Mangler du gode julegaveideer? Uanset om du skal købe julegaver til din mormor, far, veninde eller lille nevø kan du finde inspiration her.
I disse to videoer dykker Søren og Gyrith ned i årets udgivelser og anbefaler en bunke gode boggaver, du kan give. Se med på de to videoer – der er helt sikkert nogle gode julegaveideer!
Søren og Gyrith anbefaler julegaveideer til voksne – gode boggaver
Her er de 10 bøger Søren og Gyrith anbefaler i videoen
Her er de 10 bøger til voksne, som Søren og Gyrith viser og taler om i ovenstående video. Samtlige bøger kan købes i din lokale boghandel.
Thomas Korsgaard: Man skulle nok have været der
Vinder af De Gyldne Laurbær.
Tue bor ikke længere hjemme – ja, faktisk bor han slet ingen steder, da han er blevet smidt ud af sin lejlighed på Frederiksberg.
Nu aner han ikke, hvor han skal tage, for han kan i hvert fald ikke tage hjem til Skive og sin voldelige far. I stedet flakker han rundt på gaden, indtil han en dag møder pigen Victoria, som lever et ganske andet liv end han selv.
Man skulle nok have været der er tredje bog om Tue, som vi mødte første gang i Hvis der skulle komme et menneske forbi. En rammende fortælling om at stå udenfor fællesskabet og drømme om at finde hjem.
Den skandaleombruste rigmandsdatter Christiane Saxenholm er blevet kidnappet, og advokat Miriam Østergaard kontakter Ravn for at hyre ham til den helt specielle sag.
Ravn skal overbringe løsesummen på 3 millioner kroner til Christianes kidnapper, men snart bliver Ravn og Miriam inddraget i en magtkamp over et finansimperium til en værdi af 3,5 milliarder kroner. Hvis kampen ikke vindes, vil Saxenholm-familien styrte i grus.
Imperiet er den syvende selvstændige bog om privatopdageren Thomas “Ravn” Ravnsholdt.
Ibrahim Banu Saids liv ændrer sig for altid efter to pilgrimsrejser, hvor han rammes af en stor personlig sorg.
Han forsøger samtidig at være en nådig og klog borgherre for befolkningen i fæstningen Al Salat i Andalusien, og en god mand for sine tre hustruer.
I begyndelsen af 1300-tallet var den muslimske verden førende inden for matematik, filosofi, astronomi og lægevidenskab. Handlen mellem kristne, jøder og muslimer blomstrede i Al Salat, men da en kristen invasion nærmer sig fra nord, bliver borgens ry som uindtagelig sat på prøve. Kan Ibrahim Banu Said redde sit folk?
⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ – “Dybt rørende .. En historie om håb, som aldrig slukkes” – BERLINGSKE
⭐️⭐️⭐️⭐️ – “En gribende, usentimentalt skrevet og i det helt taget vellykket erindringsbog” – KRISTELIGT DAGBLAD
⭐️⭐️⭐️⭐️ – “Fascinerende … imponerende og livsbekræftende” – JYLLANDS-POSTEN
Der er antal på alt er Lars Høghs fortælling om et liv med topfodbold.
Høgh har bevæget sig fra at være amatørmålmand i 1970’erne til at blive en del af landsholdet og spille VM i Mexico i 1986. Det er fortællingen om det populære landsholds succes i 1980’erne indefra – og frem til nutidens landshold, hvor Lars Høgh har en prominent rolle som målmandstræner.
Det er også en fortælling om ukuelig optimisme, selv når alvorlig sygdom bliver en fast del af ens hverdag. Lars Høgh åbner op for sit liv med kræft i bugspytkirtlen, og hvordan han har formået at forblive positiv, selv når tankerne er allermørkest.
Begyndelsen på en livslang rejse starter, da en far forærer sin datter en violin. Instrumentet følger hende fra barn til voksen, mens metronomen slår hurtigere og hurtigere, og professorerne bliver strengere og strengere.
I denne skæbnefortælling kæmper en ung pige en smertefuld kamp for at finde sin plads i et ubarmhjertigt elitært miljø.
Men i takt med at pigen bliver bedre til at spille, bliver violinens toner koldere. Alt i hendes liv handler om disciplin, og kærlighed har ingen plads i skemaet. Violinen bliver til sidst et fængsel, som hun umuligt at kan bryde ud af.
Bogen er en eventyrlig og urovækkende roman om at balancere sygelig disciplin og friheden til at skabe.
Jesper Clemmensen og Thomas Albrektsen: Skibet fra helvede
Den 5. maj 1945 om morgenen, mens beboerne på Møn vågnede efter at have fejret frihedsbudskabet, blev en flodpram bugseret ind til det lille fiskerleje Klintholm Havn. Ombord på prammen var 345 fanger fra kz-lejren Stutthof, og en redningsaktion uden sidestykke tog sin begyndelse.
Her starter fortællingen om en lokalbefolkning, der ved et tilfælde blev hvirvlet ind i verdenshistoriske begivenheder og udviste et unikt sammenhold og hjælpsomhed. Og det er også fortællingen om at blive reddet fra rædsler og skulle slå sig ned i et nyt og fremmed land.
Skibet fra helvede er den bemærkelsesværdige historie om, hvordan rædslerne fra 2. verdendskrig drev i land i et lille dansk øsamfund og satte befrielsesfesten på pause. For mønboerne, modstandsfolk og lokale læger satte deres eget liv på spil og kastede sig ind i arbejdet med at hjælpe de udsultede, syge og døende kz-fanger.
❤️❤️❤️❤️❤️ – “Man sluges ind i fortællingens kæmpegab” – POLITIKEN
⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ – FYENS STIFTSTIDENDE
“Velskrevet, velresearchet, original – fundamentalt spændende” – WEEKENDAVISEN
“En nordisk udgave af Game of Thrones” – TROLDSPEJLET
Snehild kommer til verden midt under en blodig krig. Hendes mor flygter gennem skovene og videre til Himlinge, hvor Snehild vokser op. Da byens magtfulde ypperstepræstinde Ragnfrid får mistanke om, at Snehild har evner, der overgår hendes egne, beslutter hun, at Snehild må skaffes af vejen.
Anne-Marie Vedsø Olesens nye serie Vølvens vej er inspireret af nordisk mytologi og udspiller sig i jernalderen i Danmark. En medrivende fortælling om stærke kvinder, blodhævn, skæbne og gudernes gunst fra en tid, hvor lidenskab og ære bestemte slagets gang.
Mange tror at startskuddet til Anden Verdenskrig i Asien var angrebet på Pearl Harbor i 1941 – men konflikterne går meget længere tilbage.
Et ældgammelt og destruktivt forhold mellem Japan og Kina førte til øgede spændinger og kampe i 1930’erne. Disse kampe kulminerede i udbredelsen af verdenskrigen til Asien.
Storm over Stillehavet stiller skarpt på et overset og vigtigt element i verdenskrigen – hvordan krigen så ud for både civile, militær og politikere. Peter Harmsen beskriver de subarktiske forhold i øgruppen Aleuterne; hungersnøden i Kina, Indokina og Indien og tager læseren fra Det Hvide Hus i Washington til marineinfanteristerne på tropeøen Peleliu.
Claus Meyer og hans kollegaer fra Meyers Madhus har begået den ultimative julekogebog. Med over 270 opskrifter på alt fra hjemmelavet kryddersild til andesteg, julemedister, rødkål, risalamande og meget, meget mere. Opskrifterne dækker det salte og det søde, det traditionelle og det nye.
Bogen henter inspiration fra både danske og udenlandske juletraditioner.
Meyers Jul bliver din tro følgesvend jul efter jul. Du får hjælp til at lave de kendte klassikere til perfektion samtidig med, at du får ideer til nye julefavoritter. Du får selvfølgelig også masse af ideer til grøn julemad.
Barack Obama og Bruce Springsteen: Renegades – Drømme, myter, musik
Tidligere præsident Barack Obama og musiker Bruce Springsteens populære podcast er blevet til den rigt illustrerede Renegades – Drømme, myter, musik, med mere end 350 fotos og massevis af eksklusivt bonusmateriale.
De to mangeårige venners samtaler kredser om musik, liv, race, maskulinitet og deres enorme fælles kærlighed til fædrelandet USA – også dets udfordringer og modsætninger.
Bogen er en samling af fortællinger fra Obama og Springsteen, som sammen udforsker temaer fra deres private liv og karrierer, og deres søgen efter fællesskab, identitet og mening.
Søren og Gyrith anbefaler julegaveideer til børn og deres voksne – gode boggaver
Se børnebøgerne her:
Her er de 13 børnebøger Søren og Gyrith anbefaler i videoen
Her er de 13 børnebøger, som Søren og Gyrith viser og taler om i ovenstående video. Samtlige bøger kan købes i din lokale boghandel.
Kim Ace: Geminiforbandelsen – En episk fortælling om tis og trolddom
Geminiforbandelsen – En episk fortælling om tis og trolddom er første bind i denne spændende og sjove fantasytrilogi.
Rasmus er det, man kalder en ægte fantasynørd, som aldrig rigtig har haft nogen venner. Men det ændrer sig, da Xander flytter til byen. Rasmus oplever nemlig for første gang, hvordan det føles at have en rigtig ven.
Samtidig begynder der dog at ske flere uforklarlige ting omkring dem. Og pludselig en dag står drengene over for et skrækindjagende monster, der tvinger dem ind i en verden fuld af magi, eventyr, ondskab og hemmeligheder.
Frida Brygmann og Thomas Korsgaard: Tyggegummidamen og andre historier
Sig velkommen til seks sjove historier, der helt sikker får dig til at grine – og lyst til at smutte en tur i kiosken for at købe tyggegummi!
I Tyggegummidamen og andre historier møder du en pige, som har haft den dårligste juleaften i verden, fordi der pludselig var to julemænd i stuen. Du møder også en dreng, der har kidnappet sin morfar, og Lene Knudsen, der er blevet fanget i en meget stor klat tyggegummi. Du kan også høre om Jean Claude på syv år, verdens yngste direktør og et blad, der ikke tør give slip på sit træ. Til sidst møder du en pige, der aldrig skulle have ønsket sig at få en nabo. Glæd dig!
Jacob Riising har skrevet en bog om de 100 sejeste mennesker i verden.
På en humoristiske måde tager Jacob Riising læseren i hånden og gør os klogere på den verden vi befinder os i.
Læs blandt andet om Nelson Mandela der i 27 år har siddet i fængsel, for at forbedre de sortes rettigheder. Gotfred Kirk Christiansen som opfandt Lego. Og om Greta Thunberg der har fået børn i hele verden til at pjække fra skole i kampen for miljøet.
Asser Amdisen: Ti vilde fortællinger fra danmarkshistorien
Selvom Willemoes lægger navn til gader i både København, Esbjerg, Marstal, Aarhus og Aalborg, er det ikke alle, der lige kan huske, hvem han var.
Men søhelten Peter Willemoes er blot en af de farvestrålende personligheder, som Asser Amdisen fortæller om i sin første børnebog. I bogen kan du også lære mere om et hav af spændende personligheder, såsom Valdemar Sejr, Niels Ebbesen og Tordenskjold.
Med udgangspunkt i ti episoder fra danmarkshistorien gør han læseren klogere på vores dramatiske og underholdende fortid.
Kim Fupz Aakeson: Barnets Bibel – bøgernes bog for børn
I Barnets Bibel gendigter Kim Fupz Aakeson, en af Danmarks allerstørste børnebogsforfattere, 60 af de allervigtigste fortællinger fra både Det gamle og Det nye testamente i en smuk og gennemillustreret børnebibel, som både børn og voksne kan nyde.
Biblen har mange forskellige og fantastiske historier. Der er historier om brødre, der ikke kan komme overens med hinanden. Der er historier om konger, der frygter deres trone. Der er historier om krig, om magre køer, om trompeter, der vælter mure, om et land, der flyder med mælk og honning. Men først og sidst handler Biblen nok om kærlighed.
Barnets Bibel er en oplagt gavebog til dåb, konfirmation eller bare til højtlæsning for alle aldre.
Lars Henrik Aagaard: Den store stygge katastrofebog
Den store stygge katastrofebog er en bog fuld af spænding, indsigt og fascination til videbegærlige børn.
Læs om, hvordan Jordens liv tidligere er blevet stort set udryddet hele fem gange, og om hvordan livet alligevel krøb frem igen. Bliv klogere på epidemier før og nu, og læs om den allerstørste fare mod mennesket – os selv. Tag med på en fascinerende rejse hele vejen tilbage til verdens begyndelse og til det mest ødelæggende kæmpebrag i vores historie.
Carlsens store sangbog – 100 sange for hele familien
Både hos store og små skaber sang glæde og nærvær.
Derfor har Carlsen samlet 100 sange for hele familien. I Carlsens store sangbog finder I både godnatsange, julesange, fagtesange, gamle sange og nye sange. En bog der formår at binde alle generationerne sammen.
Carlsens store sangbog indeholder 100 børnesange med noder og becifringer. Den er fuld af fine illustrationer af Lea Letén hele vejen igennem.
I Forbrydelse og bjæf kommer Hundemand til at fornærme borgmesteren så meget at han bliver fyret!
Både Chef og Hundemand er kede af det over situationen. Men så finder Pjevs på den geniale plan at forklæde Hundemand som … Kattemand!
Borgmesteren elsker Kattemand – men det er svært for Hundemand at opføre sig som en normal superheltekat. Og især når skurkene tror, at der er frit spil, nu da Hundemand er ude af spillet. Men han tænker da at det hele nok skal gå. Ikke?

Få at få julegaveideer til børn klik her

Du kan købe Man skulle nok have været der online, fx hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.
Michael Katz Krefeld: Imperiet
Den skandaleombruste rigmandsdatter Christiane Saxenholm er blevet kidnappet, og advokat Miriam Østergaard kontakter Ravn for at hyre ham til den helt specielle sag.
Ravn skal overbringe løsesummen på 3 millioner kroner til Christianes kidnapper, men snart bliver Ravn og Miriam inddraget i en magtkamp over et finansimperium til en værdi af 3,5 milliarder kroner. Hvis kampen ikke vindes, vil Saxenholm-familien styrte i grus.
Imperiet er den syvende selvstændige bog om privatopdageren Thomas “Ravn” Ravnsholdt.
Du kan købe Imperiet online, fx. hos Bog&Idé, eller i din nærmeste boghandel.
Anne-Cathrine Riebnitzsky: Vindens port
Ibrahim Banu Saids liv ændrer sig for altid efter to pilgrimsrejser, hvor han rammes af en stor personlig sorg.
Han forsøger samtidig at være en nådig og klog borgherre for befolkningen i fæstningen Al Salat i Andalusien, og en god mand for sine tre hustruer.
I begyndelsen af 1300-tallet var den muslimske verden førende inden for matematik, filosofi, astronomi og lægevidenskab. Handlen mellem kristne, jøder og muslimer blomstrede i Al Salat, men da en kristen invasion nærmer sig fra nord, bliver borgens ry som uindtagelig sat på prøve. Kan Ibrahim Banu Said redde sit folk?
Du kan købe Vindens Port online eller i din nærmeste boghandel.
Lars Høgh: Der er antal på alt
⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ – “Dybt rørende .. En historie om håb, som aldrig slukkes” – BERLINGSKE
⭐️⭐️⭐️⭐️ – “En gribende, usentimentalt skrevet og i det helt taget vellykket erindringsbog” – KRISTELIGT DAGBLAD
⭐️⭐️⭐️⭐️ – “Fascinerende … imponerende og livsbekræftende” – JYLLANDS-POSTEN
Der er antal på alt er Lars Høghs fortælling om et liv med topfodbold.
Høgh har bevæget sig fra at være amatørmålmand i 1970’erne til at blive en del af landsholdet og spille VM i Mexico i 1986. Det er fortællingen om det populære landsholds succes i 1980’erne indefra – og frem til nutidens landshold, hvor Lars Høgh har en prominent rolle som målmandstræner.
Det er også en fortælling om ukuelig optimisme, selv når alvorlig sygdom bliver en fast del af ens hverdag. Lars Høgh åbner op for sit liv med kræft i bugspytkirtlen, og hvordan han har formået at forblive positiv, selv når tankerne er allermørkest.
Du kan købe Der er antal på alt online, fx. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.
Knud Romer: Pigen i violinen
Begyndelsen på en livslang rejse starter, da en far forærer sin datter en violin. Instrumentet følger hende fra barn til voksen, mens metronomen slår hurtigere og hurtigere, og professorerne bliver strengere og strengere.
I denne skæbnefortælling kæmper en ung pige en smertefuld kamp for at finde sin plads i et ubarmhjertigt elitært miljø.
Men i takt med at pigen bliver bedre til at spille, bliver violinens toner koldere. Alt i hendes liv handler om disciplin, og kærlighed har ingen plads i skemaet. Violinen bliver til sidst et fængsel, som hun umuligt at kan bryde ud af.
Bogen er en eventyrlig og urovækkende roman om at balancere sygelig disciplin og friheden til at skabe.
Du kan købe Pigen i violinen online, fx. hos Bog&idé eller i din nærmeste boghandel.
Jesper Clemmensen og Thomas Albrektsen: Skibet fra helvede
Den 5. maj 1945 om morgenen, mens beboerne på Møn vågnede efter at have fejret frihedsbudskabet, blev en flodpram bugseret ind til det lille fiskerleje Klintholm Havn. Ombord på prammen var 345 fanger fra kz-lejren Stutthof, og en redningsaktion uden sidestykke tog sin begyndelse.
Her starter fortællingen om en lokalbefolkning, der ved et tilfælde blev hvirvlet ind i verdenshistoriske begivenheder og udviste et unikt sammenhold og hjælpsomhed. Og det er også fortællingen om at blive reddet fra rædsler og skulle slå sig ned i et nyt og fremmed land.
Skibet fra helvede er den bemærkelsesværdige historie om, hvordan rædslerne fra 2. verdendskrig drev i land i et lille dansk øsamfund og satte befrielsesfesten på pause. For mønboerne, modstandsfolk og lokale læger satte deres eget liv på spil og kastede sig ind i arbejdet med at hjælpe de udsultede, syge og døende kz-fanger.
Du kan købe Skibet fra helvede online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.
Anne-Marie Vedsø Olesen: Vølvens vej – Snehild
VINDER AF DR ROMANPRISEN 2022
⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ – KRISTELIGT DAGBLAD
❤️❤️❤️❤️❤️ – “Man sluges ind i fortællingens kæmpegab” – POLITIKEN
⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ – FYENS STIFTSTIDENDE
“Velskrevet, velresearchet, original – fundamentalt spændende” – WEEKENDAVISEN
“En nordisk udgave af Game of Thrones” – TROLDSPEJLET
Snehild kommer til verden midt under en blodig krig. Hendes mor flygter gennem skovene og videre til Himlinge, hvor Snehild vokser op. Da byens magtfulde ypperstepræstinde Ragnfrid får mistanke om, at Snehild har evner, der overgår hendes egne, beslutter hun, at Snehild må skaffes af vejen.
Anne-Marie Vedsø Olesens nye serie Vølvens vej er inspireret af nordisk mytologi og udspiller sig i jernalderen i Danmark. En medrivende fortælling om stærke kvinder, blodhævn, skæbne og gudernes gunst fra en tid, hvor lidenskab og ære bestemte slagets gang.
Køb Vølvens vej online, fx hos Bog&Ide, eller find den i din foretrukne boghandler.
Peter Harmnsen: Storm over Stillehavet
Mange tror at startskuddet til Anden Verdenskrig i Asien var angrebet på Pearl Harbor i 1941 – men konflikterne går meget længere tilbage.
Et ældgammelt og destruktivt forhold mellem Japan og Kina førte til øgede spændinger og kampe i 1930’erne. Disse kampe kulminerede i udbredelsen af verdenskrigen til Asien.
Storm over Stillehavet stiller skarpt på et overset og vigtigt element i verdenskrigen – hvordan krigen så ud for både civile, militær og politikere. Peter Harmsen beskriver de subarktiske forhold i øgruppen Aleuterne; hungersnøden i Kina, Indokina og Indien og tager læseren fra Det Hvide Hus i Washington til marineinfanteristerne på tropeøen Peleliu.
Du kan købe Storm over Stillehavet – Anden Verdenskrig i Asien online eller i din nærmeste boghandel.
Meyers jul
Claus Meyer og hans kollegaer fra Meyers Madhus har begået den ultimative julekogebog. Med over 270 opskrifter på alt fra hjemmelavet kryddersild til andesteg, julemedister, rødkål, risalamande og meget, meget mere. Opskrifterne dækker det salte og det søde, det traditionelle og det nye.
Bogen henter inspiration fra både danske og udenlandske juletraditioner.
Meyers Jul bliver din tro følgesvend jul efter jul. Du får hjælp til at lave de kendte klassikere til perfektion samtidig med, at du får ideer til nye julefavoritter. Du får selvfølgelig også masse af ideer til grøn julemad.
Du kan købe Meyers jul online, fx. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.
Barack Obama og Bruce Springsteen: Renegades – Drømme, myter, musik
Tidligere præsident Barack Obama og musiker Bruce Springsteens populære podcast er blevet til den rigt illustrerede Renegades – Drømme, myter, musik, med mere end 350 fotos og massevis af eksklusivt bonusmateriale.
De to mangeårige venners samtaler kredser om musik, liv, race, maskulinitet og deres enorme fælles kærlighed til fædrelandet USA – også dets udfordringer og modsætninger.
Bogen er en samling af fortællinger fra Obama og Springsteen, som sammen udforsker temaer fra deres private liv og karrierer, og deres søgen efter fællesskab, identitet og mening.
Du kan købe Renegades – Drømme, myter, musik online fx hos Bog & idé, eller i din nærmeste boghandel.
Søren og Gyrith anbefaler julegaveideer til børn og deres voksne – gode boggaver
Her er de 13 børnebøger Søren og Gyrith anbefaler i videoen
Her er de 13 børnebøger, som Søren og Gyrith viser og taler om i ovenstående video. Samtlige bøger kan købes i din lokale boghandel.
Kim Ace: Geminiforbandelsen – En episk fortælling om tis og trolddom
Geminiforbandelsen – En episk fortælling om tis og trolddom er første bind i denne spændende og sjove fantasytrilogi.
Rasmus er det, man kalder en ægte fantasynørd, som aldrig rigtig har haft nogen venner. Men det ændrer sig, da Xander flytter til byen. Rasmus oplever nemlig for første gang, hvordan det føles at have en rigtig ven.
LÆS OGSÅ: ”I dag er jeg glad for, at jeg ventede med at skrive bogen”
Samtidig begynder der dog at ske flere uforklarlige ting omkring dem. Og pludselig en dag står drengene over for et skrækindjagende monster, der tvinger dem ind i en verden fuld af magi, eventyr, ondskab og hemmeligheder.
Fra ca. 8 år
Du kan købe Geminiforbandelsen online eller i din nærmeste boghandel.
Sebastian Klein og Anders Kofoed: Naturen kalder – 100 opskrifter på oplevelser
Der ligger tonsvis af oplevelser og venter på dig og dit barn i naturen!
Sebastian Klein og Anders Kofoed har samlet 100 af de oplevelser til jer i en enkelt bog.
Naturen kalder giver jer tips til at opleve sommerfuglene helt tæt på – blot inviter dem over med sukker!
Ønsker I at observere dyrene i vandløbene? Følg Sebastian Kleins og Anders Kofoeds guide til at lave jeres egen vandkikkert.
Få mange flere ideer og giv dig selv og dit barn en på opleveren med Naturen kalder.
Fra ca. 6 år.
Du kan købe Naturen kalder online, fx. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.
Line Kyed Knudsen: Naja Münster – Kaos på campingpladsen
Bøgerne om Naja Münster er hurtigt blevet en læserfavorit. Nu er der kommet et sjette bind i serien om Naja Münster og hendes YouTubefamilie.
Naja Münster og hendes familie er taget på camping for at kunne slappe af. Det har man brug for når man laver YouTube videoer året rundt!
Men der er lige en ulempe ved ferien – alle ved hvem de er.
Det er ikke så nemt at slappe af når man bliver genkendt over det hele.
Fra ca. 6 år
Du kan købe Kaos på campingpladsen online eller i din nærmeste boghandel.
Frida Brygmann og Thomas Korsgaard: Tyggegummidamen og andre historier
Sig velkommen til seks sjove historier, der helt sikker får dig til at grine – og lyst til at smutte en tur i kiosken for at købe tyggegummi!
I Tyggegummidamen og andre historier møder du en pige, som har haft den dårligste juleaften i verden, fordi der pludselig var to julemænd i stuen. Du møder også en dreng, der har kidnappet sin morfar, og Lene Knudsen, der er blevet fanget i en meget stor klat tyggegummi. Du kan også høre om Jean Claude på syv år, verdens yngste direktør og et blad, der ikke tør give slip på sit træ. Til sidst møder du en pige, der aldrig skulle have ønsket sig at få en nabo. Glæd dig!
Fra ca. 6 år.
Køb Tyggegummidamen og andre historier online, eller i din nærmeste boghandel.
Jacob Riising: De 100 sejeste mennesker i verden
Jacob Riising har skrevet en bog om de 100 sejeste mennesker i verden.
På en humoristiske måde tager Jacob Riising læseren i hånden og gør os klogere på den verden vi befinder os i.
Læs blandt andet om Nelson Mandela der i 27 år har siddet i fængsel, for at forbedre de sortes rettigheder. Gotfred Kirk Christiansen som opfandt Lego. Og om Greta Thunberg der har fået børn i hele verden til at pjække fra skole i kampen for miljøet.
Fra ca. 6 år.
Du kan købe De 100 sejeste mennesker i verden online, eller i din nærmeste boghandel.
HuskMitNavn: Pegebogen
Pegebogen er en sjov papbog til børn, hvor de selv kan lege med under oplæsningen.
Hvert billede har en prik, og når en finger sættes på prikken, bliver den en del af billedet.
Lad barnet lege med og se en finger blive til en elefantsnabel, til udspringsvippen over et svømmebassin eller til ormen, som bliver spist af en fugl.
Fra ca. 2 år.
Du kan købe Pegebogen online, eller i din nærmeste boghandel.
Asser Amdisen: Ti vilde fortællinger fra danmarkshistorien
Selvom Willemoes lægger navn til gader i både København, Esbjerg, Marstal, Aarhus og Aalborg, er det ikke alle, der lige kan huske, hvem han var.
Men søhelten Peter Willemoes er blot en af de farvestrålende personligheder, som Asser Amdisen fortæller om i sin første børnebog. I bogen kan du også lære mere om et hav af spændende personligheder, såsom Valdemar Sejr, Niels Ebbesen og Tordenskjold.
Med udgangspunkt i ti episoder fra danmarkshistorien gør han læseren klogere på vores dramatiske og underholdende fortid.
Køb Ti vilde fortællinger fra danmarkshistorien online, eller i din nærmeste boghandel.
Kim Fupz Aakeson: Barnets Bibel – bøgernes bog for børn
I Barnets Bibel gendigter Kim Fupz Aakeson, en af Danmarks allerstørste børnebogsforfattere, 60 af de allervigtigste fortællinger fra både Det gamle og Det nye testamente i en smuk og gennemillustreret børnebibel, som både børn og voksne kan nyde.
Biblen har mange forskellige og fantastiske historier. Der er historier om brødre, der ikke kan komme overens med hinanden. Der er historier om konger, der frygter deres trone. Der er historier om krig, om magre køer, om trompeter, der vælter mure, om et land, der flyder med mælk og honning. Men først og sidst handler Biblen nok om kærlighed.
Barnets Bibel er en oplagt gavebog til dåb, konfirmation eller bare til højtlæsning for alle aldre.
Fra ca. 4 år
Du kan købe Barnets Bibel online, fx hos Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.
Lars Henrik Aagaard: Den store stygge katastrofebog
Den store stygge katastrofebog er en bog fuld af spænding, indsigt og fascination til videbegærlige børn.
Læs om, hvordan Jordens liv tidligere er blevet stort set udryddet hele fem gange, og om hvordan livet alligevel krøb frem igen. Bliv klogere på epidemier før og nu, og læs om den allerstørste fare mod mennesket – os selv. Tag med på en fascinerende rejse hele vejen tilbage til verdens begyndelse og til det mest ødelæggende kæmpebrag i vores historie.
Fra ca. 9 år.
Du kan købe Den store stygge katastrofebog online, eller i din lokale boghandel.
Thomas Brunstrømt og Thorbjørn Christoffersen: Sallys far har mandeinfluenza
Nu er den helt gal med Sallys far.
Han er blevet ramt af den frygtede mandeinfluenza, som jo er den værste sygdom af dem alle.
LÆS OGSÅ: Danske familier er pjattede med bøgerne om Sallys far
Så Sally må hente saftevand, og det bløde tæppe, og i kiosken efter lækkerier – imens far skriver sit testamente.
Fra ca. 4 år.
Du kan købe Sallys far har mandeinfluenza online eller i din nærmeste boghandel.
Carlsens store sangbog – 100 sange for hele familien
Både hos store og små skaber sang glæde og nærvær.
Derfor har Carlsen samlet 100 sange for hele familien. I Carlsens store sangbog finder I både godnatsange, julesange, fagtesange, gamle sange og nye sange. En bog der formår at binde alle generationerne sammen.
Carlsens store sangbog indeholder 100 børnesange med noder og becifringer. Den er fuld af fine illustrationer af Lea Letén hele vejen igennem.
Fra ca. 12 mdr.
Du kan købe Carlsens store sangbog online, eller i din nærmeste boghandel.
Dav Pilkey: Hundemand – Forbrydelse og bjæf
Niende bog om den populære Hundemand er her!
I Forbrydelse og bjæf kommer Hundemand til at fornærme borgmesteren så meget at han bliver fyret!
Både Chef og Hundemand er kede af det over situationen. Men så finder Pjevs på den geniale plan at forklæde Hundemand som … Kattemand!
Borgmesteren elsker Kattemand – men det er svært for Hundemand at opføre sig som en normal superheltekat. Og især når skurkene tror, at der er frit spil, nu da Hundemand er ude af spillet. Men han tænker da at det hele nok skal gå. Ikke?
Fra ca. 6 år.
Du kan købe Hundemand (9) – Forbrydelse og bjæf online, eller i din nærmeste boghandel.
Guinness World Records 2022
Har du brug for flere julegaveideer?
Husk du kan altid følge os på Facebook og blive inspireret.
Se også vores anbefalinger her.
Hvis du skal give en gave til en krimielsker: Årets krimier
Hvis du vil se flere romaner, du kan give: Årets romaner
Hvis du leder efter en god fagbog indenfor et specifikt emne: Årets fagbøger
Se flere børnebøger her i vores store julegaveguide til børnebøger
Og her er bare 30 virkelig gode bøger.
Find den perfekte firkantede julegave til dig selv og dine kære – lige her i vores personlige julegaveguide
Prøv også vores test, hvis du stadig føler dig helt på bar bund.
Andre læste også: