bedste bøger

2023 var et rigtig godt bogår med så mange spændende nye romaner, at du nok ikke har nået at læse dem alle. Vi har samlet en oversigt over de bedste bøger fra 2023, så du ikke løber tør for læseinspiration.

Skønlitteraturen har haft et fantastisk år i 2023. Uanset om du elsker klassikere eller moderne stemmer, så er der uden tvivl en bog til dig på listen her – eller til en i din omgangskreds. Vælg selv mellem romantiske, spændingsfyldte, historiske, nervepirrende, hjertevarmende eller rørende fortællinger.

LÆS OGSÅ: 24 forslag til gode romaner du kan læse

Hvis din læseliste ser lidt tom ud, eller du er gået i stå med læsningen, så er denne liste med de bedste bøger fra 2023 også til dig. Her kan du både finde de bøger, som alle har talt om i løbet af året – og de lidt mere hemmelige, som måske rummer din næste store læseoplevelse. Se vores liste med de bedste bøger her og find den roman, der passer til dig.




De bedste bøger fra 2023:

Thomas Korsgaard: Mente i det

Thomas Korsgaard Mente I det interview

“For et stykke tid siden blev han udsat for et overfald.

Nej.

Stop. Stands.

Det var mig. Det var i går.”

Thomas Korsgaard har skrevet en kortroman om en ung mand og om de psykiske følger, han oplever i tiden efter et overfald. Med præcise, ordknappe og indfølte linjer giver bogen et indblik i oplevelsen af stigmatisering og diskrimination – og hvordan det er ikke altid at kunne føle sig tryg i verden.

Thomas Korsgaard er den yngste vinder af De Gyldne Laurbær og forfatter til Tue-trilogien, novellesamlingen Tyverier samt forfatter til flere børnebøger i samarbejde med Frida Brygmann.

Du kan købe Mente I det online fx hos Saxo.com eller hos din nærmeste boghandler.




Bret Easton Ellis: Skår

De bedste bøger og romaner fra 2023. Find din næste store læseoplevelse her

♥️♥️♥️♥️♥️ – Politiken

★★★★★ – Jyllands-Poste

“748 siders fed, moderne prosakunst … fremragende oversat” – Weekendavisen

Stort anlagt fortælling af forfatteren bag mesterværket American Psycho.

En ung gruppe af high school elever vokser op i Los Angeles i 1981. De er privilegerede, 17 år og på vej ind i voksenlivet og en sommer fyldt med sex, jalousi, alkohol, stoffer, store følelser og en farlig leg med hinanden. På samme tid hærger en seriemorder byen, og teenagere begynder at forsvinde.

Skår er den modne, fuldt udfoldede Ellis-roman, læserne har ventet på i mange år. Oversat af Karsten Nielsen.

Du kan købe Skår i din lokale boghandel eller online på Saxo.com




Karl Ove Knausgård: Det tredje rige

De bedste bøger og romaner fra 2023. Find din næste store læseoplevelse her

♥️♥️♥️♥️♥️ “Det er djævelsk godt gjort” – Politiken

Det tredje rige er den selvstændige efterfølger til Morgenstjernen og Ulvene fra evighedens skov.

Nitten år gamle Line forelsker sig i Valdemar, frontfigur i det myteomspundne band Domen, og trækkes ind i en hemmelig, fascinerende og skræmmende verden. Politimanden Geir efterforsker et makabert trippeldrab, men den teori han til sidst danner sig, kan han ikke fortælle nogen om. Kunstneren Tove laver billeder inspireret af eventyrernes understrømme af seksualitet og død. En dag hører hun en stemme, som taler til hende, som vil hende noget. Bedemanden Syvert bliver urolig, da der ikke rapporteres om nye døde. Noget er i bevægelse i verden, det er, som om den er hjemsøgt – men af hvad og hvorfor?

Du kan købe Det tredje rige online fx. hos Bog&idé eller i den nærmeste boghandel.




Anne-Marie Vedsø Olesen: Vølvens vej – Ulvegabet

De bedste bøger og romaner fra 2023. Find din næste store læseoplevelse her

❤️❤️❤️❤️❤️❤️ – Politiken

⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ – “En vildt brændende nordisk mytefortælling … Det nye bind i Anne-Marie Vedsø Olesens mægtige fembindsserie ”Vølvens vej” er fænomenalt”  – KRISTELIGT DAGBLAD

⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ – “Blændende … sprudler af påhitsomhed” – JYLLANDS-POSTEN

⭐️⭐️⭐️⭐️ – “Dramatisk og stærkt underholdende” – BERLINGSKE

“Som læser har jeg bare lyst til at klappe” – WEEKENDAVISEN

I Ulvegabet har Fenrisulven sprængt sin lænke og udrydder alt på sin vej. Vølven Snehild må drage til dværgenes underjordiske rige og få smedet en ny lænke. Her forelsker Snehild sig i den kraftfulde dværgekonge Fafner, men det viser sig at være en farlig kærlighed. I kongebyen Himlinge forsøger den nye hersker Roald at samle til kamp mod Fenris, men Snehilds ærkefjende, den magtfulde ypperstepræstinde Ragnfrid, er atter på spil.

Anne-Marie Vedsø Olesen lader i hver Vølvens vej-bog en af de mest betydningsfulde nordiske myter være omdrejningspunkt. I Ulvegabet er det myten om Fenrisulven.

Du kan købe Ulvegabet online hos fx Bog & Idé eller i din nærmeste boghandel.




Mich Vraa: Under en anden himmel

De bedste bøger og romaner fra 2023. Find din næste store læseoplevelse her

⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ – “Resultatet er noget så sjældent som helstøbt” – Fyens Stiftstidende

“Mick Vraa er tydeligt i sit es” – Weekendavisen

Mich Vraa skriver som altid i et fremragende og sanseligt sprog” – Litteratursiden

I et skur bag en havnekaj i Hongkong får den unge Ritou en dyster spådom: Du skal forsvinde fra verden uden at dø. Først mange år senere giver den kinesiske shamans ord mening.

Som gammel mand fortæller han sin historie til en ung kvindelig kok som han møder mens han samler trøfler på et bjerg i Sydfrankrig. I Ritous sidste sommer opstår et umage venskab.

Du kan købe Under en anden himmel online, hos fx. Bog&Idé eller i din nærmeste boghandel.




Steffen Jacobsen: Karthago

De bedste bøger og romaner fra 2023. Find din næste store læseoplevelse her

★★★★★ “En effektiv spændingshistorie, som selv Ken Follett ville have været stolt af” – Jyllands-Posten

I et glemt pengeskab i kælderen under Gestapos hovedkvarter i Shellhuset ligger uvurderlige tegninger til alle komponenter af en atombombe.

Frihedskæmperen Asta og faldskærmsagenten John er tvunget til at samarbejde, selv om de ikke stoler på hinanden. Hver især vil de gøre alt for at sikre pengeskabets indhold, der ikke alene kan bestemme krigens udfald, men også få kolossal betydning for magtbalancen i verden efter krigens afslutning.

Med Karthago har Steffen Jacobsen skrevet en imponerende historisk spændingsroman, der strækker sig fra 1945 til 1976 og som ligger i naturlig forlængelse af den anmelderroste bestseller Da blev jeg døden fra 2017 om Niels Bohr og atombombens tilblivelse.

Du kan købe Karthago online hos fx Bog & idé eller i din nærmeste boghandel.

Rebecca Makkai: Boystown

De bedste bøger og romaner fra 2023. Find din næste store læseoplevelse her

⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ “En gribende læseoplevelse” – Jyllands-Posten

⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ Kristeligt Dagblad

❤️❤️❤️❤️ “Velresearchet, velfortalt, godt skruet sammen, sine steder mesterligt” – Politiken

Boystown (eng. The Great Believers) er en Makkais prisvindende og anmelderroste roman om venskab, kærlighed og tab under 80’ernes AIDS-epidemi i USA.

Yale Tishman har en strålende karriere i Chicagos kunstverden, men omkring ham begynder AIDS-epidemien at tage til i styrke. En efter en bliver hans venner syge og dør, og sygdommen kommer helt tæt på Yale. Tredive år senere søger Nicos lillesøster, Fiona, efter sin datter i Paris. Her bliver hun konfronteret med de katastrofale følger, sygdommen fik for hendes eget liv.

Yales og Fionas historier væves ind i hinanden og skildrer sygdommens rasen, den moderne verdens kaos og de menneskelige omkostninger epidemien havde for dem begge.

Du kan købe Boystown online, fx. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.




Roy Jacobsen: De uværdige

De bedste bøger og romaner fra 2023. Find din næste store læseoplevelse her

“Roy Jacobsen skriver stærk historisk realisme om Oslo under Besættelsen” – Weekendavisen

★★★★★ “En stærk og nervepirrende fortælling” – Jyllands-Posten

I et fattigt kvarter i Oslo under den tyske besættelse vokser en flok børn op under trange og nådesløse kår. De hutler sig igennem tilværelsen ved at svindle og stjæle efter alle kunstens regler. Og de viger ikke tilbage for også at udnytte tyskerne. Men som krigsårene går, og voksenlivets alvor begynder at trænge sig på, må de hver især finde deres plads i en tumultarisk verden.

De uværdige tegner Roy Jacobsen et både varmt og brutalt portræt af en barndom i en desperat tid.

Roy Jacobsen har to gange været indstillet til Nordisk Råds litteraturpris og blev, som den første nordmand nogensinde, i 2017 shortlistet til Booker-prisen for romanen De usynlige. Hans bøger er oversat til 43 sprog.

Du kan købe De uværdige online, fx. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.

Knud Romer: Den svenske konges hemmelige marmeladeopskrift og andre fortællinger

De bedste bøger og romaner fra 2023. Find din næste store læseoplevelse her

16 magiske fortællinger af Knud Romer om kunst og kærlighed – og længslen efter det uopnåelige. Tag med på en rejse fra Frederiksstaden til Nykøbing Falster med en indbygget pilgrimsfærd til Irans Mashad-moské og en afstikker til Avenue de New York i Paris. Undervejs møder vi otte nonnesøstre, Tosse-Johanne, en omrejsende pianist og sågar H.C. Andersens genfærd. Vi ser det sne over guldalderens København og kommer ind i en spåkones campingvogn i Damhus Tivoli og hele vejen tilbage til massakrerne under Anden verdenskrig i Serbien. Sådan tager den ene novelle efter den anden os ind i et magisk rum med vores største smerte og længsel, barndom og alderdom, og demonstrerer den kraft, som selve historiefortællingen rummer.

Du kan købe Den svenske konges hemmelige marmeladeopskrift og andre fortællinger af Knud Romer i din lokale boghandel eller online fx hos Bog&idé.




Ane Riel: Små stød

De bedste bøger og romaner fra 2023. Find din næste store læseoplevelse her

⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ “Skøn, skøn læsning” – Jyllands-Posten

Livet er fuldt af stød, der forskrækker og forandrer os. Stød, som puffer os i nye retninger eller slår noget i stykker. Og en dag er det døden selv, der rammer med en lige højre.

Ingen går fri i de elleve noveller i Små stød. En bekymret assurandør ser sig nødsaget til at ombringesin hattestjælende hustru. Et kvindeligt litteraturselskab får besvær med at holde jordforbindelsen efter at have læst en stærkt opløftende selvhjælpsbog, og et barn ser sine forældres Michael Kvium-malerier blive levende. En mor dør …

Det er langt ude og meget tæt på.

Du kan købe Små stød af Ane Riel i din lokale boghandel eller online fx hos Bog&idé.




Paul Auster: Baumgartner

De bedste bøger og romaner fra 2023. Find din næste store læseoplevelse her

Første roman fra Paul Auster i 6 år og Baumgartner udkommer helt særligt med verdenspremiere i Danmark.

★★★★★ “De mange krydsklip mellem nu og før giver læseren nogle vældige luftture og horisontudvidelser” – Kristeligt Dagblad

Midt i en sætning om Kierkegaards pseudonymer går det op for den 71-årige filosofiprofessor Seymour Baumgartner, at han har glemt en bog nede i stuen. Her rammes han af en brændt lugt fra køkkenet, hvor en kasserolle fra morgenmaden er efterladt på komfuret. Kasserollen minder ham om Anna. Fra de mødtes som unge studerende i New York, over fyrre års passioneret ægteskab til den dag for ni år siden, hvor Anna blev taget fra ham. Siden den dag har hans liv været styret af minderne, men en brændt kasserolle bliver vendepunkt, der igen giver hans tilværelse retning.

Paul Austers roman Baumgartner kan købes online fx hos Bog&idé eller i den lokale boghandel.




Bent Haller: Stuepigen og kranføreren

De bedste bøger og romaner fra 2023. Find din næste store læseoplevelse her

♥️♥️♥️♥️ ”En rørende ægteskabshistorie og en fængslende danmarksfortælling” – Politiken

Bent Haller forener i denne roman provinshistorie, danmarkshistorie og arbejderklassehistorie i en stærk historie om et parforhold, et ægteskab, og et familieliv på godt og ondt.

Børge tager på kirkegården for at sige farvel til sin afdøde kone Tove, før han for sidste gang klatrer til vejrs i sin elskede kran nede på havnen, hvor skibsværftet engang lå, og han har arbejdet hele sit liv. Her ser han tilbage på sit liv, som han har besluttet sig for at ende i kranen under himlen. Børge er vokset op på en gård langt ude på landet, men flytter under krigen til Frederikshavn, hvor han får arbejde som rigger på værftet. Han flytter ind i kælderen hos grosserer Villadsen, hvor den frimodige Tove arbejder som stuepige. Hun er involveret i modstandskampen, det samme bliver Børge – og stormende forelsket bliver han også. Tove er et uregerligt gemyt, rastløs og frisindet, men hendes sind rummer også mørkere undertoner – måske farvet af en dyster hemmelighed fra krigens år.

Du kan købe Stuepigen og kranføreren i din lokale boghandel eller online hos fx Bog&idé.

Colleen Hoover: Heart Bones

De bedste bøger og romaner fra 2023. Find din næste store læseoplevelse her

Ung kærlighed med udfordringer i rørende Colleen Hoover-roman. Et uforudset dødsfald tvinger Beyah til at bo med sin far i Texas hen over sommeren, selvom hun knapt nok kender ham. Beyahs plan er at holde lav profil og lade sommeren gå af sig selv, men hendes nye nabo Samson vender op og ned på det hele.

På overfladen har Samson og Beyah intet til fælles. Hun kommer fra fattigdom og misrøgt, han kommer fra en familie med rigdom og privilegier. Men én ting har de til fælles: de tiltrækkes af triste ting. Hvilket betyder, at de tiltrækker hinanden. Deres forbindelse er næsten øjeblikkelig og fuldstændig unægtelig, men Beyah og Samson bliver enige om en ukompliceret sommerflirt. Hvad Beyah ikke ved, er at tunge skyer er på vej ind, og at hendes hjerte snart kommer ud i stormvejr.

Du kan købe Heart Bones af Colleen Hoover online fx hos Saxo eller i din nærmeste boghandel.




Alex Schulman: Malma station

De bedste bøger og romaner fra 2023. Find din næste store læseoplevelse her

⭐️⭐️⭐️⭐️ “En roman, der rører én dybt. Med den forurettedes forståelse for barnets manglende tarv og et rasende greb om stoffet flår Schulman sig ind i sine læseres bevidsthed og kommer til, spår vi, at give varige mén.” – Berlingske

Alex Schulmans nye roman Malma station udspiller sig på et tog. Fem personer er på rejse gennem Sverige: et ægtepar i krise, en enlig far og hans datter, og en ung kvinde, der søger svaret på den gåde, hendes mor efterlod hende med.

De rejser alle mod Malma station, og hverken de eller læseren ved, hvordan deres skæbner hænger sammen. De ved heller ikke, at det der sker på endestationen vil ændre deres liv for evigt. Malma station er en bevægende fortælling om hemmeligheder og nedarvede familietraumer på tværs af generationer – og om jagten på sandheden, der kan forandre alt.

Du kan købe Malma station af Alex Schulman online fx hos Bog & idé eller i din nærmeste boghandel fra 23. februar.




Pip Williams: De glemte ords bog

De bedste bøger og romaner fra 2023. Find din næste store læseoplevelse her

Esme bliver født ind i en verden af ord. Som det moderløse barn hun er, tilbringer hun størstedelen af sin barndom i Skriptoriet: det haveskur i Oxford, hvor hendes far og et dedikeret hold af leksikografer indsamler ord til den allerførste udgave af Oxford English Dictionary.

Men Esme opdager, at det ikke er alle ord, der finder vej ind i det toneangivende storværk, og hun begynder at indsamle dem, der er blevet glemt eller afvist af de lærde mænd – typisk dem, der knytter sig til kvinders oplevelser.

Hun skjuler ordene i en gammel kasse, og langsomt begynder en helt ny ordbog at tage form: De glemte ords bog.

De glemte ords bog er inspireret af virkelige hændelser, og Pip Williams er dykket dybt ned i Oxford English Dictionarys arkiver for at fortælle denne tankevækkende historie om sprogets evne til at forme den verden, vi lever i.

Du kan købe De glemte ords bog i din nærmeste boghandel eller online fx hos Bog og idé.




Anna Juul: Superskurk

De bedste bøger og romaner fra 2023. Find din næste store læseoplevelse her

★★★★★★ “En af 2023s vigtigste bøger” – Kristeligt Dagblad

Superskurk er en rå, akut og kærlig bog skrevet inde fra en psykisk sygdom.

Anna har siden sine teenageår kæmpet med psykisk sygdom, men nu har hun styr på livet. Ved at se sig selv som en superskurk, har hun taget sine dæmoner på sig, og snart skal hun fejre sin 30 års-fødselsdag med en overdådig fest. Der skal være kendisser på gæstelisten, det skal foregå på Refshaleøen, og der skal smadres igennem!

Men hvordan fejrer man livet, når man alligevel ikke er så glad, som man troede man var? Og hvordan skriver man om hovedpersoner, der udvikler sig, når man selv sidder fast i de samme gamle traumer? For Annas liv er ikke en recovery story. Og måske er hun heller ikke en cool og destruktiv superskurk, når det kommer til stykket, men i virkeligheden en, der kæmper for noget.

Du kan købe Superskurk online, fx. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.




Alex Schulman: Skynd dig at elske

De bedste bøger og romaner fra 2023. Find din næste store læseoplevelse her

Skøn roman af bestsellerforfatteren Alex Schulman.

Allerede som barn tænker Alex over, at hans far ikke tumler med ham, som vennernes fædre gør. Og som ung voksen bekymrer han sig om, at faren står op om natten og risikerer at falde. Mere end en gang har Alex måttet slippe alt og øjeblikkeligt tage hjem og hjælpe sin far. Og i stedet for at tage til det årlige krebsegilde, forsøger de at vænne sig til at se hinanden på plejehjemmet til indsmuglet mad og whisky.

Allan Schulman gik bort i 2003, da Alex var 27 år og Allan 84. Efter begravelsen kæmper Alex med sine følelser, og han bliver god til at gemme dem bort, indtil det en dag bliver umuligt.

Skynd dig at elske er et ømt, vemodigt og kærligt portræt af en far. 

Du kan købe Skynd dig at elske fx hos Bog & idé eller i din nærmeste boghandel.




Bret Easton Ellis: American Psycho

De bedste bøger og romaner fra 2023. Find din næste store læseoplevelse her

Træd ind i den mest kontroversielle og uhyggelige roman fra 1990’erne – American Psycho. Denne litterære sensation har erobret både boghylder og det store lærred med sin filmatisering, hvor den talentfulde Christian Bale bringer den mørke og fascinerende seriemorder Patrick Bateman til live.

Patrick Bateman er en lysende stjerne på Wall Street, en ung, charmerende og intelligensfyldt yuppie. Han er inkarnationen af en succesrig forretningsmand – men der er et skjult mørke i hans sind, som ingen omkring ham synes at opdage.

Dagen igennem er Bateman en dygtig børsmægler, men om natten forvandler han sig til en raffineret og vulgær blodtørstig morder, der torturerer tilfældige ofre. I det statusbesatte New York i 1980’erne er der dog ingen, der lægger mærke til den ondskab, der lurer under overfladen.

American Psycho byder på en dybt foruroligende rejse ind i yuppie-miljøet, hvor den amerikanske drøm og mareridtet smelter sammen. Denne bitre og dystre roman skildrer med sort humor en verden, vi alle kan genkende – men som vi nødigt vil konfronteres med.

Du kan købe American Psycho online hos Saxo.com her eller i din nærmeste boghandel




Bret Easton Ellis: Under nul

De bedste bøger og romaner fra 2023. Find din næste store læseoplevelse her

Tag med på en uforglemmelig rejse til 1980’ernes Los Angeles, hvor Bret Easton Ellis’ sensationelle debutroman, Under nul, tog læserne med storm. Blændende og foruroligende skildrer den en gruppe desillusionerede overklasse-teenagere og blev øjeblikkeligt en kultklassiker for en hel generation.

Den 18-årige Clay vender tilbage til Los Angeles i juleferien. Han kastes ind i en verden af uendeligt stofmisbrug og seksuelle eskapader, mens ferien bliver til en desperat tour gennem luksuriøse villaer, dunkle barer og glamourøse natklubber.

Romanen giver et råt og intenst portræt af en tabt generation. Den er opdelt i ganske korte afsnit eller klip og skildrer skyggesiden af Hollywoods glamourøse ydre.

Du kan købe Under nul online fx på Saxo.com eller i din lokale boghandel.




Sara Johnsen: Til Dancing Boy

De bedste bøger og romaner fra 2023. Find din næste store læseoplevelse her

♥️♥️♥️♥️♥️ “En stor filmisk fortælling” – Femina

★★★★ – Kristeligt Dagblad

Lizz og Boje driver orgasmeriet Pure Pleasure i Oslo. Her kan kunderne opnå orgasme ved hjælp af speciallavede programmer og avancerede sensorer.
Da en ung mand en dag kommer ind på Pure Pleasure-klinikken og beder om et naturinspireret orgasmeprogram, bliver Lizz fyldt med savn.
Hun håber, at den unge mand er en, hun har ventet hele sit voksne liv på at møde. 

Til Dancing Boy er en roman om en kvinde, hendes krop og de mange liv, de sammen har gennemlevet.

Det er et fremtidigt og anderledes Norge, der åbenbarer sig i denne roman, som stiller spørgsmål som: Hvor afgørende er seksualitet og biologi for vores liv? Og hvordan håndterer vi begær, fejlbarlighed, længsel og kærlighed? 

Du kan købe Til Dancing Boy online fx hos Saxo.com eller i din nærmeste boghandel.




Ditte Holm Bro: Hver gang du trækker vejret, indånder du støvet fra vores knogler

De bedste bøger og romaner fra 2023. Find din næste store læseoplevelse her

♥️♥️♥️♥️♥️ ” En støvsmuk roman” – Politiken

★★★★★ “Én af årets hidtil bedste danske romaner” – Ekstra Bladet
Valborg er tyndslidt af fattigdom og børnepasning. En tidlig morgen driver kælderlejlighedens fugt og børnenes gråd hende til at vandre gennem provinsbyen, hvor hun bor, med sin ene søn på armen og den anden i barnevognen. Hun ender på dørtærsklen til sin velstående svigerindes byhus, og da Johanne lukker op, rækker Valborg hende sit ældste barn og tager hjem igen med sit yngste. Johanne, der længe har kæmpet en forgæves kamp for at blive gravid, tager imod Valborgs etårige søn velvidende, at denne gang handler det om mere end bare et par timers pasning.
Syv år senere møder vi de to kvinder igen – på en enkelt skæbnesvanger decemberdag – og undertrykte følelser og tanker vælder frem.
Hver gang du trækker vejret, indånder du støvet fra vores knogler er et indfølt portræt af to forbundne kvindeskæbner i en tid, som både adskiller sig fra og har formet vores egen. Og det er en fortælling om de store dramaer og umulige drømme, der udspiller sig inden for hjemmets fire vægge – og i hverdagens almindelige bevægelser.

Du kan købe Hver gang du trækker vejret, indånder du støvet fra vores knogler i din nærmeste boghandel eller online fx. hos Bog og idé.




Emily St. John Mandel: Stilhedens hav

De bedste bøger og romaner fra 2023. Find din næste store læseoplevelse her

♥️♥️♥️♥️ “En fængslende læseoplevelse” – Politiken

“En af Mandels bedste romaner og en af hendes hidtil mest tilfredsstillende opdagelsesrejser ind i spekulativ fiktion.” — The New York Times

I 2401 sættes tidsdetektiven Gaspery-Jacques Roberts til at efterforske en anomali – og opdager en serie af forbundne liv: en ung britisk aristokrat drevet til galskab i de canadiske skove; en forfatter fanget i en pandemi langt væk hjemmefra, samt en af Gasperys egne barndomsvenner, som har fået en ekstraordinær mulighed, der har potentiale til at skabe ravage i universets tidslinje.

Stilhedens hav er en universel og aktuel roman om kunst og kærlighed, der strækker sig gennem tid og rum – fra Vancouver Island i 1912 til en koloni på Månen hundredvis af år senere.

Du kan købe Stilhedens hav online, fx. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.




Margaret Atwood: Min onde mor

De bedste bøger og romaner fra 2023. Find din næste store læseoplevelse her

Medrivende, skøre og rørende historier fra fortællingens mester, Margaret Atwood. 

Min onde mor består af femten historier, som alle dykker ned i familiedynamikker, ægteskab, savn og hukommelse – og ikke mindst hvad det betyder at leve et helt liv sammen.

Centralt i syv af historierne følges Nell og Tig gennem deres årtier lange ægteskab, både de store øjeblikke og de små, som tilsammen danner et helt liv med usædvanlig kærlighed.

Margaret Atwood er en af verdens bedst sælgende forfattere og står bl.a. bag nyklassikeren Tjenerindens fortælling som mange kender som udgangspunktet for den anmelderroste og prisbelønnede serie The Handmaid’s Tale på HBO.

Du kan købe Min onde mor online fx hos Saxo.com eller i din nærmeste boghandel.




Marie Aubert: Jeg er egentlig ikke sådan

De bedste bøger og romaner fra 2023. Find din næste store læseoplevelse her

♥️♥️♥️♥️ “Aubert er ret suveræn” – Politiken

★★★★ “En sitrende skildring af de familiære spændinger, der opstår i en gruppe af mennesker, der alle flår i de bånd, der binder dem sammen.” – Berlingske

Det er maj, og Linnea skal konfirmeres. Kjolen hænger klar til den store fest, men Linnea cykler hvileløst omkring efter en afvisning, hun ikke kan håndtere.

Hanne har ikke været hjemme i bygden, siden dengang hun var ‘hende den tykke’. Nu, hvor hun kommer tilbage til niecens konfirmation med en ny kæreste, mærker hun et voksende raseri over, hvor meget flinkere folk pludselig er overfor hende nu, hvor hun har tabt sig.

Jeg er egentlig ikke sådan er en roman om frygten for de andres blik og længslen efter at blive set – og om det risikable i at slippe andre mennesker ind på livet af sig selv.

Oversat fra norsk af Thomas Korsgaard

Du kan købe Jeg er egentlig ikke sådan online hos fx Bog & idé eller i din nærmeste boghandel.




Lillian Fishman: Tjenester

De bedste bøger og romaner fra 2023. Find din næste store læseoplevelse her

Eve har en kæreste, der elsker hende, en impulsiv side og en hemmelig frygt for, at hun spilder sin ungdom ved at være sammen med kun én person.
En aften poster hun en række nøgenbilleder af sig selv online. De bringer hende i kontakt med kvinden Olivia, og gennem hende, med den karismatiske Nathan. Trods Eves forbehold indleder de tre et forhold, som udfordrer Eve præcis lige så meget, som det tryllebinder hende.
I takt med at forholdet udvikler sig, tvinges Eve til at tage stilling til en række grundlæggende spørgsmål, hun aldrig før har stillet sig: Hvad bringer vi hver især med ind i begæret? Hvad afslører det om os selv – og om andre? Og hvordan forliger vi det, vi vil have med det, vi burde ønske os?

Tjenester tager livtag med alle vores givne forestillinger om sex og seksualitet. Lillian Fishmans medrivende debut er både modig og skamløs, saftig og tankevækkende – og pligtlæsning i sin allermest indbydende form. På dansk ved Caroline Minor.

Du kan købe Tjenester af Lillian Fishman i din lokale boghandel eller online fx hos Bog&idé




Malte Tellerup: Mestrene

De bedste bøger og romaner fra 2023. Find din næste store læseoplevelse her

Nomineret til DR Romanprisen.

“Et fint, rørende, meget gennemreflekteret portræt af forfatteren som ung sportsmand” – Information

★★★★★ “Fremragende” – Jyllands-Posten

★★★★★ Kristeligt Dagblad

Mestrene er en autobiografisk roman om at vokse op i et sportsmiljø. Det er en roman om familie, håndbold, halkultur, om at være queer i et maskulint domineret fællesskab og om vindermentalitet i 00’erne. Malte er en forfatter sidst i 20’erne. Han er vokset op i ”en rigtig håndboldfamilie” og bliver i en ung alder en del af en gylden årgang i håndboldklubben Bolbro. Men da han som 17-årig står over for muligheden for en professionel karriere som håndboldspiller, smuldrer det hele mellem fingrene på ham. Men hvad skete der? Malte går på opdagelse, ikke bare i sin egen fortid, men også i håndboldspillets historie og i de danske håndboldklubbers udvikling.

Du kan købe Mestrene online fx hos Bog&idé eller i din nærmeste boghandel.




Margaret Meyer: Hekseflod

De bedste bøger og romaner fra 2023. Find din næste store læseoplevelse her

“En fundamentalt spændende historisk roman” – Weekendavisen

East Anglia, 1645. Martha Hallybread, jordemor, healer og tyende, har levet et fredsommeligt liv i mere end fire årtier i sin elskede landsby Cleftwater.

Alle kender Martha, men ingen kan huske hendes stemme mere, for hun har ikke talt i årevis. Da heksejagten kommer til Cleftwater, bliver Martha hvervet til at undersøge de anklagede kvinders kroppe for beviser. For at beskytte sig selv og sine venner, genopliver Martha i desperation en heksedukke, i håbet om at den vil bringe hende beskyttelse. Men snart vender tidevandet; tiden løber ud. 

Hekseflod udforsker emner som skyld, synd og samvittighed, har et levende og lyrisk sprog, og er inspireret af virkelige historiske hændelser. En storslået debut fra Margaret Meyer. 

Du kan købe Hekseflod online, fx. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandler.




Colleen Hoover: For sent

De bedste bøger og romaner fra 2023. Find din næste store læseoplevelse her

En psykologisk suspenseroman om besættelse og farlig kærlighed. 


Sloan vil gøre alt for dem, hun elsker. Og det gør hun – hver evig eneste dag. Hun forelsker sig i den forførende men farlige narkogangster Asa Jackson, som giver hende et holdepunkt i livet, selvom det er på bekostning af hendes værdier. Hun bliver følelsesmæssigt og økonomisk afhængig af Asa, og han bliver besat af hende – på en foruroligende og stadig mere farlig måde. 

Da undercoveragenten Carter kommer ind i billedet, føler Sloan en øjeblikkelig og overraskende tiltrækning. Men hvis Asa opdager det, slår han Sloan ihjel. Og Asa er altid et skridt foran alle i sit liv – inklusive Sloan. Ingen står nogensinde i vejen for ham. Ingen før Carter.

Du kan købe For sent online, hos fx Bog&Idé eller i din nærmeste boghandel.




Colleen Hoover: Layla

De bedste bøger og romaner fra 2023. Find din næste store læseoplevelse her

Da Leeds møder Layla, er han overbevist om, at han skal leve resten af sit liv med hende – lige indtil et uventet angreb tvinger hende til at kæmpe for at overleve. Layla kommer sig fysisk, men de følelsesmæssige og mentale ar har ændret hende.

Leeds bringer Layla tilbage til den Bed & Breakfast, hvor de mødte hinanden, men Laylas opførsel tager en bizar drejning. Leeds føler sig distanceret fra Layla, og søger selskab i Willow – en anden gæst på B&B’en. Mens hans nysgerrighed omkring Willow vokser, får hans beslutning om at hjælpe hende ham i direkte konflikt med Laylas ve og vel.

Leeds må vælge imellem dem. Men hvis han vælger forkert, kan det have alvorlige konsekvenser for dem alle …

Du kan købe Layla online, fx. hos Saxo, eller i din nærmeste boghandler fra den 27. juni.




Colleen Hoover: Måske nu

De bedste bøger og romaner fra 2023. Find din næste store læseoplevelse her

Hvad er vigtigst? Venskab, loyalitet eller kærlighed?

Ridge og Sydney er lykkelige over endelig at kunne være sammen uden at skamme sig. Men mens de navigerer i denne frihed kæmper Maggie med sin sygdom. Da hun falder over en gammel liste af ting, som hun ville gøre ’måske en af dagene’, beslutter Maggie sig for at leve livet fuldt ud.

Hun holder Ridge opdateret undervejs, men han kan ikke undgå at bekymre sig, selv når Sydney bliver mistænksom omkring deres venskab.

Men hvis hun skal komme over sin jalousi, må hun forsone sig med at Maggie altid vil være en del af deres liv. Og hvis hun ikke kan det, må hun forlade den mand hun elsker.

Du kan købe Måske nu online, fx. hos Saxo, eller i din nærmeste boghandler fra den 27. juni.




Colleen Hoover: Måske ikke

De bedste bøger og romaner fra 2023. Find din næste store læseoplevelse her

Da Warren får muligheden for at bo med en kvindelig roommate, griber han chancen med det samme. Det kunne blive en spændende forandring i tilværelsen. Eller måske ikke. Og da slet ikke når roommaten er den kølige og tilsyneladende beregnende Bridgette.

Men på trods af Bridgettes åbenlyse afsky overfor Warren, arbejder han med en teori: Hvis man kan hade så inderligt som hun, er man også i stand til at elske lige så inderligt. Og han vil gerne selv være testperson for den teori.

Er det muligt for Bridgette at tø sit hjerte op for Warren og endelig lære at elske? Måske. Måske ikke.

Du kan købe Måske ikke online, fx. hos Saxo, eller i din nærmeste boghandler fra den 27. juni.




Collen Hoover: Slammed – Mødet (Slammed 1)

De bedste bøger og romaner fra 2023. Find din næste store læseoplevelse her

Efter pludseligt at have mistet sin far må Layken agere anker for sin mor og lillebror. Udadtil har hun en ukuelig og sejlivet facade, men under det hele er hun ved at miste håbet.

Her kommer Will ind i billedet. En flot, 21-årig ny nabo med en lidenskab for poetry slam og unik humor. Efter et par dage har Layken og Will skabt et følelsesmæssigt bånd, og Layken tør håbe igen.

Men kort tid efter deres første date, sætter en chokerende afsløring en stopper for deres forhold. De må kæmpe for at finde en balance mellem de følelser, der drager dem til hinanden og de hemmeligheder, som skiller dem.

Du kan købe Slammed – Mødet (Slammed 1) online, fx hos Saxo, eller i din nærmeste boghandler




Colleen Hoover: Point of Retreat – Vendepunktet (Slammed 2)

De bedste bøger og romaner fra 2023. Find din næste store læseoplevelse her

Point of Retreat – Vendepunktet er 2’eren i Colleen Hoovers medrivende Slammed-serieDet er lykkedes Layken og Will at overvinde de udfordringer som truede deres forhold, og bevise for alle, at de hører sammen.

Men det de snart erfarer er, at nogle af de ting, som har bragt dem sammen kan blive de selvsamme ting som vil skille dem ad for evigt.

Layken tvivler tit på forholdet, mens Will gør alt for at bevise sin kærlighed til hende. Hvad de to forelskede unge mennesker snart opdager om dem selv kan ændre hele deres verden og de vigtigste mennesker omkring dem.

Du kan købe Point of Retreat – vendepunktet (Slammed 2) online, fx. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandler fra den 27. juni.




Colleen Hoover: This Girl – Tæppefald (Slammed 3)

De bedste bøger og romaner fra 2023. Find din næste store læseoplevelse her

Layken og Wills kærlighed har overvundet selv de hårdeste odds, og de unge elskende, nu nygifte, begynder at føle sig sikre og i harmoni. Men Layken kan ikke lægge behovet for at vide alt om Wills fortid fra sig.

Og det er på trods af at Will gør det meget tydeligt for hende, at han foretrækker at lade de smertefulde øjeblikke blive dér – i fortiden.

Men til sidst kan han ikke modstå sin hustrus indtrængende bønner. For første gang afslører han nogle af sine mest intime følelser og tanker, også om deres forhold. Deres fremtid afhænger nu af hvor godt de kan arbejde sig igennem det.

Du kan købe This Girl – Tæppefald (Slammed 3) online, fx. hos Saxo, eller i din nærmeste boghandler fra den 27. juni.




Colleen Hoover: Uden Merit

De bedste bøger og romaner fra 2023. Find din næste store læseoplevelse her

Voss-familien er ikke som andre familier. Moren, som er tidligere kræftpatient, bor i kælderen, faren er gift med morens tidligere sygeplejerske, halv-lillebroren må ikke gøre noget sjovt og den ældste er irriterende perfekt. Og så er der Merit.

Merit Voss samler på hemmeligheder, som hendes familie tvinger hende til at holde. Så møder hun Sagan, der tænder en livsgnist i hende – lige indtil hun opdager, at han er alt andet end ledig på markedet. Merit trækker sig ind i sig selv, og observerer sin familie, da hun opdager en forfærdelig hemmelighed.

Merit beslutter sig for at forlade dem for evigt. Men da hendes flugtplan mislykkes, må Merit forholde sig til konsekvenserne.

Du kan købe Uden Merit online, fx. hos Saxo, eller i din nærmeste boghandler.




Colleen Hoover: Finding Perfect – Et perfekt øjeblik

De bedste bøger og romaner fra 2023. Find din næste store læseoplevelse her

Vennerne Daniel, Six, Holder, Sky og Breckin planlægger en Friendsgiving-middag i Skys forældres hus. Den ellers tætte vennegruppe har det hårdt i øjeblikket, og da Daniel endelig stiller Six det svære spørgsmål, som han har gemt på siden hun delagtiggjorde ham i sin hemmelighed, bliver han fortvivlet over svaret.

Pludselige må Daniel gøre alt hvad han kan for at hjælpe den person han elsker allermest, men forsøget efterlader ham dybt fortvivlet.

Et perfekt øjeblik er den perfekte lille krølle på halen for historierne, som begyndte i Hopeless-serien og Alt ved dig.

Du kan købe Finding Perfect – Et perfekt øjeblik online, fx. hos Saxo, eller i din nærmeste boghandler fra den 27. juni.




Colleen Hoover: Finding Cinderella – Et flygtigt eventyr

De bedste bøger og romaner fra 2023. Find din næste store læseoplevelse her

Ved et tilfælde ender attenårige Daniel og den pige han bumpede ind i med at erklære deres kærlighed til hinanden i mørket. Men denne kærlighed vil kun vare én time, og det vil kun være for sjov.

Da timen er gået og pigen forsvinder som Askepot, må Daniel prøve at overbevise sig selv om, at det kun var perfekt, fordi de lod som om det var.

Et år og et dårligt forhold senere er Daniels manglende tro på kærlighed ved første blik gjort til skamme, da han møder Six. Desværre for Daniel garanterer det at finde den sande kærlighed ikke at leve lykkeligt resten af livet …

Du kan købe Finding Cinderella – Et flygtigt eventyr online, fx. hos Saxo, eller i din nærmeste boghandler fra den 27. juni.




Mikki Brammer: Ting, vi fortryder

De bedste bøger og romaner fra 2023. Find din næste store læseoplevelse her

Clover har altid følt sig tættere knyttet til de døende end til de levende. Da hendes elskede bedstefar dør alene, mens Clover er ude at rejse, begynder hun at arbejde som sjælesørger i New York og dedikerer sit liv til at hjælpe folk gennem deres sidste tid.

Clover tilbringer så meget tid med de døende, at hun ikke har meget tid til overs til sig selv – indtil en af hendes klienter en dag sender hende ud for at søge efter en gammel kærlighed. Rejsen tvinger Clover til at tage stilling til, hvad hun ønsker for sit eget liv, alt imens hun kæmper for at finde fodfæste i en helt ny og ukendt verden af venskab og kærlighed.

Ting, vi fortryder er en hjertevarm, klog og humoristisk roman, der tager livtag med et af de mest tabuiserede emner i den vestlige kultur – døden – og forvandler den til en hyldest til livet.

Du kan købe Ting, vi fortryder i din nærmeste boghandel eller online fx hos Bog og idé




Marie Hougaard: Normal opførsel

De bedste bøger og romaner fra 2023. Find din næste store læseoplevelse her

Anna er midt i trediverne og vil gerne finde en kæreste. Og det ønsker hendes venner og familie også, at hun gør. Så da hun møder Villads, bliver hun hurtigt sikker på, at det er ham, hun vil have. Villads har styr på sit liv, men han er også flyvsk og utilgængelig, og Annas forelskelse bliver forvandlet til usikkerhed.

Da Anna flytter ind hos Villads i hans smukke lejlighed i indre København, kan hun endelig slappe af, og hun begynder straks at finde sig til rette i sin nye tilværelse. Men snart slår forholdet sprækker.

Normal opførsel er en roman, der skildrer et parforholds giftige dynamikker og destruktive spiraler. Og som undersøger, hvor langt vi er villige til at gå for at blive sammen.

Du kan købe Normal opførsel online hos fx Bog og idé eller i din nærmeste boghandel.




Glendy Vanderah: Hvor skoven møder stjernene

hvor skoven møder stjernerne, glendy vanderah, gode bøger

“En rørende og hjertevarm kærlighedshistorie” – Litteratursiden

Jo er en ung forsker, der er på feltarbejde i Illinois’ dybe skove, da et slemt tilredt barn dukker op ved den hytte, hun har lejet hen over sommeren.

Den barfodede pige i den lilla pyjamas kalder sig Ursa, og hun fortæller en mystisk historie om sig selv. Sammen med den lokale landmand Gabe tager Jo sig af Ursa, imens de forsøger at finde frem til sandheden om pigens fortid. Jo og Gabe har dog deres egne ar på sjælen, som de må slås med undervejs.

Hvor skoven møder stjernerne er en varm og bjergtagende fortælling om at leve med det svære i livet og alligevel vælge kærligheden til.

Du kan købe Hvor skoven møder stjernerne online, fx. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.




Fran Littlewood: Fantastiske Grace Adams

De bedste bøger og romaner fra 2023. Find din næste store læseoplevelse her

Mød Grace Adams, 45 år og rasende. Hun er lige blevet fyret fra sit job, skilt fra sin mand gennem tyve år, men værst af alt har hun mistet kontakten til sin teenagedatter Lotte.

Men Grace Adams er fast besluttet på at kæmpe sig tilbage til sit liv. På en smeltende varm sommerdag, i en bilkø i kaotisk London-trafik mister hun besindelsen.

Hun vil vise sin datter, at uanset hvor hårde slag livet tildeler en, skal man kæmpe imod og at kærligheden og sammenholdet er det, der får os igennem selv de værste kriser.

Du kan købe Fantastiske Grace Adams online hos fx Bog & idé eller i din nærmeste boghandel fra 15. marts.




Madeline Martin: Den hemmelige bibliotekar

De bedste bøger og romaner fra 2023. Find din næste store læseoplevelse her

Ny og gribende roman fra forfatteren bag Den sidste boghandel i London. Inspireret af den virkelige historie om amerikanske biblioteksspioner under Anden Verdenskrig.

Ava troede, hendes job som bibliotekar på Library of Congress i Washington DC ville være ensbetydende med et stille og rutinepræget liv. Men et uventet tilbud fra det amerikanske militær fører hende til Lissabon på en betydningsfuld mission.

Samtidig må franske Elaine ofre sin sikkerhed for at finde sin mand, som er blevet anholdt af besættelsesmagten. Hun får til opgave at arbejde med en skjult trykpresse styret af modstandsbevægelsen i det besatte Lyon. Mens krigen raser i Europa, finder de to kvinder frem til hinanden gennem kodede beskeder, og håbet om sejr vokser.

Du kan købe Den hemmelige bibliotekar online, fx. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.




Ella Carey: Fjerne kyster

De bedste bøger og romaner fra 2023. Find din næste store læseoplevelse her

Fjerne kyster er en stand alone roman om drømmer, ambitioner og kærlighedens veje fra australske Ella Carey. Året er 1946 og Rebecca Swift kan se sine drømme om både kærlighed og et liv som kunstner stille forsvinde.

Fyrre år senere er Tess Millers drømme også ved at falde fra hinanden. Den succesfulde New York-redaktør har mistet sit vigtigste forfatterskab til et nye talent, og hun sidder tilbage med Edward Russel, en afdanket, australsk digter, der skriver en roman om den ukendte kunstner Rebecca Swift.

Men Tess har undervurderet Edward, for bogen bygger på en sand historie om en brændende og tragisk romance, og et mysterium der udspiller sig mellem en gruppe af efterkrigstidens kunstnere. For hvad skete der i virkeligheden med Rebecca?

Efterhånden som Rebeccas fortid fletter sig sammen med nutiden, må Tess indse, at hun er ved at falde for den sidste mand, hun troede, hun kunne blive tiltrukket af. Og at sand kærlighed ikke bare sådan forsvinder.

Du kan købe Fjerne kyster online, fx. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.




Ella Carey: Kvinden fra Paris

De bedste bøger og romaner fra 2023. Find din næste store læseoplevelse her

Den internationale bestsellerforfatter Ella Carey er tilbage med en medrivende fortælling om tab og sorg, om store drømme, high fashion og altoverskyggende kærlighed. Kvinden fra Paris er tredje bind i serien om stærke kvinder i krigstid og en mandsdomineret verden.

Vianne bor i Paris i året er 1918, og drømmer om den dag, hvor hun ikke længere er nødt til at sy uniformer, og i stedet kan begynde at skabe de fantastiske kjoler, hun drømmer om. Men netop som krigens afslutning synes inden for rækkevidde, rammes Viannes mor og søster af et luftangreb, og hendes bror stiller hende et ultimatum: opgiv drømmen om at blive designer, eller forlad deres fælles barndomshjem.

Vianne sætter kurs mod glamourøse New York for at forfølge sine drømme, og lykken tilsmiler hende, indtil nyheden om en skrækkelig ulykke tvinger hende tilbage til Frankrig. Her opdager hun en hemmelighed fra krigen, der ændrer alt, hvad hun troede hun vidste om sig selv og sin familie.

Du kan købe Kvinden fra Paris online, fx. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel fra d. 17 januar.




Danielle Steel: Barnelærdom

De bedste bøger og romaner fra 2023. Find din næste store læseoplevelse her

Ny skøn roman af verdens bedst sælgende nulevende forfatter, Danielle Steel!

Kate Morgan er seniorpartner i et prestigefuldt advokatfirma i New York og kunne ikke være mere stolt af sine tre voksne børn, der alle har klaret sig glimrende i deres respektive karrierer. Efter sin mands død har Kate taget sig af børnene alene, og hun har altid holdt både sin familie, sin karriere og sine følelser i kort snor.

Men hun har aldrig spurgt sig selv, om hun for alvor kender sine børn og deres drømme. En efter en begynder de at træffe drastiske beslutninger, der vender op og ned på Kates liv. Snart må hun sande, at lykken for hendes børn måske skal findes uden for Kates velorganiserede verden. Men kan hun acceptere deres valg?

Du kan købe Barnelærdom af Danielle Steel online fx hos Bog & idé eller i din nærmeste boghandel fra 17. februar.




Wilbur Smith: Nemesis

De bedste bøger og romaner fra 2023. Find din næste store læseoplevelse her

Nu kommer endnu en roman i Wilbur Smiths populære Courtney-serie!
Året er 1794, og vi befinder os under rædselsherredømmet i Paris. Den unge Paul Courtney skjuler sig i menneskemængden, mens hans mor henrettes for øjnene af ham. Paul sværger, at han vil ære det løfte, han gav hende: at overleve. Da Paul redder en ung piges liv, indgår de en alliance, men farerne lurer overalt, og spørgsmålet er, hvor langt vil Paul gå for at sikre sin egen overlevelse …

Cape Town 1806. Adam Courtney har levet sit liv i flådens tjeneste og i skyggen af sin far, admiral Robert Courtney. Men da et besøg i hans hjem, ender i tragedie, må Adam se sin skæbne i øjnene og søge hævn. Men han vil snart opdage, at fjenden er tættere på, end man skulle tro.
Nemesis følger efter Stormens rasen.

Du kan købe Nemesis i din nærmeste boghandel eller online fx hos Bog og idé fra 1. maj.




Wilbur Smith: Testamentet

De bedste bøger og romaner fra 2023. Find din næste store læseoplevelse her

Ny bog i Egypten-serien fra spændingens mester, Wilbur Smith.

En helt må rejse sig fra krigens ruiner for at redde Egyptens fremtid.

Det engang så magtfulde Egypten lider under de mange år med Hyksos-styret. Selvom Farao nu endelig sidder retmæssigt på tronen, er hans magt skrøbelig – for mange forsøger at udnytte det kaos, der fulgte, da Hyksos-styret blev væltet. Taita forsøger desperat at forene de to splittede egyptiske kongeriger under Faraos styre og sender sin protegé, Piay, ud for at finde svaret på en tusind år gammel gåde, der kan sikre Egyptens skæbne. 

Men i krigens kaos er en ny ondskab vokset frem, og Piay må jagte svaret på gåden gennem ørkenen i et kapløb med tiden.

Du kan købe Testamentet fx på Saxo.com eller i din nærmeste boghandel.




Jeffrey Archer: Slægtens lænker

De bedste bøger og romaner fra 2023. Find din næste store læseoplevelse her

Danny Cartwright er fast besluttet på at tage iskold hævn over de mænd, som er skyld i hans bedste vens død. De har fået sat ham bag tremmer i 22 år for en forbrydelse, han ikke har begået. De har forhindret ham i at gifte sig med Beth og berøvet ham muligheden for at opdrage datteren Christy.

Én efter én piller han dem ned. Alle har undervurderet Dannys hævntørst og Beths stålsatte stræben efter retfærdighed.

Slægtens lænker er en episk fortælling om at stå på sin ret, om hævn og om at tvinge sig fri af en forudbestemt skæbne. Bogen udkom på engelsk i 2008, men foreligger her for første gang på dansk.

Du kan købe Slægtens lænker i din nærmeste boghandel eller online fx hos Bog og idé.




Jeffrey Archer: Det 11. bud

De bedste bøger og romaner fra 2023. Find din næste store læseoplevelse her

En roman om krig mellem to supermagter, et dobbeltliv som agent og en intern strid i CIA.

Connor Fitzgerald er hengiven familiefar og har i 28 år været CIA’s mest dødbringende våben. En kombination mange ikke havde gættet. Connor kommer i problemer få dage før han gå på pensions – han støder på en fjende, end ikke han kan håndtere. Fjenden er hans egen chef, der vil gå langt for at ødelægge ham.

Samtidigt prøver Ruslands nye ambitiøse præsident at fremprovokere en militær reaktion fra USA. USA står over for en frygtindgydende fjende.

Du kan købe Det 11. bud online, eller i din lokale boghandel.




Jeffrey Archer: Ærens veje

De bedste bøger og romaner fra 2023. Find din næste store læseoplevelse her

I 1999 fandt man blot 700 meter fra toppen af Mount Everest det dybfrosne lig af den legendariske engelske bjergbestiger George Mallory, der forsvandt i 1924. Tre gange forsøgte han at bestige verdens højeste bjerg, tredje gang blev ulykkens gang. Både han og hans klatremakker Andrew Irvine omkom på bjerget. Liget af Irvine er aldrig blevet fundet, heller ikke Mallorys kamera. Måske indeholder det billeder fra toppen og dermed beviset for, at Mallory blev den første på verdens tag næsten 30 år før Sir Edmund Hillary.  

Ærens veje er den dramatiske historie om George Mallory, født i 1886 og uddannet på Cambridge University. Han kæmpede på Vestfronten under Første Verdenskrig, og var hele sit liv en fænomenal bjergbestiger. På spørgsmålet om, hvorfor han ville bestige Mount Everest, svarede han: ”Fordi det ligger der.”

Du kan købe Ærens veje af Jeffrey Archer fx hos Bog & idé eller i din nærmeste boghandel fra 31. oktober.