popcorn og æbler, sweet potato nuggets, forårsruller, grønne pizzasnegle og meget mere.

Køb Grøn mad til hele familien online her eller i din nærmeste boghandel fra d. 14. juni.