Fyldt græskar med svampe og grønkål fra Meyers grøn mad

Lige nu er hokkaidogræskar i sæson. Hokkaido er et lille japansk gæskar som egner sig fortrinligt til at spise.

Den er rigtig god til at bage i ovnen – hvorefter græskarkødet får samme konsistens som kartofler og rodfrugter. Man kan også bruge græskar til bagning eller mose det  – enten i stedet for – eller sammen med kartoffelmos. Det faktisk kun fantasien der sætter begrænsninger. Brug græskar i gryderetter, pastaretter, lav vafler, suppe, tærte, risotto, smoothie, sorbet – ja mulighederne er mange. Husk også at gemme græskarkernerne som du kan tørriste på panden med salt og spise som snacks eller i en salat.

I denne ret bages græskarret helt, uden at skrælle det først. Det holder nemlig på al smagen og kraften.  Her er det vigtigt at balancere med friske aromaer fra urter og syrlighed fra citron eller eddike. Server græskarret med f.eks. en frisk grønkålsalat med syrlige æbler.

Fyldt græskar med svampe og grønkål fra Meyers grøn mad

Fyldt græskar med svampe og grønkål

Opskriften er til 4 personer

Du skal bruge:

1 hokkaidogræskar
200 g kantareller (eller andre friske svampe)
200 g grønkål
2 fed hvidløg
1⁄4 bundt salvie
1 håndfuld bredbladet persille 1⁄2 dl olivenolie
skal og saft af 1 usprøjtet citron havsalt
friskkværnet peber

Sådan tilbereder du fyldt græskar med svampe og grønkål

Skær forsigtigt toppen af græskaret.
Skrab kernerne ud, og gnid græskarret indvendigt med salt og peber.

Rens kantarellerne, og skyl grønkålen grundigt.
Pil hvidløget.
Riv grønkålsbladene i mindre stykker, og skær grønkålsstilke, salvie og hvidløg i tynde skiver.

Steg svampene i 2 spsk. af olien i et minuts tid, og tilsæt så grønkål, hvidløg, salvie og persille. Steg ganske kort, til kålen falder lidt sammen, og krydr godt med salt og peber. Tag fyldet af varmen, og vend det med resten af olien, citronskal og citronsaft, salt og peber.

Kom fyldet i græskarret, og sæt toppen på. Bag græskarret i ovnen ved 175° i ca. 45 minutter.

TIP
Varier fyldet med f.eks. løg, porrer, andre typer kål, svampe og urter. Smag altid fyldet godt til med citronsaft eller eddike.

Om bogen Meyers grøn mad

Fyldt græskar med svampe og grønkål fra Meyers grøn mad

Meyers grøn mad finder du over 100 lækre og velsmagende grønne retter.

Bogen er både til dem, der ønsker at leve 100 % vegansk eller vegetarisk, og til dem der bare har lyst til at spise mere grønt og måske lægge en kødfri dag eller to ind i om ugen.

Alle retter er 100% plantebaserede (veganske) og derfor uden animalske produkter som æg, mælk, smør, fløde osv. Bogen er på klassisk meyersk vis opdelt i sæsoner, og udover de mange lækre opskrifter, giver Meyers dygtige kokke dig også en masse bonus info om super sunde krydderier, og om hvordan man sørger for at få dækket alle kroppens behov, når man vælger kødet fra i sin daglige kost.

Se andre kogebøger fra Meyers Madhus

Køb Meyers grøn mad online her eller i din lokale boghandel