Jamie Oliver kogebøger Mad og drikke

Pasta med rødbedesauce og ricotta. Prøv den enkle og lækre Jamie Oliver-opskrift her

Pasta med rødbedesauce og ricotta. Prøv den enkle og lækre Jamie Oliver-opskrift her

Ny kogebog af Jamie Oliver rummer essensen af alt det, som den berømte kogebogsforfatter står for: enkle og nemme retter, der ikke går på kompromis med smagen. Få opskriften på pasta med rødbedesauce og ricotta fra den nye kogebog Helt enkelt her.


Jamie Oliver – eller ‘The Naked Chef’ som han først blev kendt som – kan i 2024 fejre 25-års jubilæum som kogebogsforfatter. Han blev kendt for konceptet om at lave lækker og nem hverdagsmad til hele familien, og denne mission lever stadig i hans kogebøger i dag.

LÆS OGSÅ: Jamie Oliver: De bedste kogebøger fra verdens mest berømte tv-kok

Helt enkelt er kernen af alt det, som Jamie Oliver står for. Fokus er på det enkle og lækre, som alle kan overskue at kaste sig ud i, selv på en travl hverdag.

Prøv en af opskrifterne fra Jamie Olivers nye kogebog Helt enkelt her.


Pasta med rødbedesauce og ricotta
fra Jamie Olivers Helt enkelt

Pasta med rødbedesauce og ricotta. Prøv den enkle og lækre Jamie Oliver-opskrift her
FOTO: DAVID LOFTUS

4 PERSONER
14 MINUTTER

300 g tørret farfalle
30 g parmesan
1 citron
½ bundt basilikum (15 g)
280 g vakuumpakkede kogte rødbeder
100 g ricotta
30 g usaltede valnødder, uden skal, halverede




1. Kog pastaen efter anvisningen på pakken.

2. Riv parmesanen og citronskallen fint, kom det i en blender og pres også saften af ½ citron i. Riv basilikumbladene i mindre stykker og kom dem i sammen med rødbede, 1 tsk sort peber og 3 spsk olivenolie. Blend, til du har en superglat sauce.

3. Dryp pastaen af, men gem en kopfuld af det stivelsesholdige kogevand. Kom pastaen tilbage i gryden. Hæld rødbedesaucen over og vend det sammen over varmen; kom lidt af kogevandet i, hvis saucen er for tyk. Smag omhyggeligt til med havsalt og sort peber.

4. Fordel pasta og sauce på fire tallerkener, kom skefulde af ricotta over og dryp til sidst med lidt ekstra-jomfruolivenolie, hvis du synes.




Ernæringsoplysninger

KALORIERFEDT MÆTTET FEDTPROTEINERKULHYDRATSUKKER SALTFIBRE
497 kcal21,2 g5,3 g16 g64,8 g8 g0,4 g1,4 g



Oplev resten af Jamie Olivers lækre opskrifter i Helt Enkelt

Pasta med rødbedesauce og ricotta. Prøv den enkle og lækre Jamie Oliver-opskrift her

Med kogebogen Helt Enkelt får du inspiration til at komme i gang med at lave mad på en måde, der ikke kræver meget tid i køkkenet. For uanset, hvor travlt du har i hverdagen, vil Jamies opskrifter give dig lyst til at lave hjemmelavet mad – også på dage, hvor du har travlt og ikke har tid til at købe ind. 

Du får opskrifter på simple retter med pasta, fisk og bælgfrugter, og retter, hvor alle ingredienserne tilberedes i samme fad. Lær fx at lave en hurtig gnocchi carbonara, enchiladas eller en god suppe på bare 20 minutter. Du får også forslag til lækre weekendmiddage, og ideer til hvordan du bruger rester på nye måder.

Du kan købe Helt enkelt online hos fx Saxo eller i din nærmeste boghandel.