Skibet fra helvede af Jesper Clemmensen og Thomas Albrektsen fortæller den for mange ukendte historie om, hvordan mønboerne stod sammen og frelste 345 KZ-fanger den 5. maj 1945.
Skibet fra helvede er en dokumentarisk beretning om ”både ufattelig ondskab og nærmest overmenneskelig godhed”, som den ene af bogens forfattere, Thomas Albrektsen, indrammer begivenhederne.
Historien begynder, da en faldefærdig pram med 345 udsultede, syge og døende fanger fra koncentrationslejren Stutthof, driver i land på Møn på Danmarks befrielsesdag den 5. maj om morgenen, og en redningsaktion helt uden sidestykke begynder.
To skolepiger på kajen
”De første mønboere, som ser prammen, er to skolepiger på kajen. og pigernes umiddelbare reaktion ved synet af de ekstremt medtagne fanger er at løbe op i skibsprovianteringen og købe rugbrød, som de kaster ud til fangerne”, fortæller Thomas Albrektsen.
Skolepigernes næstekærlige reaktion skulle blive den første af mange i en stor historie om en lokalbefolkning, der ved et tilfælde blev hvirvlet ind i verdenshistoriske begivenheder og udviste et unikt sammenhold og hjælpsomhed.
Ukendt historie om stort heltemod
”De lokale mønboeres indsats var helt utrolig. Tænk at stå overfor denne opgave og så faktisk langt henad vejen lykkes med at redde så mange, som de gjorde – det fortjener al mulig opmærksomhed og anerkendelse. Og måske ligger der også et budskab til os andre deri.”
Det siger bogens anden forfatter Jesper Clemmensen, som mange gange researchen til bogen blev overrasket over, hvor grusomt fangerne blev behandlet i Stutthof og på turen over Østersøen, og hvor godt de blev taget i mod på Møn.
”Det har overrasket os, hvor lidt denne historie faktisk er kendt. Der har selvfølgelig været skrevet om den før, men stadig har den fyldt forbavsende lidt. Det gælder både for redningsaktionen på Møn, men også det helvede på Østersøen, der gik forud,” fortæller Jesper Clemmensen.
Fangernes sidste transportmiddel. Kulprammen Breslau. Her fotograferet i Klintholm Havn 17. maj 1945. Credit: Imperial War Museum
At åbne en luge til lastrummet
Dét, som får Jesper Clemmensen og Thomas Albrektsens beretning til at krybe helt ind under huden på sin læser er, at bogen er fortalt med et fletværk af øjenvidneberetninger.
Fortællingen baserer sig først og fremmest på de overlevedes og efterkommernes vidnesbyrd, og mødet med alle de skæbner har berørt forfatterne dybt i arbejdet med bogen.
”At kunne sætte ansigter på gruen gjorde et kæmpe indtryk. Det var bevægende. Vi følte det næsten som om, vi fik åbnet for lugen til lastrummet – de mennesker var ikke længere bare tal og ‘kz-fanger’,” fortæller Jesper Clemmensen.
Dannebrog gennem en sprække i skroget
Den første dansker, som stiger ned i prammens ildelugtende indre og bliver mødt af de dødeligt syge, lusebefængte og underernærede fanger, er Østmøns praktiserende læge, Rasmus Fenger.
I bogen kommer læserne også med ombord på prammen i tiden inden, under helvedessejladsen over Østersøen, hvor adskillige medfanger omkommer af sygdom, sult eller bliver skudt af de nazistiske fangevogtere.
Læserne får indblik i fangernes blanding af frygt, gru og vantro håb, da Franciszek Wysocki, en tidligere polsk flådeofficer i stribet fangedragt, fortæller hvad han ser gennem en sprække i skroget, da prammen bliver trukket ind i Klintholm Havn:
”Røde flag med et hvidt kors i midten, der blafrer fra et utal af flagstænger inde på land. Ingen hagekors at se, men masser af mennesker, nogle huse og hytter. Det er Danmark.”
Fra KZ-fange til tankpasser i Gedser
Bogen følger en lang række skæbner, som Piotr Mierzewski, der blev arresteret af Gestapo i 1944 og overført til Stutthof, inden han blev stuvet ombord på prammen og blev reddet på Møn. Han var en af de fanger som blev i Danmark, hvor de fleste kom til at kende ham som tankpasseren i Gedser, og med årene blev han af de lokale kendt som ”Peter Veedol” efter navnet på tankstationen. Det var nemmere at udtale.
En anden skæbne fra prammens bug vi lærer at kende er læreren og pianisten Zygmont Szatkowski. Han var aktiv i den polske undergrundsbevægelse under den tyske og sovjetiske besættelse af landet. Arresteret i marts 1944 af Gestapo og underkastet tortur gennem et halvt år, inden han blev overført til Stutthof-lejren.
Beretningerne om livet i Heinrich Himmlers helvede, koncentrationslejren Stutthof, er detaljerede og gruopvækkende. Helvede åbnede tidligt og lukkede sent, og sult, tvangsarbejde, sygdom, bestialsk vold og henrettelser hørte med til døgnets orden i krematorieovnenes skygge.
Zygmont Szatkowski blev arresteret af Gestapo i 1941 og efter 6 måneders tortur overført til Stuthoff. Han var en af de fanger fra prammen som overlevede og efterfølgende slog sig ned i Danmark. Credit: Museum Stutthof
Zygmont var en af dem, der blev reddet fra prammen i Klintholm Havn, og en af dem der blev i Danmark. Her giftede han sig med danske Edel Ejlerskov, blev ingeniør på B&W og fik sønnen Janek, der i dag er lektor emeritus i dramaturgi ved Aarhus Universitet, og som har bidraget til bogen med vidnesbyrd om faderens oplevelser.
Modstandsgruppen på Møn og fangernes danske “mor”
Læserne møder også den lokale modstandsgruppe på Møn og især deres delingsfører Niels Rosenkrantz, baron på Liselund, i hans utrættelige kamp for at befri prammens fanger for deres nazistiske fangevogtere og kort efter få koordineret hjælpeaktionen.
LÆS OGSÅ: Modstandsfolk og mørklægningsgardiner. 6 bøger om Anden Verdenskrig i Danmark
En anden i mønboernes frontlinje er sygeplejersken Helene Mortensen, der leder den lokale Dansk Røde Kors-afdeling på Møn og tager ansvaret for at få de døende fanger i livsvigtig behandling i dagene, ugerne og månederne efter befrielsesdagen sammen med sin mand, Bendt V. Mortensen, som er praktiserende læge i Stege.
Det er Helene Mortensen som giver de udsultede fanger deres første måltid i prammen. Voksne mænd vejer ned til 27 kilo, og de kaster sig over de rugbrød og mælkejunger, som er doneret af egnens bønder. De overlevende fanger kalder i dyb taknemmelighed Helene Mortensen for ”Mutti”.
Helene Mortensen øser mad op til fangerne på prammen. Credit: Møns Lokalarkiv
I de kommende dage og uger bliver der givet slagtekalve, kartofler, grøntsager og brød, og mælken strømmer dagligt til fra egnens gårde. Fiskerne i Klintholm donerer kasser med dagens fangst, slagterne kommer med kød, og mønboerne giver deres tøj til fangerne.
Sygehusene siger nej til fangerne
Doktor Rasmus Fenger kan efter ganske kort tid i prammens indre se, at smittefaren er livstruende og behovet for steril behandling er akut. Da han ringer til Stege Sygehus indvilger de i at indlægge de 19 allerværst tilredte fanger. Flere kan de ikke tage imod lyder det.
Amtslægen, kredslægen, Næstved Sygehus og de resterende sygehuse siger alle nej til at tage imod fangerne fra prammen, og fra hovedkontoret på Dansk Røde Kors er der også nej til assistance. Fenger, Mortensen, Rosenkrantz og resten af hjælpekomiteen beslutter at holde de hundredvis af fanger i karantæne, indtil de har fundet andre indkvarteringsmuligheder.
Fotografen George Laws billede af de udsultede fanger i behandling på lazarettet. Credit: Imperial War Museum
Fortvivlede over alle afvisningerne og den umulige situation får Fenger og Rosenkrantz øje på det gamle badehotel Klintholm Søbad. Rosenkrantz får sammen med modstandsgruppen ryddet hotellet for de tyske officerer, som har beslaglagt det det, og der bliver doneret senge, linned, tæpper og håndklæder fra egnens vandrehjem.
Et stort hold af kvinder får gjort hotellet skinnende rent, og imens får Fenger gode kontakter til at stjæle det mest nødvendige medicinske udstyr på Stege Sygehus’ beredskabslager og fragtet det til hotellet, hvor de første fanger nu kan komme i livsreddende behandling på det nye lazaret.
Den 20-årige journalistelevs reportager
Den 20-årige journalistelev på Møns Dagblad Gert Munch var en af de første danskere som bevidnede rædslerne på prammen. Oplevelserne gjorde et voldsomt indtryk, og Munch rapporterede dagligt om redningsaktionen. Han beretter hvordan mange af fangerne ikke var i stand til at stå på benene:
”De lå alle som en flok døende dyr (..). De var så forpinte, fortvivlede og udmattede af sult, at døden ikke ville stå for dem som en sidste pinsel, men for mange ville være en hjælp.”
Munch kom med sine reportager til at spille en vigtig rolle i hjælpearbejdet. Når Fenger for eksempel bad ham skrive, at der manglede zinkbaljer på lazarettet, så kom folk kørende med deres baljer. Munch kom tæt på både fanger og redningsfolk og han slap aldrig helt historien.
Derfor sendte nazisterne fangerne sendt afsted
Næsten totalt omringet af Den Røde Hær besluttede nazisterne i april 1945 at evakuere de sidste fanger i koncentrationslejren Stutthof ved Danzig (Gdansk) – tusinder andre var allerede på det tidspunkt blevet sendt på dødsmarcher vestpå.
De sidste fanger, deriblandt danske kommunister, blev gennet ud til Østersøen og sendt ombord i en række flodpramme, der blev slæbt mod det vestlige Tyskland. Skibene var ikke bygget til havsejlads og forholdene ombord var grusomme.
Hundredvis af fanger blev klemt ihjel, døde af udmattelse, sygdom eller blev skudt af SS-vagter. Ud af de knap 4000 fanger, som blev forsøgt evakueret på Østersøen, døde op mod halvdelen. Det var en af de pramme, der den 5. maj om morgenen – på Danmarks befrielsesdag – dukkede en af op i den lille havn ved Klintholm på Østmøn.
Jesper Clemmensen & Thomas Albrektsen: Skibet fra Helvede
Den 5. maj 1945 om morgenen, mens beboerne på Møn vågnede efter at have fejret frihedsbudskabet, blev en flodpram bugseret ind til det lille fiskerleje Klintholm Havn. Ombord på prammen var 345 fanger fra kz-lejren Stutthof, og en redningsaktion uden sidestykke tog sin begyndelse.
Her starter fortællingen om en lokalbefolkning, der ved et tilfælde blev hvirvlet ind i verdenshistoriske begivenheder og udviste et unikt sammenhold og hjælpsomhed. Og det er også fortællingen om at blive reddet fra rædsler og skulle slå sig ned i et nyt og fremmed land.
Skibet fra helvede er den bemærkelsesværdige historie om, hvordan rædslerne fra 2. verdendskrig drev i land i et lille dansk øsamfund og satte befrielsesfesten på pause. For mønboerne, modstandsfolk og lokale læger satte deres eget liv på spil og kastede sig ind i arbejdet med at hjælpe de udsultede, syge og døende kz-fanger.
Skibet fra helvede af Jesper Clemmensen og Thomas Albrektsen fortæller den for mange ukendte historie om, hvordan mønboerne stod sammen og frelste 345 KZ-fanger den 5. maj 1945.
Skibet fra helvede er en dokumentarisk beretning om ”både ufattelig ondskab og nærmest overmenneskelig godhed”, som den ene af bogens forfattere, Thomas Albrektsen, indrammer begivenhederne.
Historien begynder, da en faldefærdig pram med 345 udsultede, syge og døende fanger fra koncentrationslejren Stutthof, driver i land på Møn på Danmarks befrielsesdag den 5. maj om morgenen, og en redningsaktion helt uden sidestykke begynder.
To skolepiger på kajen
”De første mønboere, som ser prammen, er to skolepiger på kajen. og pigernes umiddelbare reaktion ved synet af de ekstremt medtagne fanger er at løbe op i skibsprovianteringen og købe rugbrød, som de kaster ud til fangerne”, fortæller Thomas Albrektsen.
LÆS OGSÅ: 30 virkelig gode bøger du bør læse
Skolepigernes næstekærlige reaktion skulle blive den første af mange i en stor historie om en lokalbefolkning, der ved et tilfælde blev hvirvlet ind i verdenshistoriske begivenheder og udviste et unikt sammenhold og hjælpsomhed.
Ukendt historie om stort heltemod
”De lokale mønboeres indsats var helt utrolig. Tænk at stå overfor denne opgave og så faktisk langt henad vejen lykkes med at redde så mange, som de gjorde – det fortjener al mulig opmærksomhed og anerkendelse. Og måske ligger der også et budskab til os andre deri.”
Det siger bogens anden forfatter Jesper Clemmensen, som mange gange researchen til bogen blev overrasket over, hvor grusomt fangerne blev behandlet i Stutthof og på turen over Østersøen, og hvor godt de blev taget i mod på Møn.
LÆS OGSÅ: 17 bøger der gør dig klogere på anden verdenskrig
”Det har overrasket os, hvor lidt denne historie faktisk er kendt. Der har selvfølgelig været skrevet om den før, men stadig har den fyldt forbavsende lidt. Det gælder både for redningsaktionen på Møn, men også det helvede på Østersøen, der gik forud,” fortæller Jesper Clemmensen.
At åbne en luge til lastrummet
Dét, som får Jesper Clemmensen og Thomas Albrektsens beretning til at krybe helt ind under huden på sin læser er, at bogen er fortalt med et fletværk af øjenvidneberetninger.
LÆS OGSÅ: På rejse med en overlever. Jesper Clemmensen om mødet med den 95-årige Jan Rocek
Fortællingen baserer sig først og fremmest på de overlevedes og efterkommernes vidnesbyrd, og mødet med alle de skæbner har berørt forfatterne dybt i arbejdet med bogen.
”At kunne sætte ansigter på gruen gjorde et kæmpe indtryk. Det var bevægende. Vi følte det næsten som om, vi fik åbnet for lugen til lastrummet – de mennesker var ikke længere bare tal og ‘kz-fanger’,” fortæller Jesper Clemmensen.
Dannebrog gennem en sprække i skroget
Den første dansker, som stiger ned i prammens ildelugtende indre og bliver mødt af de dødeligt syge, lusebefængte og underernærede fanger, er Østmøns praktiserende læge, Rasmus Fenger.
I bogen kommer læserne også med ombord på prammen i tiden inden, under helvedessejladsen over Østersøen, hvor adskillige medfanger omkommer af sygdom, sult eller bliver skudt af de nazistiske fangevogtere.
LÆS OGSÅ: Skibet fra helvede: Rædslerne fra Anden Verdenskrig drev i land på Møn, mens danskerne fejrede befrielsen
Læserne får indblik i fangernes blanding af frygt, gru og vantro håb, da Franciszek Wysocki, en tidligere polsk flådeofficer i stribet fangedragt, fortæller hvad han ser gennem en sprække i skroget, da prammen bliver trukket ind i Klintholm Havn:
”Røde flag med et hvidt kors i midten, der blafrer fra et utal af flagstænger inde på land. Ingen hagekors at se, men masser af mennesker, nogle huse og hytter. Det er Danmark.”
Fra KZ-fange til tankpasser i Gedser
Bogen følger en lang række skæbner, som Piotr Mierzewski, der blev arresteret af Gestapo i 1944 og overført til Stutthof, inden han blev stuvet ombord på prammen og blev reddet på Møn. Han var en af de fanger som blev i Danmark, hvor de fleste kom til at kende ham som tankpasseren i Gedser, og med årene blev han af de lokale kendt som ”Peter Veedol” efter navnet på tankstationen. Det var nemmere at udtale.
LÆS OGSÅ: Bøger på vej: Se vores liste med nye og kommende bøger
En anden skæbne fra prammens bug vi lærer at kende er læreren og pianisten Zygmont Szatkowski. Han var aktiv i den polske undergrundsbevægelse under den tyske og sovjetiske besættelse af landet. Arresteret i marts 1944 af Gestapo og underkastet tortur gennem et halvt år, inden han blev overført til Stutthof-lejren.
Beretningerne om livet i Heinrich Himmlers helvede, koncentrationslejren Stutthof, er detaljerede og gruopvækkende. Helvede åbnede tidligt og lukkede sent, og sult, tvangsarbejde, sygdom, bestialsk vold og henrettelser hørte med til døgnets orden i krematorieovnenes skygge.
Zygmont var en af dem, der blev reddet fra prammen i Klintholm Havn, og en af dem der blev i Danmark. Her giftede han sig med danske Edel Ejlerskov, blev ingeniør på B&W og fik sønnen Janek, der i dag er lektor emeritus i dramaturgi ved Aarhus Universitet, og som har bidraget til bogen med vidnesbyrd om faderens oplevelser.
Modstandsgruppen på Møn og fangernes danske “mor”
Læserne møder også den lokale modstandsgruppe på Møn og især deres delingsfører Niels Rosenkrantz, baron på Liselund, i hans utrættelige kamp for at befri prammens fanger for deres nazistiske fangevogtere og kort efter få koordineret hjælpeaktionen.
LÆS OGSÅ: Modstandsfolk og mørklægningsgardiner. 6 bøger om Anden Verdenskrig i Danmark
En anden i mønboernes frontlinje er sygeplejersken Helene Mortensen, der leder den lokale Dansk Røde Kors-afdeling på Møn og tager ansvaret for at få de døende fanger i livsvigtig behandling i dagene, ugerne og månederne efter befrielsesdagen sammen med sin mand, Bendt V. Mortensen, som er praktiserende læge i Stege.
Det er Helene Mortensen som giver de udsultede fanger deres første måltid i prammen. Voksne mænd vejer ned til 27 kilo, og de kaster sig over de rugbrød og mælkejunger, som er doneret af egnens bønder. De overlevende fanger kalder i dyb taknemmelighed Helene Mortensen for ”Mutti”.
I de kommende dage og uger bliver der givet slagtekalve, kartofler, grøntsager og brød, og mælken strømmer dagligt til fra egnens gårde. Fiskerne i Klintholm donerer kasser med dagens fangst, slagterne kommer med kød, og mønboerne giver deres tøj til fangerne.
Sygehusene siger nej til fangerne
Doktor Rasmus Fenger kan efter ganske kort tid i prammens indre se, at smittefaren er livstruende og behovet for steril behandling er akut. Da han ringer til Stege Sygehus indvilger de i at indlægge de 19 allerværst tilredte fanger. Flere kan de ikke tage imod lyder det.
LÆS OGSÅ: 10 nye bøger du skal læse i helligdagene
Amtslægen, kredslægen, Næstved Sygehus og de resterende sygehuse siger alle nej til at tage imod fangerne fra prammen, og fra hovedkontoret på Dansk Røde Kors er der også nej til assistance. Fenger, Mortensen, Rosenkrantz og resten af hjælpekomiteen beslutter at holde de hundredvis af fanger i karantæne, indtil de har fundet andre indkvarteringsmuligheder.
Fortvivlede over alle afvisningerne og den umulige situation får Fenger og Rosenkrantz øje på det gamle badehotel Klintholm Søbad. Rosenkrantz får sammen med modstandsgruppen ryddet hotellet for de tyske officerer, som har beslaglagt det det, og der bliver doneret senge, linned, tæpper og håndklæder fra egnens vandrehjem.
Et stort hold af kvinder får gjort hotellet skinnende rent, og imens får Fenger gode kontakter til at stjæle det mest nødvendige medicinske udstyr på Stege Sygehus’ beredskabslager og fragtet det til hotellet, hvor de første fanger nu kan komme i livsreddende behandling på det nye lazaret.
Den 20-årige journalistelevs reportager
Den 20-årige journalistelev på Møns Dagblad Gert Munch var en af de første danskere som bevidnede rædslerne på prammen. Oplevelserne gjorde et voldsomt indtryk, og Munch rapporterede dagligt om redningsaktionen. Han beretter hvordan mange af fangerne ikke var i stand til at stå på benene:
”De lå alle som en flok døende dyr (..). De var så forpinte, fortvivlede og udmattede af sult, at døden ikke ville stå for dem som en sidste pinsel, men for mange ville være en hjælp.”
LÆS OGSÅ: Da danskerne fik nok: Augustoprøret 1943. Smuglæs i ny bog om et glemt kapitel under Anden Verdenskrig
Munch kom med sine reportager til at spille en vigtig rolle i hjælpearbejdet. Når Fenger for eksempel bad ham skrive, at der manglede zinkbaljer på lazarettet, så kom folk kørende med deres baljer. Munch kom tæt på både fanger og redningsfolk og han slap aldrig helt historien.
Derfor sendte nazisterne fangerne sendt afsted
Næsten totalt omringet af Den Røde Hær besluttede nazisterne i april 1945 at evakuere de sidste fanger i koncentrationslejren Stutthof ved Danzig (Gdansk) – tusinder andre var allerede på det tidspunkt blevet sendt på dødsmarcher vestpå.
LÆS OGSÅ: Danskeren, der ændrede Anden Verdenskrig. One Dollar Man er historien om den trestjernede general William S. Knudsen
De sidste fanger, deriblandt danske kommunister, blev gennet ud til Østersøen og sendt ombord i en række flodpramme, der blev slæbt mod det vestlige Tyskland. Skibene var ikke bygget til havsejlads og forholdene ombord var grusomme.
Hundredvis af fanger blev klemt ihjel, døde af udmattelse, sygdom eller blev skudt af SS-vagter. Ud af de knap 4000 fanger, som blev forsøgt evakueret på Østersøen, døde op mod halvdelen. Det var en af de pramme, der den 5. maj om morgenen – på Danmarks befrielsesdag – dukkede en af op i den lille havn ved Klintholm på Østmøn.
Jesper Clemmensen & Thomas Albrektsen: Skibet fra Helvede
Den 5. maj 1945 om morgenen, mens beboerne på Møn vågnede efter at have fejret frihedsbudskabet, blev en flodpram bugseret ind til det lille fiskerleje Klintholm Havn. Ombord på prammen var 345 fanger fra kz-lejren Stutthof, og en redningsaktion uden sidestykke tog sin begyndelse.
Her starter fortællingen om en lokalbefolkning, der ved et tilfælde blev hvirvlet ind i verdenshistoriske begivenheder og udviste et unikt sammenhold og hjælpsomhed. Og det er også fortællingen om at blive reddet fra rædsler og skulle slå sig ned i et nyt og fremmed land.
Skibet fra helvede er den bemærkelsesværdige historie om, hvordan rædslerne fra 2. verdendskrig drev i land i et lille dansk øsamfund og satte befrielsesfesten på pause. For mønboerne, modstandsfolk og lokale læger satte deres eget liv på spil og kastede sig ind i arbejdet med at hjælpe de udsultede, syge og døende kz-fanger.
Du kan købe Skibet fra helvede online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.
Andre læste også: