Fiktion Karl Ove Knausgård

Medarbejderanbefalinger: Norsk litteratur #LRLæser2020

I forbindelse med månedens tema i Lindhardt og Ringhofs store læseudfordring #LRLæser2020 giver forlagets pressekoordinatorer Gyrith Ravn og Tina Marie Kragh deres bud på noget af den bedste norske litteratur.


Gyrith & Tina Marie

Norge er fjelde og elge, hytter og familie, oliemillioner, mørke vintre og saftig, mørk humor.

Det er også en hel masse andet – og meget af det, det er, ligner noget, vi kender herhjemmefra. Måske er det derfor, norsk litteratur læses så bredt i Danmark – og en af grundene til, at norsk litteratur læses og oversættes i stor stil i disse år.  

Læs med og lad dig inspirere til din næste bog – eller din næste rejse.


Gyrith anbefaler: Erlend Loe

Norsk litteratur

Jeg holder utroligt meget af Erlens Loes krøllede hjerne og absurde tilgang til verden. Min yndlingsbog i forfatterskabet er nok romanen Naiv. Super, fortællingen om en ung mand, der taber et spil kroket til sin storebror, får et nervesammenbrud, sælger alt, hvad han ejer, og flytter ind i broderens lejlighed med sine få, tilbageværende ejendele i en rygsæk. Her sidder han og tænker over livet og meningen med det hele mens han banker på sit bankebræt, kaster en bold op ad muren og knytter venskab med en dreng, han møder i gården.

Jeg læste Naiv. Super på et tidspunkt i mit eget liv, hvor jeg var i tvivl om, hvad jeg skulle med mig selv, og det er den klogeste bog, man kan forære sådan et forvirret ungt menneske, for bogens morale er i bund og grund, at det nok skal gå, det hele. Det går jo for de fleste. Så hvorfor skulle det ikke også gå for dig?

Jeg har foræret romanen væk utallige gange siden – på norsk, for den skal altså læses på norsk. Det er det perfekte sprog til lige netop denne her historie.

En anden af Loes bøger, jeg elsker og ynder at vende tilbage til, er fotobogen Jotunheimen, lavet i samarbejde med fotografen Bård Løken. Bogen er fyldt med de smukkeste billeder af (jep, du gættede det) Jotunheimen. Loes humoristiske tekster akkompagnerer de fantastiske billeder og er udformet som svar på en kontaktannonce i magasinet Fjell og vidde. Det er hylemorsomt, sært rørende og trods den skarpe kontrast mellem de sjove tekster og de rene, åndeløst smukke fotos: mærkeligt nok en helt perfekt kombination.

Norsk litteratur

Tina Marie anbefaler: Karl Ove Knausgård

Der er et navn, der er uomgængeligt, når man taler om nyere norsk litteratur: Knausgård, Karl Ove Knausgård. Han debuterede i 1998 med romanen Ude af verden, der i første omgang ikke fandt mange læsere, men til gengæld var anmelderne begejstrede og flere spåede, at et lovende forfatterskab havde lagt fra kaj. Fx skrev daværende anmelder på Berlingske Jens Andersen, da den danske udgave udkom i 2005: “virkelig et nyt nordisk navn, det skal blive spændende at følge”.

Det var en profeti, der i den grad kom til at holde stik. For opmærksomheden, der rakte ud over det snævre litterære miljø, var sikret den unge nordmand allerede med hans 3. udgivelse, hvor han satte gang i det spektakulære romanprojekt Min Kamp. For hvem finder på at kalde sin bog, det samme som Hitlers selvbiografi, og hvem finder på, at ville skrive 6 bøger og over 4500 sider om sit eget liv? Det vakte berettiget nysgerrighed, kastede en hel del specialer på universitetet af sig, fremragende anmeldelser og den lidt introverte forfatter blev en populær gæst på alle verdens litteraturfestivaler.

LÆS OGSÅ: Manden der hellere vil skrive end være lykkelig. Kom tæt på Karl Ove Knausgård

Da 10’ernes litterære regnebræt skulle gøres op, så var Karl Ove Knausgårds 6-bindsværk da også uomgængeligt. Han var ikke den første, der skrev tæt på det personlige stof i romanform, men han var den, der gjorde det vildest af omfang, og han gjorde det så dybt, grundigt og godt, at jeg personligt vover at kalde ham den bedste, selvom litteratur jo ikke er en konkurrence. Han kom til at stå som tidens konge af autofiktion, men det ville være en reduktion af hans forfatterskab at lade ham være kun det. Min kamp-bøgerne er på mange læseres yndlingsbogsliste og bliver igen og igen anbefalet med en varme og inderlighed, som kun livsvigtige bøger kan frembringe.

Foto fra flappen på bogen I kyklopernes land, 2020.

Der er også dem, der ikke orker alle de sider. Det forstår jeg godt, selvom jeg selv hører til dem, der får en særlig glød i øjnene, når jeg taler om Knausgårds kamp. Vil man forsøge sig med Knausgård, men i mindre format, kan man fint snuppe en af hans andre bøger. Det kunne være hans debut, eller det kunne være en af hans “årstidsbøger”: Om efteråret, Om vinteren, Om sommeren og Om foråret, der består af små tekster om ting og begreber skrevet til hans yngste datter.

LÆS OGSÅ: Karl Ove Knausgård: Hvordan jeg ikke opdagede Amerika og andre essays om litteratur, hjernekirurgi, norsk fodbold og svenskere

Uanset hvad, er Karl Ove Knausgård værd at samle op og stifte bekendtskab med, også selvom det blot er et essay om at være på rundrejse i USA, men IKKE at opdage Amerika, som er at finde i hans allerseneste udgivelse på dansk, I kyklopernes land. Læs ham – ikke på grund af hypen og larmen, men fordi han er stjernegod.


Gyrith anbefaler: Nina Lykke

Norsk litteratur

Et nyere, norsk bekendtskab er Nina Lykke. Hendes første bog på dansk, Nej, nej og atter nej beskriver en midaldrende kvinde, der med pludseligt klarsyn (overgangsalder?) konstaterer, at hendes voksne, hjemmeboende børn er vokset op til at blive totalt middelmådige individer; at hendes ægteskab og hendes arbejde fylder hendes tid men ikke hendes liv; at hun har lyst til at slå mennesker ned på gaden fordi de er irriterende og hun ikke magter at forholde sig til eller skulle føre samtaler med dem – og som efterhånden kun kan finde ro på handicaptoilettet på sit arbejde, hvor hun i en stakket tid kan fine trøst i det faktum: “at der var fire vægge og en låst dør imellem hende og alle andre levende væsener.” Det er bidsk, skarpt og virkelig, virkelig sjovt.

Det samme er hendes seneste roman, Full spredning: en roman om utroskab, om et stagneret ægteskab og (som der står på bogens bagside): “selvindsigtens forbandelser og fornægtelsens velsignelser”. Romanen udkom i Norge i november 2019 og i skrivende stund endnu ikke er udgivet på dansk; det håber jeg, den bliver, for den er, ligesom Nej nej og atter nej: en sjov, ond og tankevækkende roman.


LÆS OGSÅ: Gå på opdagelse i Herbjørg Wassmos forfatterskab


Tina Marie anbefaler: Tomas Espedal

Selvportræt taget med Konica på toilettet 1999

Tomas Espedal er ligesom Knausgård en forfatter, der gavmildt bruger løs af sit eget liv og skriver helt tæt på det inderste. Titlerne på flere af hans bøger anviser det selvbiografiske spor i hans forfatterskab fx foto- og tekstbogen Mitt privatliv, Biografi Dagbog Breve og Året, der er optegnelser fra et helt år fra et menneske, der kunne være forfatteren selv. Eller bogen Bergeners om folk og liv i det Bergen, Espedal selv er vokset op i eller bogen Gå. Eller kunsten at leve et vildt og poetisk liv, der netop handler om Espedal, der inviterer læseren med på en rejse og i hans bevægelser rundt i verden.   

Hans seneste bog på blot 90 sider hedder Elsken, hvor hovedpersonen, der hedder Jeg, har besluttet sig for at dø. Han er midt i livet og ønsker, at døden indtræffer på et tidspunkt, hvor livet er godt. Efter beslutningen er taget, påvirker det – naturligvis – livets intensitet. Livet bliver igen værdifuldt i lyset af dødens nærvær. Maden, vennerne, kærligheden, vinen, alting stråler på ny. Det er en bog om døden, der snarere giver læserens lyst til at leve end til at dø.

Espedal skriver altid så inderligt og hudløst, at man nogle gange godt kan blive blufærdig på hans vegne. På en måde er det at læse hans bøger, som at holde et andet menneske i hånden. Hvis man en gang har ladet sig indfange af at læse om Espedals smertelige kærlighedserfaringer, selvforglemmende drukture, tanker om sorgen, tabet og døden, så skal man bare kaste sig over alle hans bøger. En bog af Tomas Espedal er en Espedal-bog, og man bliver aldrig skuffet.  



Gyrith anbefaler: Marie Aubert

En anden forfatter, der kan sit hverdagsdrama og forstår at beskrive vanskelige følelser i de nære relationer er Marie Aubert, hvis to første bøger – novellesamlingen Må jeg komme med dig hjem og romanen Voksne mennesker – netop er udkommet på dansk. Her går hun til både familiebånd, venindeskab og romantiske relationer, så de værste sider af både karakterer og relationer træder tydeligt frem.

LÆS OGSÅ: Marie Aubert: Jeg er optaget af situationer, hvor vi bliver den dårligste version af os selv

Aubert skriver om svære emner og følelser som jalousi, skam og fertilitet – men hun gør det med en lethed, som gør hendes bøger både morsomme og tilgængelige, selv når de også er ubehagelige og beskriver komplekse følelser.

Begge bøger er oversat til dansk af Thomas Korsgaard, som har en fin lydhørhed overfor både det lette og det svære – elementer, som jo også eksisterer sideløbende i hans eget forfatterskab. Voksne mennesker blev i 2019 nomineret til Bokhandlerprisen, som er Norges svar på De Gyldne Laurbær.

Marie Aubert, norsk litteratur, Voksne mennesker, Må jeg komme med dig hjem

LÆS OGSÅ: Auberts novelle Du burde skamme dig fra samlingen Må jeg komme med dig hjem


Tina Marie anbefaler: Geir Gulliksen

Udover at være forlagsredaktør (blandt andet for Karl Ove Knausgård), så skriver Geir Gulliksen sine egne bøger, hvoraf to er udkommet på dansk. Gulliksen er beslægtet med landsmændene Knausgård og Espedal og betræder de samme intime rum, som de også færdes i. Kærlighed og ægteskab på afveje, kan man godt lade være overskriften på de bøger, jeg har læst af Geir Gulliksen. I 2015 kom den lille, tætte roman Historie om et ægteskab, der handler om en mand, som skriver en bog om, hvorfor hans ægteskab gik i opløsning, men han vælger at skrive historien, som han tror hustruen oplevede det. Han har selv lokket bruddet på vej ved at opfordre hende til at have en affære, men ak – hun bliver forelsket i ham, der bare skulle have været et seksuelt krydderi på deres ægteskab.

De to Geir Gulliksen-udgivelser på norsk. Det læser man nemt, men begge er også udgivet på dansk: Se på os nu og Historie om et ægteskab.

I sin bog fra 2019, Se på os nu, handler det også om et ægteskab, der kuldsejler, fordi den ene part giver efter for noget nyt og tilsyneladende mere spændende. En længsel og drifter sætter ild i en ellers tilfreds ægtemand, da han får en nybagt mor til borddame til en fest. Han lader sig rive med af et accelererende begær efter kvinden med de mælkefyldte bryster, og det får konsekvenser for hele hans liv og resten af hans familie.  

Geir Gulliksen, der selv er gift for tredje gang, skriver i den gode nordiske tradition for at kradse i den ægteskabelige fernis. Det er et utroligt skarpt lys, han sætter på det moderne parforhold, der ligesom resten af vores verden er gjort til et selvudviklingsprojekt, hvor det hurtigt kommer til at handle mest om individet frem for det lille fællesskab, som en familie udgør – med eller uden børn.


Gyrith anbefaler: Vigdis Hjorth

Norsk litteratur

Vigdis Hjorth er en vældig produktiv forfatter med mere end tredive bøger på samvittigheden, men det var romanen Arv og miljø fra 2016, som blev hendes gennembrud. Bogen, som vandt flere litterære priser i Norge og blev indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris, følger fire søskende igennem en bitter arvestrid, der handler om familiens to hytter, som forældrene ønsker at de to yngste søskende skal deles om – uden at inddrage familiens to ældste børn.  

LÆS OGSÅ: På udebane en slags hjemme. Reportage fra Norge.

I takt med at striden spidser til, får den en endnu mere ubehagelig dimension, da fortællerens minder om et overgreb i barndommen blander sig sammen med de ubehagelige følelser, arvestriden vækker.

Romanen rejste en enorm debat i Norge, hvor Vigdis Hjorths familie rasende benægtede, at romanens handling havde hold i virkeligheden (dette på trods af, at romanen blev lanceret som fiktion) – og Vigdis’ lillesøster, Helga Hjorth, tog til genmæle ved selv at skrive en roman, der leverede en modhistorie til de incestanklager imod faderen, der blev læst selvbiografisk ind i Vigdis’ roman.

Norsk litteratur

Men Vigdis Hjorths forfatterskab er andet og mere end Arv og miljø. I romanen Tredve dage i Sandefjord fra 2011 følger vi en kvindelig dramatiker, der afsoner tredive dage i fængslet i Sandefjord for spritkørsel.  Vi møder hende ved ankomsten til fængslet, hvor hun er ved at synke i jorden af skam og bare vil indenfor så hurtigt som muligt – inden nogen ser hende. Og vi følger hende igennem de tredive dage i en sær form for undtagelsestilstand, hvor livet sættes på pause, og hun reflekterer over, hvem hun er, og hvad det betyder at afsone.

Vigdis er bidsk, skarp og morsom – og det er værd at læse andet af hende end Arv og miljø.


Og til slut en fælles disclaimer …

Ovenstående er bare et lille udvalg, af de norske forfattere, vi vil anbefale. Men der er så mange gode nordmænd!

LÆS OGSÅ: #LRLæser2020. Tag på en litterær rejse hos vores norske naboer

Vi har jo slet ikke nævnt fremragende forfattere som Per Pettersson, Johan Harstad, Tarjei Vesaas, Trude Marstein, Kjell Askildsen, Jan Kjærstad, Hanne Ramsdal og Lars Saabye Christensen, som vi med stor glæde har læst og opfordrer alle til at tjekke ud.