Knud Romer er kendt for sit engagement i samfundet og kulturen – og sit nyskabende og dybt originale sprog. Bliv klogere på manden, der flyttede fra provinsen til København og blev succesfuld reklamemand og sidenhen anmelderrost forfatter.
Hvad er en forfatter? Før bogen er skrevet, er man det ikke endnu, og bagefter er man det ikke mere. Størstedelen af tiden er det bare en ambition, som man tvivler på hvert øjeblik på vejen. Jeg kæmper mod min eneste og stærkeste modstander: mig selv – og jeg vil ikke og kan ikke og må ikke give op, før jeg bliver velsignet af det, som jeg har sat mig for.
– Knud Romer til Bog.dk
Barndommen som omdrejningspunkt
Knud Romer (f. 1960) voksede op i provinsbyen Nykøbing Falster på øen Falster. Han var ene barn af en dansk far og en tysk mor og på grund af de fordomme og det had, der stadig herskede mod den tidligere tyske besættelsesmagt, var tonen mod den lille familie hård. Familien levede derfor socialt isoleret fra provinsbyens fællesskab, og den unge Knud brugte drømmene og fantasien til at håndtere hverdagen.
Den barske opvækst i efterkrigstidens Falster blev sidenhen skildret i Knud Romers erindrings- og debutroman Den som blinker er bange for døden(2006), som blev en bestseller og vandt mange prestigefyldte priser – ikke mindst De Gyldne Laurbær. Anmelderne var ligeledes begejstrede, mens bogen vakte opstand i baglandet, hvor ikke alle var enige i fremstillingen af miljøet i den lille by.
Fra Falster til København
Da Knud Romer som ung i 1979 fik muligheden, flyttede han til København, hvor han begyndte at studere litteraturvidenskab på Københavns Universitet. Et studie der sammenlagt varede 17 år (og aldrig blev formelt afsluttet med et speciale) – ved siden af skrev han poesi og drømte om at blive digter.
Det blev dog reklamebranchen, som i ti år dominerede Knud Romers liv, og her udviklede han prisvindende koncepter for nogle af de største danske brands.
Men der var andre ting, der trak, og han valgte derfor at forlade reklamebranchen for at at arbejde som selvstændig tekstforfatter, radiovært på Romerriget på Radio24syv, foredragsholder og debattør. Og for at skrive bøger.
Ikke kun skønlitteratur for voksne, men også børnebogen ABC med illustrationer af John Kørner (2014), en toilet-guide til Københavnerne og et filmmanuskript i samarbejde med Christoffer Boe. Skuespillet blev også afprøvet, blandt andet i sidstnævntes Off Screen og i Lars von Triers Idioterne.
Bogen følger Knud Romer under flyttet fra Falster til København og gennem ungdomsårene med studier, ensomhed og misbrug, tiden som reklamemand med mere misbrug, samt debuten som forfatter. Det er samtidig en roman, som på mange måder handler om forfatterens søgen efter at genfinde et paradis.
Blikket for det barske og skrøbelige
I 2018 blev Knud Romer diagnosticeret med uhelbredelig grøn stær. Han er nu blind på det ene øje, mens han med det andet ser hvide nuancer af silhouetter, der til sidst vil forsvinde sammen med resten af synet. Trangen til at skrive er dog på ingen måde forsvundet, og Knud Romer skriver undervejs sin tredje roman, Pigen i violinen, der udkom i 2021.
DR dokumentaren “Knud bliver blind” følger Knud Romer i to år og er et stærkt portræt af forfatteren og den store forandring i hans liv, som den tiltagende blindhed betyder. Dokumentaren fortæller hvordan Knud Romer forholder sig til at miste synet, men er også en fortælling om, hvordan romanen Pigen i violinen bliver til, mens hans verden falder fra hinanden.
I Pigen i violinen (2021) følger vi en ung piges smertefulde kamp for at udtrykke sig og finde sin plads i et ubarmhjertigt og elitært miljø, hvor disciplinen er altdominerende. Selvom Knud Romer i romanen har vendt blikket mod en fiktiv person, er det karakteristiske blik for det barske og det skrøbelige tilstede.
16 magiske fortællinger af Knud Romer om kunst og kærlighed – og længslen efter det uopnåelige. Tag med på en rejse fra Frederiksstaden til Nykøbing Falster med en indbygget pilgrimsfærd til Irans Mashad-moské og en afstikker til Avenue de New York i Paris. Undervejs møder vi otte nonnesøstre, Tosse-Johanne, en omrejsende pianist og sågar H.C. Andersens genfærd. Vi ser det sne over guldalderens København og kommer ind i en spåkones campingvogn i Damhus Tivoli og hele vejen tilbage til massakrerne under Anden verdenskrig i Serbien. Sådan tager den ene novelle efter den anden os ind i et magisk rum med vores største smerte og længsel, barndom og alderdom, og demonstrerer den kraft, som selve historiefortællingen rummer.
Begyndelsen på en livslang rejse starter, da en far forærer sin datter en violin. Instrumentet følger hende fra barn til voksen, mens metronomen slår hurtigere og hurtigere, og professorerne bliver strengere og strengere.
I denne skæbnefortælling kæmper en ung pige en smertefuld kamp for at finde sin plads i et ubarmhjertigt elitært miljø.
Men i takt med at pigen bliver bedre til at spille, bliver violinens toner koldere. Alt i hendes liv handler om disciplin, og kærlighed har ingen plads i skemaet. Violinen bliver til sidst et fængsel, som hun umuligt at kan bryde ud af.
Bogen er en eventyrlig og urovækkende roman om at balancere sygelig disciplin og friheden til at skabe.
Det tog Knud Romer 12 år at skrive Kort over Paradis, og anstrengelsen kostede ham næsten synet.
Romanen tager os ind i det totale illusionsbrud fra barndommens Falster til 90’ernes glittede reklameverden, hvor Knud Romer gør karriere med hurtige penge og kokain.
Det er en kaotisk og kaleidoskopisk fortælling, der berører alt fra det parisiske kloaksystem og hemmelige biblioteker til Knuds amerikanske ven, der vokser op på fronten af den kolde krig i Mellemøsten som søn af en CIA-spion.
Kort over Paradis er en dannelsesroman som ingen anden.
Den som blinker er bange for døden er en selvbiografisk roman om et enebarn, som vokser op med sin skizofrene, tyske mor og tvangsneurotiske, danske far i 1960’ernes Nykøbing Falster.
Barndommen er hjemsøgt af fortidens spøgelser – en farfar, som er fantast og prøver at undslippe det blodige liv på garvergården med det ene kuldsejlede projekt efter det andet, hotel, biograf og busruter ud i det blå; en mormor, som eksploderede under et bombeangreb og lever videre uden ansigt bag det sorte slør; en onkel, som overlevede Stalingrad med kroppen fuld af granatsplinter og deler dem ud til jul og fødselsdag. Den dominerende mor, som blev dekoreret med jernkorset og lever med minderne om et liv i luksus i den preussiske landadel, og en krybende far, som er forsikringsmand og forsøger at holde sammen på det hele ved at forsikre hver eneste ting på jorden. Kort fortalt en familie, som er ramt af ødelæggelse og undergang, og som lukker sig om sig selv i angst og sorg og vanvid.
Romanen beskriver hvordan den sociale udelukkelse og ensomheden i en kvælende provinsby bliver imødegået af et barn, der bygger sit eget univers op af fantasier og livslyst i forsøget på at finde en vej ud af mareridtet og ind i verden.
Santa Lucia, lysets brud, Hvem har pustet lyset ud? Det er mørkt, og uden dig Finder ingen af os vej.
24 dage med rim i december er et værk bestående af vers af Knud Romer og illustrationer af Karin Rytter.
Bogen fejrer al julens magi gennem en perlerække af små rim, der på hver sin måde fornyer vores gamle traditioner og inviterer til højtlæsning for store såvel som små.
Samtidig er bogen et kunstværk i sig selv med linoleumssnit af Karin Rytter.
Knud Romer er kendt for sit engagement i samfundet og kulturen – og sit nyskabende og dybt originale sprog. Bliv klogere på manden, der flyttede fra provinsen til København og blev succesfuld reklamemand og sidenhen anmelderrost forfatter.
Hvad er en forfatter? Før bogen er skrevet, er man det ikke endnu, og bagefter er man det ikke mere. Størstedelen af tiden er det bare en ambition, som man tvivler på hvert øjeblik på vejen. Jeg kæmper mod min eneste og stærkeste modstander: mig selv – og jeg vil ikke og kan ikke og må ikke give op, før jeg bliver velsignet af det, som jeg har sat mig for.
– Knud Romer til Bog.dk
Barndommen som omdrejningspunkt
Knud Romer (f. 1960) voksede op i provinsbyen Nykøbing Falster på øen Falster. Han var ene barn af en dansk far og en tysk mor og på grund af de fordomme og det had, der stadig herskede mod den tidligere tyske besættelsesmagt, var tonen mod den lille familie hård. Familien levede derfor socialt isoleret fra provinsbyens fællesskab, og den unge Knud brugte drømmene og fantasien til at håndtere hverdagen.
LÆS OGSÅ: Pigen i violinen. Ny roman fra Knud Romer
Den barske opvækst i efterkrigstidens Falster blev sidenhen skildret i Knud Romers erindrings- og debutroman Den som blinker er bange for døden (2006), som blev en bestseller og vandt mange prestigefyldte priser – ikke mindst De Gyldne Laurbær. Anmelderne var ligeledes begejstrede, mens bogen vakte opstand i baglandet, hvor ikke alle var enige i fremstillingen af miljøet i den lille by.
Fra Falster til København
Da Knud Romer som ung i 1979 fik muligheden, flyttede han til København, hvor han begyndte at studere litteraturvidenskab på Københavns Universitet. Et studie der sammenlagt varede 17 år (og aldrig blev formelt afsluttet med et speciale) – ved siden af skrev han poesi og drømte om at blive digter.
LÆS OGSÅ: Man skriver en god bog ved at redigere en dårlig
Det blev dog reklamebranchen, som i ti år dominerede Knud Romers liv, og her udviklede han prisvindende koncepter for nogle af de største danske brands.
Men der var andre ting, der trak, og han valgte derfor at forlade reklamebranchen for at at arbejde som selvstændig tekstforfatter, radiovært på Romerriget på Radio24syv, foredragsholder og debattør. Og for at skrive bøger.
LÆS OGSÅ: “Sune dukkede op om natten i skæg og læderhat og klipklapper.” Knud Romer om, hvad et forlag også kan være
Ikke kun skønlitteratur for voksne, men også børnebogen ABC med illustrationer af John Kørner (2014), en toilet-guide til Københavnerne og et filmmanuskript i samarbejde med Christoffer Boe. Skuespillet blev også afprøvet, blandt andet i sidstnævntes Off Screen og i Lars von Triers Idioterne.
Jagten på Paradis
Tiden i København blev, 12 år efter debutromanen Den som blinker er bange for døden, skildret i Kort over Paradis (2018), som fortsætter, der hvor den foregående roman slutter.
LÆS OGSÅ: “Hvad åbner vinduet til virkeligheden? Det gør bøgerne” – Knud Romer
Bogen følger Knud Romer under flyttet fra Falster til København og gennem ungdomsårene med studier, ensomhed og misbrug, tiden som reklamemand med mere misbrug, samt debuten som forfatter. Det er samtidig en roman, som på mange måder handler om forfatterens søgen efter at genfinde et paradis.
Blikket for det barske og skrøbelige
I 2018 blev Knud Romer diagnosticeret med uhelbredelig grøn stær. Han er nu blind på det ene øje, mens han med det andet ser hvide nuancer af silhouetter, der til sidst vil forsvinde sammen med resten af synet. Trangen til at skrive er dog på ingen måde forsvundet, og Knud Romer skriver undervejs sin tredje roman, Pigen i violinen, der udkom i 2021.
DR dokumentaren “Knud bliver blind” følger Knud Romer i to år og er et stærkt portræt af forfatteren og den store forandring i hans liv, som den tiltagende blindhed betyder. Dokumentaren fortæller hvordan Knud Romer forholder sig til at miste synet, men er også en fortælling om, hvordan romanen Pigen i violinen bliver til, mens hans verden falder fra hinanden.
I Pigen i violinen (2021) følger vi en ung piges smertefulde kamp for at udtrykke sig og finde sin plads i et ubarmhjertigt og elitært miljø, hvor disciplinen er altdominerende. Selvom Knud Romer i romanen har vendt blikket mod en fiktiv person, er det karakteristiske blik for det barske og det skrøbelige tilstede.
LÆS OGSÅ: Knud Romer: Jeg skriver med viskelæder
Bøger af Knud Romer
Den svenske konges hemmelige marmeladeopskrift
16 magiske fortællinger af Knud Romer om kunst og kærlighed – og længslen efter det uopnåelige. Tag med på en rejse fra Frederiksstaden til Nykøbing Falster med en indbygget pilgrimsfærd til Irans Mashad-moské og en afstikker til Avenue de New York i Paris. Undervejs møder vi otte nonnesøstre, Tosse-Johanne, en omrejsende pianist og sågar H.C. Andersens genfærd. Vi ser det sne over guldalderens København og kommer ind i en spåkones campingvogn i Damhus Tivoli og hele vejen tilbage til massakrerne under Anden verdenskrig i Serbien. Sådan tager den ene novelle efter den anden os ind i et magisk rum med vores største smerte og længsel, barndom og alderdom, og demonstrerer den kraft, som selve historiefortællingen rummer.
Du kan købe Den svenske konges hemmelige marmeladeopskrift og andre fortællinger af Knud Romer i din lokale boghandel eller online fx hos Bog&idé.
Pigen i violinen
Begyndelsen på en livslang rejse starter, da en far forærer sin datter en violin. Instrumentet følger hende fra barn til voksen, mens metronomen slår hurtigere og hurtigere, og professorerne bliver strengere og strengere.
I denne skæbnefortælling kæmper en ung pige en smertefuld kamp for at finde sin plads i et ubarmhjertigt elitært miljø.
Men i takt med at pigen bliver bedre til at spille, bliver violinens toner koldere. Alt i hendes liv handler om disciplin, og kærlighed har ingen plads i skemaet. Violinen bliver til sidst et fængsel, som hun umuligt at kan bryde ud af.
Bogen er en eventyrlig og urovækkende roman om at balancere sygelig disciplin og friheden til at skabe.
Du kan købe Pigen i violinen online, fx. hos Bog&idé eller i din nærmeste boghandel.
Kort over Paradis
Det tog Knud Romer 12 år at skrive Kort over Paradis, og anstrengelsen kostede ham næsten synet.
Romanen tager os ind i det totale illusionsbrud fra barndommens Falster til 90’ernes glittede reklameverden, hvor Knud Romer gør karriere med hurtige penge og kokain.
Det er en kaotisk og kaleidoskopisk fortælling, der berører alt fra det parisiske kloaksystem og hemmelige biblioteker til Knuds amerikanske ven, der vokser op på fronten af den kolde krig i Mellemøsten som søn af en CIA-spion.
Kort over Paradis er en dannelsesroman som ingen anden.
Du kan købe Kort over Paradis i paperback online her eller i din nærmeste boghandel.
Den som blinker er bange for døden
Den som blinker er bange for døden er en selvbiografisk roman om et enebarn, som vokser op med sin skizofrene, tyske mor og tvangsneurotiske, danske far i 1960’ernes Nykøbing Falster.
Barndommen er hjemsøgt af fortidens spøgelser – en farfar, som er fantast og prøver at undslippe det blodige liv på garvergården med det ene kuldsejlede projekt efter det andet, hotel, biograf og busruter ud i det blå; en mormor, som eksploderede under et bombeangreb og lever videre uden ansigt bag det sorte slør; en onkel, som overlevede Stalingrad med kroppen fuld af granatsplinter og deler dem ud til jul og fødselsdag. Den dominerende mor, som blev dekoreret med jernkorset og lever med minderne om et liv i luksus i den preussiske landadel, og en krybende far, som er forsikringsmand og forsøger at holde sammen på det hele ved at forsikre hver eneste ting på jorden. Kort fortalt en familie, som er ramt af ødelæggelse og undergang, og som lukker sig om sig selv i angst og sorg og vanvid.
Romanen beskriver hvordan den sociale udelukkelse og ensomheden i en kvælende provinsby bliver imødegået af et barn, der bygger sit eget univers op af fantasier og livslyst i forsøget på at finde en vej ud af mareridtet og ind i verden.
Du kan købe Den som blinker er bange for døden hos Bog & Idé eller i din lokale boghandel.
24 dage med rim i december
Santa Lucia, lysets brud,
Hvem har pustet lyset ud?
Det er mørkt, og uden dig
Finder ingen af os vej.
24 dage med rim i december er et værk bestående af vers af Knud Romer og illustrationer af Karin Rytter.
Bogen fejrer al julens magi gennem en perlerække af små rim, der på hver sin måde fornyer vores gamle traditioner og inviterer til højtlæsning for store såvel som små.
Samtidig er bogen et kunstværk i sig selv med linoleumssnit af Karin Rytter.
Du kan købe 24 dage med rim i december online fx på Saxo.com eller i din nærmeste boghandel.
Andre læste også: