Læs med her, hvor forfatterne fortæller om arbejdet med romanen – og om, hvorfor historien om Jutlandia har alt, hvad der skal til, for at blive en medrivende historisk roman.
Hvad er det ved Jutlandia, der fik jer til at tænke: Her er stof til en roman?
Mich: Jeg kan godt lide at finde historier, der ikke er fortalt før i romanform. Det har jeg efterhånden gjort nogle gange – og denne gang var det så ikke mig, men Jesper, der fandt historien.
Jesper: Ja, og for mit vedkommende var det noget med, at jeg vidste forbløffende lidt om Jutlandia. Ligesom mange andre danskere kendte jeg kun historien på et meget overfladisk plan.
Jutlandia står jo som et kæmpe symbol i dansk historie – og så kan man undre sig over, at folk ved så lidt om det.
Mich: Og historien har alt, hvad en god romanhistorie skal have. Her er sygeplejersker og læger, der sejler rundt i det indiske ocean – der kan ikke undgå at være noget romantik.
Og de er på vej til en krig, så der er også en helvedes masse drama, død og kærlighed. Så det er simpelthen bare at gå i gang med at sætte sig ind i fakta – og så skrive en roman.
Hvordan har I arbejdet med det historiske materiale?
Jesper: Vi er heldige, at historien ikke er så gammel, for den er temmelig veldokumenteret. Der findes interviews med dem, der har været med ombord; du kan gå ind og høre klip og gå ind på youtube og se afsejlingen –
Mich: Hold kæft, det klip har jeg set mange gange!
Jesper: – så der er en masse dokumentation, man kan dykke ned i. Men man skal selvfølgelig passe på ikke at dykke for meget ned i det, for så bliver ens historie farvet af alt, man ser. Og selve historien har vi jo selv fundet på.
Mich: Men det klip! Hvor de filmer afsejlingen, og orkestret står og spiller, og Hammerich og kaptajnen står på kommandobroen, og der står titusindvis af mennesker og vinker på Langelinjekajen, nogle er kravlet op i lygtepælene –
Jesper: – min mor.
Mich: Din mor stod dernede?
Jesper: Ja.
Mich: Det vidste jeg ikke!
Jesper: Hun stod på kajen sammen med sine forældre og sin bror.
Mich. Og sygeplejerskerne der står og vinker ned, og serpentiner der spændes og springer, når skibet kommer langt nok ud… jeg har jo set den scene hundrede gange, fordi jeg har siddet og skrevet om den afsejling. Og det kan man virkelig bruge til noget, sådan nogle scener.
Mich: Det overraskede mig i øvrigt , at på det tidspunkt, da Jutlandia sejlede ud første gang, der var det det mest moderne hospital i Danmark, der sejlede ud i verden, og det var bemandet med de absolut dygtigste læger og sygeplejersker.
Der var prestige i at komme med. Så mange vil gerne have deres navn i logbøgerne. Det gælder jo også vores hovedperson, Molly. Hun er en virkelig dygtig sygeplejerske.
Jesper: Jeg var også overrasket over, at man allerede i 50’erne rettede blikket så langt væk. At man mente, at man kunne gøre en indsats i et land, der ligger så langt væk.
Det trækker tråde tilbage til besættelsen, hvor vi selv var det lille land, der blev besat af en grusom ideologi. Det er jo lidt den samme historie, der gentog sig, bare langt væk.
Mich: Det er en god pointe: vi kan jo i dag google Korea og få billeder og fakta op på vores skærme. Men da Molly, vores hovedperson, hører, at hun skal til Korea, så finder hun sit skoleatlas frem og ser på den her underlige lille halvø ved siden af det lasede land, der hedder Japan.
Og så måler hun størrelsen med sine fingre og finder ud af, at Korea er måske nok et lille land, men alligevel meget større end Danmark. Det er, hvad hun har at gå efter. Så hun kommer afsted uden egentlig at vide hvad hun er på vej til.
Så man vidste meget lidt om Korea dengang – men: Hvad ved folk i dag om Jutlandia, tror I?
Mich: Mange kender Kim Larsens sang med “det var i 1949 eller cirka deromkring”. Men Larsen har taget sig en række kunstneriske friheder. Det var jo for eksempel 1951 … og sygeplejerskerne var heller ikke 16 år! Og ud over dén sang så tror jeg faktisk, de fleste ved ret lidt om Jutlandia.
Det er jo skønt at finde sådan en historie – en mange måske kun ved lidt om, men hvor vi gerne vil vide det hele!
Og så kan en roman tilmed noget, som en historiebog ikke kan; den kan puste liv i det hele, så man kan leve sig ind i et levende drama med nogle mennesker, som godt nok for den her romans vedkommende ikke fandtes, men som bliver levende for læserne.
Bogens hovedperson, Molly, er sygeplejerske. Hvorfor er det hende, I har ladet fortælle historien?
Jesper: Vi havde befundet os på en anden etage af skibet, hvis vi havde valgt primært at være i selskab med lægerne. Med sygeplejerskerne er vi der, hvor de almindelige mennesker er – og sammen med patienterne.
Mich. Det er sygeplejerskerne, der driver det rigtige drama. Lægerne opererer, så sætter de sig i salonen og ryger en cigar og drikker whisky – men sygeplejersken er der, når patienten vågner og skal vejlede og trøste.
Hun ser nogle andre ting, og derfor er hun en mere nuanceret romanperson.
Jesper: Det er lidt det samme med pigen Yun, som vi møder i Korea: Hun har også et unikt synspunkt. Hun er en del af den svageste part i krigen, og hun kan ikke kæmpe imod – hun er der bare.
Hun bor i et land, hvor nogle andre har valgt at slås. Og hun har ikke noget at kæmpe imod med. Hun har ikke andet end at prøve at holde sig i live.
Mich: Og så inviterer vi med bogen jo ikke blot læserne med tilbage til en krig og et historisk tidspunkt. Vi inviterer dem med ombord på Jutlandia. Ned i maskinrummet. Ind på operationsstuen. Ned i kahytterne. Vi viser rundt på skibet, fortæller om hverdagen ombord.
Første gang jeg så filmen Titanic, der var jeg ikke så optaget af kærlighedshistorien som af… altså, nu havde jeg hele mit liv hørt om det skib og den ulykke. Men her fik jeg det ikke bare at se – jeg fik lov at komme ombord!
Og det er lidt den samme oplevelse, man gerne skulle have i vores bog, når Molly ser Jutlandia: hendes fascination af skibet, hvor stort det er, rundvisningen, hvor man får at se, hvordan det hele hænger sammen.
Mich Vraa og Jesper Bugge Kold: Pigen fra det store hvide skib
Historisk bestsellerroman af Jesper Bugge Kold (Tiden før døden) og Mich Vraa (Trilogien om Dansk Vestindien).
Den 23. januar 1951 afsejler hospitalsskibet Jutlandia fra Langeliniekajen med kurs mod Korea. Om bord er den unge, idealistiske sygeplejerske Molly Dahl, som i kraft at sit arbejde på operationsgangen på Odense Sygehus under besættelsen har stiftet bekendtskab med døden på nært hold. Men befrielsen gav også Molly tunge, personlige oplevelser med i bagagen.
I Korea har elleveårige Yun mistet alt. Mens napalmflammerne æder alt, hvad hun har kendt, flygter hun mod syd, ind midt i slagmarkens ragnarok.
For både Molly og Yun er rejsen mod Sydkorea en mulighed for at starte forfra, at få et nyt og bedre liv. Men det skal vise sig at være en lang og uforudsigelig rejse.
I den historiske roman Pigen fra det store hvide skib inviterer Mich Vraa og Jesper Bugge Kold læserne med på Jutlandias dramatiske første togt.
I januar 1951 påbegyndte det danske hospitalsskib Jutlandia sin rejse imod krigen i Korea.
70 år senere fortæller Mich Vraa og Jesper Bugge Kold i romanform historien om sygeplejersken Molly og hendes rejse med hospitalsskibet.
LÆS OGSÅ: Smuglæs i Pigen fra det store hvide skib
Læs med her, hvor forfatterne fortæller om arbejdet med romanen – og om, hvorfor historien om Jutlandia har alt, hvad der skal til, for at blive en medrivende historisk roman.
Hvad er det ved Jutlandia, der fik jer til at tænke: Her er stof til en roman?
Mich: Jeg kan godt lide at finde historier, der ikke er fortalt før i romanform. Det har jeg efterhånden gjort nogle gange – og denne gang var det så ikke mig, men Jesper, der fandt historien.
Jesper: Ja, og for mit vedkommende var det noget med, at jeg vidste forbløffende lidt om Jutlandia. Ligesom mange andre danskere kendte jeg kun historien på et meget overfladisk plan.
Jutlandia står jo som et kæmpe symbol i dansk historie – og så kan man undre sig over, at folk ved så lidt om det.
LÆS OGSÅ: Her er 15 skønne historiske romaner du kan finde på lydbog
Mich: Og historien har alt, hvad en god romanhistorie skal have. Her er sygeplejersker og læger, der sejler rundt i det indiske ocean – der kan ikke undgå at være noget romantik.
Og de er på vej til en krig, så der er også en helvedes masse drama, død og kærlighed. Så det er simpelthen bare at gå i gang med at sætte sig ind i fakta – og så skrive en roman.
Hvordan har I arbejdet med det historiske materiale?
Jesper: Vi er heldige, at historien ikke er så gammel, for den er temmelig veldokumenteret. Der findes interviews med dem, der har været med ombord; du kan gå ind og høre klip og gå ind på youtube og se afsejlingen –
Mich: Hold kæft, det klip har jeg set mange gange!
Jesper: – så der er en masse dokumentation, man kan dykke ned i. Men man skal selvfølgelig passe på ikke at dykke for meget ned i det, for så bliver ens historie farvet af alt, man ser. Og selve historien har vi jo selv fundet på.
LÆS OGSÅ: 10 historiske romaner til din læsning
Mich: Men det klip! Hvor de filmer afsejlingen, og orkestret står og spiller, og Hammerich og kaptajnen står på kommandobroen, og der står titusindvis af mennesker og vinker på Langelinjekajen, nogle er kravlet op i lygtepælene –
Jesper: – min mor.
Mich: Din mor stod dernede?
Jesper: Ja.
Mich: Det vidste jeg ikke!
Jesper: Hun stod på kajen sammen med sine forældre og sin bror.
Mich. Og sygeplejerskerne der står og vinker ned, og serpentiner der spændes og springer, når skibet kommer langt nok ud… jeg har jo set den scene hundrede gange, fordi jeg har siddet og skrevet om den afsejling. Og det kan man virkelig bruge til noget, sådan nogle scener.
Se Jutlandias afsejling fra Langelinje i København her – start ca. 1.50
Mich: Det overraskede mig i øvrigt , at på det tidspunkt, da Jutlandia sejlede ud første gang, der var det det mest moderne hospital i Danmark, der sejlede ud i verden, og det var bemandet med de absolut dygtigste læger og sygeplejersker.
Der var prestige i at komme med. Så mange vil gerne have deres navn i logbøgerne. Det gælder jo også vores hovedperson, Molly. Hun er en virkelig dygtig sygeplejerske.
Jesper: Jeg var også overrasket over, at man allerede i 50’erne rettede blikket så langt væk. At man mente, at man kunne gøre en indsats i et land, der ligger så langt væk.
Det trækker tråde tilbage til besættelsen, hvor vi selv var det lille land, der blev besat af en grusom ideologi. Det er jo lidt den samme historie, der gentog sig, bare langt væk.
LÆS OGSÅ: 5 inspirerende bøger til dig, der elsker gribende historiske romaner
Mich: Det er en god pointe: vi kan jo i dag google Korea og få billeder og fakta op på vores skærme. Men da Molly, vores hovedperson, hører, at hun skal til Korea, så finder hun sit skoleatlas frem og ser på den her underlige lille halvø ved siden af det lasede land, der hedder Japan.
Og så måler hun størrelsen med sine fingre og finder ud af, at Korea er måske nok et lille land, men alligevel meget større end Danmark. Det er, hvad hun har at gå efter. Så hun kommer afsted uden egentlig at vide hvad hun er på vej til.
Så man vidste meget lidt om Korea dengang – men: Hvad ved folk i dag om Jutlandia, tror I?
Mich: Mange kender Kim Larsens sang med “det var i 1949 eller cirka deromkring”. Men Larsen har taget sig en række kunstneriske friheder. Det var jo for eksempel 1951 … og sygeplejerskerne var heller ikke 16 år! Og ud over dén sang så tror jeg faktisk, de fleste ved ret lidt om Jutlandia.
Det er jo skønt at finde sådan en historie – en mange måske kun ved lidt om, men hvor vi gerne vil vide det hele!
LÆS OGSÅ: Tre skarpe, historiske romaner med stof til eftertanke
Og så kan en roman tilmed noget, som en historiebog ikke kan; den kan puste liv i det hele, så man kan leve sig ind i et levende drama med nogle mennesker, som godt nok for den her romans vedkommende ikke fandtes, men som bliver levende for læserne.
Bogens hovedperson, Molly, er sygeplejerske. Hvorfor er det hende, I har ladet fortælle historien?
Jesper: Vi havde befundet os på en anden etage af skibet, hvis vi havde valgt primært at være i selskab med lægerne. Med sygeplejerskerne er vi der, hvor de almindelige mennesker er – og sammen med patienterne.
Mich. Det er sygeplejerskerne, der driver det rigtige drama. Lægerne opererer, så sætter de sig i salonen og ryger en cigar og drikker whisky – men sygeplejersken er der, når patienten vågner og skal vejlede og trøste.
Hun ser nogle andre ting, og derfor er hun en mere nuanceret romanperson.
LÆS OGSÅ: Få overblik over bøger og serier af Jeffrey Archer
Jesper: Det er lidt det samme med pigen Yun, som vi møder i Korea: Hun har også et unikt synspunkt. Hun er en del af den svageste part i krigen, og hun kan ikke kæmpe imod – hun er der bare.
Hun bor i et land, hvor nogle andre har valgt at slås. Og hun har ikke noget at kæmpe imod med. Hun har ikke andet end at prøve at holde sig i live.
Mich: Og så inviterer vi med bogen jo ikke blot læserne med tilbage til en krig og et historisk tidspunkt. Vi inviterer dem med ombord på Jutlandia. Ned i maskinrummet. Ind på operationsstuen. Ned i kahytterne. Vi viser rundt på skibet, fortæller om hverdagen ombord.
LÆS OGSÅ: Mich Vraa efter 25 romaner: Vaniljehuset var den svære to’er for mig
Første gang jeg så filmen Titanic, der var jeg ikke så optaget af kærlighedshistorien som af… altså, nu havde jeg hele mit liv hørt om det skib og den ulykke. Men her fik jeg det ikke bare at se – jeg fik lov at komme ombord!
Og det er lidt den samme oplevelse, man gerne skulle have i vores bog, når Molly ser Jutlandia: hendes fascination af skibet, hvor stort det er, rundvisningen, hvor man får at se, hvordan det hele hænger sammen.
Mich Vraa og Jesper Bugge Kold: Pigen fra det store hvide skib
Historisk bestsellerroman af Jesper Bugge Kold (Tiden før døden) og Mich Vraa (Trilogien om Dansk Vestindien).
Den 23. januar 1951 afsejler hospitalsskibet Jutlandia fra Langeliniekajen med kurs mod Korea. Om bord er den unge, idealistiske sygeplejerske Molly Dahl, som i kraft at sit arbejde på operationsgangen på Odense Sygehus under besættelsen har stiftet bekendtskab med døden på nært hold. Men befrielsen gav også Molly tunge, personlige oplevelser med i bagagen.
I Korea har elleveårige Yun mistet alt. Mens napalmflammerne æder alt, hvad hun har kendt, flygter hun mod syd, ind midt i slagmarkens ragnarok.
For både Molly og Yun er rejsen mod Sydkorea en mulighed for at starte forfra, at få et nyt og bedre liv. Men det skal vise sig at være en lang og uforudsigelig rejse.
Du kan købe Pigen fra det store hvide skib online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.
Her på bog.dk kan du finde mere information om Mich Vraa, eksempelvis om hans roman Under en anden himmel.
Andre læste også: