I februar 1945 blev Dresden udslettet. Tusindvis af bomber blev kastet ned over den tyske by, og omkring 25.000 mennesker blev dræbt. Den engelske bestsellerforfatter Sinclair McKay giver i bogen Dresden 1945 – Ilden og mørket en levende beskrivelse af angrebet fra de allerførste bomber til de enorme brande, der bredte sig gennem byens kvarterer. Brande, hvis flammer nåede mere end en kilometer op i luften.
Dét, som får Sinclair McKays beretning om en rædselsvækkende nat og et enestående øjeblik i verdenshistorien til at krybe helt ind under huden på sin læser, er først og fremmest, at store dele af bogen er fortalt med et gigantisk fletværk af øjenvidneberetninger.
Infernoet i øjenhøjde
I Dresden 1945 – Ilden og mørket er læserne med i beskyttelseskældrene og oplever den vantro angst hos familien Frank, da luftværnssirenerne hyler, og de hører den faretruende brummende lyd af hundredvis af bombefly på himlen over Dresden.
Enorme “Cookie”-bomber blev nedkastet over Dresden den 13. februar 1945 og sprængte øjeblikkeligt hele gader i stumper og stykker. Fotoet er fra en privat samling.
Vi er med i den skrækslagne menneskemængde, der prøver at undslippe smelteovnsvarmen fra heksekedlen af brændende bygninger og instinktivt søger mod Elben. Vi er øjenvidner, når katedraler og arkitektoniske perler eksploderer og blæser hede vinde af orkanstyrke op mod himlen.
Vi er med, når pigen Gisela ser sin bedstemor blive ramt af benzingelé fra en brandbombe og brænder ihjel. Vi er med på flugten fra infernoet. Løbende for livet gennem flammeoplyste boulevarder og springende over forkullede lig og mennesker, der er bukket under for heden eller røgen.
Fortællinger fra militærets ledelse og dem, der førte angrebene ud i livet
Sinclair McKay tager ligeledes læseren med ind bag militærets fronter.
Vi er med foran generalstabskortet, da Luftmarskal Sir Arthur Harris fra Bomber Command fører an i planlægningen af angrebet. Vi er ombord på bombemaskinerne højt i den orangetonede himmel og møder unge piloter, der kigger ned gennem mørket på brande tusinder af meter under dem – brande som i næste øjeblik kan opsluge dem og blive deres endeligt.
Luftmarskal Sir Arthur Harris fra Bomber Command, der her ses stående i midten foran tavlen, havde et heftigt temperament, men var selskabelig og indgød loyalitet. Copyright: Getty.
Vi er med bombeflyenes besætning, når de ligger på maven over bomberummene, når de taler med hinanden over samtaleanlægget og klamrer sig overtroisk til deres maskotter – hvad enten det var sixpences, specialsokker eller endog en kærestes bh. På kanten af livet kan en bh sagtens være en stærkere talisman end et krucifiks.
Dresden 1945. En shakespearsk vifte af forfærdelige etiske spørgsmål
Sinclair McKays historie om Dresden – om dens ødelæggelse og genrejsning – byder på en næsten shakespearsk vifte af forfærdelige etiske spørgsmål. Han rejser i bogen selv et spørgsmål: “Ved at erkende lidelserne for de mange tusind mennesker den nat – børn, kvinder, flygtninge, ældre – og i årene siden, forklejner vi så de hæslige forbrydelser, der var blevet begået hele vejen rundt om dem siden nazistpartiets opkomst?“
Et andet påtrængende spørgsmål er, hvordan vi anskuer de hundredvis af piloter, der kastede ildbomber ned over deres mål:
“Disse unge, udmattede, tomme og frysende mænd, der var inderligt bange under den bitre afslutning på en lang konflikt, hvor de havde set så mange af deres venner blive sprængt i stumper og stykker, gjorde blot, som de havde fået besked på af deres chefer. Besætningerne på disse fly – britiske, amerikanske, canadiske, australske med flere – styrede, planlagde ruter, rettede våben mod fjendtlige jagere. Hvordan skulle disse unge mænd nogensinde kunne forsvare sig mod de senere anklager om, at de – og RAF-luftmarskal Arthur Harris, som man gav øgenavnet ‘Slagter’ – havde medvirket til en krigsforbrydelse?”
Erindringen som slagmark
Dresden 1945 – Ilden og mørket er en historie om militær magt, men forfatteren behandler ikke angrebet ud fra en udelukkende militærhistorisk vinkel. Sinclair McKay prøver snarere at forstå katastrofen ved at se på den gennem øjnene på dem, der var der; dem, der havde kommandoen, og dem, der ingen handlekraft havde. For det her er en tragedie, der skabte krusninger langt hinsides krigen. Samtidig med alle de mange tusinder af liv, der blev udslukt denne ene nat, blev kultur og erindring også knust.
Og rædslen ved denne nat er stadig et betændt politisk spørgsmål i dag. Sinclair McKay skriver i bogen:
“Erindringen selv er en slagmark; der er dem på den yderste højrefløj i det østlige Tyskland og andre steder, som til stadighed søger at fremme ideen om, at indfødte borgere i Nazityskland også var ofre for grusomheder. Deres argumenter bliver forstærket med besynderlige konspirationsteorier omkring årsagen til bombningerne. Over for dem står de borgere, som forstår, at disse mennesker ikke må have lov til at kapre begivenhederne den nat for at fremme deres egne formål. At fortiden må beskyttes. Og én måde at gøre det på er måske blot at lytte til stemmerne hos dem, der var der.”
I Dresden findes fortiden i nutiden
Dresden 1945 – Ilden og mørket beskriver også, hvordan Dresden langsomt er blevet genopbygget, omend det ikke er foregået uden vanskeligheder og konflikter. De minutiøst detaljerede restaureringer er blevet forlenet med følsom, moderne landskabsarkitektur, så de nye bygninger på torvene ikke umiddelbart falder i øjnene. Men det sære er, at trods den mirakuløse rekonstruktion kan vi stadig på en eller anden måde se ruinerne. Et af bogens klareste eksempler er:
“Når det gælder den barokke Frauenkirche fra det attende århundred, som ligger ved Neumarkt, er det bevidst: Man skal se, hvordan de lyse sten i restaureringen, der stiger højt op mod himlen, danner en kontrast til det sodsværtede oprindelige murværk, de knuste stumper, som var næsten det eneste, der var tilbage, efter at piloterne i Bomber Command – og så den følgende dag, US Eighth Air Force – var fløjet over byen. Byen står nu som en slags totem for modbydeligheden ved total krig: Ligesom Hiroshima og Nagasaki forbindes navnet Dresden med tilintetgørelse.”
Nødhjælpsteam blev indkaldt fra Berlin for at tage hånd om de tusindvis af udtørrede og mumificerede lig. Fotoet er fra en privat samling.
Dresden som smykkeskrin
Endnu en vanskelig knast skjuler sig i byens mere nylige fortid: Efter krigen blev Dresden en del af DDR under Sovjetunionens kontrol. Russerne overtog styringen af historien i den mest bogstavelige forstand og opførte nye bygninger i byens centrum, som skulle række ud mod fremtiden. Da et helt kontinent fejrede den tyske genforening i 1990, var der – og er der – nogle få, som oprigtigt beklagede den østtyske regerings kollaps. Sinclair McKay skriver:
“En af Dresdens mere berømte borgere – Victor Klemperer, en akademiker, som var en af de meget få jødiske indbyggere, der var tilbage, efter at de fleste andre jøder var blevet deporteret til dødslejre – bemærkede efter krigen, at byen var ‘et smykkeskrin’, og at det var en af de vægtigste grunde til, at ildstormen påkaldte sig så megen opmærksomhed.”
Sandt er det, at andre tyske byer forholdsmæssigt led mere: Pforzheim, Köln, Frankfurt, Bremen, Mannheim, Lübeck og flere andre byer. I mange af dem var der – ud over det høje dødstal, som oversteg fantasien – omfattende ødelæggelse af store arkitektoniske perler såsom paladser, operahuse og kirker, der havde været en slags symboler på den europæiske civilisation.
Det mest berømte fotografi af ødelæggelserne, taget af Richard Peter, viser en statue, der symboliserer Godhed på taget af Dresdens rådhus og kigger ud over den ufattelige ødelæggelse syd for Altstadt. Copyright: Alamy.
Menneskeåndens grænseløse tilpasningsevne
Sinclair McKays beretning om sønderbombningen af Dresden er først og fremmest et gigantisk fletværk af stemmer og øjenvidneberetninger fra en enestående rædselsfuld nat, men hans gennemspilning og behandling af alle de implicerede knaster, moralske dilemmaer og etiske spørgsmål gør det til meget mere end blot en militærhistorisk bog. Det bliver beretningen om et enestående øjeblik i livet i en enestående by. Forfatteren skriver selv:
“Det er også vigtigt at forstå, at historien om Dresden handler om liv såvel som død; om menneskeåndens grænseløse tilpasningsevne under de mest ekstraordinære omstændigheder.”
Dresden 1945 er altså ikke blot er en historie om en utrolig ødelæggelse. Det er også en historie om, hvordan en by og dens befolkning kommer på fode igen.
Sinclair McKay: Dresden 1945 – Ilden og mørket
Dét skrev pressen:
“Dresden 1945 – Ilden og mørket er historien om den totale destruktion af en af de skønneste og mest kulturelt værdifulde storstæder. Sinclair McKay beskriver den ufattelige katastrofe i en anbefalelsesværdig ny bog.” – INFORMATION
I februar 1945 blev Dresden udslettet. Tusindvis af bomber blev kastet ned over den tyske by, og omkring 25.000 mennesker blev dræbt. Den engelske bestsellerforfatter Sinclair McKay giver i bogen Dresden 1945 – Ilden og mørket en levende beskrivelse af angrebet fra de allerførste bomber til de enorme brande, der bredte sig gennem byens kvarterer. Brande, hvis flammer nåede mere end en kilometer op i luften.
Dét, som får Sinclair McKays beretning om en rædselsvækkende nat og et enestående øjeblik i verdenshistorien til at krybe helt ind under huden på sin læser, er først og fremmest, at store dele af bogen er fortalt med et gigantisk fletværk af øjenvidneberetninger.
Infernoet i øjenhøjde
I Dresden 1945 – Ilden og mørket er læserne med i beskyttelseskældrene og oplever den vantro angst hos familien Frank, da luftværnssirenerne hyler, og de hører den faretruende brummende lyd af hundredvis af bombefly på himlen over Dresden.
Vi er med i den skrækslagne menneskemængde, der prøver at undslippe smelteovnsvarmen fra heksekedlen af brændende bygninger og instinktivt søger mod Elben. Vi er øjenvidner, når katedraler og arkitektoniske perler eksploderer og blæser hede vinde af orkanstyrke op mod himlen.
LÆS OGSÅ: Smuglæs i gribende værk om bombningen af Dresden 1945
Vi er med, når pigen Gisela ser sin bedstemor blive ramt af benzingelé fra en brandbombe og brænder ihjel. Vi er med på flugten fra infernoet. Løbende for livet gennem flammeoplyste boulevarder og springende over forkullede lig og mennesker, der er bukket under for heden eller røgen.
Fortællinger fra militærets ledelse og dem, der førte angrebene ud i livet
Sinclair McKay tager ligeledes læseren med ind bag militærets fronter.
Vi er med foran generalstabskortet, da Luftmarskal Sir Arthur Harris fra Bomber Command fører an i planlægningen af angrebet. Vi er ombord på bombemaskinerne højt i den orangetonede himmel og møder unge piloter, der kigger ned gennem mørket på brande tusinder af meter under dem – brande som i næste øjeblik kan opsluge dem og blive deres endeligt.
Copyright: Getty.
Vi er med bombeflyenes besætning, når de ligger på maven over bomberummene, når de taler med hinanden over samtaleanlægget og klamrer sig overtroisk til deres maskotter – hvad enten det var sixpences, specialsokker eller endog en kærestes bh. På kanten af livet kan en bh sagtens være en stærkere talisman end et krucifiks.
Dresden 1945. En shakespearsk vifte af forfærdelige etiske spørgsmål
Sinclair McKays historie om Dresden – om dens ødelæggelse og genrejsning – byder på en næsten shakespearsk vifte af forfærdelige etiske spørgsmål. Han rejser i bogen selv et spørgsmål: “Ved at erkende lidelserne for de mange tusind mennesker den nat – børn, kvinder, flygtninge, ældre – og i årene siden, forklejner vi så de hæslige forbrydelser, der var blevet begået hele vejen rundt om dem siden nazistpartiets opkomst?“
Et andet påtrængende spørgsmål er, hvordan vi anskuer de hundredvis af piloter, der kastede ildbomber ned over deres mål:
“Disse unge, udmattede, tomme og frysende mænd, der var inderligt bange under den bitre afslutning på en lang konflikt, hvor de havde set så mange af deres venner blive sprængt i stumper og stykker, gjorde blot, som de havde fået besked på af deres chefer. Besætningerne på disse fly – britiske, amerikanske, canadiske, australske med flere – styrede, planlagde ruter, rettede våben mod fjendtlige jagere. Hvordan skulle disse unge mænd nogensinde kunne forsvare sig mod de senere anklager om, at de – og RAF-luftmarskal Arthur Harris, som man gav øgenavnet ‘Slagter’ – havde medvirket til en krigsforbrydelse?”
Erindringen som slagmark
Dresden 1945 – Ilden og mørket er en historie om militær magt, men forfatteren behandler ikke angrebet ud fra en udelukkende militærhistorisk vinkel. Sinclair McKay prøver snarere at forstå katastrofen ved at se på den gennem øjnene på dem, der var der; dem, der havde kommandoen, og dem, der ingen handlekraft havde. For det her er en tragedie, der skabte krusninger langt hinsides krigen. Samtidig med alle de mange tusinder af liv, der blev udslukt denne ene nat, blev kultur og erindring også knust.
LÆS OGSÅ: 14 bøger der gør dig klogere på Anden Verdenskrig
Og rædslen ved denne nat er stadig et betændt politisk spørgsmål i dag. Sinclair McKay skriver i bogen:
“Erindringen selv er en slagmark; der er dem på den yderste højrefløj i det østlige Tyskland og andre steder, som til stadighed søger at fremme ideen om, at indfødte borgere i Nazityskland også var ofre for grusomheder. Deres argumenter bliver forstærket med besynderlige konspirationsteorier omkring årsagen til bombningerne. Over for dem står de borgere, som forstår, at disse mennesker ikke må have lov til at kapre begivenhederne den nat for at fremme deres egne formål. At fortiden må beskyttes. Og én måde at gøre det på er måske blot at lytte til stemmerne hos dem, der var der.”
I Dresden findes fortiden i nutiden
Dresden 1945 – Ilden og mørket beskriver også, hvordan Dresden langsomt er blevet genopbygget, omend det ikke er foregået uden vanskeligheder og konflikter. De minutiøst detaljerede restaureringer er blevet forlenet med følsom, moderne landskabsarkitektur, så de nye bygninger på torvene ikke umiddelbart falder i øjnene. Men det sære er, at trods den mirakuløse rekonstruktion kan vi stadig på en eller anden måde se ruinerne. Et af bogens klareste eksempler er:
“Når det gælder den barokke Frauenkirche fra det attende århundred, som ligger ved Neumarkt, er det bevidst: Man skal se, hvordan de lyse sten i restaureringen, der stiger højt op mod himlen, danner en kontrast til det sodsværtede oprindelige murværk, de knuste stumper, som var næsten det eneste, der var tilbage, efter at piloterne i Bomber Command – og så den følgende dag, US Eighth Air Force – var fløjet over byen. Byen står nu som en slags totem for modbydeligheden ved total krig: Ligesom Hiroshima og Nagasaki forbindes navnet Dresden med tilintetgørelse.”
Dresden som smykkeskrin
Endnu en vanskelig knast skjuler sig i byens mere nylige fortid: Efter krigen blev Dresden en del af DDR under Sovjetunionens kontrol. Russerne overtog styringen af historien i den mest bogstavelige forstand og opførte nye bygninger i byens centrum, som skulle række ud mod fremtiden. Da et helt kontinent fejrede den tyske genforening i 1990, var der – og er der – nogle få, som oprigtigt beklagede den østtyske regerings kollaps. Sinclair McKay skriver:
“En af Dresdens mere berømte borgere – Victor Klemperer, en akademiker, som var en af de meget få jødiske indbyggere, der var tilbage, efter at de fleste andre jøder var blevet deporteret til dødslejre – bemærkede efter krigen, at byen var ‘et smykkeskrin’, og at det var en af de vægtigste grunde til, at ildstormen påkaldte sig så megen opmærksomhed.”
LÆS OGSÅ: Fortidens slagmarker. Ar efter slaget om broerne præger endnu Arnhem
Sandt er det, at andre tyske byer forholdsmæssigt led mere: Pforzheim, Köln, Frankfurt, Bremen, Mannheim, Lübeck og flere andre byer. I mange af dem var der – ud over det høje dødstal, som oversteg fantasien – omfattende ødelæggelse af store arkitektoniske perler såsom paladser, operahuse og kirker, der havde været en slags symboler på den europæiske civilisation.
Menneskeåndens grænseløse tilpasningsevne
Sinclair McKays beretning om sønderbombningen af Dresden er først og fremmest et gigantisk fletværk af stemmer og øjenvidneberetninger fra en enestående rædselsfuld nat, men hans gennemspilning og behandling af alle de implicerede knaster, moralske dilemmaer og etiske spørgsmål gør det til meget mere end blot en militærhistorisk bog. Det bliver beretningen om et enestående øjeblik i livet i en enestående by. Forfatteren skriver selv:
“Det er også vigtigt at forstå, at historien om Dresden handler om liv såvel som død; om menneskeåndens grænseløse tilpasningsevne under de mest ekstraordinære omstændigheder.”
Dresden 1945 er altså ikke blot er en historie om en utrolig ødelæggelse. Det er også en historie om, hvordan en by og dens befolkning kommer på fode igen.
Sinclair McKay: Dresden 1945 – Ilden og mørket
Dét skrev pressen:
“Dresden 1945 – Ilden og mørket er historien om den totale destruktion af en af de skønneste og mest kulturelt værdifulde storstæder. Sinclair McKay beskriver den ufattelige katastrofe i en anbefalelsesværdig ny bog.” – INFORMATION
Du kan købe Dresden 1945 – Ilden og mørket online, fx på Saxo.com, eller i din lokale boghandel.
Andre læste også: