Fagbøger Mad og drikke

Ølbrygning. Med denne bog kommer du godt i gang med din egen øl

ol, hjemmebryg, kom godt i gang med olbrygning, olbrygning

Klumme|Lindhardt og Ringhofs pressechef Søren Anker Madsen brygger øl – derfor er han svært begejstret over den ny bog Øl – Hjemmebryg, kom godt i gang af James Morton.


Af Søren Anker Madsen

Der findes flere måder at håndtere det faktum, at man er blevet en midaldrende mand. Nogen køber en motorcykel, andre panikker og får en ny kone.

Jeg valgte at begynde at brygge øl, som er en glimrende hobby med en stor nytteværdi. Som salig Jan Monrad udtrykte det:

”Der er to grunde til, at vi drikker. Den ene er, at vi er tørstige … og det er sådan set også den anden grund.”

Hvorefter han tilføjede, at øl jo ikke krummer i sengen.

LÆS OGSÅ: Undgå madspild – sådan gør du. 10 tips til at reducere madspild og passe på klimaet

Så mens alle andre under corona-nedlukningen har bagt med surdej, lært at strikke eller pakket hele matriklen ind i hjemmebyggede pergolaer, har jeg brygget 50 liter single hop IPA, 50 liter California Common Ale og 50 liter Vesterbro Pilsner.

Jeg føler mig tryg og rig, når jeg beser lageret af flasker og kasser i min nabo og brygmakkers kælder, selv om vi selvfølgelig allerede diskuterer, om vi skal sætte en porter over lige efter sommerferien, så vi kan gå de mørke efterårsmåneder i møde med ro i maven.

Købte først brugt

Vi begyndte for et par år siden med at købe et brugt 25 liters anlæg i Den Blå Avis hos en fyr i Dragør, og så tog vi et heldagskursus i ølbrygning hos Maltbazaren i Rødovre.

Dybest set kræver det ikke andet end nogle store gryder, malt, humle, gær og en tætsluttende gæringstank med ventil. Samt selvfølgelig pinlig disciplin omkring hygiejne og rengøring af udstyr – det er en dårlig idé at være sløset med hvilke bakterier, man slipper ned til meget sukkerholdig væske inden gæring.

LÆS OGSÅ: Husker du ..? God mad let at lave samler dansk madhistorie

Men vores moderne anlæg har selvfølgelig digitalt display til temperaturstyring, pumpe til at cirkulere øllet under mæskning, og modkøling når den færdigkogte urt skal i gæringstanken.

Og så gik vi selv i gang med Mikkellers opskriftsbog. Vores første store successer var to portere, herefter brillerede vi med en julebryg med revet tonkabønne, et par glimrende IPA’er, en Amber Ale og en voldsomt populær pilsner til min brygmakkers søn, som blev student.

Det tager en hel dag

Det tager en hel dag at brygge en øl: Først afsted til Humlecentralen i Søborg, som ligger lige under Maxi Zoo. Her står der bøtter med forskellige malttyper fra hele verden, ristede og brændte. Kølerummet er fyldt med stærkt aromatisk humle i vacuumposer fra Sydtyskland og USA og gærtyper, tørrede og flydende.

Vi har ikke erfaring nok til at improvisere endnu, så vi spørger det erfarne og kompetente personale, som med en ingeniøragtig tilgang analyserer vores udfordringer og rådgiver os. Og selvfølgelig byder på en let smagsprøve fra den hjemmebryggede fustage, de netop har tilsluttet fadølsanlægget.

LÆS OGSÅ: Mummum! Amanda og Mathilde leverer træfsikre hverdagsfavoritter til travle familier

Så hjem og starte anlægget op. Malten indmæskes i vand og varmes igennem en times tid, så smag og sukkerstoffer frigives. Så tages malten op – den er i øvrigt god at bage af, men mine høns er også helt pjattede med det udkogte korn.

Herefter koges den urt, som er produktet af mæskningen. Humlen tilsættes. Noget fra begyndelsen, noget senere, og noget til allersidst, fordi det kogende vand udskiller forskellige bitterstoffer alt efter, hvor lang tid humlen koger med. Så køles urten hurtigt ned og hældes i gærtanken, hvorefter gæren tilsættes.

LÆS OGSÅ: Opskriften, der har fået over 250.000 kliks. Her er verdens bedste pølsehorn fra mummum

Gæren skal have lov til at stå og arbejde et par uger og omdanne sukkerstofferne til alkohol, hvorefter øllet tilsættes lidt ekstra sukker og flaskes. Denne efterkarbonering genstarter gæringen under tryk, hvorved der dannes kulsyre i flasken, så øllet bobler og skummer. På samme måde som dosage i champagne.

Giver man øllet et par uger og helst et par måneder i flasken, før man drikker det, udvikler både smag og karbonering sig rigtig meget, men tålmodighed er desværre ikke en af vores kardinaldyder.

Stor respekt for pilsner

Jeg har fået en voldsom respekt for storindustrien, for faktisk er den almindelige lyse undergærede pilsner klart den sværeste at ramme.

LÆS OGSÅ: Fra mummums Top 10 favoritter. Lækker crispy chicken med indisk sauce

Brygmestre, som kører hundredetusindevis af liter gennem systemet, fortjener samme respekt som masterblendere på whiskydestillerier og champagnehuse, for der skal ingen udsving og variation til, før øllet smager forkert. Eller forfærdeligt.

De mørke overgærede ale-typer tåler langt større udsving i temperatur under gæring og små improvisationer med humle og appelsinskal og lakrids, og hvad har du.

Og så indfandt krisen sig.

LÆS OGSÅ: Sommer, sol og sous vide. Sådan laver du perfekt pulled pork til sommerens burgerfest

Et par gange i træk mislykkedes vores øl. En IPA smagte af jordslået kælder, en pilsner var grå og slatten. En gentagelsessynd har nok været, at vi synes, det er vældig hyggeligt at drikke øl, mens vi brygger. Det har kostet et par bryg, som vi har måttet hælde direkte i kloaken, fordi vi sløsede med processen i vores opstemthed.

Det er fandme bittert at hælde en hel dags arbejde og ingredienser for flere hundrede kroner ud, så nu er der blevet talt med store bogstaver, og det sker ikke igen.

Lykkelig af at købe nyt

Men som vores åndsfæller i Tørstige Poeters Klub i Århus siger:

”Det skal brygges væk”.

Derfor investerede vi et spritnyt 70-liters anlæg, med et potent drøn af en pumpe, som har forbedret vores glæde ved at brygge øl med flere hundrede procent. Man bliver faktisk lykkelig af at købe nyt.

LÆS OGSÅ: Sød sommer og laks i sous vide. Imponer med lækker laks, der smelter på tungen

Og af at snakke og smage øl med andre håndbryggere. Håndbryggere er et utroligt generøst folkefærd, som altid lige har et par flasker med, du skal smage. Og som er lige så stolte af en vellykket øl som deres førstefødte. Så sidder vi der og nikker anerkendende til hinanden og roser ”en flot og stabil skumkrone”.

Til min 50-års fødselsdag havde produktionschefen på mit arbejde brygget en hør-øl til receptionen, fordi der er gået lidt Jørgen Leth i min garderobe de sidste par år. Men han er også niveauer dygtigere end os og har termostatstyring af sin gæringstank, som han kan regulere med sin smartphone, mens han er på arbejde.

LÆS OGSÅ: Vil du være bedre til sous vide? Så bid mærke i navnet Karsten Tanggaard

Vi har en fest med at navngive vores øl og lave farvestrålende etiketter. Jeg har for eksempel brygget en Biden Bajer under det amerikanske præsidentvalg og en Whiter Shade of Pale Ale.

Mens jeg skriver denne klumme, indtager jeg en iskold ufiltreret sommer-ipa brygget på hvede og amarillo-humle og lagret på Njord-vermouthfade fra Tørstige Poeters Klub, som har lånt vermouth fadet af gin-destilleriet i Århus. Den er god – de er dygtige.

Skål!

Artiklen har tidligere været bragt i magasinet Guaca


Øl, Hjemmebryg - kom godt i gang, james morton

Er du interesseret i at lave din egen øl? Men føler du dig for uerfaren?

Så skal du læse denne bog. Her er en nem guide til hvordan man kommer i gang med at brygge sit eget øl – og det er både billigt og enkelt!

Bogen inderholder al viden om hvilken udstyr du skal have, hvilke øl-typer der findes og hvordan du opbevarer øllet bedst. Og oveni det er den fyldt med smukke fotografier.

Du kan købe Øl – Hjemmebryg – Kom godt i gang online, eller i din nærmeste boghandel.