Inspirationslister og guides Klassikere Pierre Lemaitre Wilbur Smith

Sommerferie: 10 gode romaner vi anbefaler

gode romaner vi anbefaler

Leder du efter gode romaner?

På det seneste er jeg begyndt at arbejde på min tbr-bunke til sommerferien. Det kan godt være svært at kigge på sin evigt-voksende bogstak og vælge hvilken, man skal læse først.

Så her er 10 romaner, jeg har været glad for at læse de seneste år:

Se de 10 gode romaner du skal læse her:

Miranda Cowley Heller: Papirslottet

Dette er ikke en kærlighedsroman! Så langt fra. Bare læs den.

Sommerferie: 10 gode romaner vi anbefaler

Det er en dejlig sommermorgen på Cape Cod. Elle Bishop, lykkeligt gift med Peter og mor til tre. Hun har tilbragt alle somre i sit liv på Papirslottet: som barn, som ung og sammen med sin egen familie. Men denne morgen er anderledes. Aftenen før sneg Elle sig ud sammen med barndomsvennen Jonas og havde sex, mens deres intetanende familier opholdt sig indenfor.

I løbet af det næste døgn må Elle træffe en stor og livsændrende beslutning. I romanen optrevles Elles familiehistorie, der bærer på en tragisk hændelse, som forandrer alt indtil vi er tilbage til nutiden og Elle skal beslutte om hun vil blive med Peter, som hun elsker, eller om hun vil starte et nyt liv med Jonas, som var hendes første store kærlighed? Papirslottet er en New York Times bestseller om familiehemmeligheder, du sent vil glemme.

Du kan købe Papirslottet online, fx hos Bog & Idé eller i din nærmeste boghandel.




Susan Knorrenborg: Spørg John

Jeg ville ønske, jeg stadig havde denne roman til gode. Jeg har læst den to gange. Den er så god!

Spørg John, Susan Knorrenborg, Romaner om identitetskriser,

Katrine og Tina er kusiner. Og hinandens bedste veninder. De er vokset op sammen som søstre i den lille flække Fensmark.

Katrine tager til København for at studere og får trofækæresten Frederik fra Virum. Tina bliver på Sydsjælland og sygner mere og mere hen i skodjobs og forholdet til plattenslageren Tage, der fjernhealer og har ”landbrug” i kælderen plus et par næver, der sidder temmelig løst. Især når Tina er inden for rækkevidde.

Alligevel er det ikke til at forudsige, hvem der redder hvem i sidste ende. Og når det ser sortest ud, kan de to veninder altid søge råd hos synske John i ugebladet Hjemmet, for John ser alt …

Spørg John er en roman om ulige børn, om aldrig rigtigt at passe ind og om at miste sig selv, når man forsøger at finde sin plads – og ikke mindst om kærlighed.

Du kan købe Spørg John online, f.eks. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel fra d. 17 maj.




Clémence Michallon: Den tavse gæst

Meget nervepirrende thriller, hvor gyset kommer langsomt for til sidst at give hjertebanken hos læseren. Hvis du elsker psykologiske romaner, skal du læse den her.

Sommerferie: 10 gode romaner vi anbefaler

Aidan er en hårdtarbejdende far og en vellidt person i lokalområdet. Han er gavmild, men har en mørk side: Han har myrdet otte kvinder. Nummer ni bliver Rachel, som han holder fanget i skuret i haven. 

Da Aidans kone dør, er han og deres 13-årige datter Cecilia nødsaget til at flytte. Aidan har intet andet valg end at tage Rachel med sig og introducere hende for Cecilia som en ven af familien, som har brug for et sted at bo. Aidan satser på at de sidste fem års fangenskab har hjernevasket og skræmt Rachel nok til at hun ikke vil flygte. Men Rachel er en fighter og en overlever og hun ser Cecilia som den livline, som hun tålmodigt har ventet på. Og da Emily, en lokal restaurantejer, begynder at interessere sig for den flotte enkemand, kommer hun farligt tæt på Aidans hemmelighed. 

Den tavse gæst er en sindrig thriller skrevet fra Rachel, Cecilia og Emilys synsvinkler og udforsker de psykologiske konsekvenser af Aidans forbrydelser mod kvinderne i hans liv – og båndene imellem dem, som styrker dem. 

Du kan købe Den tavse gæst online fx hos Saxo.com eller i nærmeste boghandel fra 15. februar.




Thomas Korsgaard: Snydt ud af næsen

Noveller når de er bedst! De 16 noveller er kædet sammen, og de vil gribe dig om hjertet på en måde du sent vil glemme.

bøger af Thomas Korsgaard, Thomas Korsgaard, Snydt ud af næsen
Thomas Korsgaards novellesamling Snydt ud af næsen

Seksten noveller du aldrig glemmer – fra et sted du aldrig har hørt om.

Snydt ud af næsen foregår i en lille by, hvor alle kender alle – og ikke kun for det gode. Alle ved, at man skal holde sig fra klovbeskæreren Åge Jørgensen og hans søn. Og alle glæder sig til det årlige kræmmermarked. På dette ”sted, der næsten ikke er til stede” sker tragedier, som er svære at tilgive, og menneskelige katastrofer, som ingen taler højt om.

Mens konkursen truer, fortsætter hverdagen: Søren starter på et kursus i madlavning for mandfolk for at imponere sin ekskone, og et ungt par kommer hele vejen fra storbyen for at tilbringe en romantisk weekend på landevejskroen kun for at opdage, at de er stedets eneste gæster.

Du kan købe Snydt ud af næsen online hos fx Bog&Idé eller i din nærmeste boghandel.




Marie Hougaard: Normal opførsel

En virkelig god roman om psykisk vold i et parforhold.

Sommerferie: 10 gode romaner vi anbefaler

Anna er midt i trediverne og vil gerne finde en kæreste. Og det ønsker hendes venner og familie også, at hun gør. Så da hun møder Villads, bliver hun hurtigt sikker på, at det er ham, hun vil have. Villads har styr på sit liv, men han er også flyvsk og utilgængelig, og Annas forelskelse bliver forvandlet til usikkerhed.

Da Anna flytter ind hos Villads i hans smukke lejlighed i indre København, kan hun endelig slappe af, og hun begynder straks at finde sig til rette i sin nye tilværelse. Men snart slår forholdet sprækker.

Normal opførsel er en roman, der skildrer et parforholds giftige dynamikker og destruktive spiraler. Og som undersøger, hvor langt vi er villige til at gå for at blive sammen.

Du kan købe Normal opførsel online hos fx Bog og idé eller i din nærmeste boghandel.




Læs også: 10 gode romaner du kan hygge dig med indendørs

Emi Yagi: Dagbog fra et tomrum

Stærk, morsom og tankevækkende roman om en kvinde der “faker” en graviditet på arbejdspladsen for at slippe for praktiske opgaver, hun bliver sat til fordi hun er den eneste kvinde på kontoret.

Sommerferie: 10 gode romaner vi anbefaler

Som den eneste kvinde på sin arbejdsplads falder det tilbage på Shibata at lave alle de kedeligste opgaver. En dag bekendtgør hun, at hun ikke kan vaske sine kollegers beskidte kaffekopper op, fordi hun er gravid, og lugten gør hende dårlig. Men … Shibata er ikke gravid, og nu har hun en ni måneder lang løgn, hun skal opretholde.

Dagbog fra et tomrum er en anmelderrost, humoristisk og knivskarp romandebut fra Japans nye litterære stjerneskud.

Udnævnt til en af årets bedste bøger i The New Yorker. Vinder af den prestigefulde Dazai Osamu-debutantpris i Japan

Dagbog fra et tomrum er en af de stærkeste skildringer af kvindelig subjektivitet, kreativitet og indre liv, jeg nogensinde har læst.” – The New Yorker

Du kan købe Dagbog fra et tomrum online fx hos Saxo.com eller i nærmeste boghandel.




Maren Uthaug: En lykkelig slutning

Hvis du har læst 11%, men ikke kender resten af Maren Uthaugs forfatterskab, kan jeg varmt anbefale dig at give i kast med En lykkelig slutning. En vild læseoplevelse, og når du først accepterer præmisserne: En fantastisk medrivende roman!

En lykkelig slutning, Maren Uthaug

Vinder af Læsernes Bogpris 2020!

En lykkelig slutning handler om Nicolas, der er seneste skud på stammen i en familie med syv generationer af bedemænd. Nicolas har dog fået et problem: Lig er begyndt at tiltale ham på en ny – og muligvis forkert – måde.

I et forsøg på at forstå sig selv og sine egne skyggesider begynder Nicolas derfor at optrevle slægtens utrolige historie.

En lykkelig slutning handler om døden i dens mange afskygninger – om nekrofili og medlidenhedsdrab, om overtro og kremering, om spøgelser og OCD, om teosofi og nazisme. Det er en rejse gennem historien, hvor døden altid er en trofast følgesvend.

Maren Uthaug leverer en stærk roman, der med rablende fantasi og en stædig logik truer med at sprænge virkeligheden, som vi kender den, i luften.

Du kan købe En lykkelig slutning online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.




Lone Theils: Troskyldigheden selv

Jeg elsker krimier, og særligt dem med masser af action og fart på. Lone Theils’ serie om Nora Sand er blandt mine favoritter.

Sommerferie: 10 gode romaner vi anbefaler

En britisk kvinde drukner i en swimmingpool i et sommerhus ved den danske vestkyst. Men var det et hændeligt uheld? Eller var det mord? Og hvem stod i givet fald bag? Afdødes far, der er ved at gå konkurs med sin hotelkæde og har brug for de penge, hendes livsforsikringer vil generere, hendes jaloux søster, de stridende veninder, den kærlige ægtemand … eller en helt anden?

Den danske journalist Nora Sand bliver involveret i sagen, da den skal for retten i England. Og da flere mennesker dør, er hun pludselig selv mål for en skruppelløs morder, der gør alt for at hytte sit eget skind.

Troskyldigheden selv er sjette bog i den populære serie om Nora Sand.

Du kan købe Troskyldigheden selv online fx hos Saxo.com eller i din nærmeste boghandel.




Colleen Hoover: Heart bones

Måske har du kun læst Det ender med os. Måske tænker du at Colleen Hoover er forbeholdt unge damer. Det er ikke sandt.

Jeg har læst god del af Colleen Hoovers forfatterskab og denne er min favorit.

Sommerferie: 10 gode romaner vi anbefaler

Ung kærlighed med udfordringer i rørende Colleen Hoover-roman. Et uforudset dødsfald tvinger Beyah til at bo med sin far i Texas hen over sommeren, selvom hun knapt nok kender ham. Beyahs plan er at holde lav profil og lade sommeren gå af sig selv, men hendes nye nabo Samson vender op og ned på det hele.

På overfladen har Samson og Beyah intet til fælles. Hun kommer fra fattigdom og misrøgt, han kommer fra en familie med rigdom og privilegier. Men én ting har de til fælles: de tiltrækkes af triste ting. Hvilket betyder, at de tiltrækker hinanden. Deres forbindelse er næsten øjeblikkelig og fuldstændig unægtelig, men Beyah og Samson bliver enige om en ukompliceret sommerflirt. Hvad Beyah ikke ved, er at tunge skyer er på vej ind, og at hendes hjerte snart kommer ud i stormvejr.

Du kan købe Heart Bones af Colleen Hoover online fx hos Saxo eller i din nærmeste boghandel.




Jesper Bugge Kold og Mich Vraa: Tre dage i april

Jeg elsker historiske romaner! Og den her handler om Dagmar, der rejser med de hvide busser gennem Tyskland. Hvis du tidligere har læst Pigen fra det store hvide skib af samme forfattere, skal du også læse denne.

Sommerferie: 10 gode romaner vi anbefaler

⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ – JYLLANDS-POSTEN

⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ – FYENS STIFTSTIDENDE

❤️❤️❤️❤️ – “Stærk og rørende historie” – POLITIKEN

Tre dage i april er en rørende roman om ung kvindes rejse med bus nr. 474 gennem det udbombede Tyskland. Det er en historie om mod og opofrelse, om krigens gråzoner, om uselviskhed men i særdeleshed om at ændre sit syn på verden og på sig selv.

Krigens sidste krampetrækninger sønderriver Nazityskland i år 1945, og der venter tusindvis af danske fanger i kz-lejren Neuengamme på Folke Bernadottes hvide busser. Den unge Dagmar Valgreen har meldt sig til missionen for at redde én enkelt af dem: Den mand der har optaget hendes tanker siden han forsvandt.

Du kan købe Tre dage i april online, eller i din nærmeste boghandel.

nye bøger du skal læse

På jagt efter flere gode romaner? Se også 3 gode romaner fra Island – se de anmelderroste romaner her

Jeg er hende, der sammenfatter inspirationslister her på Bog.dk. Brug for en anbefaling af en god bog? Tag et kig på et af de +100 boglister, som jeg har skruet sammen her på sitet!