Aktuelt Anna Grue Danske krimier Skønlitteratur

Døden i kurbadet. Mesterdetektiven Anne-Maj Mortensen er tilbage i ny hyggekrimi fra Anna Grue

anna grue, doden i kurbadet

Anna Grues hovedpersoner er altid godt selskab. Fra den dameglade detektiv Dan Sommerdahl til den vedholdende efterlønner Anne-Maj Mortensen med bramfrie og nagelfaste meninger om det meste. I Døden i kurbadet er hun på sagen igen.


Den succesfulde reklamemand og detektiv Dan Sommerdahl har sat ny seerrekord på TV 2 Charlie, og serien på i alt syv bøger (udgivet af Politikens forlag) er solgt til oversættelse i lige så mange lande.

Den pensionerede lægesekretær og opdager Anne-Maj Mortensen, som er hovedpersonen i Anna Grues nye hyggekrimiserie, har foreløbig kun de to bøger Mysteriet i Genbrugsen og Døden i kurbadet at flashe sin imponerende opklaringsrate i, men mon ikke hun kommer efter det.

LÆS OGSÅ: Anna Grue om sin nye hovedperson: Anne-Maj er en parodi på mig selv

Begge hovedpersoner har deres særheder og skavanker, og de er begge blevet anmelderroste bestsellere, men ved første øjekast kunne de to figurer ikke være mere forskellige.

Detektiver imod strømmen

Ifølge karakterernes skaber, Anna Grue er der nu alligevel lighedspunkter mellem de to på papiret meget ulige detektiver.

“Både da jeg skabte Dan Sommerdahl, og da Anne-Maj Mortensen tog form, er jeg gået imod strømmen og imod den type krimier, som har været de mest dominerende i den tid, de er skrevet i. Begge gange er jeg drejet i en britisk retning, og begge gange har jeg også lavet en opdager, som mange læsere synes er pisseirriterende,” griner forfatteren og tilføjer:

Det er da også derfor Sommerdahl er blevet lavet om fra en skaldet levemand i bøgerne til en politimand i tv-serien, fordi han skulle være likeable, og det er han ikke i mine bøger.

En parodi på forfatteren selv

Anne-Maj Mortensen kom til verden, fordi forfatteren ville skrive noget, der var tættere på hende selv. Derfor lod hun handlingen foregå i Odsherred, hvor hun selv bor, og derfor opfandt hun en hovedperson som – på mange måder minder om hende selv.

“Anne-Maj Mortensen er sådan en slags parodi på mig selv. Så kunne jeg bruge alle mine egne fordomme, mine egne interesser, mine egne mærkelige ideer, min egen OCD,” siger Anna Grue, der undervejs i første bind Mysteriet i genbrugsen hele tiden havde to krimipersoner i baghovedet.

Den ene var Agatha Christies Miss Marple og den anden var Mma Ramotswe, hovedpersonen i Alexander McCall Smiths serie om Damernes Detektivbureau nr 1 i Botswana.

“Jeg ikke kan huske et eneste af plottene i den lange serie. De er fuldstændigt ligegyldige, fordi det hele handler om karakteren, som tumler rundt og er emsig og pågående, og hende har jeg altid haft et meget blødt punkt for,” siger forfatteren og opsummerer:

”Hvis man blander Anna Grue med Miss Marple og Mme Ramotswe og så tilsætter et ordentligt drys Mrs Hyacinth fra komedieserien Fint skal det være, så kommer du efterhånden ret tæt på Anne-Maj. Hun må gerne være lidt øretæveindbydende, og hun må gerne være en, man griner lidt af. Fordi hun bliver for meget på samme måde, som Mrs Hyacinth er alt for meget.”

LÆS OGSÅ: Den danske Agatha Christie. Anna Grue skriver hyggelige bestsellerkrimier

“Jeg er godt klar over, at der er mange, som synes hun er meget irriterende, og det bliver jeg selvfølgelig lidt såret over hver gang, for så er det jo på en måde også mig, de synes er irriterende. Men Anne-Maj er trods alt ikke mig. Eller hun er mig, hvor jeg har skruet lyden af mine egne tvivlsomme sider op på fuld volumen,” siger Anna Grue.

Skaldet og struttende af selvtillid 

Anna Grue skabte Dan Sommerdahl i 2006, lige da den krimibølge, vi stadig rider på i Danmark, var på vej op. Skandinavisk krimi var pludselig the shit med svenske Liza Marklund og danske Sara Blædel som bannerførere.

“Toppen af krimipoppen havde på det tidspunkt alle sammen kvindelige hovedpersoner. De var journalister eller politifolk og havde dermed en naturlig og realistisk rolle i en opklaring. Det ville jeg ikke have, for jeg kan bedre lide den engelske krimitradition, hvor det er en privatdetektiv som er på nye eventyr. Det kunne være Dorothy L. Sayers‘ Peter Wimsey – eller selvfølgelig Miss Marple,” siger Anna Grue.

Forfatteren kan godt lide privatdetektivens frie måde at forholde sig til opklaringen på, og så skulle det være en mand, fordi der allerede var trængsel af kvinder i krimibassinet.

LÆS OGSÅ: Mord og agurker på øjnene. Start din læsning af Anna Grues hyggekrimi Døden i Kurbadet

Forfatteren var på udkig efter en mandlig detektiv med “et ego, der er stort nok til, at han godt kunne komme og tro, han var klogere end politiet,” siger Anna Grue, som indrømmer, at hun kiggede sig omkring i det medielandskab, hvor hun dengang arbejdede og tænkte:

“Der findes nogle store egoer i den her branche, og tilmed ved reklamefolkene jo nærmest mere om os, end psykologerne gør. Da Kender du typen begyndte kunne Christine Feldthaus åbne folks køleskab og derfra slutte sig til, hvilket bilmærke der holdt i garagen, om man var ryger, og hvilken avis man holdt.

Hun er fuldstændigt fantastisk. Så jeg tænkte, at hvis jeg kunne lave en detektiv ligesom Christine Feldthaus, men bare i den der skaldede og selvtillidsstruttende mandlige udgave, som Blachman og Qvortrup, så var den hjemme,” siger Anna Grue.

At spænde karakterernes livsbue ud

Dan Sommerdahl udvikler sig og bliver ældre i løbet af sin serie, og netop det er vigtigt for Anna Grue. Efter hendes mening kan man lige så godt lade være med at lave sammenhængende serier, hvis ikke man lader sine hovedkarakterer udvikle sig.

“Jeg synes, det er en svaghed ved for eksempel Hercule Poirot eller Miss Marple, at de ikke gennemgår nogen udvikling overhovedet. Det er helt ligegyldigt, hvilken rækkefølge man læser dem i. Det kan selvfølgelig også have sin styrke, men for mig tæller det en lille smule ned, selvom jeg elsker Agatha Christie højt,” siger Anna Grue.

LÆS OGSÅ: Krimier må godt være hyggelige. Anna Grue er aktuel med en vaskeægte hyggekrimi-serie

Den karakterudvikling, vi kender fra krimiserier i dag, var ikke almindelig endnu, da Agatha Christie skrev sine bøger, men blev først rigtigt introduceret af Dorothy L. Sayers (1893-1957). Hun lader mesterdetektiven Peter Wimsey møde Harriet og forelske sig i hende, og så kæmper han ellers for hende bind efter bind, indtil han frier til hende, og de bliver gift.

“Der får man simpelthen hele den der livsbue spændt ud, så det pludselig bliver vigtigt, at man læser bøgerne kronologisk. Det er lige præcis den dynamik, jeg gerne vil have i mine egne bøger, siger Grue.  

Det stiller vel også større krav til forfatteren, når ikke det er ren opklaringsrebus?

“Ja – det er lige præcis det, som nogen mener tager overhånd i det, de lidt hånligt kalder femikrimier. Hvor det kommer til at handle for meget om, hvem der henter børnene, og om det skal være en pizza nummer 15 eller 16 med ekstra ost.

Jeg kan godt se den anklage, men når det går hen og bliver kedeligt, er det jo, fordi forfatteren ikke er dygtig nok. Hvis man er ude af stand til at gøre den del, som handler om opdagerens privatliv, interessant, så kommer bogen til at køre i tomgang, siger Anna Grue.

At trevle sit plot op og leve med sine karakterer

Når Anna Grue skriver sine bøger er det også karakterernes udvikling hun arbejder mest med.

“Det er der, udfordringen ligger. Det der med at finde på et godt krimiplot falder mig ret nemt,” siger Anna Grue, som aldrig plotter på forhånd. Hun sætter sig simpelthen ned og begynder på side 1, og så kommer det rullende.

“Nogle gange opdager jeg så på side 198, at det hele i virkeligheden hænger sammen på en anden måde, og så er der bare ikke noget at gøre ved det. Så må man trevle op, indtil dér hvor det begynder at gå galt, og så starte forfra.”

LÆS OGSÅ: Anna Grue: Mine krimier handler mere om mennesker og relationer end om kriminalitet

“Men for mig og med den måde jeg tænker på, så er det ikke de der plot, som kræver mest refleksion. Det er derimod figurernes udvikling og beskrivelsen af deres privatliv. Det er også der, man kan få øffet noget om det, man egentligt gerne vil sige,” siger Anna Grue.

Forfatteren er meget spændt på hvordan udviklingen bliver for Anne-Maj

“Jeg har jo fundet en helt, som cirka er på min egen alder, og jeg kan derfor følge hende meget nøjagtigt.”

LÆS OGSÅ: Smuglæs i Anna Grues helt nye krimi Mysteriet i Genbrugsen

“Alt det der med at have ondt i et knæ og skulle have det skiftet, det er jo præcist noget, der sker for kvinder og mænd i min alder. Pointen er, at jeg jo ikke ved, hvad der kommer til at ske med hende. Om hun bliver en sur gammel kælling, eller om hun bløder op og bliver mere mild,” siger Anna Grue:

“Jeg glæder mig enormt til at blive gammel sammen med hende.”



Anna Grue: Døden i kurbadet

Anne-Maj Mortensen er taget på luksus-kurbad efter en knæoperation.

Knæet værker, og det hele går lidt langtsom på grund af krykkerne.

Men da en af de andre kurgæster dør, sætter Anne-Maj smerterne til side og går i gang med sin egen efterforskning – også selvom den ikke ligefrem behager det lokale politi. 

Døden i kurbadet er andet selvstændige bind i Anne Grues hyggekrimiserie om efterlønneren Anne-Maj Mortensen.

Du kan købe Døden i kurbadet online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.



Læs også i samme serie:

mysteriet i genbrugsen, Anna Grue, Anne-Maj Mortensen, hyggekrimi

Mysteriet i Genbrugsen er første bog i en ny serie serie fra Anna Grue, der skrev Dan Sommerdahl-serien.

Der foregår noget mystisk i en genbrugsbutik i Nykøbing Sjælland.

En efter en afgår butikkens aldrende frivillige ved døden. Politiet afskriver dødsfaldene som naturlige, men efterlønner Anne-Maj Mortensen er stærkt skeptisk.

Så selvom hun har travlt med familiemiddage, hundeopdragelse og havearbejde, går hun i gang med at efterforske sagen.

En rigtig hyggekrimi der kommer til at kalde på en lang weekend i sommerhus med en stor kop te og masser af læsetid.

LÆS OGSÅ: Smuglæs i Anna Grues krimi Mysteriet i Genbrugsen

Du kan købe Mysteriet i Genbrugsen i paperback online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.



Om Dennis Andersen Dennis Andersen (f.1973) cand. mag. og pressekoordinator på Lindhardt og Ringhof. Har tidligere været filmanmelder, pressekoordinator på TV 2 og PR Chef på Nordisk Film.