Skrevet af: Amrit Maria Pal
Hvorfor forsvandt Poul-Henrik Trampe?
Den 23. september 1982 forsvinder forfatter Poul-Henrik Trampe sporløst under en tur med Oslobåden. Få dage senere driver hans lig i land i Kristiansand. Ingen om bord har set noget, og spørgsmålene står i kø: Hvad skete der egentlig? Var det et uheld? En forbrydelse? Eller var det Poul-Henrik Trampes egen måde at komme overens med sin bipolare lidelse på?
Krimiforfatteren Trampe
Poul-Henrik Trampe vokser op som søn af overlæge Poul V. Marcussen og hustru Tove Lange. Alt virker almindeligt, og den skrivende unge mand uddanner sig senere til journalist. Skriveriet tager til, og i 1970 udsender han sin første roman – herefter følger en række krimier, stærkt inspireret af krimiforfatterparret Sjöwall og Wahlöö. I centrum for hans fiktion står fra start ofte det helt almindelige menneske, som enten bliver offer for egen svaghed eller indfanges af samfundets krinkelkroge.
Repertoiret udvides – den psykologiske forankring
Poul-Henrik Trampe bliver både en uhyre produktiv og yderst alsidig forfatter. Men det mørke krimistof afløses også af en række skægge og lette historier om den folkekære Familien Gyldenkål. Bøgerne bliver så populære, at de filmatiseres – oven i købet med Trampe selv i en birolle. Også musikken fylder en del i hans liv, og han bliver vært på radioprogrammet “Plader jeg hader” på DR og skriver tilmed en sang til Melodi Grand Prix. Talentet rækker vidt. Men besnæret af det psykologiske mørke vender Trampe tilbage med en række psykologiske romaner om blandt andet parforhold i krise. Om den psykologiske optagethed udspringer af hans maniodepressive sind, ved vi ikke.
Tog mørket over?
Mens samtidens anmeldere er enige om Trampes talent, kæmper han fortsat med sit eget sind. Måske hans ”Roman P” kan give os svar? I romanen får en romanfigur nykker og kræver at leve sit eget liv i protest mod forfatterens indflydelse. For hvem bestemmer egentlig over en romanfigur? Og hvem bestemmer over hvem, når man slås med en bipolar lidelse? Poul-Henrik Trampe blev 38 år.
Du kan finde og (gen)læse Trampes værker her. Læs Poul-Henrik Trampe, hvis du er til puslespilskrimier i stil med Agatha Christie og Steen Harvig.
Poul-Henrik Trampe var særdeles populær i sin samtid og modtog blandt andet Poe-klubbens Pris i 1972 for ”De som kommer allersidst”. Læs eller genlæs den her.
Skrevet af: Amrit Maria Pal
Hvorfor forsvandt Poul-Henrik Trampe?
Den 23. september 1982 forsvinder forfatter Poul-Henrik Trampe sporløst under en tur med Oslobåden. Få dage senere driver hans lig i land i Kristiansand. Ingen om bord har set noget, og spørgsmålene står i kø: Hvad skete der egentlig? Var det et uheld? En forbrydelse? Eller var det Poul-Henrik Trampes egen måde at komme overens med sin bipolare lidelse på?
Krimiforfatteren Trampe
Poul-Henrik Trampe vokser op som søn af overlæge Poul V. Marcussen og hustru Tove Lange. Alt virker almindeligt, og den skrivende unge mand uddanner sig senere til journalist. Skriveriet tager til, og i 1970 udsender han sin første roman – herefter følger en række krimier, stærkt inspireret af krimiforfatterparret Sjöwall og Wahlöö. I centrum for hans fiktion står fra start ofte det helt almindelige menneske, som enten bliver offer for egen svaghed eller indfanges af samfundets krinkelkroge.
Repertoiret udvides – den psykologiske forankring
Poul-Henrik Trampe bliver både en uhyre produktiv og yderst alsidig forfatter. Men det mørke krimistof afløses også af en række skægge og lette historier om den folkekære Familien Gyldenkål. Bøgerne bliver så populære, at de filmatiseres – oven i købet med Trampe selv i en birolle. Også musikken fylder en del i hans liv, og han bliver vært på radioprogrammet “Plader jeg hader” på DR og skriver tilmed en sang til Melodi Grand Prix. Talentet rækker vidt. Men besnæret af det psykologiske mørke vender Trampe tilbage med en række psykologiske romaner om blandt andet parforhold i krise. Om den psykologiske optagethed udspringer af hans maniodepressive sind, ved vi ikke.
Tog mørket over?
Mens samtidens anmeldere er enige om Trampes talent, kæmper han fortsat med sit eget sind. Måske hans ”Roman P” kan give os svar? I romanen får en romanfigur nykker og kræver at leve sit eget liv i protest mod forfatterens indflydelse. For hvem bestemmer egentlig over en romanfigur? Og hvem bestemmer over hvem, når man slås med en bipolar lidelse? Poul-Henrik Trampe blev 38 år.
Du kan finde og (gen)læse Trampes værker her. Læs Poul-Henrik Trampe, hvis du er til puslespilskrimier i stil med Agatha Christie og Steen Harvig.
Poul-Henrik Trampe var særdeles populær i sin samtid og modtog blandt andet Poe-klubbens Pris i 1972 for ”De som kommer allersidst”. Læs eller genlæs den her.
Andre læste også: