Fagbøger Louisa Lorang Mad og drikke

Pasta med svampe og mascarpone er efterårets bedste pastaret. Få den lækre opskrift fra Louisa Lorang lige her!

pasta med svampe og mascarpone, Louisa lorang header

Efteråret er officielt ankommet, og pasta med svampe og mascarpone passer perfekt til de koldere dage. Prøv opskriften fra Pasta herunder.


I Pasta, en ny overdådig kogebog fra Louisa Lorang, finder du opskriften på pasta med svampe og mascarpone. Kogebogen er lavet med store mængder olivenolie, parmesan og kærlighed, og er proppet med klassikere som Cacio e pepe, pasta alla norma, pasta puttanesca og cabonara.

LÆS OGSÅ: Louisa Lorang: Det største kompliment er, når folk i virkeligheden laver min mad

Pastaretter behøver ikke at være komplicerede, men stråler i sin enkelhed. Det er derfor oplagt at lave pastaretter i hverdagen, hvor maden hurtigt skal på bordet. Men du kan også gøre dem ekstra lækre i weekenderne, når du har mere tid til at kredse om dem.

Læs med herunder, hvis du vil prøve kræfter med pasta med svampe og mascarpone. Velbekomme!

Du kan købe Pasta online, fx. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel fra d. 10 oktober.




pasta med svampe og mascarpone, pasta, louisa lorang

PASTA MED SVAMPE OG MASCARPONE


Her kan du bruge præcis de svampe, du vil. Et mix er godt, men ikke et must. Kantareller er altid helt vildt gode smagsgivere, men mindre kan bestemt gøre det. Mascarpone sikrer en snasket, lækker ret.

INGREDIENSER

300-400 g blandede svampe, fx østershat, portobello, kantarel og champignon

1 fed hvidløg

Smør og olivenolie til stegning

10-12 blade salvie

3 spsk. mascarpone

Salt

Pasta

250 g frisk pasta, fx tagliatelle

Salt

Topping

Pecorino

Peber



FREMGANGSMÅDE

Rengør svampene, og snit eller pluk dem i mundrette stykker.

Skær hvidløget i tynde skiver.

Steg svampe og hvidløg i smør og olivenolie på en varm pande.

Kom salvie på efter et par minutter, og steg, til svampene er gyldne.

Tilsæt mascarpone, og lad den smelte.

Smag til med salt.

Kom pastaen i rigeligt og kogende vand, der er gavmildt saltet, og kog den al dente. Afdryp, og gem lidt af kogevandet.

Vend pastaen på panden med svampe-hvidløgsblandingen.

Kom lidt revet pecorino og ca. 1 dl pastavand på panden.

Smag til med salt og peber.

Servér pastaen toppet med masser af pecorino og friskkværnet peber.

TIP Du kan bruge lidt piskefløde i stedet for mascarpone.




Louisa Lorang: Pasta

Pastaretter er både elegante og enkle, og er oplagt at lave i hverdagen, når maden skal hurtigt på bordet. Men pasta kan også gøres ekstra lækkert, når der er tid til at lade saucen simre og lave pastaen selv. Og så er pastaretter bare utrolig nem og budgetvenligt hverdagsmad.  

I bogen finder du klassikere som Cacio e pepe, pasta alla norma, pasta puttanesca, cabonara og mange andre “must-eats”. Her er også masser af grønne pastaretter som fx ravioli med græskar, salvie og brunet smør og pasta med radichio, blåost og valnødder.

Find også helt enkle pastaopskrifter, der bare smager himmelsk, heriblandt pasta med citron, oliven og parmesan eller pasta og trøffel. Der er også en opskrift på hjemmelavet pasta og gnocci.

Du kan købe Pasta online, fx. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.



Af samme forfatter

Louisa Lorang aktuel med ny kogebog: Louisas billige favoritter

Med stigende priser på el, gas og fødevarer, er der brug for gode råd til, hvordan du få mest muligt ud af lidt. I denne bog viser Louisa Lorang, at god mad ikke behøver koste alverden, og at du sagtens kan få et godt måltid på bordet uden at sprænge madbudgettet.

I kogebogen er der opskrifter på grønne måltider, pasta-retter, enkle med kød og fyldige salater. Her er også masser af ideer til, hvordan du får mest muligt ud af dine råvarer.

Desuden giver Louisa dig også en række nyttige spareråd til, hvordan du kan lette madlavningsbudgettet ved at planlægge mad til flere dage, spare på el og gas og undgå madspild.

Du kan købe Louisas billige favoritter online fx. hos Bog & idé eller i din nærmeste boghandel fra 23. januar.