Bagebøger og kagebøger Claus Meyer | Meyers Madhus Fagbøger

Få styr på spolefoldning med Meyers Surdejsskole, hvis du også elsker et lækkert brød! Bliv klogere på teknikken her

meyers surdejsskole, spolefoldning header

Er du også interesseret i surdejsbagning, men har svært ved at knække koden på de mange forskellige teknikker bag et godt surdejsbrød? Så er Meyers Surdejsskole lige noget for dig!


Meyers Surdejsskole er kogebogen til dig, der gerne vil blive klogere på de forskellige, og nogle gange komplicerede teknikker, der ligger bag det sprøde og saftige brød.

LÆS OGSÅ: Hvilke kogebøger af Claus Meyer og Meyers Madhus mangler du i din samling?

For at få den optimale hæveproces, skal du ifølge Meyers Surdejsskole folde dit surdejsbrød undervejs. I bogen kan du finde vejledninger til forskellige foldemetoder, som gør denne proces lettere, og brødet lækrere!

Læs med herunder, hvis du vil lære teknikken spolefoldning, som gør underværker for din surdej.

Du kan købe Meyers Surdejsskole online, fx. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel fra d. 28 oktober.




SPOLEFOLDNING

Hævetiden på din surdej vil svinge med temperaturen, men vil typisk være 3-4 timer. Hver halve time skal du foretage en serie af foldninger. Hævningen er altså ikke en lang ubrudt periode, men snarere intervaller på 30 minutter, hvor glutennetværket i dejen skiftevis bliver spændt op, skiftevis hviler og blødgøres, så det igen kan strækkes, alt imens hævningen fortsætter.

Der findes flere foldemetoder – spolefoldning er vores foretrukne metode til de fleste hvedebrødsdeje, da den giver en god, ensartet strækning af glutenstrengene.

TEKNIK

Stil beholderen med dejen foran dig på køkkenbordet. Gør hænderne våde, og grib ned omkring dejen fra begge sider lidt forbi midten af dejen, så dine hænder finder hinanden under dejen.


Meyers Surdejsskole, spolefoldning
Løft op i dejen, så du strækker den godt, og fold den så fremad og giv slip på den, så den forreste tredjedel af dejen bliver foldet ind under dejen. Det er ikke altid, dejen vil være helt villig til at slippe beholderen første gang – men det gør ikke noget.


Meyers Surdejsskole, spolefoldning

Tag fat under dejen igen, og stræk opad som første gang – denne gang vil dejen typisk lettere slippe beholderen – og slip igen dejen i en bevægelse væk fra dig selv, så den foldes.


Meyers Surdejsskole, spolefoldning

Drej beholderen en kvart omgang, og fold også to gange på denne led. Som du kan se på billedet bliver dejen gradvist mere spændstig og mindre strækbar.



Ved den fjerde og sidste foldning i hver serie vil dejen være spændt så godt op, at den begynder at blive svær at strække. Nu har den igen brug for at hvile.


Meyers Surdejsskole, spolefoldning



Meyers Madhus: Meyers Surdejsskole

Surdejsbagning er langt fra nyt i Meyers univers. Men i Meyers Surdejsskole bliver bagningen foldet ud i alle sine nuancer med en indlevende og pædagogisk indføring i de greb, der giver surdejsbrød af allerhøjeste kaliber.

Målet er at gøre drømmenes surdejsbrød tilgængeligt for alle. Brødet skal have en mørkt karamelliseret skorpe, et tyndt ’øre’, en åben og let sej krumme med store og ujævne lufthuller, en skøn aroma af korn og en let syrlighed, der bryder kornets sødme.

Claus Meyer og folkene bag bagekurserne i Meyers Madhus introducerer spændende korn- og meltyper, som først for nylig har fået plads på danske, økologisk dyrkede marker, og der øses af al den bageviden, som hele holdet har opsamlet gennem tiden.

Du kan købe Meyers Surdejsskole online, fx. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.