Eva Ravnbøl troede, det italienske køkken var en dille – i stedet blev det et passioneret kærlighedsforhold. I Guds eget køkken slår Eva Ravnbøl et slag for den hjemmelavede mad og det samvær, som opstår, når vi spiser sammen.
Passione, pasta e poesia er undertitlen på Eva Ravnbøls kogebog Guds eget køkken. Det signalerer, at det handler om meget mere end at kokkerere italienske retter. Der er selvfølgelig opskrifter på lækre italienske klassikere, men det er også én stor passioneret kærlighedserklæring til Italien og italiensk madkultur.
Eva Ravnbøl drog til Rom i sine helt unge dage, og kom aldrig hjem igen. Siden 1990 har hun haft bopæl i Rom, og det italienske køkken, som er så stor en del af det at være italiener, er også blevet en del af hendes kulturelle dna.
Ikke blot en dille
Da Eva Ravnbøl for over 30 år siden var vært på en kulinarisk tv-serie om Italien på TV 2, der hed Pasta+, tænkte både Eva og tv-holdet, at det var godt, de lige nåede det, inden modebølgen lagde sig igen.
“Vi troede simpelthen, at danskernes interesse for italiensk mad var et fænomen, der ville forsvinde helt eller delvis igen. Man må bare sige, at den tendens, vi dengang mistænkte for at være en dille, kun er blevet mere og mere udbredt og populær. Italienske middagsretter er på mange måder en urokkelig og elsket del af mange danskeres liv.”
Passione, tid og engagement
I Guds eget køkken har Eva samlet sine italienske livretter og krydret det med anekdoter og historier om retterne og italiensk madkultur. Her er søndagsfrokosten hellig, one pot-pasta en forbrydelse, og mad skal være PRÆCIST, som mamma lavede den.
“Meningen med bogen er, ligesom det, der er kendetegnende ved italienske retter: At forsøge at lære danskerne den ædle italienske kunst at få noget til at smage himmelsk med meget få ingredienser. Og foruden de gode råvarer skal man sørge for: passione, tid, engagement og madglade aftagere af ens flittige indsats i køkkenet. En perfekt kombination.”
Eva Ravnbøl mener godt, vi danskere kan lære lidt af de italienske traditioner med at give sig god tid til maden, både når vi laver den og spiser den, og nyder måltidet sammen.
“I Guds eget køkken vil jeg gerne slå et slag for den gode mad og de fællesskaber og det samvær, den glæde, som opstår, når vi spiser sammen.”
I Guds eget køkken er retterne valgt ud fra, hvad Eva og hendes familie og venner ofte samles om, og hvortil der hører mange gode minder. Det er særligt fra det romerske og toscanske køkken, men også fra Napoli, Puglia, Sicilien og andre områder, som Eva har spist sig igennem.
“Jeg er lykkelig for at kunne dele ud af både ny og gammel viden, af italiensk madkærlighed og af generøse venners og familiemedlemmers opskrifter og lidenskab for la cucina italiana.”
Undervejs møder vi familie, nære venner og venner i andet led som for eksempel restauratører, kokke, tjenere, caféejere, bartendere, vinfolk osv. Eva har inddraget den lokale artiskokleverandør Carlo, fiskehandler Marco, bager Barbara, skinkemand Roberto, grønthandlere Bruno og Virginia, slagter Federico og mange flere.
Sådan får du italienerne op i det røde felt
Hvis der er noget, der kan ødelægge den gode stemning omkring bordet, er det, når de velkendte italienske retter kommer i uigenkendelige versioner – fx på restauranter i andre lande, og mon ikke, der er et par danskere, der må indrømme, at de putter fløde i deres carbonara? Det. Må. Man. Ikke.
“Italienerne hader, når deres klassiske pastaretter bliver lavet i nye fortolkninger i udlandet. Det kan få dem op i det røde felt, hvis der er grønt eller fløde i en carbonara, eller hvis der bliver drysset ost på muslingespaghetti.”
Når det kommer til italienerne, så handler den hjemmelavede mad om meget mere end mad, det handler også om følelser:
“Italienerne elsker den mad, der minder dem om deres forældre, la casa, måske deres bedsteforældre og de gode stunder rundt om det store familiebord. Så derfor skal både duften og smagen være den rigtige, for ellers ryger følelserne og nostalgien.”
Hvis der er noget, der er helligt for italienerne, så er det søndagsfrokosten, hvor hele familien samles om bordet. Vi har spurgt Eva Ravnbøl om hendes version af den hellige frokost.
Hvordan kunne en typisk italiensk søndagsfrokost se ud hjemme hos dig – hvem er med ved bordet, og hvad serverer du?
“Hvis jeg skal være helt ærlig, er jeg ikke den, der selv inviterer til søndagsfrokost ustandselig, jeg er en hyppigere gæst end vært om søndagen, og jeg elsker også at gå med familien på ristorante.
Men hvis det foregår hos mig, er der bruschette i flere udgaver, pasta med tomat og chili og kylling med oliven og rosmarin, kartofler, salat og evt. broccoli. Jeg inviterer gerne mine børn og deres nye familier og mine egne venner, der er næsten som rigtig familie.”
Hvad elsker du allermest ved den italienske tradition med søndagsfrokost?
“Søndagsfrokosten er en fast tradition, som bringer familier og venner sammen. Den hellige frokost får folk til at glemme alle deres hektiske hverdagsaktiviteter og som regel også deres mobiltelefoner, medmindre de skal følge med i vigtige fodboldkampe, der begynder klokken 15…”
Hvorfor er det vigtigt at samle familien om et måltid hjemmelavet mad? Hvad mister vi, hvis vi serverer take away-pizza?
“Hjemmelavet mad er altid noget særligt, fordi nogen har gjort sig umage med at skabe noget til glæde for andre og for sig selv. Una dimostrazione d’amore. En kærlighedsdemonstration. Den hjemmelavede mad som en mamma eller nonna eller en far, en veninde, en søn eller en anden har brugt tid og passione på smager bare bedre, fordi der er følelser i. En sikker vej til alles hjerter.
Samværet er anderledes, end hvis man sidder og spiser en take away-pizza, som en ukendt har lavet, og som muligvis også er blevet kold på vejen hjem…
Det er i orden at springe over, hvor gærdet er lavest, hvis man skal se en vigtig kamp med sine venner, eller hvis der skal spilles brætspil eller kort. Så har man lov at bestille noget hurtigt ude i byen. Medmindre man laver en spaghettata selv. En omgang lynpasta som i øvrigt sagtens kan smage himmelsk!”
Guds eget køkken af Eva Ravnbøl
Denne bog indeholder klassiske retter fra Guds eget køkken, Italien. Som Mamma laver dem, og som hun har lært, de skal laves af sin Mamma. For er der noget, der er regler for, fuldstændig styr på, og som der bare ikke skal pilles ved i Italien, så er det maden.
For italienere er mad nostalgi. Maden samler. Maden giver tryghed, og i et land, hvor alt ikke altid går snorlige, er den et fast holdepunkt.
Eva Ravnbøl har boet i Rom siden 1990, og i denne bog har hun samlet nogle af sine egne, sine venners og familiens livretter fra det italienske køkken. Særligt fra det romerske og toscanske køkken, men også fra Napoli, Puglia og andre områder, hun har spist sig igennem.
Skal vi læse artiklen højt for dig?
Eva Ravnbøl troede, det italienske køkken var en dille – i stedet blev det et passioneret kærlighedsforhold. I Guds eget køkken slår Eva Ravnbøl et slag for den hjemmelavede mad og det samvær, som opstår, når vi spiser sammen.
Passione, pasta e poesia er undertitlen på Eva Ravnbøls kogebog Guds eget køkken. Det signalerer, at det handler om meget mere end at kokkerere italienske retter. Der er selvfølgelig opskrifter på lækre italienske klassikere, men det er også én stor passioneret kærlighedserklæring til Italien og italiensk madkultur.
Eva Ravnbøl drog til Rom i sine helt unge dage, og kom aldrig hjem igen. Siden 1990 har hun haft bopæl i Rom, og det italienske køkken, som er så stor en del af det at være italiener, er også blevet en del af hendes kulturelle dna.
Ikke blot en dille
Da Eva Ravnbøl for over 30 år siden var vært på en kulinarisk tv-serie om Italien på TV 2, der hed Pasta+, tænkte både Eva og tv-holdet, at det var godt, de lige nåede det, inden modebølgen lagde sig igen.
“Vi troede simpelthen, at danskernes interesse for italiensk mad var et fænomen, der ville forsvinde helt eller delvis igen. Man må bare sige, at den tendens, vi dengang mistænkte for at være en dille, kun er blevet mere og mere udbredt og populær. Italienske middagsretter er på mange måder en urokkelig og elsket del af mange danskeres liv.”
Passione, tid og engagement
I Guds eget køkken har Eva samlet sine italienske livretter og krydret det med anekdoter og historier om retterne og italiensk madkultur. Her er søndagsfrokosten hellig, one pot-pasta en forbrydelse, og mad skal være PRÆCIST, som mamma lavede den.
“Meningen med bogen er, ligesom det, der er kendetegnende ved italienske retter: At forsøge at lære danskerne den ædle italienske kunst at få noget til at smage himmelsk med meget få ingredienser. Og foruden de gode råvarer skal man sørge for: passione, tid, engagement og madglade aftagere af ens flittige indsats i køkkenet. En perfekt kombination.”
Eva Ravnbøl mener godt, vi danskere kan lære lidt af de italienske traditioner med at give sig god tid til maden, både når vi laver den og spiser den, og nyder måltidet sammen.
“I Guds eget køkken vil jeg gerne slå et slag for den gode mad og de fællesskaber og det samvær, den glæde, som opstår, når vi spiser sammen.”
LÆS OGSÅ: 13 gode og inspirerende kogebøger
Deler ud af favoritopskrifter og madkærlighed
I Guds eget køkken er retterne valgt ud fra, hvad Eva og hendes familie og venner ofte samles om, og hvortil der hører mange gode minder. Det er særligt fra det romerske og toscanske køkken, men også fra Napoli, Puglia, Sicilien og andre områder, som Eva har spist sig igennem.
“Jeg er lykkelig for at kunne dele ud af både ny og gammel viden, af italiensk madkærlighed og af generøse venners og familiemedlemmers opskrifter og lidenskab for la cucina italiana.”
Undervejs møder vi familie, nære venner og venner i andet led som for eksempel restauratører, kokke, tjenere, caféejere, bartendere, vinfolk osv. Eva har inddraget den lokale artiskokleverandør Carlo, fiskehandler Marco, bager Barbara, skinkemand Roberto, grønthandlere Bruno og Virginia, slagter Federico og mange flere.
Sådan får du italienerne op i det røde felt
Hvis der er noget, der kan ødelægge den gode stemning omkring bordet, er det, når de velkendte italienske retter kommer i uigenkendelige versioner – fx på restauranter i andre lande, og mon ikke, der er et par danskere, der må indrømme, at de putter fløde i deres carbonara? Det. Må. Man. Ikke.
“Italienerne hader, når deres klassiske pastaretter bliver lavet i nye fortolkninger i udlandet. Det kan få dem op i det røde felt, hvis der er grønt eller fløde i en carbonara, eller hvis der bliver drysset ost på muslingespaghetti.”
Når det kommer til italienerne, så handler den hjemmelavede mad om meget mere end mad, det handler også om følelser:
“Italienerne elsker den mad, der minder dem om deres forældre, la casa, måske deres bedsteforældre og de gode stunder rundt om det store familiebord. Så derfor skal både duften og smagen være den rigtige, for ellers ryger følelserne og nostalgien.”
LÆS OGSÅ: Fransk bistro: Flot kogebog byder på 400 siders klassisk fransk bistromad
3 spørgsmål om søndagsfrokosten
Hvis der er noget, der er helligt for italienerne, så er det søndagsfrokosten, hvor hele familien samles om bordet. Vi har spurgt Eva Ravnbøl om hendes version af den hellige frokost.
Hvordan kunne en typisk italiensk søndagsfrokost se ud hjemme hos dig – hvem er med ved bordet, og hvad serverer du?
“Hvis jeg skal være helt ærlig, er jeg ikke den, der selv inviterer til søndagsfrokost ustandselig, jeg er en hyppigere gæst end vært om søndagen, og jeg elsker også at gå med familien på ristorante.
Men hvis det foregår hos mig, er der bruschette i flere udgaver, pasta med tomat og chili og kylling med oliven og rosmarin, kartofler, salat og evt. broccoli. Jeg inviterer gerne mine børn og deres nye familier og mine egne venner, der er næsten som rigtig familie.”
Hvad elsker du allermest ved den italienske tradition med søndagsfrokost?
“Søndagsfrokosten er en fast tradition, som bringer familier og venner sammen. Den hellige frokost får folk til at glemme alle deres hektiske hverdagsaktiviteter og som regel også deres mobiltelefoner, medmindre de skal følge med i vigtige fodboldkampe, der begynder klokken 15…”
Hvorfor er det vigtigt at samle familien om et måltid hjemmelavet mad? Hvad mister vi, hvis vi serverer take away-pizza?
“Hjemmelavet mad er altid noget særligt, fordi nogen har gjort sig umage med at skabe noget til glæde for andre og for sig selv. Una dimostrazione d’amore. En kærlighedsdemonstration. Den hjemmelavede mad som en mamma eller nonna eller en far, en veninde, en søn eller en anden har brugt tid og passione på smager bare bedre, fordi der er følelser i. En sikker vej til alles hjerter.
Samværet er anderledes, end hvis man sidder og spiser en take away-pizza, som en ukendt har lavet, og som muligvis også er blevet kold på vejen hjem…
Det er i orden at springe over, hvor gærdet er lavest, hvis man skal se en vigtig kamp med sine venner, eller hvis der skal spilles brætspil eller kort. Så har man lov at bestille noget hurtigt ude i byen. Medmindre man laver en spaghettata selv. En omgang lynpasta som i øvrigt sagtens kan smage himmelsk!”
Guds eget køkken af Eva Ravnbøl
Denne bog indeholder klassiske retter fra Guds eget køkken, Italien. Som Mamma laver dem, og som hun har lært, de skal laves af sin Mamma. For er der noget, der er regler for, fuldstændig styr på, og som der bare ikke skal pilles ved i Italien, så er det maden.
For italienere er mad nostalgi. Maden samler. Maden giver tryghed, og i et land, hvor alt ikke altid går snorlige, er den et fast holdepunkt.
Eva Ravnbøl har boet i Rom siden 1990, og i denne bog har hun samlet nogle af sine egne, sine venners og familiens livretter fra det italienske køkken. Særligt fra det romerske og toscanske køkken, men også fra Napoli, Puglia og andre områder, hun har spist sig igennem.
Du kan købe Guds eget køkken online, fx hos Bog&Idé eller i din nærmeste boghandel.
Andre læste også: