Fagbøger

3 ting du skal tjekke inden du køber ny bil!

3 ting du skal tjekke inden du køber ny bil!

Af Karsten Engmann Jensen

Efter registreringsafgiften fornyelig blev nedsat er der igen kommet gang i bilhandlen.

Mange henvender sig derfor i øjeblikket til Pengeministeriet for at bede om økonomisk rådgivning til, hvordan drømmen om en bil billigst kan finansieres.

I Pengeministeriet råder vi folk til at tjekke tre ting, inden de lader sig overvælde af lyden fra springende champagnepropper i bilforhandleren.

  1. Hvor stor er besparelsen på bilen i procent?

Det lyder godt, når en VW Passat er faldet med omkring 50.000 kr. i pris. Men (!) faktisk er prisen kun faldet med 12,5 procent –  altså langt mindre end de rabatter dit lokale supermarked tilbyder i ugens tilbudsavis.

Prisen på brugte biler falder naturligvis også, når registreringsafgiften på nye biler sættes ned. Derfor må du regne med, at den reelle rabat bliver en del mindre, hvis du samtidig skal afsætte din gamle bil.

Besparelsen på en mellemklassebil, som eksempelvis Nissan Cashqai, er endnu mindre, da prisen ligger under det omdiskuterede knæk på 350.000 kr. Rabatten på en VW UP bliver formentlig et pænt stykke under 8.000 kr., hvormed rabatten i procent bliver ubetydelig.

  1. Hvad koster billånet dig reelt?

En ny bil skal sandsynligvis finansieres via et lån i en bank eller et finansieringsselskab. I bogen Overskud – til familie fritid og forbrug, fortæller jeg om rente og årlig omkostning i procent (ÅOP).  Selvom banken reklamerer med at renten kun er 3 procent, kan du nemt komme til at betale en ÅOP på hele 5 procent, når de ekstra omkostninger er betalt.

Her er et eksempel:

Forestil dig, at du skal bruge 200.000 kr. til en ny bil.

Din bank reklamerer med, at du skal betale 3 procent i rente om året på et lån du tilbagebetaler over 7 år. Lånet koster 10.000 kr. i etableringsomkostninger. Du skal altså låne knap 210.000 kr. for at få 200.000 kr. udbetalt.

Bankens rente på 3 procent om året bliver altså til en omkostning for dig på 5 procent årligt, når du har betalt rente plus etableringsomkostninger plus gebyr til bankens finansieringsselskab. Du skal regne med at betale i omkring 240.000 kr. tilbage i løbet af de næste 7 år.

Det du sparer på bilen går altså i stedet til banken!

  1. Kan det overhovedet betale sig at købe en bil?

En bil koster det sammen som et parcelhus! Det skyldes blandt andet udgifter til forsikring, vægtafgift, vedligehold og værditab. Forskellen mellem en bil og et parcelhus er bare, at penge der investeres i en bil taber værdi, mens penge der investeres i et hus, typisk giver en økonomisk gevinst.

I min bog Overskud – til familie fritid og forbrug kan du også læse om, hvor mange kilometer du kan køre i taxa hver dag, hvis du vælger at leve uden din egen bil.

3 ting du skal tjekke inden du køber ny bil!