Fiktion

I kyklopernes land af Karl Ove Knausgård: Hvordan jeg ikke opdagede Amerika og andre essays

Hvorfor læser vi, og hvorfor opsøger mennesker overhovedet kunsten? Det er de fundamentale spørgsmål, der løber gennem hele essaysamlingen I kyklopernes land af Karl Ove Knausgård.


I kyklopernes land er en samling af tekster skrevet af Karl Ove Knausgård i perioden 2009 til 2018. Det er tekster – eller essays om man vil – om det, der optager Knausgård: Kunstnere, han beundrer, hverdagsfænomener, han fascineres af og regulære bestillingsopgaver, som en rundrejse i USA sat i gang af The New York Times, der er blevet til teksten Hvordan jeg ikke opdagede Amerika.

Fra Houellebecq til landstræner Drillo

Mere konkret skriver Knausgård i bogen om forfatterne Michel Houellebecq, Peter Handke og Jon Fosse, om fotografen Thomas Wågstrøm, musikeren Laurie Andersson, dramatikeren Ingmar Bergman og landsholdstræneren Drillo, der gjorde norsk fodbold berømt for at være drønkedeligt.

Men han beskriver også en hjerneoperation, som han oplever den på tætteste hold, da han er med den engelske hjernekirurg Henry Marsh på arbejde i Albanien. I essayet “I kyklopernes land” skriver han syrligt om det Sverige, han boede i gennem mange år.

Hvorfor læser vi?

Mest af alt skriver Knausgård dog om kunsten og litteraturen i et forsøg på at svare på det tilbagevendende spørgsmål om, hvorfor vi læser, og hvorfor vi mennesker overhovedet opsøger kunsten.

“Fordi det kunsten handler om, er at komme tæt på. At trænge gennem alt hvad vi har af systemer og forestillinger, holdninger og fordomme, vaner og rutiner.”

– Fra “Svømmebassinet med det grønne vand” i samlingen I kyklopernes land

Det er ikke spørgsmål, man bliver færdig med at besvare, men han forsøger at komme med svar ved at vende og dreje spørgsmålene igen og igen på tværs af bogens tekster. Og de svar han kommer frem til undervejs i bogens 19 essays, kan læses som hans egne bestræbelser i sit eget forfatterskab: At gå så tæt på som muligt, ønsket om at trænge bag om og igennem verden og vise mennesket, som det er – også når det handler forkert og er ondt eller tænker grimt.

“Kunsten viser os noget i verden vi normalt ikke ser, men som vi kan mærke, og som kunsten løfter os op til, i dens verdensintensiverende fortætninger. Det gælder selvfølgelig kun for den gode kunst; det mindste spor af noget hjælpeløst og amatøragtigt, og løftet udebliver, så forbliver vi i vores virkelighed af rødmen, snublen, idiotiske misforståelser og fejltagelser.”

Fra “Hvordan jeg ikke opdagede Amerika” i samlingen I kyklopernes land
Karl Ove Knausgård
Foto: André Løying

Knausgårds metode

Det essayistiske løber som en rød tråd i Knausgårds forfatterskab og er blevet en slags metode, han griber til og udfolder i snart sagt hvilken som helst tekst, der udgår fra hans hånd.

Metoden er typisk den, at han bevæger sig fra den nære verden fx en genstand eller en dagligdags observation, der påmonteres overbygninger, hvor han inddrager andre kunstnere og historiske eller filosofiske perspektiver for så at føre tråden tilbage til sig selv og det nu og det sted, han skriver fra.

Fra nakken til fødestuen

Som i teksten “Ansigtets bagside” i I kyklopernes land, hvor han reflekterer over nakken. Det fører ham ind i tanker over dødsstraf, menneskekroppen som biologiske dele, nakken som symbol på frygt og sårbarhed og så: Klip til en fødestue, hvor han er sammen med sin daværende hustru, der er i gang med at føde deres fjerde barn.

Fra det intense, private rum fører han os igennem tanker om forskellen på at være barn og voksen, og hvordan barnet fra fødslen skal socialiseres ind i den voksne verden. For så at slutte af med en slags opsamling, hvor det menneskelige kobles med kunsten, og nye spørgsmål kastes op i luften. 

Karl Ove Knausgård, Min kamp
Min kamp 6

Det essayistiske spor 

Har man læst mammutværket Min kamp, vil man vide, at Karl Ove Knausgård ikke kun skriver essays, når det bliver annonceret på titelbladet. For i de 6 romaner i Min kamp-serien, der undersøger barndom, ungdom og den voksne Karl Ove Knausgårds liv i litterær form, møder læseren tekstklodser af essayistisk karakter om fx litterære forbilleder og kunstnere – størst af omgang er essayet om Adolf Hitler i Min Kamp 6 på 400 sider. Det er afrundede tekster, der med lethed kunne klippes ud af romanen og således fungere som tekster i egen ret.

Personligt og encyklopædisk

I sine 4 årstidsbøger, Om efteråret, Om sommeren, Om foråret og Om vinteren, er fremgangsmåden (med Om foråret som en undtagelse), at Karl Ove Knausgård udvælger en række genstande og begreber, som han forklarer på en personligt encyklopædisk måde, så hver tekst på cirka en side er et lille essay. Han skriver på den måde både sagligt og personligt om fx termokander, erfaring, lus, pis, den første sne, atomer og hulrum.   

Endelig har han også tidligere (2014) udgivet Sjælens Amerika, der er en samling af essays om eksistens, identitet og kunst skrevet i perioden 1996 til 2013.


Karl Ove Knausgård: I kyklopernes land

I kyklopernes land, Karl Ove Knausgård

Karl Ove Knausgård er en eminent essayist, og det essayistiske kan også ses som en rød tråd igennem hele hans forfatterskab.

LÆS OGSÅ: Litteraturens nytte. Læs et uddrag fra Karl Ove Knausgårds essaysamling I kyklopernes land

I kyklopernes land er en alsidig essaysamling bestående af tekster fra både en rejse gennem Amerika og en operationsstue i Albanien såvel som tekster om litteratur, maleri og fotografi. Særligt prominent er Karl Ove Knausgårds overvejelser om kunstens tilblivelse og kunstnerens vilkår om at skabe.

Du kan købe I kyklopernes land online, fx på Saxo.com, eller i din lokale boghandel.