Fiktion Karl Ove Knausgård

Knausgård skriver ny serie

Knausgård skriver ny serie

I 2011 bekendtgjorde Karl Ove Knausgård, at han med sjette og sidste bind af ”Min kamp” satte punktum for sin forfatterkarriere. Det kom – heldigvis – ikke til at holde stik. I efteråret 2015 udkom “Om efteråret”, og nu udkommer “Om vinteren”, som er andet bind af fire.

Udgangspunktet for bøgerne er et brev, som forfatteren skriver til sit ufødte barn for at fortælle hende, hvad der venter, og hvordan den verden, hun snart skal fødes ind i, ser ud:

Dette fantastiske, som du snart skal møde og få at se, er så let at miste af syne, og der findes næsten lige så mange måder at gøre det på, som der findes mennesker. Det er derfor, jeg skriver denne bog til dig. Jeg vil vise dig verden, sådan som den er, lige her, hele tiden. Ved at gøre det, får jeg selv øje på den.

Knausgårds omdrejningspunkt er personlige refleksioner og erfaringer. Han skriver om månen og om tøjdyr, om sne og om tandbørster, om hjernen og om halvfjerdserne, mens barnet vokser i mørket.

Karl Ove Knausgaard Om vinteren
“Om vinteren” er smukt illustreret af Lars Lerin.

UDDRAG AF “OM VINTEREN”

Fødselsdag

Hver dag står jeg op mellem klokken fire og fem for at arbejde nogle timer før de andre i huset vågner. I dag lå jeg i sengen til klokken var syv. Det gjorde jeg fordi jeg har fødselsdag. Ikke fordi jeg ville belønne mig selv ved at sove længe, men fordi jeg ikke ville skuffe børnene der altid glæder sig til fødselsdagsritualerne som går ud på at de kommer ind i soveværelset på rad og række om morgenen og synger fødselsdagssang mens de bærer et levende lys og en bakke med morgenmad og gaver.

Jeg lå vågen lidt i sengen og hørte dem pusle nede i køkkenet, så lød lidt intens hvisken før skridtene på trappen og sangen begyndte. Jeg lukkede øjnene og satte mig op, ligesom omtumlet af søvn da de kom ind. Tillykke med fødselsdagen! sagde de. De fulgte spændt med da jeg pakkede gaverne op. Jeg havde selv købt dem dagen før i Ystad og givet dem til Linda om aftenen. Et par skindhandsker og en tyk, brun trøje. Sikke nogle gode gaver! sagde jeg. Tusind tak skal I have! Da det var overstået, mistede de interessen og forsvandt snart igen. Jeg kan ikke lide at spise morgenmad i sengen, det bryder mod en stærk sans for hvad der hører hjemme hvor, og så snart de var ude af rummet, stod jeg op, tog tøj på og bar bakken ned i køkkenet, gnaskede rundstykket i mig stående ved køkkenbordet, før jeg tog kaffekoppen med ind i spisestuen og satte mig ved spisebordet hvor de sad og spiste morgenmad. For dem er fødselsdagen en af årets største begivenheder, måske den allerstørste. Intet gør mig gladere end det, at se dem tage imod den oplevelse det er at være i centrum en hel dag, følelsen de får af at denne dag er deres, lykken over det.

Min egen fødselsdag betyder ikke noget længere, bortset fra at den samler tiden omkring sig på en helt speciel måde eftersom den vender tilbage hvert år og i modsætning til alle de andre tilbagevendende datoer er mærket. Det er som om jeg den morgen træder ind i et rum som jeg har besøgt en gang om året så længe jeg kan huske. Jeg genkender variationerne i lyset den dag, temperaturerne i luften, de forskellige tilstande landskabet er i, om det nu regner, sner, er tåge eller solskin, og alt vækker minder. Ikke om begivenheder, men om stemninger. Som nu hvor det blålige mørke uden for vinduet langsomt svinder, og jeg kan huske hvordan det var at sidde i klasseværelset den dag og se det blålige mørke i skolegården udenfor svinde. Som en gammel ven af familien der efter mange år pludselig dukker op igen, stryger stemningen fra dengang mig hastigt og lidt klodset over kinden før den forsvinder igen. Femogfyrre gange har jeg oplevet den 6. december. Hvis jeg ikke kommer ud for en ulykke eller bliver alvorligt syg, kommer jeg til at opleve den omkring tredive gange til. Og det slår mig for første gang at livslængden måske er tilpasset dagene, at vi dør omtrent samtidig med at alle de forskellige muligheder for variation der ligger i en bestemt dag, er udtømt. Når dette rum kun består af minder og intet nyt kan tænkes i det. At det er det der ligger i udtrykket “mæt af dage”. Læs Knausgårds nyeste roman

 

Lyst til at læse mere?

> Læs de første kapitler af “Om vinteren” her

> Køb bogen! Find den bedste pris online på bogpriser.dk

 

Karl Ove Knausgaard om vinteren


Karl Ove Knausgård
Karl Ove Knausgård er en norsk forfatter og forlægger, der for alvor slog sit navn fast i Danmark med det monumentale værk “Min kamp” 1-6. Fotokredit: André Løyring.