Forestil dig at, du sidder med en bog i hånden, åbner den, kigger på den første række af sammensatte bogstaver … og kommer til kort. Du har lært, at hjernen læser bogstaver og stykker dem sammen til ord. Det sker bare ikke i din hjerne – for du er ordblind. Ville du så synes, at det var sjovt at læse? Højst sandsynligt ikke.
En rapport fra Børne- og Undervisningsministeriet viser, at omkring 7-8% af danske børn har nøjagtigt sådan en oplevelse har, når de læser. Rapporten siger nemlig, at ca. 400.000 danskere i dag er ordblinde, og langt størstedelen heraf er børn og unge. Det svarer til, at hver ottende afgangselev i folkeskolen er ordblind.
Måske er du forælder til et barn med ordblindhed og tænker ”lærer mit barn nogensinde at læse?”
Når børn får ovenstående dårlige erfaring med læsningen, er det ikke særligt overraskende, at de mister interessen for at læse. Og det er en skam, for ordblinde børn kan sagtens få suveræne læseoplevelser på trods af deres ordblindhed.
Men for at sikre gode læseoplevelser for ordblinde, skal man først forstå, hvad ordblindhed er, og hvordan hjernen fungerer, når man er ordblind.
I de følgende afsnit har vi samlet en masse viden om ordblindhed fra Ordblindeforeningen.dk, Ordblindetræning.dk og Ordblindeafdelingen fra VUC Roskilde. Ifølge en række studier er der nemlig forskel på, hvilke centre der aktiveres i hjernen hos ordblinde og ikke-ordblinde, når de har med bogstaver og sproglyde at gøre.
Hvad sker der i hjernen hos en ikke-ordblind?
For at forstå, hvad der sker i hjernen hos en person med normale læsefærdigheder, skal du ifølge ordblindekonsulent Martin Richardt VUC’s ordblindeafdeling forestille dig, at øjnene er et slags kamera. Øjnene ser et ord på et papir og tager et mentalt fotografi af ordet. Så transporterer øjnene denne information hen til det visuelle center i hjernen, der behandler det som et billede.
Hos en ikke-ordblind tilkobler hjernen en ordlyd til det billede. Det sker ved, at nerveforbindelser sender billedet fra det visuelle center hen til den del af hjernen, der fungerer som hjernens lydkort. Ved hjælp af lydkortet får ordet nu en ordlyd.
Martin Richardt forklarer i en video om ordblindes hjerner, at forbindelsen mellem disse to centre i hjernen er altafgørende for at øjnenes billede får lyd og betydning. Denne proces kaldes afkodning og for en ikke-ordblind, foregår afkodningen lynhurtigt:
Øjet ser bogstaverne, sender information til det visuelle center i hjernen, får et billede retur, sender billedet til hjernens lydkort, der afkoder billedet og kvitterer med den specifikke ordlyd.
Vupti, ordet er læst og forstået.
Hos en ordblind er hukommelsen hovedperson
Hos ordblinde derimod kan hjernen ikke afkode ordet automatisk, og i stedet ses typisk bogstaver, der hopper og danser rundt. Afkodningscenteret fungerer nemlig ikke optimalt, og derfor får øjnenes billede ikke lyd og betydning tilkoblet, og bliver derfor hverken læst eller forstået.
Ifølge Dysleksiforeningen i Danmark har de ordblindes hjerner i stedet trænet andre centre til at udvikle nye strategier for at komme i mål med læsningen.
Forskning har nemlig vist, at læsning hos ordblinde foregår igennem hukommelsescentret. Når folk med ordblindhed ser et ord, sendes billedet ikke fra det visuelle center til lydkortet, men i stedet sendes det til hukommelsescenteret.
Nu går hukommelsen så i gang med at granske, om ordet kan genkendes. Har vi set ordet før? Kender vi nogle af bogstaverne? Minder det om et andet ord i nærheden?
Hvis det er tilfældet, kan hjernen måske huske, hvordan bogstaverne skal udtales. Spørgsmålet om at læse bliver derfor et spørgsmål om at huske godt, og derfor er hukommelsen en hovedperson hos ordblinde for at kunne omsætte bogstaver til sproglyde.
Prøv at stands og tænk over, hvad det egentlig betyder. Det gennemsnitlige danske ordforråd består af 10.000 ord med dertilhørende lyde, og ordblindes hjerner skal altså forsøge at huske og skelne imellem disse ud fra hukommelsen.
Det er et meget krævende, og nærmest umuligt, arbejde…
LÆS OGSÅ: Lindhardt og Ringhof Uddannelse bliver medejere af Ordblindetræning
Lydbøger som livline
Derfor er det gavnligt at tænke nye måder for ordblinde at læse på. På skolerne, uddannelserne og på arbejdspladser er der kommet ny teknologi og it-hjælpemidler, der kan gøre arbejdet med at læse nemmere.
Mikael Højbjerg er ordblindelærer og stifter af Ordblindetræning, og han arbejder med at give børn og unge med ordblindhed gode oplevelser med ordene. For ordblinde kan sagtens læse gode bøger – det handler bare om, hvordan man læser.
Ifølge ham handler læsning nemlig ikke blot om at læse ord trykt i en bog. Litteratur handler om at skabe billeder, om at danne sammenhænge og forestillinger og om, at åbne nye verdener. Og det kan man gøre i alle slags bøger – også lydbøger.
LÆS OGSÅ: Her finder du de bedste lydbøger til videbegærlige børn
Mikael Højbjerg understreger, at netop lydbøger er et utroligt godt redskab til at præsentere ordblinde børn for litteraturens verden. Det vigtigste er ikke, hvordan børnene læser teksten, men derimod at de får teksten ind.
Når børnene læser med ørerne og ikke skal bruge al deres energi på at læse med øjnene, får de overskud til at reflektere over selve teksten og dens handling og betydning. Og netop her opstår muligheden for de store læseoplevelser.
LÆS OGSÅ: 20 virkelig sjove børnebøger der kan streames lige nu
Forældreguide: Hvordan hjælper du dit ordblinde barn til at læse mere?
Som forælder til et barn med ordblindhed er lydbøger derfor et rigtigt godt sted at starte. Det skaber overskud for barnet, øger læselysten og gør det attraktivt at læse.
Mikael Højbjerg fortæller, at de hos Ordblindetræning anbefaler, at man deler (lytte)læsningen med sit barn op i faser.
”I førlæsningsfasen hjælper du dit barn med at forstå teksten ved at tale om den, inden I læser den. I kan tale om, hvad bogen potentielt kan handle om, og I kan kigge på bogens titel, forside og bagside for inspiration. Det er også en god idé i førlæsningsfasen at tale om det, dit barn allerede ved om lydbogens emne,” siger Mikael.
Under selve læsefasen kan du tale med dit barn om, hvad ord og vendinger betyder. I nogle situationer kan det også være befordrende at (lytte)læse et enkelt afsnit ad gangen og tale om, hvad det handlede om. På denne måde sikrer man sig, at barnet hele tiden er med og aktivt beskæftiger sig med bogens indhold.
“I efterlæsningsfasen samler du op på bogen med dit barn. Tal om indhold fra bogen, dit barn genkender fra hverdagen eller andre lydbøger, og tal om hvad de fandt mest spændende eller overraskende,” uddyber Mikael Højbjerg.
LÆS OGSÅ: 3 sjove lydbøger til børnene
Han nævner også, at det er vigtigt at tale om nye ord, man har lært efter at have læst lydbogen. Prøv at bruge disse ord i andre sammenhænge for at skabe nye billeder og huskeregler til ordene.
Hjernen er nemlig indrettet sådan, at de informationer vi bruger ofte, ligger længst fremme og dem vi bruger sjældent, ryger længere væk. Derfor er det en fordel for ordblinde at have så meget som muligt med sprog at gøre, for at sikre en hurtig forbindelse mellem billede og lyd.
På den måde sørger man for hele tiden at træne hjernen til at holde ordene i tæt snor, så bogstaverne ikke bliver fjender.
LÆS OGSÅ: 10 YA-lydbøger til ferien: Sæt lyd til din sommer
Forældreguide: Tips og strategier til at gøre læsning med ordblinde børn sjovt
Vi har spurgt Mikael Højbjerg om hans bedste råd til at læse i hjemmet med ordblinde børn. Læs hans fire eksperttips herunder:
1. Find de bedste lydbøger, der matcher barnets alder og interesse: Det er vigtigt, at barnet interagerer med alderssvarende tekster om emner, der er relevante for deres alder og interessefelter.
2. Lyt til teksten sammen med dit barn: Skab en fælles læseoplevelse, hvor I lytter til teksten samtidigt og på lige fod, for at åbne op for samtaler om teksten og dens handling bagefter.
3. Fokuser på, at det skal være hyggeligt at (lytte)læse: Skab en tryg og afslappende atmosfære, hvor det er sjovt at lytte til tekster. Det er vigtigt, at barnet får en god og behagelig læseoplevelse, for læsning må for alt i verden ikke blive en kamp.
4. Prioriter læsning: Fokuser på at gøre det til at fast del af den daglige rutine med dit barn. Planlæg det fx som en del af sengetidsritualet og behandl det som en fast del af hverdagen, som barnet kan glæde sig til.
LÆS OGSÅ: Podcast til naturvidenskabelige børn om jordklodens vildeste rekorder!
Forestil dig at, du sidder med en bog i hånden, åbner den, kigger på den første række af sammensatte bogstaver … og kommer til kort. Du har lært, at hjernen læser bogstaver og stykker dem sammen til ord. Det sker bare ikke i din hjerne – for du er ordblind. Ville du så synes, at det var sjovt at læse? Højst sandsynligt ikke.
En rapport fra Børne- og Undervisningsministeriet viser, at omkring 7-8% af danske børn har nøjagtigt sådan en oplevelse har, når de læser. Rapporten siger nemlig, at ca. 400.000 danskere i dag er ordblinde, og langt størstedelen heraf er børn og unge. Det svarer til, at hver ottende afgangselev i folkeskolen er ordblind.
Måske er du forælder til et barn med ordblindhed og tænker ”lærer mit barn nogensinde at læse?”
Når børn får ovenstående dårlige erfaring med læsningen, er det ikke særligt overraskende, at de mister interessen for at læse. Og det er en skam, for ordblinde børn kan sagtens få suveræne læseoplevelser på trods af deres ordblindhed.
Men for at sikre gode læseoplevelser for ordblinde, skal man først forstå, hvad ordblindhed er, og hvordan hjernen fungerer, når man er ordblind.
I de følgende afsnit har vi samlet en masse viden om ordblindhed fra Ordblindeforeningen.dk, Ordblindetræning.dk og Ordblindeafdelingen fra VUC Roskilde. Ifølge en række studier er der nemlig forskel på, hvilke centre der aktiveres i hjernen hos ordblinde og ikke-ordblinde, når de har med bogstaver og sproglyde at gøre.
Hvad sker der i hjernen hos en ikke-ordblind?
For at forstå, hvad der sker i hjernen hos en person med normale læsefærdigheder, skal du ifølge ordblindekonsulent Martin Richardt VUC’s ordblindeafdeling forestille dig, at øjnene er et slags kamera. Øjnene ser et ord på et papir og tager et mentalt fotografi af ordet. Så transporterer øjnene denne information hen til det visuelle center i hjernen, der behandler det som et billede.
Hos en ikke-ordblind tilkobler hjernen en ordlyd til det billede. Det sker ved, at nerveforbindelser sender billedet fra det visuelle center hen til den del af hjernen, der fungerer som hjernens lydkort. Ved hjælp af lydkortet får ordet nu en ordlyd.
Martin Richardt forklarer i en video om ordblindes hjerner, at forbindelsen mellem disse to centre i hjernen er altafgørende for at øjnenes billede får lyd og betydning. Denne proces kaldes afkodning og for en ikke-ordblind, foregår afkodningen lynhurtigt:
Øjet ser bogstaverne, sender information til det visuelle center i hjernen, får et billede retur, sender billedet til hjernens lydkort, der afkoder billedet og kvitterer med den specifikke ordlyd.
Vupti, ordet er læst og forstået.
Hos en ordblind er hukommelsen hovedperson
Hos ordblinde derimod kan hjernen ikke afkode ordet automatisk, og i stedet ses typisk bogstaver, der hopper og danser rundt. Afkodningscenteret fungerer nemlig ikke optimalt, og derfor får øjnenes billede ikke lyd og betydning tilkoblet, og bliver derfor hverken læst eller forstået.
Ifølge Dysleksiforeningen i Danmark har de ordblindes hjerner i stedet trænet andre centre til at udvikle nye strategier for at komme i mål med læsningen.
Forskning har nemlig vist, at læsning hos ordblinde foregår igennem hukommelsescentret. Når folk med ordblindhed ser et ord, sendes billedet ikke fra det visuelle center til lydkortet, men i stedet sendes det til hukommelsescenteret.
Nu går hukommelsen så i gang med at granske, om ordet kan genkendes. Har vi set ordet før? Kender vi nogle af bogstaverne? Minder det om et andet ord i nærheden?
Hvis det er tilfældet, kan hjernen måske huske, hvordan bogstaverne skal udtales. Spørgsmålet om at læse bliver derfor et spørgsmål om at huske godt, og derfor er hukommelsen en hovedperson hos ordblinde for at kunne omsætte bogstaver til sproglyde.
Prøv at stands og tænk over, hvad det egentlig betyder. Det gennemsnitlige danske ordforråd består af 10.000 ord med dertilhørende lyde, og ordblindes hjerner skal altså forsøge at huske og skelne imellem disse ud fra hukommelsen.
Det er et meget krævende, og nærmest umuligt, arbejde…
LÆS OGSÅ: Lindhardt og Ringhof Uddannelse bliver medejere af Ordblindetræning
Lydbøger som livline
Derfor er det gavnligt at tænke nye måder for ordblinde at læse på. På skolerne, uddannelserne og på arbejdspladser er der kommet ny teknologi og it-hjælpemidler, der kan gøre arbejdet med at læse nemmere.
Mikael Højbjerg er ordblindelærer og stifter af Ordblindetræning, og han arbejder med at give børn og unge med ordblindhed gode oplevelser med ordene. For ordblinde kan sagtens læse gode bøger – det handler bare om, hvordan man læser.
Ifølge ham handler læsning nemlig ikke blot om at læse ord trykt i en bog. Litteratur handler om at skabe billeder, om at danne sammenhænge og forestillinger og om, at åbne nye verdener. Og det kan man gøre i alle slags bøger – også lydbøger.
LÆS OGSÅ: Her finder du de bedste lydbøger til videbegærlige børn
Mikael Højbjerg understreger, at netop lydbøger er et utroligt godt redskab til at præsentere ordblinde børn for litteraturens verden. Det vigtigste er ikke, hvordan børnene læser teksten, men derimod at de får teksten ind.
Når børnene læser med ørerne og ikke skal bruge al deres energi på at læse med øjnene, får de overskud til at reflektere over selve teksten og dens handling og betydning. Og netop her opstår muligheden for de store læseoplevelser.
LÆS OGSÅ: 20 virkelig sjove børnebøger der kan streames lige nu
Forældreguide: Hvordan hjælper du dit ordblinde barn til at læse mere?
Som forælder til et barn med ordblindhed er lydbøger derfor et rigtigt godt sted at starte. Det skaber overskud for barnet, øger læselysten og gør det attraktivt at læse.
Mikael Højbjerg fortæller, at de hos Ordblindetræning anbefaler, at man deler (lytte)læsningen med sit barn op i faser.
”I førlæsningsfasen hjælper du dit barn med at forstå teksten ved at tale om den, inden I læser den. I kan tale om, hvad bogen potentielt kan handle om, og I kan kigge på bogens titel, forside og bagside for inspiration. Det er også en god idé i førlæsningsfasen at tale om det, dit barn allerede ved om lydbogens emne,” siger Mikael.
Under selve læsefasen kan du tale med dit barn om, hvad ord og vendinger betyder. I nogle situationer kan det også være befordrende at (lytte)læse et enkelt afsnit ad gangen og tale om, hvad det handlede om. På denne måde sikrer man sig, at barnet hele tiden er med og aktivt beskæftiger sig med bogens indhold.
“I efterlæsningsfasen samler du op på bogen med dit barn. Tal om indhold fra bogen, dit barn genkender fra hverdagen eller andre lydbøger, og tal om hvad de fandt mest spændende eller overraskende,” uddyber Mikael Højbjerg.
LÆS OGSÅ: 3 sjove lydbøger til børnene
Han nævner også, at det er vigtigt at tale om nye ord, man har lært efter at have læst lydbogen. Prøv at bruge disse ord i andre sammenhænge for at skabe nye billeder og huskeregler til ordene.
Hjernen er nemlig indrettet sådan, at de informationer vi bruger ofte, ligger længst fremme og dem vi bruger sjældent, ryger længere væk. Derfor er det en fordel for ordblinde at have så meget som muligt med sprog at gøre, for at sikre en hurtig forbindelse mellem billede og lyd.
På den måde sørger man for hele tiden at træne hjernen til at holde ordene i tæt snor, så bogstaverne ikke bliver fjender.
LÆS OGSÅ: 10 YA-lydbøger til ferien: Sæt lyd til din sommer
Forældreguide: Tips og strategier til at gøre læsning med ordblinde børn sjovt
Vi har spurgt Mikael Højbjerg om hans bedste råd til at læse i hjemmet med ordblinde børn. Læs hans fire eksperttips herunder:
1. Find de bedste lydbøger, der matcher barnets alder og interesse: Det er vigtigt, at barnet interagerer med alderssvarende tekster om emner, der er relevante for deres alder og interessefelter.
2. Lyt til teksten sammen med dit barn: Skab en fælles læseoplevelse, hvor I lytter til teksten samtidigt og på lige fod, for at åbne op for samtaler om teksten og dens handling bagefter.
3. Fokuser på, at det skal være hyggeligt at (lytte)læse: Skab en tryg og afslappende atmosfære, hvor det er sjovt at lytte til tekster. Det er vigtigt, at barnet får en god og behagelig læseoplevelse, for læsning må for alt i verden ikke blive en kamp.
4. Prioriter læsning: Fokuser på at gøre det til at fast del af den daglige rutine med dit barn. Planlæg det fx som en del af sengetidsritualet og behandl det som en fast del af hverdagen, som barnet kan glæde sig til.
LÆS OGSÅ: Podcast til naturvidenskabelige børn om jordklodens vildeste rekorder!
Andre læste også: