5 sjove gimmicks om bøger

Nogle gange placerer forfattere små hints og ledetråde rundt omkring i deres bøger. De fungerer som sjove, skjulte gimmicks, læserne kan gå på opdagelse efter.


1. Cameo

En sjov gimmick forfattere nogle gange gør brug af er ’en cameo’. Det dækker over, når en (ofte kendt) person fra virkeligheden optræder i et litterært værk.

Colleen Hoover: Det ender med os

Colleen Hoover gør det f.eks. i sin bog Det ender med os. Her skriver hovedpersonen Lily breve til den amerikanske talkshow-vært fra virkelighedens verden Ellen DeGeneres, der har været vært på det kendte talkshow i USA, The Ellen Show, i 20 år.

5 begreber om sjove gimmicks i bøger, du måske ikke kender

NY UDGAVE MED EKSTRA MATERIALE!

En uforglemmelig fortælling om kærlighedens ultimative pris.

Da Lily møder den flotte neurokirurg Ryle, falder hun for ham med det samme. Og da de to bliver et par, svæver Lily nærmest af lykke.

Alligevel er der noget ved Ryle, som giver skår i glæden.

Og da Lilys ungdomskæreste Atlas dukker op, går det op for Lily, at hendes forhold måske er mere skrøbeligt, end hun havde forestillet sig.

For nogle gange er det dem, der elsker dig højest, som kan gøre dig allermest ondt.

Denne udgave indeholder en samling billeder samt en Q&A mellem Colleen Hoover og hendes mor, Vannoy Fite, hvis historie er inspirationskilde til bogen. 

Du kan købe Det ender med os online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.

2. Reference

’En reference’ kaldes det, når der er en direkte sammenhæng mellem to værker, der eksplicit er angivet af forfatteren. Altså hvis en forfatter nævner en anden udgivelse, enten fiktiv eller reel, i sit værk.

Pip Williams: De glemte ords bog

I De glemte ords bog laver Pip Williams en reference. I bogen skal hovedpersonen Esmes far og et dedikeret hold af leksikografer nemlig indsamle ord til den allerførste udgave af den anerkendte ordbog, Oxford English Dictionary.

5 begreber om sjove gimmicks i bøger, du måske ikke kender

Esme bliver født ind i en verden af ord. Som det moderløse barn hun er, tilbringer hun størstedelen af sin barndom i Skriptoriet: det haveskur i Oxford, hvor hendes far og et dedikeret hold af leksikografer indsamler ord til den allerførste udgave af Oxford English Dictionary.

Men Esme opdager, at det ikke er alle ord, der finder vej ind i det toneangivende storværk, og hun begynder at indsamle dem, der er blevet glemt eller afvist af de lærde mænd – typisk dem, der knytter sig til kvinders oplevelser.

Hun skjuler ordene i en gammel kasse, og langsomt begynder en helt ny ordbog at tage form: De glemte ords bog.

De glemte ords bog er inspireret af virkelige hændelser, og Pip Williams er dykket dybt ned i Oxford English Dictionarys arkiver for at fortælle denne tankevækkende historie om sprogets evne til at forme den verden, vi lever i.

Du kan købe De glemte ords bog i din nærmeste boghandel eller online fx hos Bog og idé.


Merete Pryds Helle til Enid Blyton

Også i Vi kunne alt af Merete Pryds Helle er der en reference. Pigen Merle ligger nemlig på sit værelse og læser De 5 på Skatteøen, som er en rigtig udgivelse af Enid Blyton.

5 begreber om sjove gimmicks i bøger, du måske ikke kender

Tag med Julian, Dick, Anne, Georg og Tim ud på eventyr i en ny udgave af Enid Blytons udødelige spændingsserie om De 5.

Julian, Dick og Anne skal holde sommerferie hos deres onkel og tante i Kirrinhytten for første gang.

Her møder de deres kusine Georg og hendes hund Tim. Det viser sig, at Georg ejer sin helt egen ø og et sunket skib, hvor der tilsyneladende er en skat ombord.

Men øen er ikke helt så øde, som børnene tror …

Fra ca. 8 år.

Du kan købe De 5 på Skatteøen online eller hos din nærmeste boghandel.

3. Hentydning

En gimmick i stil med referencen kaldes ’en hentydning’. Den minder om referencen, men sammenhængen her er indirekte, og noget man måske ikke lægger mærke til ved første læsning.

Mich Vraa: Under en anden himmel

I Under en anden himmel af Mich Vraa ekspliciteres det f.eks. aldrig direkte, at den handler om Prins Henrik. Det er overladt til læseren selv at finde ud af, og samtidig er det ikke afgørende for bogens handling, hvis læseren ikke laver forbindelsen.

5 begreber om sjove gimmicks i bøger, du måske ikke kender

⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ – “Resultatet er noget så sjældent som helstøbt” – Fyens Stiftstidende

“Mick Vraa er tydeligt i sit es” – Weekendavisen

“Mich Vraa skriver som altid i et fremragende og sanseligt sprog” – Litteratursiden

I et skur bag en havnekaj i Hongkong får den unge Ritou en dyster spådom: Du skal forsvinde fra verden uden at dø. Først mange år senere giver den kinesiske shamans ord mening.

Som gammel mand fortæller han sin historie til en ung kvindelig kok som han møder mens han samler trøfler på et bjerg i Sydfrankrig. I Ritous sidste sommer opstår et umage venskab.

Du kan købe Under en anden himmel online, hos fx. Bog&Idé eller i din nærmeste boghandel.


LÆS OGSÅ: Mich Vraas roman om manden, der blev til Prins Henrik: ”Han var et ekstremt interessant menneske”.

4. Easter egg

Hvis fiktionelle karakterer fra tidligere værker dukker op i nyere udgivelser, kalder man det et ’easter egg’. Det er altså som en lille overraskelse at finde – et slags påskeæg – til de læsere, der har læst tidligere bøger af forfatteren og kan lave forbindelsen.


Merete Pryds Helle: Folkets skønhed og Vi kunne alt

Vi kunne alt fortsætter som en selvstændig fortælling, hvor Folkets skønhed sluttede. Men hovedkaraktererne fra Folkets skønhed, familien Pryds, optræder som bipersoner i Vi kunne alt, og er nabofamilien til de nye hovedpersoner.

Folkets skønhed

dannelsesromaner

Vinder af De Gyldne Laurbær 2016.

Livet på Langeland i 1930’erne er hårdt og præget af økonomisk krise.

Det oplever Marie, som vokser op i en familie med mange børn og få penge, på egen krop. Her er vold en del af hverdagen – også før krigen kommer.

Maries redning bliver mødet med Otto, og sammen tager de til København for at skabe sig en ny og bedre tilværelse langt væk fra Langeland.

Men fortiden følger med på godt og ondt.

Du kan købe Folkets skønhed online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.

Vi kunne alt

Vi kunne alt, Merete Pryds Helle

Den selvstændige fortsættelse til Folkets skønhed, som vandt De Gyldne Laurbær.

Merle vokser op på en villavej i Værløse i 1971. Hun bor sammen med sine forældre, og livet i hjemmet er præget af moderens sygdom og faderens hang til at gribe til flasken.

Men der er også gode dag på villavejen, og romanen tegner et tidsbillede af den sorgmuntre optimisme, der prægede de tidlige 1970’ere.

Vi kunne alt er en roman om skyld og skam, om kærlighed på trods, og om børn, der får at vide, at fremtiden er deres.

Du kan købe Vi kunne alt online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.

Pip Williams: Bogbinderen fra Jericho

I Pip Williams kommende bog Bogbinderen fra Jericho vil læsere kunne glæde sig til et såkaldt påskeæg.

For selvom Bogbinderen fra Jericho er sin egen selvstændige bog om kvinderne i bogbinderiet hos Oxford University Press, foregår den i samme univers som De glemte ords bog.

Og nå ja – så er der også et easter egg at finde: Karakteren Gareth fra De glemte ords bog dukker nemlig pludselig op i bogbinderiet i Bogbinderen fra Jericho for at få indbundet karakteren Esmes bog Kvindeord

5 begreber om sjove gimmicks i bøger, du måske ikke kender

Peggy og hendes tvillingesøster Maude arbejder i bogbinderiet hos Oxford University Press. Hver dag folder de ark, som senere skal blive til bøger. Peggy drømmer om en dag at kunne læse bøgerne, mens Maude er fint tilfreds med kun at folde.

De bor sammen på en husbåd i forstaden Jericho, som grænser op til Oxford. Da Første Verdenskrig bryder ud, drager størstedelen af mændene fra Oxford University Press mod Vestfronten. Efterladt tilbage er kvinderne, der må holde forlaget og resten af nationen kørende. De usikre tider skaber store forandringer i Peggy og Maudes ellers forudsigelige tilværelse og giver nye bekendtskaber. Fra frivillige sygeplejersker til flygtninge, på flugt fra besættelsens rædsler, bringer krigen kvinder fra alle samfundslag sammen, og med dem følger nogle svære valg for Peggy.


Bogbinderen fra Jericho udkommer på dansk i maj 2024.

5. Tropes

En anden tydelig tendens i litteraturen er brugen af såkaldte tropes – en slags universelle, faste temaer.

I nyere tid er det blevet særligt populært på TikTok at tappe ind i de her tropes, og analysere og anmelde bøger udfra dem. Eksempler på tropes, der hitter på TikTok er blandt andet ”childhood friends to lovers”, ”friends to lovers” og ”enemies to lovers”.

Jane Austen: Stolthed og fordom

Et helt klassisk eksempel på tropen “enemies to lovers” er Jane Austens Stolthed og fordom. Den foregår i England i starten af 1800-tallet, og da den ugifte Elizabeth for første gang møder ungkarlen mr. Darcy synes hun, at han er både arrogant og indbildsk.

Da hun opdager, at han ovenikøbet har stukket en kæp i hjulet for hendes søster Janes kærlighed til Darcys ven Bingley, vokser Elizabeths modvilje til direkte afsky.

Men hvad Elizabeth ikke ved er, at den stolte mr. Darcy meget mod sin vilje er blevet betaget af hende, og selvom deres forhold starter fjendtligt ud, vender relationen til kærlighed igennem bogen.

Stolthed og fordom, Jane Austen

I Stolthed og fordom møder vi mr. og mrs. Bennett samt deres fem døtre, for hvem det er mrs. Bennetts største ambition at finde de bedste partier til.

Da ungkarlene mr. Darcy og mr. Bingley flytter til Longbourne, ser mrs. Bennett derfor sin lykke gjort. Mr. Bingley falder straks for Jane, den ældste af Bennett-døtrene, mens den stolte mr. Darcy bliver betaget af den næstældste datter Elizabeth og hendes intelligens og humor. Men Elizabeth tror ikke, at mr. Darcy har rent mel i posen – og hun vil kun giftes af kærlighed.

Stolthed og fordom er en af litteraturens største kærlighedsfortællinger foruden at være en gnistrende satire over sladder og snobbethed i den engelske middelklasse.

Du kan købe Stolthed og fordom online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.


LÆS OGSÅ: En moderne skjald – Anne-Marie Vedsø Olesen gendigter den nordiske mytologi i Vølvens vej