Spørgsmålet er til Knud Romer: Forfatter, foredragsholder, radiovært og andre ting, man ikke kan leve af, som han selv siger. Han udgav i 2006 Den som blinker er bange for døden, og vandt De Gyldne Laurbær. Alligevel skulle der gå hele 12 år, før hans næste bog, Kort over Paradis, udkom.
Men 12 år – hvorfor?
“Det er ingenting i sammenligning med den første, som jeg tog 35 år om at skrive,” siger Knud Romer:
“Den første bog er en sølvkugle, jeg har slebet i mit hjerte, siden jeg som 13-årig stod nede i Frankfurt foran Insel Verlag. Her svor jeg ved alt, hvad der er højt og helligt og Brødrene Grimm, at jeg skulle udkomme på gudernes forlag, hvor Rilke og alle de andre er udkommet.”
“Det ødelagde faktisk de næste mange år af mit liv. Jeg øvede og øvede mig og skrev og skrev, men jeg fik aldrig udgivet en stavelse,” fortæller han.
“Som 35-årig fandt jeg endelig nogen, som kunne bruge mine talenter til at vende sprogligt på en fem-øre, nemlig reklamebranchen. Det var at gå fra at ville udkomme på gudernes forlag til at være pianist på et bordel. Der endte jeg efter nogle år som kreativ direktør for et af Nordens største reklamebureauer og var dybt deprimeret.”
Historien min mor gav mig
Der skulle en fyring og en sørgelig begivenhed til, før Romer fik sin guddommelige inspiration:
“Min mor døde, og med hende døde min tyske barndom og min drøm om at blive tysk poet. Men jeg blev reddet af en kvinde ligesom i popsangene. De er banale, men de er jo sande. Hun sagde, du kan ikke blive ved med at være deprimeret over ikke at have realiseret din drøm. Nu må du enten realisere den eller vågne op af den.”
“Min mor havde ikke kun givet mig det tyske sprog, hun havde også givet mig den historie, jeg skulle skrive. Nemlig hendes. Så satte jeg mig ned og græd og skrev den.”
Stor succes og den virkelig svære toer
Den som blinker er bange for døden blev en stor succes for Romer – også økonomisk.
“Jeg kan leve fire år af de penge, jeg har tjent på bogen, og jeg havde faktisk aldrig regnet med at skulle skrive en to’er. Så bliver vi indhentet af økonomien, og nu skal der tjenes penge. Vi er en familie, der bor midt i København. Men jeg har aldrig tid, og jeg har aldrig fred.”
“Jeg forsøger at skrive i et lille kælderrum, og i øvrigt ved jeg ikke hvilken historie, jeg vil skrive. Så jeg prøver i øst og vest; bl.a. om en familie ved Skjern Å, hvor faren gjorde åen lige og forårsagede en miljøkatastrofe, og den ældste søn gjorde den bugtet igen. Det dur ikke for mig.”
“Til sidst skriver jeg så om min bedste og hemmelige amerikanske ven, som jeg mødte, da jeg var 18, og som jeg har presset for historier i 40 år. Han er vokset op som søn af en CIA-spion i Mellemøsten. Den arbejdede jeg på i fire år, men jeg kunne ikke gøre den relevant. Det var kulisser og smukke sætninger, men blodet, det selvoplevede, det nødvendige var ikke i den.”
Han skrinlægger den – og flere andre.
Skriver hver eneste nat i et år
“Den måde man skriver en god bog, er ved at redigere en dårlig. Jeg redigerede i fire år, før jeg erkendte, at det var i den forkerte retning. Så kan man udgive eller lade være, og jeg lod være.”
“Sådan har jeg siddet med historie efter historie. Til sidst sidder jeg med så mange historier, og for tre år siden knækker jeg koden. Jeg forstår, hvordan kan jeg få det her til at gå op. Nød lærer nøgen mand at synge, og når de store forfattere har kunnet skrive så lange og gode bøger, var det af økonomisk nødvendighed.”
“Det sidste år har jeg skrevet hver nat fra kl. 22 til kl. 06 om morgenen. Jeg vidste bare, at hvis jeg ikke blev færdig i 2017, så faldt skattehammeren. Jeg blev færdig den 12. december og reddede vores økonomi.”
Men stor kunst har konsekvenser.
“Jeg vågner op fra den roman og har fået grøn stær. Jeg har skrevet om natten og har ikke lagt mærke til, at jeg har mistet synes på det højre øje, og jeg ved ikke hvor længe, jeg har synet på det venstre. Så jeg er vågnet op til helvede efter jeg har skrevet bogen Kort over Paradis,” siger Knud Romer.
Se hele interviewet med Knud Romer her
Kort over Paradis
Det tog Knud Romer 12 år at skrive Kort over Paradis, og anstrengelsen kostede ham næsten synet.
Romanen tager os ind i det totale illusionsbrud fra barndommens Falster til 90’ernes glittede reklameverden, hvor Knud Romer gør karriere med hurtige penge og kokain.
Det er en kaotisk og kaleidoskopisk fortælling, der berører alt fra det parisiske kloaksystem og hemmelige biblioteker til Knuds amerikanske ven, der vokser op på fronten af den kolde krig i Mellemøsten som søn af en CIA-spion.
Kort over Paradis er en dannelsesroman som ingen anden.
Hvorfor tog det 12 år at skrive den næste roman?
Spørgsmålet er til Knud Romer: Forfatter, foredragsholder, radiovært og andre ting, man ikke kan leve af, som han selv siger. Han udgav i 2006 Den som blinker er bange for døden, og vandt De Gyldne Laurbær. Alligevel skulle der gå hele 12 år, før hans næste bog, Kort over Paradis, udkom.
Men 12 år – hvorfor?
“Det er ingenting i sammenligning med den første, som jeg tog 35 år om at skrive,” siger Knud Romer:
“Den første bog er en sølvkugle, jeg har slebet i mit hjerte, siden jeg som 13-årig stod nede i Frankfurt foran Insel Verlag. Her svor jeg ved alt, hvad der er højt og helligt og Brødrene Grimm, at jeg skulle udkomme på gudernes forlag, hvor Rilke og alle de andre er udkommet.”
LÆS OGSÅ: Romer er tilbage med Kort over Paradis
“Det ødelagde faktisk de næste mange år af mit liv. Jeg øvede og øvede mig og skrev og skrev, men jeg fik aldrig udgivet en stavelse,” fortæller han.
“Som 35-årig fandt jeg endelig nogen, som kunne bruge mine talenter til at vende sprogligt på en fem-øre, nemlig reklamebranchen. Det var at gå fra at ville udkomme på gudernes forlag til at være pianist på et bordel. Der endte jeg efter nogle år som kreativ direktør for et af Nordens største reklamebureauer og var dybt deprimeret.”
Historien min mor gav mig
Der skulle en fyring og en sørgelig begivenhed til, før Romer fik sin guddommelige inspiration:
“Min mor døde, og med hende døde min tyske barndom og min drøm om at blive tysk poet. Men jeg blev reddet af en kvinde ligesom i popsangene. De er banale, men de er jo sande. Hun sagde, du kan ikke blive ved med at være deprimeret over ikke at have realiseret din drøm. Nu må du enten realisere den eller vågne op af den.”
“Min mor havde ikke kun givet mig det tyske sprog, hun havde også givet mig den historie, jeg skulle skrive. Nemlig hendes. Så satte jeg mig ned og græd og skrev den.”
Stor succes og den virkelig svære toer
Den som blinker er bange for døden blev en stor succes for Romer – også økonomisk.
“Jeg kan leve fire år af de penge, jeg har tjent på bogen, og jeg havde faktisk aldrig regnet med at skulle skrive en to’er. Så bliver vi indhentet af økonomien, og nu skal der tjenes penge. Vi er en familie, der bor midt i København. Men jeg har aldrig tid, og jeg har aldrig fred.”
LÆS OGSÅ: 15 smukke dannelsesromaner
“Jeg forsøger at skrive i et lille kælderrum, og i øvrigt ved jeg ikke hvilken historie, jeg vil skrive. Så jeg prøver i øst og vest; bl.a. om en familie ved Skjern Å, hvor faren gjorde åen lige og forårsagede en miljøkatastrofe, og den ældste søn gjorde den bugtet igen. Det dur ikke for mig.”
“Til sidst skriver jeg så om min bedste og hemmelige amerikanske ven, som jeg mødte, da jeg var 18, og som jeg har presset for historier i 40 år. Han er vokset op som søn af en CIA-spion i Mellemøsten. Den arbejdede jeg på i fire år, men jeg kunne ikke gøre den relevant. Det var kulisser og smukke sætninger, men blodet, det selvoplevede, det nødvendige var ikke i den.”
Han skrinlægger den – og flere andre.
Skriver hver eneste nat i et år
“Den måde man skriver en god bog, er ved at redigere en dårlig. Jeg redigerede i fire år, før jeg erkendte, at det var i den forkerte retning. Så kan man udgive eller lade være, og jeg lod være.”
“Sådan har jeg siddet med historie efter historie. Til sidst sidder jeg med så mange historier, og for tre år siden knækker jeg koden. Jeg forstår, hvordan kan jeg få det her til at gå op. Nød lærer nøgen mand at synge, og når de store forfattere har kunnet skrive så lange og gode bøger, var det af økonomisk nødvendighed.”
LÆS OGSÅ: Hvordan finder jeg vej til Paradis? Med et kort (selvfølgelig)
“Det sidste år har jeg skrevet hver nat fra kl. 22 til kl. 06 om morgenen. Jeg vidste bare, at hvis jeg ikke blev færdig i 2017, så faldt skattehammeren. Jeg blev færdig den 12. december og reddede vores økonomi.”
Men stor kunst har konsekvenser.
“Jeg vågner op fra den roman og har fået grøn stær. Jeg har skrevet om natten og har ikke lagt mærke til, at jeg har mistet synes på det højre øje, og jeg ved ikke hvor længe, jeg har synet på det venstre. Så jeg er vågnet op til helvede efter jeg har skrevet bogen Kort over Paradis,” siger Knud Romer.
Se hele interviewet med Knud Romer her
Kort over Paradis
Det tog Knud Romer 12 år at skrive Kort over Paradis, og anstrengelsen kostede ham næsten synet.
Romanen tager os ind i det totale illusionsbrud fra barndommens Falster til 90’ernes glittede reklameverden, hvor Knud Romer gør karriere med hurtige penge og kokain.
Det er en kaotisk og kaleidoskopisk fortælling, der berører alt fra det parisiske kloaksystem og hemmelige biblioteker til Knuds amerikanske ven, der vokser op på fronten af den kolde krig i Mellemøsten som søn af en CIA-spion.
Kort over Paradis er en dannelsesroman som ingen anden.
Du kan købe Kort over Paradis i paperback online her eller i din nærmeste boghandel.
Andre læste også: