Claus Meyer: Tid til simremad

Claus Meyer fortæller i forbindelse med udgivelsen af Meyers Simremad om sin kærlighed til mad, der tager tid:

“NÅR JEG TÆNKER på de måltider, hvor vi samles omkring en tung støbejernsgryde, hvor maden har simret langsomt og stille i timevis, så sænker min puls sig automatisk et par slag.

Jeg tror, det er, fordi denne særlige måde at lave mad på knytter sig til en særlig måde at være sammen på. Det er de dage, hvor man går til og fra køkkenet, mens duftene intensiveres. Hvor man laver alt muligt andet, mens tiden langsomt, men sikkert tikker frem mod et fælles aftensmåltid. Den magiske ingrediens, der får den slags dage til at skille sig ud fra alle de andre, er selvfølgelig tid. God tid. Den samme ingrediens, der gør hele forskellen i støbejernsgryden eller stegesoen.

Skærmbillede 2016-01-28 kl. 09.32.05
Fra “Meyers Simremad”: Braiseret svinebryst i pilsner med bønner og nye squash

Denne bog handler om den slags måltider. Langsom mad. I den forstand står emneområdet i et modsætningsforhold til alt det, man med en populær engelsk catchphrase betegner som ”quick and easy”. Ikke at bogens opskrifter er svære, tværtimod, men de gør krav på vores mest værdifulde ressource. Til gengæld beder de ikke om konstant opmærksomhed – og netop det er det mest geniale ved simremaden. Den kræver planlægning ”i tide”, men den efterlader os i virkeligheden med virkelig god tid til at være til stede med familie og venner.

Skærmbillede 2016-01-28 kl. 09.34.31
Fra “Meyers Simremad”: Kaninragout med tomat, basilikum og oliven 

Min egen kærlighed til simremad blev grundlagt, da jeg var au pair i Frankrig, og har siden løbet som et spor igennem alt, hvad jeg har spist og skrevet. I min første bog “Året Rundt i Meyers Køkken” var jeg især optaget af at formidle principperne fra det franske køkken til et dansk publikum. Her er simre-tilberedningerne primært helliget kraftige braisereretter med vildt og oksekød og hører overvejende til i efterårs- og vintermånederne. Da jeg senere sammen med Arne Astrup, på baggrund af forskningsprojektet Meyobes skrev bogen “Spis Igennem”, forsøgte vi at bruge visdommen fra de østlige køkkener til at indkredse et køkken med stor smag uden en rutinemæssig brug af svinefedt, reven ost, rasp, margarine og fløde. Vi opdagede, hvordan højaromatiske ingredienser sammen med bitterhed, syre og varme kan skabe et absolut fantastisk modspil til de dybe smagsnoter, der udvikler sig ved lange tilberedninger af kød og grønsager i væske. Arbejdet med frugtplantager, eddikebrygning og øl har i den grad også bidraget med nye perspektiver og ingredienser til den sorte gryde, og det samme gjorde udfordringen med at give bud på flere opskrifter til hver af årets dage i “Almanak”.

Skærmbillede 2016-01-27 kl. 13.36.10
Fra “Meyers Simremad”: Chicken Tikka Masala. Klik på billedet og se hele opskriften.

Bogen her afspejler selvfølgelig denne rejse, men den er ikke en samling af ”greatest hits” fra mine tidligere bogudgivelser. Mindre end en håndfuld af bogens opskrifter har været trykt før, en halv snes andre er opdateringer af eksisterende opskrifter. De resterende mere end 80 opskrifter er vores bearbejdninger af klassiske simreretter og helt nye fortolkninger af simremåltidet. Bogen er således også en indgang til de klassiske opskrifter, der hører til simremaden som kategori, herunder frikassé, ragout, labskovs, daube, confit, surkål, gullasch, tagine med mere; alle sammen arketyper, som er defineret af bestemte greb og ingredienser og dybt rodfæstet i traditioner, men som samtidig rummer uendelige og spændende variationsmuligheder. Den er en undersøgelse af, hvilke retter man kunne drømme om, at ens børn gav videre til deres børn, fordi de har en særlig forbindelse til det her sted, til vores historie og til os.”

– Claus Meyer

Claus Meyer: Tiden som magisk ingrediens


 Køb Meyers Simremad hos din boghandler eller her

claus meyer simremad

Claus Meyer: Tid til simremad