Fagbøger Sundhed og livsstil Vegetariske og veganske kogebøger

Glød! Ny bog viser, hvordan du spiser dig til flottere hud

glød, christian grønhøj, morten fenger, smuk hud, sund kost

Sund kost giver smuk hud. Så enkelt kan det siges ifølge hudlæge Christian Grønhøj og kok Morten Fenger. Sammen har de skrevet bogen Glød, der samler hudspecialistens bedste råd – og kokkens lækreste opskrifter, din hud vil elske.


Huden er et komplekst organ. Og selvom hudpleje er vigtigt for hudens udseende, kommer den vigtigste form for hudpleje indefra, ifølge hudspecialist Christian Grønhøj – den ene af bogens forfattere. Et velfungerende tarmsystem har vist sig at have stor betydning for hudens sundhed.

LÆS OGSÅ: 15 bøger der gør dig klogere

Sammensætningen af bakterier og mikroorganismer i tarmen påvirker kroppens immunforsvar, som er det system, der beskytter os mod infektion og inflammation. Og det er netop via din kost, at du kan fremme væksten af de gavnlige bakterier – og tilføre nye.

Veje til de gavnlige bakterier, der giver din hud en bedre glød


  1. Probiotika (mælkesyrebakterier), der findes i kefir, yoghurter, kombucha og fermenterede grøntsager som kimchi, surkål og pickles.
  2. Præbiotika, som er plantebaserede fibre, du blandt andet finder i artiskokker, asparges, løg, bælgfrugter, bananer, bær, fuldkorn, havre, byg, mandler, valnødder og hørfrø.

Rigtig mange forandringer i huden, som for eksempel aldring og eksem, skyldes forstyrrelser i kroppen med blandt andet stofskiftet og immunforsvaret. Ved at omlægge kosten kan man hæmme inflammationen i kroppen – og dermed holde huden sund.

Mad der vedligeholder hudens immunsystem og har en anti-inflammatorisk effekt


  1. Fisk og skaldyr. Især fede fisk som laks, makrel og sild.
  2. Tang er også proppet med vigtige antioxidanter, essentielle fedtsyrer og sunde kulhydrater, der har en positiv effekt på tarmsystemet.

Akne er en af de hudsygdomme, der igennem tiden har fået mange forbudte fødevarer på sig, men sandheden er, at det er meget få fødevarer, som reelt påvirker akne.

LÆS OGSÅ: Er du interesseret i sundhed og velvære? Så har vi samlet 10 spændende bøger til dig

Mælk og alkohol. Især de friske og magre mælkeprodukter, som f.eks. skummetmælk, kan forværre akne, fordi det er indholdet af mælkeproteiner – og ikke fedtstoffer – der kan forårsage akne.

Alkohol har den triste sideeffekt, at det svækker immunsystemet og øger produktionen af testosteron. Sidstnævnte sætter gang i talgproduktionen og giver en mere fedtet hud.

Anbefalinger til kost der formindsker og forebygger akne


  1. Det kommer nok ikke bag på nogen, men: Grønt, grønt og mere varieret grønt er det, du skal spise. Derudover er fermenterede mælkeprodukter, lyst kød og fisk også på listen over fødevarer, der giver glød til huden og formindsker akne.
  2. Skru ned for – eller undlad helt – rødt kød, sukker, friske mælkeprodukter, proteinpulver baseret på valle og alkohol.

LÆS OGSÅ: 10 helt nye bøger

Til Glød har kok og forfatter Morten Fenger, der driver det økologiske og vegetariske madkoncept Vegetarzan, udviklet en lang række uimodståelige opskrifter, der er rige på de gavnlige bakterier og råvarer med anti-inflammatoriske egenskaber. Mad som du og din hud vil elske.


Glød – Sund kost, smuk hud

Glød! Ny bog viser, hvordan du spiser dig til flottere hud

Huden er et komplekst organ. Hvis den skal fungere optimalt, må man igennem sin kost tilføre den næringsstoffer. Det har nemlig stor betydning for hudens sundhed og udseende.

Glød handler om, hvordan du får en sund og frisk hud med masser af glød, men hjælper dig også med at forhindre inflammation, der får huden til at ældes hurtigere. Bogen lærer dig også at holde hudsygdomme som akne og psoriasis nede.

Christian Grønhøj er dr. med og hudspecialist, som har arbejdet som hudlæge og forsket i immunsystemets betydning for hudsygdomme. Morten Fenger er kok, har en ph.d. i økonomi og en alsidig mad-baggrund.

I bogens første del kan du læse, hvordan du passer på din hud, og hvorfor kost er den bedste hudpleje, og i bogens anden del er der de lækreste opskrifter, som er rige på både næringsstoffer og smag. 

Du kan købe Glød online, fx. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.


Find flere gode bøger hos Lindhardt og Ringhof på Facebook.