Når barndommens land bliver et mareridt

I sin krimi, Dybet, forvandler Michael Katz Krefeld de villaveje, han selv cyklede rundt på som barn, til scenen for en forfærdelig forbrydelse. En forbrydelse, der udspringer af den frygt, Krefeld som dreng selv havde for rødderne på den anden side af motorvejen. Læs historien her.

”Prøv at se her … en ren Fritzl-kælder,” siger Michael Katz Krefeld med henvisning til den uhyggelige sag fra Østrig, hvor en forstyrret mand holdt sin datter fanget i kælderen i årevis.

Krefeld åbner døren ned til en muret kælder i haven ved huset, hvor Ann-Britt boede, dengang forfatteren selv var barn på Ejstrupvej i Hvidovre. Og som egentlig bare er et ganske almindeligt hus fra halvtredserne, der nu står forladt og trist og ser lidt uhyggeligt ud med den fyldte postkasse og de mange reklamer og ugeavisen Vestegnen, der ligger smidt på fliserne rundt om den.

Angsten for rødderne fra Rosenhøj

Når barndommens land bliver et mareridtI hans bog, Dybet, er huset den direkte inspiration til det hus, hvori der udspiller sig en hårrejsende scene i sidste del af bogen. ”Det er med fuldt overlæg, at jeg er søgt tilbage til mit barndoms land,” forklarer Krefeld: ”Da jeg var barn, cyklede jeg rundt på villavejene og havde mit eget fantasiunivers. Nu er jeg voksen og har stadig mit eget fantasiunivers som krimi-forfatter, så jeg genbruger på en måde bare gaderne i det her forstadsmiljø.”

Imellem villavejene på den ene side af Holbæk-motorvejen og blokkene i Rosenhøj ved Hvidovre Hospital på den anden side gik en mental og social Berlin-mur i Krefelds barndom:

”Dem fra Rosenhøj var ’bad boys’, og os fra villakvarteret turde ikke komme derovre. Vi havde da klassekammerater derovre, og af og til var jeg også til en fødselsdag, men jeg turde aldrig cykle igennem alene. Den der frygt for den anden side bruger jeg i min bog og drejer lige på et par krimiknapper,” siger han.

Ondskaben findes i alle – også i børn

I Dybet bliver privatopdageren Ravn opsøgt af en ung mand, Morten, som lever under politiets vidnebeskyttelsesprogram. Som barn slog Morten og hans kammerat Kasper en lille pige ihjel – en lille pige, som de havde lokket med fra en lokal børnehave og hen til deres hule i buskadset ved gangbroen over motorvejen.

”Her er skuret, som Morten og Kasper maler en stor pik på i bogen,” viser Krefeld, da vi står bag cykelskuret ved en børnehave: ”Alle de tilfældigheder, der kan føre til en tragedie, er spændende i en krimi. Drengene keder sig og kigger ind gennem hegnet til børnehaven og tænker, at de voksne sikkert bliver rigtig bange, hvis de kidnapper et barn. Som krimiforfatter vil jeg gerne dykke ned i den gru: Da pædagogerne kalder på børnene, er der et barn som ikke kommer med ind.”

Som inspiration har Krefeld nærstuderet sagen om James Bulger, den toårige dreng, som i 1993 blev bortført af to teenagedrenge i et indkøbscenter i England. Senere blev han fundet myrdet på brutal vis, hvilket ganske naturligt vakte voldsomme følelser i hele landet. De to drenge kom sågar i et vidnebeskyttelsesprogram efter at have afsonet, fordi der stadig er lynchstemning i England.

”Jeg er nødt til at forstå, hvad der sker, hvis det ikke bare skal blive tom underholdning. Jeg er selv lige så frastødt af det uhyggelige – men også fascineret – som læserne, når jeg skriver. Men hvis man skal dykke ned i gruen, skal man helt ind i hovedet på gerningsmændene og finde ud af, hvor ondskaben kommer fra. Og den er i alle – også børn.”

Kæreste fra fjerde klasse

Han udpeger buskadset ved gangbroen over motorvejen, hvor drengenes hule ligger i bogen. Den slags gangbroer, som i virkelighedens verden rundt om i Danmark har været brugt til at kaste sten og fliser ned på bilerne her de seneste par måneder. Måske – og sandsynligvis – af børn, der keder sig ligesom Morten og Kasper i bogen, og som heller ikke kan overskue konsekvenserne for hverken ofrene eller sig selv.

Michael Katz Krefeld kastede ikke sten ned på bilerne som barn. Han sad i stedet på Hvidovre Bibliotek og ’tæskede tegneserier igennem’, når han ikke cyklede rundt på gaderne og fandt på historier inde i hovedet. Han gik også til pigespejder (Blåmejse), fordi det lå tættere på end drengespejderne. Forfatteren fik debut som privatopdager

For Michael Katz Krefeld var skolen ikke ligefrem et mareridt, men undervisningen kedede ham. Til gengæld var han glad for vennerne og vejen. ”Vi var en meget tæt klasse, og vi er blevet ved med at se hinanden. Sidste år på Bogforum i Bella Center kom der en pige, som jeg var kæreste med i fjerde klasse. Hun ville lige se mig og hilse på, fordi hun har fulgt mig og mine bøger.”

På vej ud af Hvidovre tilbage til det København, hvor Krefeld bor i dag, peger han over på butikscenteret og griner: ”Det var derovre, jeg fangede en butikstyv.”

For i begyndelsen af året, da Krefeld researchede til Dybet, fik han sin debut som privatopdager og gik i sin hovedperson Ravns fodspor, da han i et supermarked tilfældigvis så en mand liste tre store oksestege ned i sin taske uden at betale for dem. Som tak for at Krefeld havde afsløret tyven, forærede butikschefen ham en stor Othellolagkage.

Du kan købe Michael Katz Krefelds krimi Dybet her.

Læs også: Rækkefølgen på Michael Katz Krefelds Ravn-serie


 Når barndommens land bliver et mareridt