Mad og drikke Claus Meyer | Meyers Madhus Madværkstedet

Få opskriften på de lækreste varme hveder til torsdag aften før Storebededag

Få opskriften på de lækreste varme hveder til torsdag aften før Storebededag

I dag, hvor supermarkederne holder åbent året rundt, kan idéen med varme hveder synes gammeldags. Alligevel er der noget hyggeligt ved at holde fast i traditionen med at spise de luftige boller Storebededagsaften. Her får du opskriften på de lækreste varme hveder fra Meyers bageskole.


I gamle dage måtte bagerne ikke arbejde fra solnedgang dagen før Store Bededag og på selve dagen, og derfor bagte de hveder, som folk kunne tage med hjem og varme dagen efter. Men som regel blev bollerne fortæret, mens de var lune og sprøde, og derfor fik vi i Danmark tradition for at spise hveder Storebededagsaften.

Vil du prøve at bage dine egne hveder i år? Med denne opskrift fra Meyers bageskole er det nemt selv at lave de mest velsmagende varme hveder.

LÆS OGSÅ: Hvilke af Meyers kogebøger mangler du i din samling?



Ingredienser (15 stk.)

15 g gær
1 3/4 dl koldt vand
1 3/4 dl kold sødmælk
2 æg
700 g hvedemel
55 g sukker
10 g stødt kardemomme
10 g salt
55 g blødt smør



Fremgangsmåde

Til dig der bruger røremaskine

Kom vand, mælk og gær i en skål og rør, til gæren er helt opløst. Slå æggene ud i skålen, og rør dem sammen med vandet.

Kom melet i skålen, og ælt dejen godt ved lav hastighed, til den er glat og blank og slipper skålen. Det tager ca. 6-8 minutter, afhængigt af motorkraften på din maskine.

Skær smørret i små terninger, og kom det hele i skålen på én gang. Ælt smørret godt ind i dejen, til den igen er glat og blank og slipper skålen, og stop så med at ælte.

Til dig der vil ælte bløddejen i hånden

Hvis du ikke er bange for at få sved på panden, kan du ælte dejen i hånden. Start med at blande alle ingredienserne i en røreskål – også smørret.

Ælt dejen energisk med hånden. Det tager lidt længere tid at ælte smørret ind i dejen, når man ælter i hånden. Start med at ælte dejen sammen i skålen, og ælt så dejen godt igennem på bordet i ca. 6-8 minutter.

Lad dejen hvile i skålen i 5 minutter, og ælt den derefter yderligere i 2 minutter.

Når dejen er æltet sammen

Pak dejen ind i køkkenfilm eller kom den i plastikbøtte med låg eller film over. Stil den enten på køkkenbordet i en 1/2-1 time eller i køleskabet i længere tid.

Når dejen har hvilet, deler du den i 15 lige store stykker. Form derefter boller ved at lægge et stykke dej på din ene håndflade og rulle det rundt med fingrene på den anden hånd.

Læg bollerne med 5 cm imellem på en bradepande med bagepapir. Lad dem derefter hæve 2-3 timer, indtil de har nået dobbelt størrelse. Da skulle de gerne være nået hinanden, således at de får form som hveder.

Pensl hvederne med æg, og bag dem derefter i en forvarmet ovn i ca. 15-20 minutter ved 180° varmluft. Flyt dem over på en rist, og lad dem køle af.

Så har du lækre friskbagte hveder!




Meyers bageskole af Claus Meyer

Meyers bageskole, Claus Meyer, bagebog, bageopskrift

Lær at bage brød, der smager så godt, at børn beder om mere, og voksne spørger efter opskriften.

Meyers bageskole tager udgangspunkt i en håndfuld grunddeje, der danner basis for de ca. 70 opskrifter, der spænder fra croissants over rugbrød til sprøde hvedebrød. Alt hvad der er værd at vide om grunddejene udfoldes trin for trin, så du bliver utrolig med bagningens univers.

Bogen henvender sig både til nybegyndere og til bagenørder, der gerne vil vide alt om bagning – fra surdeje til glutenstrenge.

Du kan købe Meyers bageskole online her eller i din lokale boghandel.




Jeg blev bogafhængig i en ung alder, hvor jeg var blandt det lokale biblioteks top tre mest lånende brugere. Siden har jeg tygget mig igennem krimier, kærlighedsbøger, tykke murstensromaner og alt derimellem – og jeg har ingen planer om at stoppe lige foreløbigt! På Bog.dk skriver jeg artikler samt laver lister og læseprøver for at give den gode historie videre til andre bogorme.