Hvert år bliver mere end 100.000 danskere mellem 16 og 74 år udsat for psykisk vold i parforholdet. Psykoterapeut Christina Copty, som er aktuel med bogen: Partner, løgner, elsker, krænker, giver her gode råd til, hvordan du bedst kan hjælpe, hvis en pårørende er udsat for psykisk vold.
Når man er pårørende til en person, der er udsat for psykisk vold, bliver man, ifølge psykoterapeut Christina Copty, ofte ramt af et virvar af følelser. Det kan være svært at stå på sidelinjen og forstå, hvad der foregår. Man ser som regel ikke volden udfolde sig, men man ser en af sine kære forandre sig.
Nogle af de tydeligste tegn på psykisk vold i parforholdet ses nemlig ikke på krænkeren, men derimod på offeret.
Ofre for psykisk vold ændrer adfærd
En række adfærdsændringer hos offeret kan give et praj om, at der er noget galt i vedkommendes liv.
“Det kan for eksempel være, at vedkommende ændrer sig fra at være en glad person, der gerne var midtpunkt i sociale sammenhænge, til pludselig at sidde i hjørnet og være stille,” forklarer Christina Copty og uddyber:
“Det kan også være, at man oplever, at vedkommende bliver mere fjendtlig og konfliktskabende, og at selv små uoverensstemmelser bliver gjort kæmpestore. Ofte vil man observere, at vedkommende ikke længere er til stede både mentalt og konkret, fordi vedkommende har trukket sig fra alt andet end parforholdet.”
Er du pårørende? Sådan vil du typisk reagere følelsesmæssigt
Tristhed, vrede og irration er alle følelser, der er helt normale hos pårørende til ofre for psykisk vold.
Når man som pårørende opdager, at ens kære er i et forhold med en psykisk voldelig partner, kan man blive ramt af mange blandede følelser. Man kan blive ked af det på offerets vegne, fordi man er vidne til den smerte, som vedkommende mærker. Men man kan også blive vred og irriteret over, at offeret ikke forlader krænkeren. Det virker ulogisk, at ofret ikke “bare” kommer videre og ikke går fra noget, der ikke er godt.
”Man kan også føle sig udnyttet, fordi man har lyttet og stået til rådighed for alle offerets beklagelser og har givet gode råd, som ikke bliver fulgt,” forklarer Christina Copty i Partner, løgner, elsker, krænker.
Psykoterapeut Christina Copty har skrevet bogen Partner, løgner, elsker, krænker – om psykisk vold i parforholdet.
Hvis man både kender offeret og krænkeren, og skal være sammen med dem begge, kan man ifølge Copty føle sig klemt. Grunden til dette er, fordi man ved noget om krænkeren, som er svært at rumme, når man samtidig ser offeret være kærlig og glad overfor krænkeren til en fest eller en familiebegivenhed.
Krænkerens charmerende maske
Som pårørende kan man ifølge Copty også opleve, at man kommer til at tvivle på, om offeret mon virkelig er et offer.
“Man kender kun til krænkerens charmerende maske, og kan ikke forene det, man hører med det, man selv synes”, fortæller Christina Copty og forklarer ydeligere:
“Det er helt normale følelser, men de hjælper ikke offeret med at få det så godt, at han eller hun kan gå fra krænkeren, for det er ultimativt det, der skal til: at offerets selvværd og selvstændighed bliver genopbygget, og ikke, at de bare går, for så er chancerne for, at de går tilbage til krænkeren meget stor3,” slår Copty fast.
Det tager 7 forsøg at forlade en krænker
I parforhold, hvor kvinder er udsat for fysisk vold, siger man, at det i gennemsnit tager 7 forsøg, før de endelig kommer væk. Der er ifølge Christina Copty ingen grund til at tro, at situationen er anderledes for mennesker, der er udsat for psykisk vold.
Det er den psykiske vold, der manipulerer med og ødelægger offerets identitet, så man ikke længere kan navigere effektivt og godt i sit eget liv, fortæller Copty og fortsætter:
”Derfor er det vigtigt, at man som pårørende, hvad enten man er ven eller familie, forstår, hvad psykisk vold er, og hvad det gør ved den, der lever med det. Når man forstår det, kan man være en bedre hjælp og udvise omsorg til glæde for både offeret og en selv.”
At hjælpe er et maraton fremfor en sprint
Når man som pårørende gerne vil hjælpe, skal man være klar til at erkende, at man står overfor et menneske, der er traumebundet til sin krænker.
En traumebinding er det samme som Stockholm-syndrom, men her er bindingen dybere, fordi det er til en person, man i forvejen er knyttet til igennem en gammel kærlighedshistorie. “Det betyder, at man som pårørende, skal være forberedt på at stå overfor et maraton og ikke et sprint.”
Kender du en der er udsat for psykisk vold? Sådan kan du hjælpe
Her er Christina Coptys 3 vigtigste anbefalinger til pårørende.
1: Døm ikke!
Undlad at dømme og være fordømmende overfor offeret. Offeret dømmer i forvejen sig selv ekstremt hårdt. Det eneste, man får ud af det, er at skubbe offeret længere væk og ind i favnen på den voldelige partner.
2: Bliv ved med at tage initiativ til regelmæssig kontakt
Sørg for at holde kontakten ved lige og regelmæssigt at række ud. Selvom offeret ikke længere kontakter en, skal man ikke tage det som et udtryk for, at man er blevet kasseret.
Ofte er der tale om, at offeret isoleres af sin partner. Enten fordi partneren gør det umuligt for offeret at lægge planer med andre end ham eller hende, eller fordi offeret er så udmattet af de mange konstante kriser og konflikter, vedkommende forventes at løse.
3: Vær tålmodig
Det er svært at komme væk fra et menneske, der har overbevist en om, at man intet kan og intet er uden vedkommende.
Derfor må man som pårørende gøre sig klart, at det kan være en langvarig plads på sidelinjen, og at det ind imellem trækker tænder ud, men at man, når offeret kommer ud på den anden side, vil være et ekstremt vigtigt livsvidne på noget, offeret efterfølgende kan have svært ved at huske og bearbejde alene.
Partner, løgner, elsker, krænker
Christina Copty har skrevet en bog til dig, der gerne vil blive klogere på, hvad et psykisk voldeligt parforhold er. Bogen kan hjælpe til at se, om du selv, eller en du kender, er i et psykisk voldeligt forhold. Den giver også gode råd til at håndtere den vold, som man selv eller ens børn bliver udsat for, og den giver en håndsrækning til at bryde fri af det destruktive parforhold og til tiden efter et brud.
Psykisk vold udøves af mennesker, der føler sig berettigede til at handle uden hensyntagen til deres nærmeste, som forventer, at det udelukkende er deres behov, der skal respekteres og tilgodeses – og det har store konsekvenser for den, der er udsat for det.
Oplever du, at du og din partner har vidt forskellige oplevelser af, hvordan virkeligheden i parforholdet ser ud? Fordrejer din partner sandheden, og vil han eller hun kontrollere dig og have magten i forholdet? Så er dit parforhold måske præget af psykisk vold.
Hvis du frygter for dit eller dine børns liv, skal du ikke vente, til du har læst bogen her, men søge professionel hjælp med det samme, gerne igennem landets krisecentre eller via egen læge. Derefter kan du søge al den viden, du kan om emnet, men det vigtigste er, at du og dine børn kommer i sikkerhed så hurtigt som muligt.
Hvert år bliver mere end 100.000 danskere mellem 16 og 74 år udsat for psykisk vold i parforholdet. Psykoterapeut Christina Copty, som er aktuel med bogen: Partner, løgner, elsker, krænker, giver her gode råd til, hvordan du bedst kan hjælpe, hvis en pårørende er udsat for psykisk vold.
Når man er pårørende til en person, der er udsat for psykisk vold, bliver man, ifølge psykoterapeut Christina Copty, ofte ramt af et virvar af følelser. Det kan være svært at stå på sidelinjen og forstå, hvad der foregår. Man ser som regel ikke volden udfolde sig, men man ser en af sine kære forandre sig.
LÆS OGSÅ: Psykoterapeut Christina Copty: 3 tegn på, at du lever med en psykisk voldelig partner
Nogle af de tydeligste tegn på psykisk vold i parforholdet ses nemlig ikke på krænkeren, men derimod på offeret.
Ofre for psykisk vold ændrer adfærd
En række adfærdsændringer hos offeret kan give et praj om, at der er noget galt i vedkommendes liv.
“Det kan for eksempel være, at vedkommende ændrer sig fra at være en glad person, der gerne var midtpunkt i sociale sammenhænge, til pludselig at sidde i hjørnet og være stille,” forklarer Christina Copty og uddyber:
“Det kan også være, at man oplever, at vedkommende bliver mere fjendtlig og konfliktskabende, og at selv små uoverensstemmelser bliver gjort kæmpestore. Ofte vil man observere, at vedkommende ikke længere er til stede både mentalt og konkret, fordi vedkommende har trukket sig fra alt andet end parforholdet.”
Er du pårørende? Sådan vil du typisk reagere følelsesmæssigt
Tristhed, vrede og irration er alle følelser, der er helt normale hos pårørende til ofre for psykisk vold.
Når man som pårørende opdager, at ens kære er i et forhold med en psykisk voldelig partner, kan man blive ramt af mange blandede følelser. Man kan blive ked af det på offerets vegne, fordi man er vidne til den smerte, som vedkommende mærker. Men man kan også blive vred og irriteret over, at offeret ikke forlader krænkeren. Det virker ulogisk, at ofret ikke “bare” kommer videre og ikke går fra noget, der ikke er godt.
LÆS OGSÅ: Når kærligheden er et fatamorgana. Christina Copty om Det Narcissistiske Manuskript
”Man kan også føle sig udnyttet, fordi man har lyttet og stået til rådighed for alle offerets beklagelser og har givet gode råd, som ikke bliver fulgt,” forklarer Christina Copty i Partner, løgner, elsker, krænker.
Hvis man både kender offeret og krænkeren, og skal være sammen med dem begge, kan man ifølge Copty føle sig klemt. Grunden til dette er, fordi man ved noget om krænkeren, som er svært at rumme, når man samtidig ser offeret være kærlig og glad overfor krænkeren til en fest eller en familiebegivenhed.
Krænkerens charmerende maske
Som pårørende kan man ifølge Copty også opleve, at man kommer til at tvivle på, om offeret mon virkelig er et offer.
LÆS OGSÅ: 30 virkelig gode bøger du bør læse
“Man kender kun til krænkerens charmerende maske, og kan ikke forene det, man hører med det, man selv synes”, fortæller Christina Copty og forklarer ydeligere:
“Det er helt normale følelser, men de hjælper ikke offeret med at få det så godt, at han eller hun kan gå fra krænkeren, for det er ultimativt det, der skal til: at offerets selvværd og selvstændighed bliver genopbygget, og ikke, at de bare går, for så er chancerne for, at de går tilbage til krænkeren meget stor3,” slår Copty fast.
Det tager 7 forsøg at forlade en krænker
I parforhold, hvor kvinder er udsat for fysisk vold, siger man, at det i gennemsnit tager 7 forsøg, før de endelig kommer væk. Der er ifølge Christina Copty ingen grund til at tro, at situationen er anderledes for mennesker, der er udsat for psykisk vold.
LÆS OGSÅ: 10 helt nye bøger
Det er den psykiske vold, der manipulerer med og ødelægger offerets identitet, så man ikke længere kan navigere effektivt og godt i sit eget liv, fortæller Copty og fortsætter:
”Derfor er det vigtigt, at man som pårørende, hvad enten man er ven eller familie, forstår, hvad psykisk vold er, og hvad det gør ved den, der lever med det. Når man forstår det, kan man være en bedre hjælp og udvise omsorg til glæde for både offeret og en selv.”
At hjælpe er et maraton fremfor en sprint
Når man som pårørende gerne vil hjælpe, skal man være klar til at erkende, at man står overfor et menneske, der er traumebundet til sin krænker.
LÆS OGSÅ: 15 bøger der gør dig klogere
En traumebinding er det samme som Stockholm-syndrom, men her er bindingen dybere, fordi det er til en person, man i forvejen er knyttet til igennem en gammel kærlighedshistorie. “Det betyder, at man som pårørende, skal være forberedt på at stå overfor et maraton og ikke et sprint.”
Kender du en der er udsat for psykisk vold? Sådan kan du hjælpe
Her er Christina Coptys 3 vigtigste anbefalinger til pårørende.
1: Døm ikke!
Undlad at dømme og være fordømmende overfor offeret. Offeret dømmer i forvejen sig selv ekstremt hårdt. Det eneste, man får ud af det, er at skubbe offeret længere væk og ind i favnen på den voldelige partner.
2: Bliv ved med at tage initiativ til regelmæssig kontakt
Sørg for at holde kontakten ved lige og regelmæssigt at række ud. Selvom offeret ikke længere kontakter en, skal man ikke tage det som et udtryk for, at man er blevet kasseret.
Ofte er der tale om, at offeret isoleres af sin partner. Enten fordi partneren gør det umuligt for offeret at lægge planer med andre end ham eller hende, eller fordi offeret er så udmattet af de mange konstante kriser og konflikter, vedkommende forventes at løse.
3: Vær tålmodig
Det er svært at komme væk fra et menneske, der har overbevist en om, at man intet kan og intet er uden vedkommende.
Derfor må man som pårørende gøre sig klart, at det kan være en langvarig plads på sidelinjen, og at det ind imellem trækker tænder ud, men at man, når offeret kommer ud på den anden side, vil være et ekstremt vigtigt livsvidne på noget, offeret efterfølgende kan have svært ved at huske og bearbejde alene.
Partner, løgner, elsker, krænker
Christina Copty har skrevet en bog til dig, der gerne vil blive klogere på, hvad et psykisk voldeligt parforhold er. Bogen kan hjælpe til at se, om du selv, eller en du kender, er i et psykisk voldeligt forhold. Den giver også gode råd til at håndtere den vold, som man selv eller ens børn bliver udsat for, og den giver en håndsrækning til at bryde fri af det destruktive parforhold og til tiden efter et brud.
Psykisk vold udøves af mennesker, der føler sig berettigede til at handle uden hensyntagen til deres nærmeste, som forventer, at det udelukkende er deres behov, der skal respekteres og tilgodeses – og det har store konsekvenser for den, der er udsat for det.
Oplever du, at du og din partner har vidt forskellige oplevelser af, hvordan virkeligheden i parforholdet ser ud? Fordrejer din partner sandheden, og vil han eller hun kontrollere dig og have magten i forholdet? Så er dit parforhold måske præget af psykisk vold.
Du kan købe Partner, løgner, elsker, krænker online, eller i din lokale boghandler.
Hvis du frygter for dit eller dine børns liv, skal du ikke vente, til du har læst bogen her, men søge professionel hjælp med det samme, gerne igennem landets krisecentre eller via egen læge. Derefter kan du søge al den viden, du kan om emnet, men det vigtigste er, at du og dine børn kommer i sikkerhed så hurtigt som muligt.
Find mere viden om partnervold her
Andre læste også: