Bagebøger og kagebøger Fagbøger mummum

Få den lækre opskrift på barndomsfavoritten kakaosnitter med mascarponecreme fra mummum – søde favoritter lige her!

kakaosnitter, mummum - søde favoritter header

Kakaosnitter med mascarponecreme er den perfekte dessert til dig, der elsker smagen af nostalgi. Prøv mummums nye lækre opskrift herunder.


Mælkesnitter er en af de desserter, som mange har elsket igennem sin barndom. Med disse kakaosnitter med mascarponecreme, får du en lækker og opgraderet version af barndomsklassikeren.

LÆS OGSÅ: 10 gode og inspirerende kogebøger

Amanda Juul Jensen og Mathilde Munksø Bentsen har skabt den populære madblog mummum, og er nu endnu engang tilbage med en kogebog, hvor du finder opskriften på hurtige, nemme og budgetvenlige retter. Og denne gang er der fokus på de søde favoritter!

Få opskriften på kakaosnitter med mascarponecreme herunder.

Du kan købe mummum – søde favoritter online, fx. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel herunder.




kakaosnitter med mascarponecreme, mummum - søde favoritter

10 stk. · 30 minutter + 2 timer på køl

Kakaosnitter med mascarponecreme

Tynde bunde af chokoladekage lagt sammen med en mælkecreme lavet på mascarpone, honning og fløde. Sådan en omgang snitter er virkelig smagen af barndom for os, og så er de slet ikke svære at lave selv.

Kan fryses.

Bunde

3 æg

150 g sukker

1 tsk. vaniljesukker

140 g hvedemel

1 tsk. bagepulver

40 g kakao

4 spsk. mælk.

50 g rasp- eller solsikkeolie

Honningcreme

200 g mascarpone

60 g flormelis

2 spsk. akaciehonning

1 1⁄2 dl piskefløde


  1. Tænd ovnen på 200 0C varmluft.
  2. Pisk æg, sukker og vaniljesukker, til det er lyst og luftigt. Det tager ca. 3-5 minutter.
  3. Vej hvedemel, bagepulver og kakao af i en skål.
  4. Sigt hvedemel, bagepulver og kakao i æggeblandingen, og tilsæt også mælk og olie. Vend det hele godt sammen, til du har en ensartet dej.
  5. Beklæd en bradepande (normal størrelse til normal ovn) med bagepapir, og fordel dejen. Smør den ud på pladen.
  6. Bag den ved 200 0C varmluft i ca. 6-8 minutter. Hold øje med den efter 5 minutter, da ikke alle ovne varmer ens.
  7. Når bunden er færdigbagt, tager du den ud og sætter den til afkøling.
  8. Bland mascarpone, flormelis, akaciehonning og piskeflde i en skål. Pisk med en elpisker eller piskeris, indtil du har en fast creme.
  9. Når bunden er helt kold, deler du den i to dele. Se evt. billeder længere nede. Hvis bunden virker for høj nogle steder, kan du skære den til. Vi bruger en brødkniv til at skære til, da det er supernemt.
  10. Smør fyldet på den ene halvdel.
  11. Læg den anden bund over, og stil kagen på køl i minimum 1 time, men meget gerne til dagen efter. Hvis den står til næste dag, er den meget nemmere at skære ud.
  12. Når den har været på køl, tager du den ud. Skær evt. kanterne af, så du får en skarp kant.
  13. Skær kagen i små rektangler eller større mælkesnitter. Det bestemmer du selv



mummum – søde favoritter

Amanda Juul Jensen og Mathilde Munksø Bentsen står bag den populære madblog Mummum og står bag kogebogssuccesserne mummum – Hverdagsfavoritter og mummum – Kun aftensmad, og i denne nye kogebog har de samlet deres søde favoritter. Her er både kager i lag, bradepandekager, chokoladeboller, kringler, rabarberhorn, chokobarer, og hurtige desserter. Og i bedste Mummum-stil: hurtige, nemme og budgetvenlige opskrifter.

Du kan købe mummum – søde favoritter online, fx hos Bog & Idé, eller i din nærmeste boghandel.



Flere bøger fra mummum

mummum – kun aftensmad

mummum – kun aftensmad er til dig der savner inspiration til nem og enkelt aftensmad. Målet med kogebogen er at vise, hvor nemt man kan lave lækker, hurtig aftensmad.

Denne kogebog består af 100 opskrifter, hvor du finder alt lige fra grønne retter, hurtige one pot pastaer, bowls, populære quesadillas, dahl og svenske kødboller med tyttebær til brun sauce og kartoffelmos.

Bogen er inddelt i kapitler såsom “mad på kun 30 minutter”, “mad med kun 8 ingredienser”, “mad hvor du kun skal bruge et fad eller 1 gryde” og “mad kun med grønt”.

Du kan købe Mummum – kun aftensmad online, fx. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.



mummum – hverdagsfavoritter

mummum, Amanda Juul Jensen, Mathilde Munksø Bentsen, kogebog, hverdagsmad

Mangler du inspiration til nemme hverdagsretter?

I denne flotte kogebog samler Amanda Juul Jensen og Mathilde Munksø Bentsen, som står bag madbloggen mummum, 100 opskrifter på bagværk, salater, aftensmad og masser af søde sager. Blandt andet indeholder bogen opskriften på deres pølsehorn, som alene har fået 250.000 kliks!

For makkerparret bag mummum er budskabet enkelt: Der skal altid være plads til god mad, uanset hvor travlt man har. Den filosofi har uden tvivl været med til at gøre mummum en af landets største og mest populære madblogge.

Du kan købe mummum online, fx hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.