Børnebøger Carlsen Inspirationslister og guides Lydbøger Lydbøger til børn

3 sjove lydbøger til børnene på bagsædet

3 sjove lydbøger til børnene på bagsædet

Står ferien på en lang køretur? Eller måske en togtur eller en flyvetur? Så er der brug for underholdning til børnene på bagsædet, så de ikke bliver rastløse og keder sig. Og hvad kunne være bedre end en god lydbog, som hele familien kan lytte med til?

Vi anbefaler tre skrupskøre og vildt sjove lydbøger, som vil hitte hos både drenge og piger – og forældre. Der er en til hver aldersgruppe, og vi er sikre på, de kan garantere ro på bagsædet!

For de 4-7 årige

ItemImage (2)

Børnene kender helt sikkert Onkel Reje fra Ramasjang – men nu er han også aktuel med en absurd og sjov børnebog. Lydbogen vil glæde de små børneører, for den er nemlig læst op af Onkel Reje selv.

Tag på tur med onkel Reje, og hør f.eks. historien om, hvad der skete, dengang Kong Neptun badede helt nøgen, og en hvalfanger kom forbi. Eller dengang kæmpekrabben Ronaldo fandt et dameblad i sin krabbesalat.

-> Køb lydbogen her.


For de 8-10 årige

ItemImage (3)

Mangler I noget at grine af sammen? Så skal I lytte til Karmaboy – Kometen og den onde numsekløe af Jacob Riising. Det er nemlig en vildt sjov fortælling om den 11-årige Niller, der gerne vil redde Skovlunde Bytorv fra en komet. En komet, der lige nøjagtig kun vil udrydde Skovlunde Bytorv. Og borgmesteren er lykkelig, fordi den baner vej for hans parkeringskælder. Og de forretningsdrivende er ligeglade, for der er alligevel aldrig nogle kunder.

Men Niller er også en dreng, der ikke tør så meget, lige indtil hans bedste ven Tykke losser ham bagi og siger, at han skal være superhelten Karmaboy. Men kan gode gerninger stoppe en komet?

Lydbogen er indlæst af Jacob Riising selv – og der er garanteret underholdning for hele familien.

-> Køb lydbogen her.


For de 8-12 årige

ItemImage (5)

Man griner højt og længe i selskab med familien Farooq i en tempofyldt, moderne røverhistorie med masser af forviklinger. Og hvis børnene bliver bidt af oplæsning, kan vi trøste med, at der er en hel serie af bøgerne, de nu kan gå i gang med. Så er der sikret læsestof til hele ferien!

Bogen handler om Iqbal, som aldrig har været en ørn til fysik, men med hjælp fra Tariq og noget gammelt viskelæder, kontaktlim samt en håndfuld grannåle kommer der alligevel mere fut i fysikforsøget end egentlig planlagt. Eksplosionen kommer oven i købet i tv-avisen, og mens livet går sin vante gang hos familien Farooq hjemme i opgangen i Blågårdsgade, er skumle kræfter mere end almindeligt interesserede i den formodede hemmelige eksplosionsformel. Da Iqbal og hans familie kort efter drager på campingferie i Jylland i deres gamle Mazda og med et telt fra cirkus Benneweis i traileren, er de derfor i større fare, end de aner …

-> Køb lydbogen her.