Claus Meyer | Meyers Madhus kogebøger Mad og drikke

Bag en omvendt banankage med Meyers bageskole for børn

opskrift på omvendt banankage, meyers bageskole for børn

Kogebogen Meyers bageskole for børn indeholder 40 opskrifter på lækkert bagværk dit barn kan bage. En af dem er en omvendt banankage – læs opskriften her!

Meyers nyeste kogebog Meyers bageskole for børn er en pædagogisk bagebog for børn, hvor børnene let selv kan gå i køkkenet og bage lækkerier til hele familien. Bogen byder både på opskrifter og på bagetips til alt fra brød, boller, madbrød og pizzasnegle til søde sager som kanelsnurrer og cheesecake.

I bogen føres læseren igennem 40 skønne opskrifter, der alle indeholder en trin-for-trin guide og billeder af hele processen fra start til slut.

LÆS OGSÅ: Meyers bageskole for børn: 6 gode bagetips til børn

En af de populære opskrifter fra bogen er den nemme opskrift på omvendt banankage. Den lækre kage vendes på hovedet til sidst for at opnå et flot karamelliseret look – og så fordi, det er sjovt at få lov til at vende bunden i vejret på sit bagværk!

Find opskriften på den sjove omvendte banankage fra Meyers bageskole for børn herunder:

OMVENDT BANANKAGE

Bag en omvendt banankage med Meyers bageskole for børn

1 stor kage

Karamel
40 g smør
50 g muscovadosukker (eller brun farin)

Dej
4 bananer
150 g smør
4 æg
200 g muscovadosukker (eller brun farin)
100 g hvedemel
100 g mandelmel
1 tsk. bagepulver
1⁄4 tsk. salt

Fremgangsåde

1 Smelt smør og muscovadosukker i en lille gryde ved lav varme. Skru op for varmen, bring det i kog, og lad det koge i ca. 1 minut, indtil karamellen er tyktflydende. Når du kan trække dejskraberen hen over grydens bund, og karamellen ikke med det samme dækker bunden igen, er karamellen tyk nok. Tag gryden af varmen.

Bag en omvendt banankage med Meyers bageskole for børn

2 Spænd ringen af en springform på 20 cm, og læg et ark bagepapir på formens bund. Spænd ringen på, så papiret sidder fast, og klip det papir af, som stikker ud. Hæld karamellen i formen. Karamellen skal gerne selv fordele sig ud – gør den ikke det, så bred den ud med dejskraberen.

Bag en omvendt banankage med Meyers bageskole for børn

3 Skær tre af bananerne i 1⁄2 cm tykke skiver. Fordel bananskiverne oven på karamellen i et mønster ligesom et tegltag, så de lige overlapper hinanden.

Bag en omvendt banankage med Meyers bageskole for børn

4 Mos den sidste banan. Smelt smørret, og sæt det til side. Bland mandelmel, hvedemel, bagepulver og salt sammen, så du har det klar. Og pisk så æggene og mucovadosukkeret med en elpisker, til det er lysebrunt og luftigt.

Bag en omvendt banankage med Meyers bageskole for børn

5 Vend melblandingen i de luftige, piskede æg. Brug en dejskraber.

Bag en omvendt banankage med Meyers bageskole for børn

6 Rør det smeltede smør i dejen – det skal kun lige blandes i, til dejen er ensartet. Vend til sidst den mosede banan i dejen.

Bag en omvendt banankage med Meyers bageskole for børn

7 Fordel dejen i formen oven på bananskiverne. Bag kagen ved 150° over-under-varme (symbolet med to streger) i en time.

Bag en omvendt banankage med Meyers bageskole for børn

8 Lad kagen køle af i formen i 5 minutter stående på en rist. Læg et fad eller en stor tallerken med bunden i vejret oven på springformen. Tag fat i form og tallerken med grydelapper, og vend det hele på hovedet. Spænd springformens kant af, og fjern bunden – og kagen er klar.

Bag en omvendt banankage med Meyers bageskole for børn

TIP: Du kan tjekke, om kagen er færdig, ved at prikke i den med en lille urtekniv eller et træspyd. Der må ikke sidde dej fast på kniven/spyddet, når du tager det op igen.

Meyers bageskole for børn

Bag en omvendt banankage med Meyers bageskole for børn

Claus Meyer har i samarbejde med de dygtige bagere i Meyers Madhus lavet en helt vidunderlig bagebog til børn. Bogen er til alle, der elsker at bage, men som gerne vil se og smage resultater hurtigt. 

I tekst og billeder føres læseren på pædagogisk vis gennem 40 opskrifter et trin ad gangen. Bogen er inddelt i fem kapitler: Brød og boller, blødt og sødt bagværk, små kager, kager og madbrød. Og du får opskrifter på alt fra fødselsdagsboller, cupcakes og lagkage til ølandsbrød og pizzasnurrer. 

Meyers bageskole for børn sprudler af bageglæde og energi. Alle kan være med, også selvom om man endnu ikke er en rutineret læser.

Du kan købe Meyers bageskole for børn online, fx. hos Bog&Idé eller i din nærmeste boghandel.