Fagbøger Bestsellere Biografier Bøger om sport Digtsamlinger Inspirationslister og guides Obama

Ægte rollemodeller: 7 bøger med kendte, du kan se op til

bøger med kendte, rollermodeller

Vi elsker at læse om fascinerende personligheder, der har bedrevet noget, vi læsere kan lade os inspirere af. Hvad enten det er deres iværksætteri, deres sårbarhed, deres kreativitet, deres succes eller deres ærlighed. Der er masser af bøger med kendte rollemodeller, og vi har samlet en liste med syv af dem.

Scroll gennem vores liste med 7 bøger med kendte, som både underholder, fascinerer og gør dig klogere.

LÆS OGSÅ: 20 bøger der er bestsellere

Læs blandt andet om Petra Nagel i Ting jeg har lært, da det var for sent, om Matti Breschels karriere i Væddeløber eller Ulf Pilgaards biografi om levet liv – Hellere halvgammel end helt død.




Min historie af Michelle Obama

Michelle Obama, Min historie, biografi

Michelle Obama var USA’s første afroamerikanske førstedame og er i dag rollemodel for kvinder og piger verden over.

Min historie fortæller Michelle Obama varmt og åbenhjertigt om sit liv.

Det er både fortællinger om tiden i Det Hvide Hus, hvor hun og manden Barack Obama skrev sig ind i historien som det første afroamerikanske præsidentpar nogensinde, men det er også fortællinger fra hendes liv før og efter årene på verdens mest berømte adresse.

Du kan købe Min historie online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.




Fårking gravid af Sofie Linde

Fårking gravid

Det er skønt at være gravid.
Sådan ser det i hvert fald ofte ud, når man kigger sig omkring, men det syntes Sofie Linde bare ikke.

Ærligt og morsomt fortæller den populære tv-vært om det, som hun har oplevet som den vanvittige graviditetstid i sit graviditetsmanifest for førstegangs-fødende.

Bogen består af dagbogsuddrag, sjove anekdoter og skøre fotos fra Instagram, der tilsammen er fortællingen om at være gravid og stifte familie og et underholdende opgør med forventningen om, at det absolut skal være smukt, lykkeligt og helt fantastisk.

Du kan købe Fårking gravid i paperback online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel fra 1. juni




Se mor, jeg danser af Puk Elgård

Puk Elgård, Se mor jeg danser,

Da Puk Elgårds forældre mistede deres syvårige datter Pia, rådede lægerne dem til at få et nyt barn med det samme. Lige efter begravelsen blev Puk undfanget.

Som 6-årig opdagede Puk forældrenes hemmelighed, og hun påtog sig opgaven med at holde familien på ret køl. Alligevel var opvæksten præget af misbrug, farens ludomani, morens skrøbelige psyke og den tavshed, sorgen havde lagt over familien.

I Se mor, jeg danser fortæller Puk Elgård om at komme til verden som erstatningsbarn, om at kæmpe med angst og om den livsvigtige beslutning om at bryde tavsheden. Dermed minder hun os om, at man kan vælge sin egen vej på trods af en udfordrende barndom.

Du kan købe Se mor, jeg danser online, fx hos Bog & idé, eller i din nærmeste boghandel.




Ting jeg har lært, da det var for sent af Petra Nagel

ting jeg har lært da det var for sent, petra nagel

Petra Nagel har braget igennem på tv-skærmen i flere år, med programserier som “Petra dater hele verden”, “Petra får en baby” og “Petra elsker sig selv.” Programmerne er humoristiske, udleverende og ærlige med et personligt udgangspunkt.

Stilen fortsætter i Ting, jeg har lært, da det var for sent, som er en inspirerende, åbenhjertig og lattervækkende fortælling om alle de ting, som Petra gerne ville have vidst, da hun var 20 år gammel.

Bogen fyldes med historier om grimt tøj, lavt selvværd, kærester og venskab. Mange ting ville have været gode at vide 20 år tidligere, og Ting, jeg har lært, da det var for sent er en indsigtsfuld beretningen om den kaotiske overgang fra ung til voksen.

Du kan købe Ting, jeg har lært, da det var for sent online, eller i din nærmeste boghandel fra d. 28 september.




Væddeløber af Matti Breschel

I sin biografi Væddeløber fortæller Matti Breschel om hvordan han gik fra at være en dreng med krudt i røven, til at være en af verdens bedste cykelryttere.

En fortælling fuld af slemme styrt, kompliceret relationer, blod, sved og tåre – men ikke mindst sjov, ballade og røverhistorier.

I 15 år var Matti Breschel et med cykelsadlen, i regn, torden og solskin, og dette er historien om hvordan det bragte ham VM-medaljer og mange sejre.

Du kan købe Væddeløber online, eller i din nærmeste boghandel.




Et forjættet land af Barack Obama

Et forjættet land, Barack Obama, Obama,

♥♥♥♥♥♥ “Sætter helt ny standard for politisk litteratur” Politiken
★★★★★ “Et must read for alle, der interesserer sig for USA”
Berlingske
★★★★★ – Altinget
★★★★★ – Kristeligt Dagblad

Barack Obama fortæller i Et forjættet land den utrolige historie om en ung, søgende mand, der ender som leder af den frie verden.

Det er en hudløst ærlig beretning om Barack Obamas politiske dannelse og om de største milepæle i den første periode af hans historiske præsidentskab – en periode præget af dramatiske forandringer og turbulens.

Obama reflekterer over præsidentembedet og giver en enestående og tankevækkende analyse af både betydningen af og begrænsningerne i en præsidents magt – såvel som indblik i den dynamik, der er i amerikansk politik og i internationalt diplomati.

Samtidig beskriver han den svære balancegang, der er, når man som sort amerikaner stiller op til et offentligt embede. Om de moralske overvejelser, man har, når der skal tages beslutninger, der involverer de højeste risici. Han fortæller om de kræfter, der modarbejdede ham både hjemme og i udlandet, han er åben omkring, hvordan det at bo i Det Hvide Hus påvirkede hans hustru og døtre, og modig nok til at afsløre skuffelser og tvivl på egne evner.

Et forjættet land er det første af to bind.

Du kan købe Et forjættet land online, fx på Gucca, eller i din nærmeste boghandel.




Hellere halvgammel end helt død af Ulf Pilgaard

ulf Pilgaard, hellere halvgammel end helt død, en optimistisk fortælling om livet

Ulf Pilgaard er for sidste gang gået af Cirkusrevyens scene som 81-årig.

I den anledning har Ulf Pilgaard skrevet om det at blive gammel, at vennerne og familien stille begynder at svinde ind og når kroppen begynder at drille.

I sin vante humoristiske og ærlige jargon fortæller Ulf Pilgaard om sin nyforelskelse, sorg, sex, tro, succeser, fortrydelser og sit begivenhedsrige liv.

En biografi der er en optimistisk fortælling om livet!

Du kan købe Hellere halvgammel end helt død online, eller i din nærmeste boghandel.