Mad og drikke Fagbøger mummum

Mummum! Amanda og Mathilde leverer træfsikre hverdagsfavoritter til travle familier

Mummum! Amanda og Mathilde leverer træfsikre hverdagsfavoritter til travle familier

På bare 5 år er madbloggen mummum med Mathilde og Amanda ved roret blevet et af de mest populære steder at søge efter nemme hverdagsretter. Nu er favoritterne samlet i en kogebog.


Gode venskaber kan føre mange ting med sig. Det er de kogebogsaktuelle madbloggere bag navnet mummum beviset på. Deres succes bunder i et langt, godt og ikke mindst madglad venskab.

Amanda Juul Jensen og Mathilde Munksø Bentsen er midt i 20’erne og har sammen skabt madlavningsuniverset mummum. De er opvokset i den lille nordjyske fiskerby Asaa og har kendt hinanden det meste af livet.

LÆS OGSÅ: Store, snaskede og lækre kanelsnegle med frosting. Uimodståelig opskrift fra mummum

I 2013 begyndte de at arbejde sammen i den lokale sportshal, hvor de langede pommes frites og hotdogs over disken, og senere rykkede de videre til et cateringfirma, hvor først Amanda fik job og senere fik hun hevet Mathilde med.

Og sådan har det været altid – de to kommer som et par og gør de fleste ting sammen.

mummum
Amanda Juul Jensen og Mathilde Munksø Bentsen. Foto: Line Falck

Gennem kvindernes forskellige jobs med mad, fandt de ud af, hvor meget deres interesse egentlig fyldte for dem.

Mathilde fortæller:

”Vi kunne være på arbejde en hel weekend med lange vagter, og så kunne vi gå direkte hjem til vores forældre og lave mere mad til familien. Vi tænker slet ikke over, at vi laver mad. Vi slapper af, når vi er i køkkenet.”

Hobbyen blev til drømmejobbet

Begge kvinder har taget en bacheloruddannelse i erhvervsøkonomi, og det var under studierne, at Amanda foreslog, at de skulle åbne en cafe sammen. Men det var en lidt for stor mundfuld, syntes Mathilde.

”Så blev vi enige om, at vi ville lave en hjemmeside, hvor vi ville dele ud af alle de opskrifter, vi gik og lavede derhjemme. Alle vores favoritopskrifter, hvor vi virkelig syntes, vi havde knækket koden. Dem skulle andre da også have glæde af,” siger makkerparret.

LÆS OGSÅ: Fra mummums Top 10 favoritter. Lækker crispy chicken med indisk sauce

Drømmen gjorde kvinderne handlekraftigt til virkelighed, og de gik hurtigt i gang med at lave en hjemmeside, en instagramprofil og en facebookside.

Hyggeprojektet voksede, og de to lavede mere og mere mad, mens antallet af brugere og følgere på de sociale medier steg uge for uge.

”Det fortsatte bare, og vi tænkte, at det ikke kunne blive ved. Men det gjorde det, og jeg tror ikke rigtigt, at det er gået op for os endnu, hvor stort det er,” siger Amanda, der i sommeren 2020 gik fuldtid på deres projekt.

Hverdagsmad i øjenhøjde

Og når man spørger, hvad de selv tror forklaringen er på deres succes, der ikke ser ud til at stilne af lige foreløbigt, kommer svaret hurtigt:

”Vi tror 100% på, at det er fordi, vi er i øjenhøjde med rigtig mange mennesker med det mad, vi laver. Her kan alle være med. Vi bruger ingen fancy ingredienser, hvor man skal rundt i forskellige supermarkeder.

Og så har vi selv stået i situationen med at være træt efter en lang dag på universitetet og bare gerne vil have noget nemt og lækkert at spise.”

LÆS OGSÅ: Opskriften, der har fået over 250.000 kliks. Her er verdens bedste pølsehorn fra mummum

Deres første kogebog er da også en samling af simpel og nem hverdagsmad, der er både SU-venlig og god for børnefamilier at kaste sig over.

I bogen finder man både nye opskrifter og nogle af de mest populære hos mummums følgere – for eksempel kanelsnegle og verdens bedste pølsehorn, ligesom der også er plads til Mathilde og Amandas egne favoritter lige nu: kartoffelpizza og crispy chicken med indisk sauce.

Spis det, du kan lide

De to bliver inspirerede til nye opskrifter i de sociale medier, på rejser og når de går på restaurant – eller de twister simpelthen deres gamle opskrifter, som de afprøver med nye ingredienser.

”Vi løber ikke tør for ideer foreløbigt!,” griner de og forklarer, at de holder sig nogenlunde fri at madtendenser, der kommer og går. For eksempel har det længe været en trend at skære ned på kulhydrater, men det er ikke mummums madfilosofi:

”Vi tror på, at det er sundt at spise det, man kan lide – bare man gør det i de rette mængder.”

Amanda og Mathilde har nu været i gang med mummum-universet i fem år, de har nået meget, men har stadig mange drømme for fremtiden. De to kvinder er i gang med at udvikle en app, der skal hjælpe dem med bedre at kunne servicere deres voksende antal følgere i Sverige og Norge.

LÆS OGSÅ: Bag med Mummum: De lækreste gammeldags fastelavnsboller med creme

Og så vil de gerne lave flere kogebøger!

”Vi er vanvittigt glade for, at vi nu skal udgive en kogebog. Det er stort. Det har været en kæmpe oplevelse for os. Vi har virkelig har hygget os. Det gør vi gerne igen”.


mummum – søde favoritter

Mummum! Amanda og Mathilde leverer træfsikre hverdagsfavoritter til travle familier

Amanda Juul Jensen og Mathilde Munksø Bentsen står bag den populære madblog Mummum og står bag kogebogssuccesserne mummum – Hverdagsfavoritter og mummum – Kun aftensmad, og i denne nye kogebog har de samlet deres søde favoritter. Her er både kager i lag, bradepandekager, chokoladeboller, kringler, rabarberhorn, chokobarer, og hurtige desserter. Og i bedste Mummum-stil: hurtige, nemme og budgetvenlige opskrifter.

Du kan købe mummum – søde favoritter online, fx hos Bog & Idé, eller i din nærmeste boghandel.




Nyt fra mummum

mummum – airfryer favoritter

Mummum! Amanda og Mathilde leverer træfsikre hverdagsfavoritter til travle familier

Mummum er kendt for deres lækre opskrifter med få og simple ingredienser.

I denne kogebog får du nu også lækre opskrifter til din airfryer fra Mummum. Mummums motto er, at der altid skal være plads til god mad, og denne bog er ingen undtagelse.

Her får du deres bedste tips og opskrifter til at lave god mad i en airfryer. Du finder alt fra bagværk til middagsretter og snacks.

Du kan købe Mummum airfryer online, fx. hos Bog&Idé eller i din nærmeste boghandel fra 31. oktober.




mummum – nemme retter på budget

Mummum! Amanda og Mathilde leverer træfsikre hverdagsfavoritter til travle familier

I denne bog får du 100 opskrifter på nem og billig mad.

Amanda Juul Jensen og Mathilde Munksøe Bentsen står bag en af Danmarks mest populære madblog Mummum.

Deres filosofi er, at der altid skal være plads til god mad, uanset om man har travlt er på SU eller blot savner inspiration til velsmagende, nem mad.

I denne bog har de samlet de opskrifter, der er ekstra gode til små madbugetter og hvis det skal være ekstra nemt.

Du kan købe Mummum – nemme retter på budget online hos fx Bog og idé eller i din nærmeste boghandel.




Mere fra mummum

mummum – hverdagsfavoritter

mummum, Amanda Juul Jensen, Mathilde Munksø Bentsen, kogebog, hverdagsmad

Mangler du inspiration til nemme hverdagsretter?

I denne flotte kogebog samler Amanda Juul Jensen og Mathilde Munksø Bentsen, som står bag madbloggen mummum, 100 opskrifter på bagværk, salater, aftensmad og masser af søde sager. Blandt andet indeholder bogen opskriften på deres pølsehorn, som alene har fået 250.000 kliks!

For makkerparret bag mummum er budskabet enkelt: Der skal altid være plads til god mad, uanset hvor travlt man har. Den filosofi har uden tvivl været med til at gøre mummum en af landets største og mest populære madblogge.

Du kan købe mummum online, fx hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.




mummum – kun aftensmad

Mummum! Amanda og Mathilde leverer træfsikre hverdagsfavoritter til travle familier

mummum – kun aftensmad er til dig der savner inspiration til nem og enkelt aftensmad. Målet med kogebogen er at vise, hvor nemt man kan lave lækker, hurtig aftensmad.

Denne kogebog består af 100 opskrifter, hvor du finder alt lige fra grønne retter, hurtige one pot pastaer, bowls, populære quesadillas, dahl og svenske kødboller med tyttebær til brun sauce og kartoffelmos.

Bogen er inddelt i kapitler såsom “mad på kun 30 minutter”, “mad med kun 8 ingredienser”, “mad hvor du kun skal bruge et fad eller 1 gryde” og “mad kun med grønt”.

Du kan købe Mummum – kun aftensmad online, fx. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.




Jeg arbejder i presseafdelingen, hvor jeg har den fornøjelse at sørge for, at pressen og læserne bliver opmærksomme på de bøger, som forlaget udgiver. Det var vist Troldepus, der var min første litterære forelskelse og siden har der været mange andre, og det bliver bare ved. Jeg har læst dansk litteratur på Københavns Universitet og er siden havnet i forlagsbranchen, hvilket er dejligt og rigtigt.