Fagbøger Mad og drikke mummum

1 gryde, 30 minutter. Lækker one pot-pasta med sprød serranoskinke fra mummum

mummums one pot-pasta med sprød serranoskinke

Er du vild med cremede pastaretter, som er fyldt med masser af grønt? Har du ikke lyst til at stå i køkkenet og gøre rent i flere timer? Så læs med her.



Amanda Juul Jensen og Mathilde Munksø Bentsen står bag den populære madblog mummum og blandt andet kendt for deres opskrift på lækre pølsehorn, som er blevet set (og spist!) over en kvart million gange.

LÆS OGSÅ: Mummum! Amanda og Mathilde leverer træfsikre hverdagsfavoritter til travle familier

Nu er der en ny kogebog ude fra makkerparret. Amanda og Mathildes ambition med mummum – kun aftensmad er at vise, at lækker, smagfyldt og nærende mad ikke behøver at tage lang tid at lave.

Få her opskriften på en cremet one pot-pasta.

One pot-pasta med sprød serranoskinke

2 personer · 30 minutter

mummum, kun aftensmad, one pot-pasta

Denne pastaret er lavet med serranoskine. Skinken er mindre fed end bacon og bliver supersprød, hvilket komplementerer den cremede pastaret helt fantastisk. Ud over skinke er der også godt med grønt i retten som peberfrugt, squash og frisk spinat.

Ingredienser

60 g serranoskinke
1/2 squash
1 rød peberfrugt
1 gul peberfrugt
1 rødløg
3 fed hvidløg
65 g frisk spinat
250 g fettuccine
5 dl vand
1 hønsebouillonterning
Salt og peber
20 g parmesan
1 1⁄2 dl madlavningsfløde 
1⁄4 bundt frisk persille

Fremgangsmåde

  1. Tænd ovnen på 200 grader varmluft.
  2. Læg serranoskinke på et stykke bagepapir på en bageplade og bag det i 4-5 minutter, eller indtil det er sprødt.
  3. Gør alle grøntsagerne klar. Riv squash groft. Skær peber frugt i strimler. Skær rødløg i tynde strimler. Pres hvidløg. Skyl spinat.
  4. Kom pasta og alle grøntsagerne i en stor gryde. Hæld vand og smuldret bouillonterning i. Læg låg på og bring det i kog.
  5. Sørg for, at låget er på, og rør i gryden jævnligt, så det ikke brænder fast.
  6. Når pastaen er kogt (det tager 10-15 minutter), tages låget af, og gryden fjernes fra blusset. Lad det sidste vand fordampe kort under omrøring.
  7. Tilsæt salt, peber, revet parmesan (gem lidt til toppen) og madlavningsfløde.
  8. Anret pastaretten med friskrevet parmesan, sprødstegt serranoskinke og frisk persille på toppen.

Se deres blog her.

Opskriften og fotos af one pot-pasta med sprød serranoskinke er fra Amanda Juul Jensen og Mathilde Munksø Bentsens kogebog mummum – kun aftensmad. One pot-pasta med sprød serranoskinke




mummum – kun aftensmad er til dig der savner inspiration til nem og enkelt aftensmad. Målet med kogebogen er at vise, hvor nemt man kan lave lækker, hurtig aftensmad.

Denne kogebog består af 100 opskrifter, hvor du finder alt lige fra grønne retter, hurtige one pot pastaer, bowls, populære quesadillas, dahl og svenske kødboller med tyttebær til brun sauce og kartoffelmos.

Bogen er inddelt i kapitler såsom “mad på kun 30 minutter”, “mad med kun 8 ingredienser”, “mad hvor du kun skal bruge et fad eller 1 gryde” og “mad kun med grønt”.

Du kan købe Mummum – kun aftensmad online, eller i din nærmeste boghandel.