Hvordan lærer man at forlige sig med sin families blakkede fortid? Den historiske roman Kvinderne på slottet af Jessica Shattuck er løst inspireret af forfatterens tyske bedsteforældre, der i tiden før og under Anden Verdenskrig var medlemmer af det tyske nazistparti.
I langt de fleste familier findes der skeletter i skabet. Små, ubekvemme sandheder som ingen rigtig bryder sig om at italesætte, men som alle alligevel inderst inde kender til. For den amerikanske forfatter Jessica Shattuck, hvis mor var tysker, var der i mange år særligt én kendsgerning om familiens fortid, som altid stod som en tung, dyster skamplet, som ingen andre behøvede at kende til. Jessicas bedsteforældre var nazister.
”Jeg er vokset op med sommerferier, hvor vi besøgte mine bedsteforældre, men jeg er også vokset op med en stærk følelse af skam over at være halv tysker. Jeg elskede mine bedsteforældre, men jeg vidste også, at der i familien lå en mørk historie. Det gjorde, at jeg følte mig meget splittet,” siger Jessica Shattuck i et interview til den amerikanske radiostation National Public Radio.
Hun fortæller videre, hvordan hun som barn holdt af at bladre gennem bedsteforældrenes gamle fotoalbummer. På et tidspunkt dukker et foto op af bedstefaren i sin nazi-uniform og med ét faldt tiøren for Jessica Shattuck, der pludselig indså hvilken bevægelse, familien havde været end del af.
Hvordan kunne tyskerne lade det ske?
Romanen Kvinderne på slottet udspiller sig i tiden umiddelbart efter Anden Verdenskrig, hvor en gruppe af tre tyske enker efter modstandsmænd, anført af Marianne Von Lingenfels, logerer sig på et gammelt slot i Bayern i et forsøg på at genskabe en normal tilværelse i krigens ruiner.
Det skal dog vise sig at blive sværere end først antaget. Som historien udfolder sig, opdager man, at de tre kvinder på hver deres måde endnu er hjemsøgt af fortiden. Krigen har sat dybe spor, som ikke lige er til at slette igen.
“Fascinerende… Kvinderne på slottet tilføjer et nyt blik på en af historiens mest tragiske perioder.”
For Jessica Shattuck var skriveprocessen, der dels bestod af tung historisk research samt mange timers interview med sin, nu afdøde, bedstemor, heller ikke altid nem. Syv år tog det hende at skrive romanen, der i indledningen også er dedikeret netop til Jessica Shattucks bedstemor Anneliese Tölle.
”Da jeg skrev bogen, fandt jeg det virkelig relevant at undersøge, hvad almindelige tyskere – dem hvis liv kun perifært berørte alt det mørke – oplevede dengang under krigen. Hvordan kunne de lade de forfærdelige ting ske? Hvordan kunne de ikke se det? Hvorfor vendte de det blinde øje til?” siger Jessica Shattuck til National Public Radio.
Hør hvilke tanker forfatter Jessica Shattuck har gjort om bogens tilblivelse:
[embedyt] https://www.youtube.com/watch?v=cmUlIL6GM5g[/embedyt]
Hvad var egentlig sandt eller falskt?
Når Jessica Shattuck reflekterer over sin families fortid som nazister og tænker tilbage på de mange timers samtaler med bedstemoren, vælger hun at tro på førnævntes udlægning; at de dengang simpelthen var uvidende over for de skrækkelige ting, som foregik i det tyske rige. Hitler Havde trods alt øget beskæftigelsen og genoprettet en form for national stolthed, efter at selvsamme nationalfølelse var blevet skudt i sænk efter Første Verdenskrig.
Ofte ville Jessica Shattuck, lettere forurettet, spørge sin bedstemor, om de aldrig tog rygterne fra udlandet om koncentrationslejre som et tegn på, hvad der foregik bag kulisserne?
”Propaganda fra de allierede,” var det typiske svar fra bedstemoren. Det var i hvert fald Hitlers udgave af sandheden. Jessica Shattucks bedsteforældre hørte det, de ønskede at høre fra en mand, som tilbød simple svar på komplicerede spørgsmål. Den kendsgerning måtte de, og deres efterkommere, leve med resten af deres liv.
Forfattercitater i artiklen er baseret på interviews givet til henholdsvis National Public Radio og The New York Times
Tre kvinder, alle hjemsøgt af fortidens hemmeligheder.
Kvinderne på slottet er en fængslende og stemningsfyldt fortælling fra en af historiens mest turbulente perioder. Romanen giver et dramatisk og nuanceret portræt af krigen og dens menneskelige konsekvenser.
Du kan finde Kvinderne på slottet som lydbog eller på dit nærmeste bibliotek.
Hvordan lærer man at forlige sig med sin families blakkede fortid? Den historiske roman Kvinderne på slottet af Jessica Shattuck er løst inspireret af forfatterens tyske bedsteforældre, der i tiden før og under Anden Verdenskrig var medlemmer af det tyske nazistparti.
I langt de fleste familier findes der skeletter i skabet. Små, ubekvemme sandheder som ingen rigtig bryder sig om at italesætte, men som alle alligevel inderst inde kender til. For den amerikanske forfatter Jessica Shattuck, hvis mor var tysker, var der i mange år særligt én kendsgerning om familiens fortid, som altid stod som en tung, dyster skamplet, som ingen andre behøvede at kende til. Jessicas bedsteforældre var nazister.
”Jeg er vokset op med sommerferier, hvor vi besøgte mine bedsteforældre, men jeg er også vokset op med en stærk følelse af skam over at være halv tysker. Jeg elskede mine bedsteforældre, men jeg vidste også, at der i familien lå en mørk historie. Det gjorde, at jeg følte mig meget splittet,” siger Jessica Shattuck i et interview til den amerikanske radiostation National Public Radio.
Hun fortæller videre, hvordan hun som barn holdt af at bladre gennem bedsteforældrenes gamle fotoalbummer. På et tidspunkt dukker et foto op af bedstefaren i sin nazi-uniform og med ét faldt tiøren for Jessica Shattuck, der pludselig indså hvilken bevægelse, familien havde været end del af.
Hvordan kunne tyskerne lade det ske?
Romanen Kvinderne på slottet udspiller sig i tiden umiddelbart efter Anden Verdenskrig, hvor en gruppe af tre tyske enker efter modstandsmænd, anført af Marianne Von Lingenfels, logerer sig på et gammelt slot i Bayern i et forsøg på at genskabe en normal tilværelse i krigens ruiner.
Det skal dog vise sig at blive sværere end først antaget. Som historien udfolder sig, opdager man, at de tre kvinder på hver deres måde endnu er hjemsøgt af fortiden. Krigen har sat dybe spor, som ikke lige er til at slette igen.
For Jessica Shattuck var skriveprocessen, der dels bestod af tung historisk research samt mange timers interview med sin, nu afdøde, bedstemor, heller ikke altid nem. Syv år tog det hende at skrive romanen, der i indledningen også er dedikeret netop til Jessica Shattucks bedstemor Anneliese Tölle.
”Da jeg skrev bogen, fandt jeg det virkelig relevant at undersøge, hvad almindelige tyskere – dem hvis liv kun perifært berørte alt det mørke – oplevede dengang under krigen. Hvordan kunne de lade de forfærdelige ting ske? Hvordan kunne de ikke se det? Hvorfor vendte de det blinde øje til?” siger Jessica Shattuck til National Public Radio.
Hør hvilke tanker forfatter Jessica Shattuck har gjort om bogens tilblivelse:
[embedyt] https://www.youtube.com/watch?v=cmUlIL6GM5g[/embedyt]
Hvad var egentlig sandt eller falskt?
Når Jessica Shattuck reflekterer over sin families fortid som nazister og tænker tilbage på de mange timers samtaler med bedstemoren, vælger hun at tro på førnævntes udlægning; at de dengang simpelthen var uvidende over for de skrækkelige ting, som foregik i det tyske rige. Hitler Havde trods alt øget beskæftigelsen og genoprettet en form for national stolthed, efter at selvsamme nationalfølelse var blevet skudt i sænk efter Første Verdenskrig.
Ofte ville Jessica Shattuck, lettere forurettet, spørge sin bedstemor, om de aldrig tog rygterne fra udlandet om koncentrationslejre som et tegn på, hvad der foregik bag kulisserne?
”Propaganda fra de allierede,” var det typiske svar fra bedstemoren. Det var i hvert fald Hitlers udgave af sandheden. Jessica Shattucks bedsteforældre hørte det, de ønskede at høre fra en mand, som tilbød simple svar på komplicerede spørgsmål. Den kendsgerning måtte de, og deres efterkommere, leve med resten af deres liv.
Forfattercitater i artiklen er baseret på interviews givet til henholdsvis National Public Radio og The New York Times
Tre kvinder, alle hjemsøgt af fortidens hemmeligheder.
Kvinderne på slottet er en fængslende og stemningsfyldt fortælling fra en af historiens mest turbulente perioder. Romanen giver et dramatisk og nuanceret portræt af krigen og dens menneskelige konsekvenser.
Du kan finde Kvinderne på slottet som lydbog eller på dit nærmeste bibliotek.
Andre læste også: