Det er hævet over enhver tvivl, at alle kan lære at lave mad. Det interessante spørgsmål er, om alle kan lære at elske det. Jeg har mødt flest, der holder af det, men gennem tiden er jeg også stødt på dem, der hellere vil til tandlægen end at tilberede et måltid til tre gode venner. For nogle er madlavning i kategori med at folde vasketøj og lave lektier i et hadefag. For andre findes der ikke større dagdrømme end dem, der kredser om den næste sandwichkomposition eller den ultimative blomkålssuppe.
En fremtid uden køkken i huset?
Kærligheden og lysten til at lave mad er vigtig, også fordi madlavning i dag ikke længere er en nødvendighed. Det har aldrig været lettere at blive mæt og tilfreds uden at skulle vaske et spækbræt op bagefter. Markedet for ’convenience’ – et andet ord for færdigretter – boomer i supermarkeder, kiosker og endda i bagerier. Nogle af de færdige måltider er også velsmagende og relativt sunde og dækker alle verdenshjørner fra Cambodja til Peru.
Da vi i forbindelse med afprøvning af opskrifter til denne bog inviterede en gruppe unge i køkkenet, fortalte de os, at man i København kan spise sig mæt i pizza for 15 kroner.
Nogle fremtidsforskere spår, at vi vil begynde at indrette huse og lejligheder helt uden køkken. Jeg ved ikke, om det nogensinde kommer til at ske på vores breddegrader, jeg tvivler på det. Men der er ingen tvivl om, at køkkenet som det vigtigste rum i hjemmet er udfordret. Der er en reel risiko for, at vi taber grebet om basale færdigheder og om en levende, fælles madkultur, hvor vores egne udfoldelser i køkkenet er det bærende. Det synes jeg ville være en skam.
Hjemmelavet mad på SU-budget
Vi har bestræbt os på, at maden i Meyers – når du flytter hjemmefra passer bedst muligt til dig, der lige er flyttet hjemmefra. Råvarer, der giver mening på et SU-madbudget, og opskrifter, der ikke er unødigt komplicerede, er det naturlige udgangspunkt. God mad på bordet uden for dybe huller i lommerne eller ar på sjælen er hovedmissionen. Men jeg håber også, at bogens ideer og opskrifter rækker længere end dertil. Begrænsninger, som et stramt madbudget i de første år med eget køkken, er for eksempel et godt springbræt til at spise både sundere og mere bæredygtigt, hvis man tænker sig en lille smule om.
Mere grønt og mindre madspild
De færreste er i tvivl om, at vi bør spise mere grønt, både for vores sundheds og for planetens skyld. Den gode nyhed er, at grøntsager, særligt de mest velsmagende og spændstige af slagsen, nemlig dem i sæson, er forholdsvis tilgivende for pengepungen. I opskrifterne bruger vi flittigt af dem. Pænt over halvdelen af bogens opskrifter til frokost og aftensmad er vegetariske, og i de retter, hvor der indgår kød, er mængden mindre end traditionelt (med en lille håndfuld undtagelser i mormorkøkkenet). Hvis du tilmed bliver gode venner med de grønne kilder til proteiner, som bønner, kikærter, linser, kerner og frø, vil du opleve, at madbudgettet rækker længere, samtidig med at balancen på klimakontoen bliver bedre. Vi bruger de grønne proteinkilder i mange af opskrifterne og i bogen finder du en kalender med sæsonerne for nogle af de skønneste og mest almindelige danske grøntsager. Brug kalenderen som inspiration, ikke som facitliste.
Der er ikke meget, der gør større forskel, end når vi undgår at smide mad ud. Undervejs giver vi forslag til, hvordan du kan bruge eventuelle rester i det næste måltid, mens andre opskrifter i udgangspunktet er bygget til at kunne opsamle rester og give dem nyt liv.
Lær teknikkerne og prøv dig frem
Med opskrifterne har vi prøvet at dække et bredt udsnit af de grundtilberedninger og processer, som du vil få glæde af at kende fremover – f.eks. at stege, bage, blanchere, koge og riste grønt- sager, at lave en opbagt sauce, piske en mayonnaise, skære en hel kylling ud og meget mere. Vi gennemgår dem ikke slavisk som i en grundbog. Vi har i stedet bygget dem ind i opskrifterne, hvor vi formidler dem skridt for skridt, der hvor du skal bruge dem. Vi har taget en stribe af de brød med, som vi selv har størst glæde af i hverdagen, og vi har tilpasset metoderne til, at du sandsynligvis ikke råder over en stor og dyr røremaskine. Det gør ingen-ting. Håndæltning giver en god fornemmelse for, hvordan dejen udvikler sig, og er derfor efter min mening det helt rigtige sted at starte.
Meget af maden er både let og hurtig at lave. Men bare fordi du er ny i et køkken, kan vi ikke se, at du kun skal være der maksimalt 20 minutter ad gangen. Vi har derfor også langsomme formater med. Retter, hvor god tid til at lade maden simre, boble, bage eller riste bliver belønnet med stor smag i den sidste ende. Den slags slow food kan du lige så godt komme hurtigt i gang med!
”Bland farsen, form frikadellerne, og steg dem”. Det er rigeligt med tekst – hvis man altså er vant til at lave mad og allerede ved, hvordan en fars skal håndteres, så frikadellerne bliver spænd- stige, og hvordan de skal formes mellem håndflade og ske og steges, så de bliver både sprøde og saftige. Meget korte opskrifter ser tillokkende ud, men der vil som regel være en masse, man skal gætte sig til. Hvis du skal google tre gange for at komme igennem en opskrift, har vi ikke gjort dig nogen tjeneste ved at være kortfattede. Vi har derfor gjort os umage med, at opskrifterne indeholder nok information til, at du kan lykkes med dem, også som ny i et køkken. Vi bruger f.eks. et par linjer på at beskrive, hvordan du koger kartofler. Det gør vi, fordi vi gerne vil dele de små fif, der sikrer et godt resultat, som ville gå tabt, hvis vi bare skrev ”kog kartoflerne”. Derfor er opskrifterne ikke altid maksimalt korte. Til gengæld håber jeg, at du vil føle dig godt hjulpet, når blusset er tændt og de sultne venner står på dørtrinnet.
Først og fremmest håber jeg, at du vil gå til gryderne med glubende appetit på alle de fantastiske oplevelser, der venter dig, hvis du bare vil gribe dem. Gør du det, vil du inden længe føle dig ovenpå i et køkken, og det lover jeg dig, du vil få stor glæde af – resten af livet.
Meyers nye kogebog: Når du flytter hjemmefra
Kogebogen er udviklet i samarbejde mellem kokkene fra Meyers Madhus og unge fra Egmont kollegiet. Den kan sagtens bruges af børn og unge fra omkring 10 år, der gerne vil lære at lave mad INDEN de flytter hjemmefra – og af voksne mennesker, der bare aldrig fik lært det derhjemme eller dengang de flyttede hjemmefra 🙂
Bagtanken med Meyers – når du flytter hjemmefra er, at du som ung befinder dig i en periode i dit liv, hvor du er pisket til selv at hakke løgene og skrælle gulerødderne, hvis du vil have varm mad på bordet. Vi håber med andre ord, at du endnu ikke har råd til at spise ude mere end en sjælden gang. Og at du slet ikke har økonomi til at abonnere på måltidsløsninger, der lander på dørtrinnet hver dag og kun lige skal lunes – eller hvis du har, at du oplever det som socialt uacceptabelt, i hvert fald indtil du også har familie og hund. Men uanset hvad der driver dig – om det er nødvendighed, kogelyst eller bare sult – så vil vi gerne være med, når du gør dig nogle af dine første erfaringer på egen hånd i et køkken.
Af Claus Meyer
Det er hævet over enhver tvivl, at alle kan lære at lave mad. Det interessante spørgsmål er, om alle kan lære at elske det. Jeg har mødt flest, der holder af det, men gennem tiden er jeg også stødt på dem, der hellere vil til tandlægen end at tilberede et måltid til tre gode venner. For nogle er madlavning i kategori med at folde vasketøj og lave lektier i et hadefag. For andre findes der ikke større dagdrømme end dem, der kredser om den næste sandwichkomposition eller den ultimative blomkålssuppe.
En fremtid uden køkken i huset?
Kærligheden og lysten til at lave mad er vigtig, også fordi madlavning i dag ikke længere er en nødvendighed. Det har aldrig været lettere at blive mæt og tilfreds uden at skulle vaske et spækbræt op bagefter. Markedet for ’convenience’ – et andet ord for færdigretter – boomer i supermarkeder, kiosker og endda i bagerier. Nogle af de færdige måltider er også velsmagende og relativt sunde og dækker alle verdenshjørner fra Cambodja til Peru.
Nogle fremtidsforskere spår, at vi vil begynde at indrette huse og lejligheder helt uden køkken. Jeg ved ikke, om det nogensinde kommer til at ske på vores breddegrader, jeg tvivler på det. Men der er ingen tvivl om, at køkkenet som det vigtigste rum i hjemmet er udfordret. Der er en reel risiko for, at vi taber grebet om basale færdigheder og om en levende, fælles madkultur, hvor vores egne udfoldelser i køkkenet er det bærende. Det synes jeg ville være en skam.
Hjemmelavet mad på SU-budget
Vi har bestræbt os på, at maden i Meyers – når du flytter hjemmefra passer bedst muligt til dig, der lige er flyttet hjemmefra. Råvarer, der giver mening på et SU-madbudget, og opskrifter, der ikke er unødigt komplicerede, er det naturlige udgangspunkt. God mad på bordet uden for dybe huller i lommerne eller ar på sjælen er hovedmissionen. Men jeg håber også, at bogens ideer og opskrifter rækker længere end dertil. Begrænsninger, som et stramt madbudget i de første år med eget køkken, er for eksempel et godt springbræt til at spise både sundere og mere bæredygtigt, hvis man tænker sig en lille smule om.
Mere grønt og mindre madspild
De færreste er i tvivl om, at vi bør spise mere grønt, både for vores sundheds og for planetens skyld. Den gode nyhed er, at grøntsager, særligt de mest velsmagende og spændstige af slagsen, nemlig dem i sæson, er forholdsvis tilgivende for pengepungen. I opskrifterne bruger vi flittigt af dem. Pænt over halvdelen af bogens opskrifter til frokost og aftensmad er vegetariske, og i de retter, hvor der indgår kød, er mængden mindre end traditionelt (med en lille håndfuld undtagelser i mormorkøkkenet). Hvis du tilmed bliver gode venner med de grønne kilder til proteiner, som bønner, kikærter, linser, kerner og frø, vil du opleve, at madbudgettet rækker længere, samtidig med at balancen på klimakontoen bliver bedre. Vi bruger de grønne proteinkilder i mange af opskrifterne og i bogen finder du en kalender med sæsonerne for nogle af de skønneste og mest almindelige danske grøntsager. Brug kalenderen som inspiration, ikke som facitliste.
Der er ikke meget, der gør større forskel, end når vi undgår at smide mad ud. Undervejs giver vi forslag til, hvordan du kan bruge eventuelle rester i det næste måltid, mens andre opskrifter i udgangspunktet er bygget til at kunne opsamle rester og give dem nyt liv.
Lær teknikkerne og prøv dig frem
Med opskrifterne har vi prøvet at dække et bredt udsnit af de grundtilberedninger og processer, som du vil få glæde af at kende fremover – f.eks. at stege, bage, blanchere, koge og riste grønt- sager, at lave en opbagt sauce, piske en mayonnaise, skære en hel kylling ud og meget mere. Vi gennemgår dem ikke slavisk som i en grundbog. Vi har i stedet bygget dem ind i opskrifterne, hvor vi formidler dem skridt for skridt, der hvor du skal bruge dem. Vi har taget en stribe af de brød med, som vi selv har størst glæde af i hverdagen, og vi har tilpasset metoderne til, at du sandsynligvis ikke råder over en stor og dyr røremaskine. Det gør ingen-ting. Håndæltning giver en god fornemmelse for, hvordan dejen udvikler sig, og er derfor efter min mening det helt rigtige sted at starte.
Meget af maden er både let og hurtig at lave. Men bare fordi du er ny i et køkken, kan vi ikke se, at du kun skal være der maksimalt 20 minutter ad gangen. Vi har derfor også langsomme formater med. Retter, hvor god tid til at lade maden simre, boble, bage eller riste bliver belønnet med stor smag i den sidste ende. Den slags slow food kan du lige så godt komme hurtigt i gang med!
LÆS OGSÅ: Opskrift på Meyers Chicken Tikka Masala
Sådan koger du kartofler
”Bland farsen, form frikadellerne, og steg dem”. Det er rigeligt med tekst – hvis man altså er vant til at lave mad og allerede ved, hvordan en fars skal håndteres, så frikadellerne bliver spænd- stige, og hvordan de skal formes mellem håndflade og ske og steges, så de bliver både sprøde og saftige. Meget korte opskrifter ser tillokkende ud, men der vil som regel være en masse, man skal gætte sig til. Hvis du skal google tre gange for at komme igennem en opskrift, har vi ikke gjort dig nogen tjeneste ved at være kortfattede. Vi har derfor gjort os umage med, at opskrifterne indeholder nok information til, at du kan lykkes med dem, også som ny i et køkken. Vi bruger f.eks. et par linjer på at beskrive, hvordan du koger kartofler. Det gør vi, fordi vi gerne vil dele de små fif, der sikrer et godt resultat, som ville gå tabt, hvis vi bare skrev ”kog kartoflerne”. Derfor er opskrifterne ikke altid maksimalt korte. Til gengæld håber jeg, at du vil føle dig godt hjulpet, når blusset er tændt og de sultne venner står på dørtrinnet.
Først og fremmest håber jeg, at du vil gå til gryderne med glubende appetit på alle de fantastiske oplevelser, der venter dig, hvis du bare vil gribe dem. Gør du det, vil du inden længe føle dig ovenpå i et køkken, og det lover jeg dig, du vil få stor glæde af – resten af livet.
Meyers nye kogebog: Når du flytter hjemmefra
Kogebogen er udviklet i samarbejde mellem kokkene fra Meyers Madhus og unge fra Egmont kollegiet. Den kan sagtens bruges af børn og unge fra omkring 10 år, der gerne vil lære at lave mad INDEN de flytter hjemmefra – og af voksne mennesker, der bare aldrig fik lært det derhjemme eller dengang de flyttede hjemmefra 🙂
Du kan købe Meyers – når du flytter hjemmefra hos din lokale boghandler eller online
Andre læste også: