Mad og drikke Madværkstedet

New Hampshire = cæsarsalat

New Hampshire = cæsarsalat

Uanset om du hepper på republikanerne eller demokraterne eller bare nysgerrigt følger med i det amerikanske valg, så burde du unde dig selv at smage på USA undervjes. I anledning af primærvalgene deler vi opskrifter fra Den store amerikanske kogebog. I dag får du Clementine Paddlefords noter fra staten New Hampshire:

“Noget nyt. Jeg tog til Hanover, New Hampshire, for at se, hvad de unge og smarte i Dartmouth spiser, når de har penge på lommen og gerne vil bruge lidt ekstra på at spise. Mit første stop var hos C. Arthur Jones, kokken på Hanover Inn. Han fortalte mig, at bøffer og oksesteg ligger højst på listen, og at de varme hot rolls sluges i halve dusin ad gangen. I de senere år har salater vist sig at være på vej op. Cæsarsalaten er den mest populære.

– Clementine Paddleford, Den store amerikanske kogebog

 

Gourmet cæsarsalat fra Den store amerikanske kogebog

Til 4 personer

Ingredienser

Hvidløgsolien:
2½ dl olivenolie
3 fed knust hvidløg

Croutonerne:
1 baguette, uden skorpe, skåret i tern
Ca. 1½ dl hvidløgsolie (se ovenfor)

Salaten:
½ tsk salt, evt. mere
1 fed hvidløg, halveret
5 finthakkede ansjosfileter (ca. 2 tsk)
Saften fra 2 citroner (ca. ½ dl)
5 dråber Worcestershire sauce
2 store smilende æg
Ca. 1 dl hvidløgsolie
2 romaine-salathoveder
50 g fintrevet parmesanost
Friskkværnet sort peber

Hvidløgsolien

Kom olien og hvidløgene i en lille skål og lad den stå ved stuetemperatur i flere timer, gerne natten over, inden hvidløgene tages op igen.

Croutonerne

Opvarm 1½ dl hvidløgsolie på en mellemstor stegepande ved medium varme. Tilsæt brødternene og steg dem, indtil de bliver gyldenbrune, 5-7 minutter. Lad croutonerne dryppe af på køkkenrulle.

Salaten

Drys salt i en træskål. Gnid indersiden med de halverede hvidløg. Tilsæt ansjoser, citronsaft, Worcestershire sauce og æg og rør det hele sammen. Tilsæt dernæst resten af hvidløgsolien og rør rundt med et piskeris, så æggene „går i stykker“.

Riv salathovederne i stykker a 5 cm og kom dem i salatskålen. Tilsæt parmesanost og croutoner og vend salaten rundt, så alle ingredienserne blandes grundigt. Smag til med salt og peber.


den store amerikanske kogebog
> køb Den store amerikanske kogebog her

Om Clementine Paddleford og Den store amerikanske kogebog

I 1930erne tog den første amerikanske madskribent Clementine Paddleford af sted på en rejse – hun ville gøre noget, ingen anden havde gjort tidligere: Hun ville skildre regional amerikansk madlavning. Hun rejste på kryds og tværs af landet, alt imens hun skrev for både New York Herald Tribune, Gourmet og This Week. Nogle gange fløj hun endda selv flyvemaskinen. Hun fandt frem til de bedste kokke i hver en by, og så charmerede hun dem, indtil de gav hende deres allerbedste opskrifter.

Den store amerikanske kogebog repræsenterer kulminationen på Paddlefords karriere. Da den udkom i 1960 som How America Eats, blev den straks en bestseller, men nu har den været udsolgt i mere end 30 år. Her er 500 af de allerbedste og gennemprøvede opskrifter fra Paddlefords reportage. I denne nye udgave er samtlige opskrifter tilpasset nutidige køkkener. Fra New England er der bl.a. Red Flannel-biksemad; Down South er repræsenteret med en brombærsyltetøjskage; fra Southwest kommer chiles rellenos; og fra Far West har vi pandekager med surdej.

Bag hver eneste opskrift finder man en ekstraordinær hverdagshistorie, som Clementine oplevede dem. Og det er disse historier, der gør denne bog til meget mere end blot en kogebog. Den er et billede af USA.

New Hampshire = cæsarsalat