Knausgård 50 år || Danske læsere fejrer en af Nordens mest markante forfattere
Den 6. december 2018 fylder Karl Ove Knausgård 50 år. Siden udgivelsen af første bind af det monumentale seksbindsværk Min Kamp i 2010 har Knausgårds indflydelse på nordisk litteratur været enorm.
I dagens anledning giver vi ordet til en række danske læsere, for hvem den norske forfatters bøger har haft en særlig betydning.
Tina Marie Kragh (f. 1974) er pressekoordinator på Lindhardt og Ringhof og har arbejdet med Karl Ove Knausgårds bøger i otte år.
“For nøjagtig tre år siden gav jeg mig selv en opgave; en af den slags man godt gider.
Jeg ville læse Karl Ove Knausgårds seks bind af Min Kamp ud i et stræk.
Jeg havde en ret håndfast deadline, fordi jeg var højgravid med mit tredje barn, og jeg vidste, at min datter ville komme til verden 13. januar 2016, løftet ud af mit maveskind ved et planlagt kejsersnit. Det gav mig to måneder til at pløje igennem de sammenlagt over 4100 sider.
Jeg havde læst de tre første bøger, da de udkom, men at læse hele baduljen så intensivt og målbevidst skulle vise sig at være en nærmest berusende oplevelse, og følelsen af et stort værk satte sig i mig helt fysisk.
Jeg levede i de bøger i den tid. Førte et dobbeltliv med fysik som en gravid, dansk kvinde, men med hoved som en norsk mand, der skriver sig gennem sit liv som søn, ven, kæreste, far og forfatter.
Jeg gjorde det!
Da jeg lukkede det sidste tykke bind 6, græd jeg. Af mindst tre årsager (graviditeten som en mulig fjerde årsag): Først og fremmest var jeg udmattet som en maratonløber, der lettere konfus nyder sin bedrift på ømme ben, når målet er nået. Jeg gjorde det! Den lange distance. Glæde. Gråd.
Jeg græd af ømhed for det menneskeliv, jeg havde læst mig tæt på. Nu skulle jeg slippe det alt sammen. En lille sorg. Jeg havde jo virkelig følt det hele: Karl Oves ydmygelser som barn, den første gang i et telt på Roskilde Festivallen, de tilbagevendende frustrationer over ikke at få skrevet nok, børnefødsler, skænderier og toiletbesøg, de kedsommelige dagligdags rutiner, den store forelskelse i Linda og ikke mindst skamfølelsen, som Knausgårds evige følgesvend.
Meningen med litteratur
Jeg græd, fordi jeg vidste, at jeg aldrig ville komme til at læse en bog, der med samme kraft kunne ramme mig og favne mig, som menneske her og nu, i denne tid, i denne del af verden.
Selvfølgelig – og heldigvis – er der skrevet gode bøger før, og der vil komme mange andre efter, men jeg vidste, at jeg aldrig ville komme til at læse noget, der på denne vidtgående måde ville få mig til at føle mig så dybt forbundet med andre mennesker.
Knausgård skriver om Knausgård, men det føles som om, at jo tættere han går på sig selv, jo tættere kommer man som læser på sig selv. Når han skriver om sin skam, som i sit væsen er en mørk, ensom og selvdestruktiv følelse, så fortynder han samtidigt min skam, der kan være nok så sviende og plagsom.
Vi nærmer os på den måde prøvende et menneskeligt fællesskab, selvom det er ham, der skriver og mig, der læser, han er mand og jeg er kvinde, han norsk og jeg dansk, han er en, jeg er en anden. For mig er det hele meningen med litteratur.
Første gang for sidste gang
Da Trille, som min datter kom til at hedde, landede i verden, og de mange barselsdage kom rullende, sendte en kær kollega mig Om vinteren hjem til mig. Det var andet bind i den årstidskvartet med små essays, som Knausgård havde skrevet til sin egen ufødte datter.
Tekster af registranten Knausgård, som forklarede alle hverdagstingene og fænomenerne for en, der skulle møde verden for første gang. Om stole, vaner, tandbørster og snedriver fx.
Den bog læste jeg med en skærpet opmærksomhed. Jeg vidste, at dette barn ville blive mit sidste, så jeg sugede hende til mig, ligesom jeg sugede teksterne om at opleve alting for første gang til mig indfarvet af den sidste gangs melankoli.
Knausgård skriver bøger til mig, sådan føles det i hvert fald, og jeg glæder mig til at se, hvor vi skal hen næste gang.
Kære Karl Ove Knausgård:
Tak for bøgerne. Tak for modet. Tillykke med fødselsdagen.”

Læs også: Sørine Gotfredsen: Knausgård er nådesløs i sin udlevering af egen person

Find Karl Ove Knausgårds bøger her, eller hos din foretrukne boghandler.
Andre læste også: