Dina-serien

Herbjørg Wassmos bøger om Dina Grønelv er skønne bøger til dig, der gerne vil læse skæbnesromaner om 1800-tallet i Nordnorge. Herunder kan du finde rækkefølgen i Dina-serien.

Fans af Herbjørg Wassmo og hendes elskede karakter Dina Grønelv har måttet vente længe på en fortsættelse af historien om Dina og hendes efterkommere. 

Du kan købe Den der ser her. 

Er du inkarneret Dina-fan? Eller skal Dina Grønelv-serien være dit næste bogprojekt? Nedenfor kan du læse mere om bøgerne i serien og Herbjørg Wassmos forfatterskab.

LÆS OGSÅ: Herbjørg Wassmos mormor: Når du møder kærligheden, skal du SE den! Du møder den måske ikke igen

Rækkefølgen i Dina Grønelv-serien

Dinas bog

dinas bog, dina-serie, wassmo, norge, bøger, lykkens søn, karnas arv, den der serI 1990 udgav norske Wassmo Dinas bog, som omhandler den vilde men karismatiske Dina Grønelvs liv og opvækst i 1800-tallets Nordnorge. Som barn er hun uforvarende skyld i sin mors voldsomme død, og dette påvirker både hende selv og hendes kærlighedsforhold i voksenlivet. Så selvom Dina på ydersiden fremstår som handlekraftig og selvstændig, er hun i virkeligheden plaget af de traumatiserende oplevelser og en længsel efter kærlighed. Med Herbjørg Wassmos helt unikke fortællemåde tager romanen fat i et af livets store temaer: skyld.

Køb Dinas bog 

Lykkens søn

dinas bog, dina-serie, wassmo, norge, bøger, lykkens søn, karnas arv, den der serLykkens søn fortsatte i 1993 Dina-serien, og i denne selvstændige fortsættelse følger læseren Dinas søn, Benjamin. Benjamin overværer Dinas drab på en elsker, og Benjamin er tynget af skyld over at skulle holde på hemmeligheden. Som ung bliver han sendt til København for at studere medicin, men igennem hele sit voksenliv er han uundgåeligt mærket af sin fortid. Ligesom Dina får Benjamin derfor en forvrænget opfattelse af kærlighed og død, men hvor Dina reagerer med kynisme, står Benjamin for evigt til regnskab for sine tanker præget af lyst og begær.

Køb Lykkens søn 

Karnas arv

dinas bog, dina-serie, wassmo, norge, bøger, lykkens søn, karnas arv, den der serKarnas Arv fra 1998 vender både Dina, Benjamin samt Benjamins datter, Karna, hjem til Norge. Karna, hvis mor døde under fødslen, er plaget af hyppige epileptiske anfald, og derfor kæmper hun med at finde sig selv. I Norge er Benjamin tvunget til at vælge mellem Hanna og Anna, henholdsvis en barndomskæreste og en flirt fra hans studentertid i København, og selvom han i sidste ende gifter sig med Anna, udvikler det sig hurtigt til et kærlighedsdrama mellem alle tre. Derudover vender Dina hjem efter en længere periode i Berlin og bringer i samme omgang industrialiseringen med sig til Norge.

Køb Karnas arv 

dinas bog, dina-serie, wassmo, norge, bøger, lykkens søn, karnas arv, den der serDen der ser

Herbjørg Wassmos nye udgivelse, Den der ser, tager udgangspunkt i Dinas begravelse, hvor Karna på Dinas vegne offentliggør Dinas hemmeligholdte synder: mordet på to mænd. Karna lukker sig derefter inde i sig selv, og efter et mislykkedes selvmordsforsøg tager Karnas stedmor Anna hende med til København for at indlægge Karna på et sindssygehospital. Anna og Benjamins forhold er stadig kompliceret af Benjamins følelser for Hanna, og romanen følger derfor karaktererne i deres kamp for at finde deres lod i livet.

Køb Den der ser her

 

Filmen Jeg er Dina

I 2002 blev første bog i serien filmatiseret under titlen Jeg er Dina med Ole Bornedal som instruktør. Maria Bonnevie havde hovedrollen som Dina, mens en række andre prominente skuespillere såsom Gérard Depardieu, Christopher Eccleston, Mads Mikkelsen, Søren Sætter-Lassen og Bodil Udsen også medvirkede i filmen.

 

Herbjørg Wassmo – en levende legende

Siden sin debut med digtsamlingen Vingeslag i 1976 har Herbjørg Wassmo (1942-) udgivet en række romaner og andre værker og er dermed en af Norges mest læste forfattere.

Herbjørg Wassmo drømte egentlig om at blive ballerina eller billedkunstner, men skæbnen ville det anderledes. Hun var i stedet folkeskolelærer i 16 år og læste siden litteraturvidenskab, før hun blev forfatter på fuld tid. Hun har selv forklaret, at skrivetrangen især blev udløst af at bo isoleret på en lille nordnorsk ø med to små børn.

Et af de gennemgående temaer i hendes forfatterskab er det svigtede barn, noget som Herbjørg Wassmo selv har nært kendskab til som følge af at være blevet seksuelt misbrugt af sin far som barn. Hun fortæller blandt andet om overgrebene i den delvist selvbiografiske roman Hundrede år (2010) og i et interview med Kristeligt Dagblad den 4. januar 2010:

 

Der er meget ved min familie og ved mig selv, som jeg har haft svært ved at forstå. Det er svært at forklare, hvad skam gør ved folk. Skammen er så voldsom

nordisk natur, wassmo, norge

Herbjørg Wassmos forfatterskab er ydermere karakteriseret ved at sætte fokus på den psykologiske fortælling om menneskesindet kombineret med den brede samfundsskildring. Samtidigt tager hun ofte udgangspunkt i den nordiske natur og kultur. Slutteligt har mange af hendes romaner et feministisk islæt med deres skildringer af stærke kvinder, eksempelvis i form af Dina Grønelv fra Dina-serien.

 

“Jeg kan godt lide at skrive om mænd. Men der er så mange hovedroller til mænd i litteraturen, så det er lidt befriende at give kvinderne plads. Det er jeg egentlig godt tilfreds med”


 

Andre bøger af Herbjørg Wassmo

Hvis du allerede har læst Dina-bøgerne og har lyst til at læse mere af Herbjørg Wassmo, så har vi nedenfor samlet en række af hendes andre bøger.

 

wassmo, norge, bøger, disse øjeblikke, portræt af stærk kvinde, Disse øjeblikke

Disse øjeblikke er Herbjørg Wassmos seneste roman, hvori hun skildrer en kvindes liv og udvikling fra ung til voksen. Herbjørg Wassmo trækker i høj grad på sine egne oplevelser, og romanen er dermed også et portræt om, hvordan kvinder skulle kæmpe for at komme frem i en tid, hvor de ellers sædvanligvis var nødt til at holde sig i baggrunden.

Køb Disse øjeblikke her

 

wassmo, norge, bøger, et glas mælk, prostitution, drømmen om et bedre liv, Et glas mælk, tak

I denne roman tager Herbjørg Wassmo læseren med til en lille landsby i Litauen, hvor femtenårige Dorte drømmer om at undslippe fattigdommen, at hendes far stadig levede og om bagerens søn Nikolaj. Derfor takker hun glædeligt ja til en gratis rejse til Stockholm med løfter om guld og grønne skove, men realiteten viser sig at være en helt anden, da hun i stedet ender som prostitueret i Oslo.

Køb Et glas mælk, tak 

wassmo, norge, bøger, hundrede år, portræt af stærk kvinde, stærke kvinder, livshistorie, Hundrede år

Hundrede år ser Herbjørg Wassmo tilbage på sine formødres livshistorier, men samtidigt er det også en gribende fortælling om Herbjørg Wassmos eget liv og opvækst. Hundrede år er norsk slægtshistorie med alt hvad det indebærer af hårdt arbejde, kærlighed, børn, sorg, længsel og frihed.

Køb Hundrede år 


Herbjørg Wassmo-bøger som e-bøger og lydbøger

 

Tora-triologien

Herbjørg Wassmos debutroman Huset med den blinde glasveranda (1983) er første del af Herbjørg Wassmos meget populære Tora-triologi, som yderligere består af Det stumme rum (1984) og Hudløs himmel (1987). Triologien omhandler Tora og hendes psykologiske rejse fra barn til ung kvinde i et lille nordnorsk øsamfund i tiden efter 2. Verdenskrig. Her kæmper Tora med incest, voldtægt og mærkatet som tyskerunge, og på trods af et behov for at starte på en frisk formår Tora aldrig at slippe væk fra familien og øsamfundets snærende bånd.

wassmo, norge, bøger, huset med den blinde glasveranda, det stumme rum, hudløs himmel, tora-triologi, tora, anden verdenskrig, tyskerunge, incestwassmo, norge, bøger, huset med den blinde glasveranda, det stumme rum, hudløs himmel, tora-triologi, tora, anden verdenskrig, tyskerunge, incestRækkefølgen i Wassmos Dina-serie

 

wassmo, norge, bøger, vejen at gå, anden verdenskrig, modstandsfolk, Vejen at gå

Vejen at gå foregår i vinteren 1944-1945, hvor en norsk familie ser sig nødsaget til at flygte fra krigen grundet faderens rolle som modstandsmand. Vejen at gå er en fortælling om en desperat vandring over de nordnorske fjelde til sikkerheden i Sverige, samt hvordan det enkelte individs ofre som regel er glemt, når krigen er slut.

 

wassmo, norge, bøger, det syvende møde, skæbneDet syvende møde

Rut og Gorm møder hinanden som niårige, og uden at vide hvorfor føler de, at de har en ganske særlig samhørighed. Gennem årene mødes de to igen og igen, selvom deres karrierer fører dem vidt forskellige steder hen i livet. Det syvende, og sidste, møde ændrer deres liv for altid.

 


wassmo, norge, bøger, flugten fra frank, roadtrip, køretur, Flugten fra Frank

Da Sannes gifte elsker Frank vinder 4,5 millioner kroner, sætter han dem ind på hendes konto, for at ingen andre skal vide noget om dem. Sanne er dog træt af at komme i anden række efter Franks ægteskab, og derfor har veninden Frida let ved at overtale hende til at tage Franks penge og stikke af. Dette bliver startskuddet til en vild rejse gennem Europa.

 

 

 

 

 

 

wassmo, norge, bøger, rejser, digtsamling, glemselRejser

Foruden at have skrevet en række kendte og elskede romaner, har Herbjørg Wassmo også prøvet kræfter med digte, skuespil samt noveller som i novellesamlingen Rejser. I denne novellesamling behandler de fire noveller fortrængninger og glemsel gennem nutiden og flashbacks til fortidens samtaler, hvilket er med til at hjælpe hovedpersonerne med at bearbejde fortiden.