Claus Meyer | Meyers Madhus Fagbøger Mad og drikke

Bekæmp madspild på lækreste vis med kaffebrød fra Meyers Surdejsskole. Få opskriften herunder

kaffebrød, meyers surdejsskole, header

Kaffebrød er en skøn dessert, som du kan spise med god samvittighed, da opskriften gør brug af daggammelt brød. Få opskriften fra Meyers Surdejsskole herunder.


Kaffebrød er en gammel favorit, som tidligere kunne findes hos de fleste bagere. Ligesom studenterbrødet gør kaffebrødet også brug af daggammelt brød, og kagen er derfor både lækker og god mod madspild!

LÆS OGSÅ: Få styr på spolefoldning med Meyers Surdejsskole, hvis du også elsker et lækkert brød! Bliv klogere på teknikken her

I Meyers Surdejsskole kræses der om surdej, en populær type dej, der både kan bruges til uimodståelige brød og lækkert sødt bagværk. Og hvis du har brød i overskud kan du lave klassikeren kaffebrød. Se hvordan i denne opskrift.

Du kan købe Meyers Surdejsskole online, fx. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel fra d. 28 oktober.




Kaffebrød, Meyers Surdejsskole

KAFFEBRØD

8 stk.

200 g marcipan

130 g sukker

50 g brun farin

1⁄2 tsk bagepulver

2 tsk. hvedemel

2 store æggehvider (80 g)

8 skiver daggammelt brød, skåret i en aflang form evt. et par dråber rosenvand


Kaffebrød lå engang i vinduet hos de fleste bagere og ses stadig hist og her. Det hører til i kategorien af kreative påfund, der giver nyt liv til daggammelt brød. Og kombinationen af sprøde kanter og en fugtig, sød marcipanremonce er decideret vanedannende. Vi parfumerer kaffebrødet med et par dråber rosenvand, men citrusskal, appelsinblomstvand, brændevin eller likør vil også gøre sig godt.

Riv marcipanen på et rivejern, og pisk det sammen med sukkeret og farinen med en håndmixer. Tilsæt bagepulver og hvedemel, og pisk, indtil du har en ensartet masse. Tilsæt en æggehvide, og pisk den ind i massen, og gør så det samme med den anden æggehvide – hvis remoncen er ved at blive for flydende, så hold lidt af æggehviden tilbage. Kom remoncen på en sprøjtepose, hvis du har en – ellers lad den være i skålen.

Stænk hvert brødstykke med et par dråber rosenvand, og sprøjt remoncen ud eller fordel den med en ske, så du dækker brødet. Sæt kaffebrødene på en bageplade med bagepapir, og bag dem ved 200° varmluft i 10-12 minutter, eller til de er flot gyldne på toppen. Lad dem køle lidt af, men server dem gerne lune.

#TIP ’Daggammelt’ skal tages med et gran salt. Gode surdejsbrød bliver ofte først daggamle af gavn efter flere dage.




Meyers Madhus: Meyers Surdejsskole

Bekæmp madspild på lækreste vis med kaffebrød fra Meyers Surdejsskole. Få opskriften herunder

Surdejsbagning er langt fra nyt i Meyers univers. Men i Meyers Surdejsskole bliver bagningen foldet ud i alle sine nuancer med en indlevende og pædagogisk indføring i de greb, der giver surdejsbrød af allerhøjeste kaliber.

Målet er at gøre drømmenes surdejsbrød tilgængeligt for alle. Brødet skal have en mørkt karamelliseret skorpe, et tyndt ’øre’, en åben og let sej krumme med store og ujævne lufthuller, en skøn aroma af korn og en let syrlighed, der bryder kornets sødme.

Claus Meyer og folkene bag bagekurserne i Meyers Madhus introducerer spændende korn- og meltyper, som først for nylig har fået plads på danske, økologisk dyrkede marker, og der øses af al den bageviden, som hele holdet har opsamlet gennem tiden.

Du kan købe Meyers Surdejsskole online, fx. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.




Læs også

Meyers bageskole for børn

Bekæmp madspild på lækreste vis med kaffebrød fra Meyers Surdejsskole. Få opskriften herunder

Claus Meyer har i samarbejde med de dygtige bagere i Meyers Madhus lavet en helt vidunderlig bagebog til børn. Bogen er til alle, der elsker at bage, men som gerne vil se og smage resultater hurtigt. 

I tekst og billeder føres læseren på pædagogisk vis gennem 40 opskrifter et trin ad gangen. Bogen er inddelt i fem kapitler: Brød og boller, blødt og sødt bagværk, små kager, kager og madbrød. Og du får opskrifter på alt fra fødselsdagsboller, cupcakes og lagkage til ølandsbrød og pizzasnurrer. 

Meyers bageskole for børn sprudler af bageglæde og energi. Alle kan være med, også selvom om man endnu ikke er en rutineret læser.

Du kan købe Meyers bageskole for børn online, fx. hos Bog&Idé eller i din nærmeste boghandel.