INTERVIEW. Den nordiske mytologi byder på farverigt, fascinerende, mærkeligt stof og syrede karakterer. Derfor mister Anne-Marie Vedsø Olesen aldrig gejsten med at digte videre på myterne.
“Det er jo lige i skjaldedigtningens ånd, at du digter videre på den måde.”
Sådan sagde en ældre herre fra publikum efter Anne-Marie Vedsø Olesens optræden på Bogforum om Vølvens vej-serien.
“Jeg er nok en moderne skjald – jeg tager de mytiske bifigurer og giver dem en fortælling,” forklarer Anne-Marie Vedsø Olesen om den måde, hun bruger myterne fra den nordiske mytologi i Vølvens vej-serien.
Et eksempel fra Ulvegabet er dværgekongen Fafners to søstre. De er kun nævnt en enkelt gang i de nordiske myter om dværgene. Men i Ulvegabet, der er tredje bind i Vølvens vej-serien, bliver de to karakterer foldet ud:
“Jeg tænkte, de to søstre skal edderbankemig have deres historie.”
Anne-Marie Vedsø Olesen fandt ud af undervejs i arbejdet med Vølvens vej-serien, at der var mange mytiske kvinder, der ikke var grundigt beskrevet.
“Der er folk, der mener, at de kvindelige mytiske personer er blevet nedtonet med vilje gennem tiderne – det kan man naturligvis ikke vide med sikkerhed. Det er helt bevidst, at jeg giver dem plads, at jeg bruger min fantasi og digter videre.”
Selvom fantasien bliver brugt til at gendigte, arbejder Anne-Marie Vedsø Olesen ud fra, at det skal være så faktuelt rigtigt som muligt og arkæologisk korrekt.
“Men jeg er jo et menneske i nutiden, så jeg skriver selvfølgelig med min samtids blik. Der er virkelig mange måder at betragte stoffet på, hvor man kan spørge – hvad kan de her enormt spændende, farverige og underlige myter sige os i dag? På overfladen er det kulørt, spændende og dramatisk, men der er så mange lag, man kan dykke ned i,” siger Anne-Marie Vedsø Olesen. Hun har brugt rigtig meget tid på at dykke ned i den nordiske mytologi i arbejdet med Vølvens vej-serien.
“Jeg har levet og åndet med Den poetiske Edda, nærmest sovet med den i flere år.”
Den poetiske Edda er en digtsamling fra 1200-tallet med fortællinger fra nordisk mytologi og nordiske heltesagn, og den er en vigtig kilde til Nordens gamle guder og mytologi.
Det bliver et stort rungende NEJ, hvis man spørger Anne-Marie Vedsø Olesen, om hun var i tvivl, da hun kastede sig ud i at bruge den nordiske mytologi som ramme, dengang hun skulle i gang med at skrive Vølvens vej-serien. Men hun var i tvivl, om hun kunne holde gejsten oppe i de (på det tidspunkt) planlagte tre bind.
“Jeg har tidligere skrevet en renæssancetrilogi, hvor jeg var glad, da den sluttede. Jeg følte, jeg havde været rigeligt i renæssancen. Men med den nordiske mytologi og Vølvens vej har det vist sig, at det slet ikke er et problem at holde gejsten oppe.”
Fem bind i alt
Glæden ved at skrive med udgangspunkt i den nordiske mytologi er så stor hos Anne-Marie Vedsø Olesen, at hun indså i skriveprocessen med andet bind (Misteltenen), at hun ikke kunne nøjes med de planlagte tre bind. Hvis historien om Snehild skulle foldes ordentligt ud, så krævede det fem bind i alt.
”Jeg ville gerne besøge alle ni verdener (Muspelheim, Niflheim, Helheim, Jotunheim, Vanaheim, Nidavellir, Alfheim, Midgård og Asgård), der er en del af livstræet Yggdrasil, på en ordentlig, sanselig måde – det krævede fem bind. Og så vil jeg gerne kredse om magt, kynisme og politiske intriger i min fiktive kongeby, og det er blevet til en stor historie med mange aktører, så det er ikke noget, der kan afsluttes hurtigt.”
Hvert bind i Vølvens vej-serien tager udgangspunkt i en eller flere myter fra den nordiske mytologi.
“Jeg kunne jo sådan set blive ved og udgive 50 bind, hvis jeg skulle tage udgangspunkt i flere myter. Der er nok at tage af.”
Inden Anne-Marie Vedsø Olesen går i gang med at vække den nordiske mytologi til live på sin skrive-chaiselong på Vallø Slot, har hun ikke et plot klar.
“Jeg plotter aldrig. Men jeg ved, hvilke verdener jeg skal besøge, og hvilke temaer der skal være.”
I Ulvegabet vidste Anne-Marie Vedsø Olesen, at Snehild skulle forbi dværgeriget Nidavellir, og derfor gav det mening at tage fat i myten om den kraftfulde og smukke dværgekonge Fafner, der er besat af en forbandet guldskat, som gør, at han langsomt bliver til en drage. En fascinerende karakter, som Snehild falder for i sådan én grad, at hun er lige ved at miste sig selv.
Fenrisulven er en vigtig karakter i den nordiske mytologi, og den monstrøse ulv spiller en afgørende rolle ved Ragnarok, der er det sidste slag mellem jætter, guder og mennesker, og som fører til den gamle verdens endeligt.
Fenrisulven kom også ind i billedet, fordi Anne-Marie netop ville udfolde dværgenes rige. De har nemlig smedet de lænker, ulven er fanget med. I den nordiske mytologi er Fenrisulven lænket en stor del af tiden og kommer først for alvor på banen til sidst med Ragnarok. Men Anne-Marie ville møde ulven i det fri før Ragnarok.
Fenrisulven er et godt eksempel på, hvordan Anne-Marie vækker de nordiske myter til live ved at bruge fantasien og digte videre, så der bliver tilført saft og kraft.
“Med Fenris har jeg valgt at give ham lysende grønne øjne, når han viser sin reflektoriske side og er til at tale med. De grønne øjne slukker, når den monstrøse side tager over.”
I Anne-Marie Vedsø Olesens fortællinger er en brutal lejemorder også en betænksom rejseledsager, en sej vølve kan blive vanvittigt forelsket i den helt forkerte, og en blodtørstig ulv kan være til at snakke med (en gang imellem). Det er ikke sort og hvidt. I Ulvegabet får vi for eksempel en forståelse for Fenrisulvens mistroiskhed – aseguderne har trods alt lokket ham i fangenskab flere gange.
Lutter gode tilbagemeldinger
Uanset om Anne-Marie Vedsø Olesen optræder på Bogforum i København, litteraturfestivalen Ordkraft i Aalborg eller Fantasyfestivalen i Esbjerg, så er der godt med publikum. Hun møder også en stor interesse via de sociale medier.
“Jeg har fået fantastiske tilbagemeldinger. I går var der for eksempel en sød fyr, der skrev til mig, at Vølvens vej-bøgernesuverænt var det bedste danske fantasy, han nogensinde havde læst. Så får jeg lyst til at gøre mig umage.”
Anne-Marie Vedsø Olesen oplever tit, at folk fortæller, at de normalt ikke læser “sådan noget med magiske elementer”, men at de virkelig godt kan lide Vølvens vej.
Det er alle køn og alle aldre, der læser bøgerne om vølven Snehilds dramatiske rejse og møder op til Anne-Marie Vedsø Olesens foredrag. Det har betydet meget for Anne-Marie med den store opbakning fra læserne.
“Jeg har fået lutter gode tilbagemeldinger fra alle grupper. Det er vidunderligt at opleve.”
Der er kun ét lille problem med de forventningsfulde læsere:
“Det er en stor, stor motivation, at folk glæder sig til, at der udkommer et nyt bind i Vølvens vej-serien, og at de står klar til at købe bogen på udgivelsesdagen. Problemet er bare, at så går de hjem og læser den på otte timer, og så spørger de allerede, hvornår den næste udkommer!”
Vølvens vej-serien
Vølvens vej 3 – Ulvegabet
❤️❤️❤️❤️❤️❤️ – Politiken
⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ – “En vildt brændende nordisk mytefortælling … Det nye bind i Anne-Marie Vedsø Olesens mægtige fembindsserie ”Vølvens vej” er fænomenalt” – KRISTELIGT DAGBLAD
⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ – “Blændende … sprudler af påhitsomhed” – JYLLANDS-POSTEN
⭐️⭐️⭐️⭐️ – “Dramatisk og stærkt underholdende” – BERLINGSKE
“Som læser har jeg bare lyst til at klappe” – WEEKENDAVISEN
I Ulvegabet har Fenrisulven sprængt sin lænke og udrydder alt på sin vej. Vølven Snehild må drage til dværgenes underjordiske rige og få smedet en ny lænke. Her forelsker Snehild sig i den kraftfulde dværgekonge Fafner, men det viser sig at være en farlig kærlighed. I kongebyen Himlinge forsøger den nye hersker Roald at samle til kamp mod Fenris, men Snehilds ærkefjende, den magtfulde ypperstepræstinde Ragnfrid, er atter på spil.
Anne-Marie Vedsø Olesen lader i hver Vølvens vej-bog en af de mest betydningsfulde nordiske myter være omdrejningspunkt. I Ulvegabet er det myten om Fenrisulven.
⭐⭐⭐⭐⭐ – “Nervepirrende og medrivende” – KRISTELIGT DAGBLAD
“Anne-Marie Vedsø Olesen rammer plet” – INFORMATION
Misteltenen er anden bog i Vedsø Olesens serie, Vølvens vej, der er inspireret af nordisk mytologi. Første bog i serien hedder Snehild og udkom i 2021.
Efter at være blevet udsat for runemagi af sin ærkerival Ragnfrid, drager Snehild ud på endnu en rejse. Hun er dødssyg, men klamrer sig til sin hest på vejen mod det iskolde, stormfulde Niflheim, hvor dragen Nidhug regerer, og videre til Helheim, hvor en evig regn siler ned.
I Helheim opsøger Snehild dødsrigets herskerinde Hel for at opnå indsigt i den gådefulde runemagi.
En medrivende page-turner om stærke skæbner, jalousi og ære.
❤️❤️❤️❤️❤️ – “Man sluges ind i fortællingens kæmpegab” – POLITIKEN
⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ – FYENS STIFTSTIDENDE
“Velskrevet, velresearchet, original – fundamentalt spændende” – WEEKENDAVISEN
“En nordisk udgave af Game of Thrones” – TROLDSPEJLET
Snehild kommer til verden midt under en blodig krig. Hendes mor flygter gennem skovene og videre til Himlinge, hvor Snehild vokser op. Da byens magtfulde ypperstepræstinde Ragnfrid får mistanke om, at Snehild har evner, der overgår hendes egne, beslutter hun, at Snehild må skaffes af vejen.
Anne-Marie Vedsø Olesens nye serie Vølvens vej er inspireret af nordisk mytologi og udspiller sig i jernalderen i Danmark. En medrivende fortælling om stærke kvinder, blodhævn, skæbne og gudernes gunst fra en tid, hvor lidenskab og ære bestemte slagets gang.
Skal vi læse artiklen højt for dig?
INTERVIEW. Den nordiske mytologi byder på farverigt, fascinerende, mærkeligt stof og syrede karakterer. Derfor mister Anne-Marie Vedsø Olesen aldrig gejsten med at digte videre på myterne.
“Det er jo lige i skjaldedigtningens ånd, at du digter videre på den måde.”
Sådan sagde en ældre herre fra publikum efter Anne-Marie Vedsø Olesens optræden på Bogforum om Vølvens vej-serien.
“Jeg er nok en moderne skjald – jeg tager de mytiske bifigurer og giver dem en fortælling,” forklarer Anne-Marie Vedsø Olesen om den måde, hun bruger myterne fra den nordiske mytologi i Vølvens vej-serien.
Et eksempel fra Ulvegabet er dværgekongen Fafners to søstre. De er kun nævnt en enkelt gang i de nordiske myter om dværgene. Men i Ulvegabet, der er tredje bind i Vølvens vej-serien, bliver de to karakterer foldet ud:
“Jeg tænkte, de to søstre skal edderbankemig have deres historie.”
Anne-Marie Vedsø Olesen fandt ud af undervejs i arbejdet med Vølvens vej-serien, at der var mange mytiske kvinder, der ikke var grundigt beskrevet.
LÆS OGSÅ: Vølvens vej. Thor og Odin bliver overhalet af kvinderne
“Der er folk, der mener, at de kvindelige mytiske personer er blevet nedtonet med vilje gennem tiderne – det kan man naturligvis ikke vide med sikkerhed. Det er helt bevidst, at jeg giver dem plads, at jeg bruger min fantasi og digter videre.”
Selvom fantasien bliver brugt til at gendigte, arbejder Anne-Marie Vedsø Olesen ud fra, at det skal være så faktuelt rigtigt som muligt og arkæologisk korrekt.
“Men jeg er jo et menneske i nutiden, så jeg skriver selvfølgelig med min samtids blik. Der er virkelig mange måder at betragte stoffet på, hvor man kan spørge – hvad kan de her enormt spændende, farverige og underlige myter sige os i dag? På overfladen er det kulørt, spændende og dramatisk, men der er så mange lag, man kan dykke ned i,” siger Anne-Marie Vedsø Olesen. Hun har brugt rigtig meget tid på at dykke ned i den nordiske mytologi i arbejdet med Vølvens vej-serien.
“Jeg har levet og åndet med Den poetiske Edda, nærmest sovet med den i flere år.”
Den poetiske Edda er en digtsamling fra 1200-tallet med fortællinger fra nordisk mytologi og nordiske heltesagn, og den er en vigtig kilde til Nordens gamle guder og mytologi.
Det bliver et stort rungende NEJ, hvis man spørger Anne-Marie Vedsø Olesen, om hun var i tvivl, da hun kastede sig ud i at bruge den nordiske mytologi som ramme, dengang hun skulle i gang med at skrive Vølvens vej-serien. Men hun var i tvivl, om hun kunne holde gejsten oppe i de (på det tidspunkt) planlagte tre bind.
“Jeg har tidligere skrevet en renæssancetrilogi, hvor jeg var glad, da den sluttede. Jeg følte, jeg havde været rigeligt i renæssancen. Men med den nordiske mytologi og Vølvens vej har det vist sig, at det slet ikke er et problem at holde gejsten oppe.”
Fem bind i alt
Glæden ved at skrive med udgangspunkt i den nordiske mytologi er så stor hos Anne-Marie Vedsø Olesen, at hun indså i skriveprocessen med andet bind (Misteltenen), at hun ikke kunne nøjes med de planlagte tre bind. Hvis historien om Snehild skulle foldes ordentligt ud, så krævede det fem bind i alt.
”Jeg ville gerne besøge alle ni verdener (Muspelheim, Niflheim, Helheim, Jotunheim, Vanaheim, Nidavellir, Alfheim, Midgård og Asgård), der er en del af livstræet Yggdrasil, på en ordentlig, sanselig måde – det krævede fem bind. Og så vil jeg gerne kredse om magt, kynisme og politiske intriger i min fiktive kongeby, og det er blevet til en stor historie med mange aktører, så det er ikke noget, der kan afsluttes hurtigt.”
Hvert bind i Vølvens vej-serien tager udgangspunkt i en eller flere myter fra den nordiske mytologi.
“Jeg kunne jo sådan set blive ved og udgive 50 bind, hvis jeg skulle tage udgangspunkt i flere myter. Der er nok at tage af.”
LÆS OGSÅ: Ugens anbefaling｜Vølvens vej – Snehild af Anne-Marie Vedsø Olesen
Fenris og Fafner
Inden Anne-Marie Vedsø Olesen går i gang med at vække den nordiske mytologi til live på sin skrive-chaiselong på Vallø Slot, har hun ikke et plot klar.
“Jeg plotter aldrig. Men jeg ved, hvilke verdener jeg skal besøge, og hvilke temaer der skal være.”
I Ulvegabet vidste Anne-Marie Vedsø Olesen, at Snehild skulle forbi dværgeriget Nidavellir, og derfor gav det mening at tage fat i myten om den kraftfulde og smukke dværgekonge Fafner, der er besat af en forbandet guldskat, som gør, at han langsomt bliver til en drage. En fascinerende karakter, som Snehild falder for i sådan én grad, at hun er lige ved at miste sig selv.
Fenrisulven er en vigtig karakter i den nordiske mytologi, og den monstrøse ulv spiller en afgørende rolle ved Ragnarok, der er det sidste slag mellem jætter, guder og mennesker, og som fører til den gamle verdens endeligt.
Fenrisulven kom også ind i billedet, fordi Anne-Marie netop ville udfolde dværgenes rige. De har nemlig smedet de lænker, ulven er fanget med. I den nordiske mytologi er Fenrisulven lænket en stor del af tiden og kommer først for alvor på banen til sidst med Ragnarok. Men Anne-Marie ville møde ulven i det fri før Ragnarok.
LÆS OGSÅ: Ulvegabet, vølven og underjordiske riger. Anne-Marie Vedsø Olesens prisvindende serie er tilbage med tredje bind. Læs første kapitel her.
Fenrisulven er et godt eksempel på, hvordan Anne-Marie vækker de nordiske myter til live ved at bruge fantasien og digte videre, så der bliver tilført saft og kraft.
“Med Fenris har jeg valgt at give ham lysende grønne øjne, når han viser sin reflektoriske side og er til at tale med. De grønne øjne slukker, når den monstrøse side tager over.”
I Anne-Marie Vedsø Olesens fortællinger er en brutal lejemorder også en betænksom rejseledsager, en sej vølve kan blive vanvittigt forelsket i den helt forkerte, og en blodtørstig ulv kan være til at snakke med (en gang imellem). Det er ikke sort og hvidt. I Ulvegabet får vi for eksempel en forståelse for Fenrisulvens mistroiskhed – aseguderne har trods alt lokket ham i fangenskab flere gange.
Lutter gode tilbagemeldinger
Uanset om Anne-Marie Vedsø Olesen optræder på Bogforum i København, litteraturfestivalen Ordkraft i Aalborg eller Fantasyfestivalen i Esbjerg, så er der godt med publikum. Hun møder også en stor interesse via de sociale medier.
“Jeg har fået fantastiske tilbagemeldinger. I går var der for eksempel en sød fyr, der skrev til mig, at Vølvens vej-bøgerne suverænt var det bedste danske fantasy, han nogensinde havde læst. Så får jeg lyst til at gøre mig umage.”
Anne-Marie Vedsø Olesen oplever tit, at folk fortæller, at de normalt ikke læser “sådan noget med magiske elementer”, men at de virkelig godt kan lide Vølvens vej.
Det er alle køn og alle aldre, der læser bøgerne om vølven Snehilds dramatiske rejse og møder op til Anne-Marie Vedsø Olesens foredrag. Det har betydet meget for Anne-Marie med den store opbakning fra læserne.
“Jeg har fået lutter gode tilbagemeldinger fra alle grupper. Det er vidunderligt at opleve.”
Der er kun ét lille problem med de forventningsfulde læsere:
“Det er en stor, stor motivation, at folk glæder sig til, at der udkommer et nyt bind i Vølvens vej-serien, og at de står klar til at købe bogen på udgivelsesdagen. Problemet er bare, at så går de hjem og læser den på otte timer, og så spørger de allerede, hvornår den næste udkommer!”
Vølvens vej-serien
Vølvens vej 3 – Ulvegabet
❤️❤️❤️❤️❤️❤️ – Politiken
⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ – “En vildt brændende nordisk mytefortælling … Det nye bind i Anne-Marie Vedsø Olesens mægtige fembindsserie ”Vølvens vej” er fænomenalt” – KRISTELIGT DAGBLAD
⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ – “Blændende … sprudler af påhitsomhed” – JYLLANDS-POSTEN
⭐️⭐️⭐️⭐️ – “Dramatisk og stærkt underholdende” – BERLINGSKE
“Som læser har jeg bare lyst til at klappe” – WEEKENDAVISEN
I Ulvegabet har Fenrisulven sprængt sin lænke og udrydder alt på sin vej. Vølven Snehild må drage til dværgenes underjordiske rige og få smedet en ny lænke. Her forelsker Snehild sig i den kraftfulde dværgekonge Fafner, men det viser sig at være en farlig kærlighed. I kongebyen Himlinge forsøger den nye hersker Roald at samle til kamp mod Fenris, men Snehilds ærkefjende, den magtfulde ypperstepræstinde Ragnfrid, er atter på spil.
Anne-Marie Vedsø Olesen lader i hver Vølvens vej-bog en af de mest betydningsfulde nordiske myter være omdrejningspunkt. I Ulvegabet er det myten om Fenrisulven.
Du kan købe Ulvegabet online hos fx Bog & Idé eller i din nærmeste boghandel.
Vølvens vej 2 – Misteltenen
⭐⭐⭐⭐⭐ – “Et strålende eventyr-mytologisk drama” – JYLLANDS-POSTEN
⭐⭐⭐⭐⭐ – “Nervepirrende og medrivende” – KRISTELIGT DAGBLAD
“Anne-Marie Vedsø Olesen rammer plet” – INFORMATION
Misteltenen er anden bog i Vedsø Olesens serie, Vølvens vej, der er inspireret af nordisk mytologi. Første bog i serien hedder Snehild og udkom i 2021.
Efter at være blevet udsat for runemagi af sin ærkerival Ragnfrid, drager Snehild ud på endnu en rejse. Hun er dødssyg, men klamrer sig til sin hest på vejen mod det iskolde, stormfulde Niflheim, hvor dragen Nidhug regerer, og videre til Helheim, hvor en evig regn siler ned.
I Helheim opsøger Snehild dødsrigets herskerinde Hel for at opnå indsigt i den gådefulde runemagi.
En medrivende page-turner om stærke skæbner, jalousi og ære.
Du kan købe Vølvens vej – Misteltenen online, fx. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.
Vølvens vej 1 – Snehild
VINDER AF DR ROMANPRISEN 2022
⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ – KRISTELIGT DAGBLAD
❤️❤️❤️❤️❤️ – “Man sluges ind i fortællingens kæmpegab” – POLITIKEN
⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ – FYENS STIFTSTIDENDE
“Velskrevet, velresearchet, original – fundamentalt spændende” – WEEKENDAVISEN
“En nordisk udgave af Game of Thrones” – TROLDSPEJLET
Snehild kommer til verden midt under en blodig krig. Hendes mor flygter gennem skovene og videre til Himlinge, hvor Snehild vokser op. Da byens magtfulde ypperstepræstinde Ragnfrid får mistanke om, at Snehild har evner, der overgår hendes egne, beslutter hun, at Snehild må skaffes af vejen.
Anne-Marie Vedsø Olesens nye serie Vølvens vej er inspireret af nordisk mytologi og udspiller sig i jernalderen i Danmark. En medrivende fortælling om stærke kvinder, blodhævn, skæbne og gudernes gunst fra en tid, hvor lidenskab og ære bestemte slagets gang.
Køb Vølvens vej online, fx hos Bog&Ide, eller find den i din foretrukne boghandler.
Andre læste også: