Fagbøger Jamie Oliver Mad og drikke

Jamie Oliver: At være sammen føles vigtigere i år end nogensinde før

Jamie Oliver: At være sammen føles vigtigere i år end nogensinde før

Jamie Oliver sætter i sin nye bog Sammen fokus på mindeværdige måltider til mange. I bogens forord fortæller Jamie, hvad det betyder for ham at lave mad med sine allernærmeste. Læs med her.


Det, som vi i fællesskab har været igennem, er helt usædvanligt, og jeg tror, det er gået op for mange, at vi gik og tog nogle af livets simple glæder for givet. At være sammen er utrolig værdifuldt. At være til stede i samme rum som dem, man holder af, se deres ansigter lyse op, dele fælles erindringer og grine sammen, er jo selve livets kerne.

LÆS OGSÅ: Jamie Oliver: De bedste kogebøger fra verdens mest berømte tv-kok

Og det gode ved mad er, at den kan være præcis det, man vil have den til at være. Den kan nære os, mætte os, virke helende, være nem, hyggelig, sjov eller et helt eventyr. Men måske er maden også bare en god undskyldning for at samle de mennesker, vi holder af.

“At være til stede i samme rum som dem, man holder af, se deres ansigter lyse op, dele fælles erindringer og grine sammen, er jo selve livets kerne.”

Jamie Oliver i bogens forord

Og det er lige præcis det, der er formålet her. Tænk gode, gammeldags middagsselskaber, store fejringer eller bare det at samle sine nærmeste og kæreste til den der slags vidunderlige weekendmåltider.

Mit eneste mål her er at udruste dig med pålidelige og velgennemtænkte opskrifter, der er skrevet med det formål at give dig mulighed for at være på forkant, så du kan være fri, frisk og afslappet og, hvad der er allervigtigst: nyde at have gæster. Så det er altså slut med at hænge fast ude i køkkenet, storstresset og svedende, og kun lade, som om man selv har det sjovt!

Jamie Oliver: At være sammen føles vigtigere i år end nogensinde før
Foto fra bogen

LÆS OGSÅ: Butterdejstærte med kylling, pølse og bacon. Jamie Oliver gør middagsselskaber nemme

Jeg vil med bogen give dig en hjælpende hånd til at komme ind i det kreative flow og rytmen forbundet med at planlægge et virkeligt mindeværdigt måltid. Det kan både være til den fancy side eller mere afslappet, og det uanset om I kun bliver dig selv og en, du holder af, eller en mindre flok eller endda en større forsamling.

Jeg vil vise dig alt lige fra, hvilke retter der passer sammen af de mest forrygende forretter, hovedretter, tilbehør og desserter, spicet op med lidt nipperier og cocktails – det her er nemlig nogle af mine yndlingstemaer, som virkelig kan gøre mig glad.

“Mit eneste mål her er at udruste dig med pålidelige og velgennemtænkte opskrifter, der er skrevet med det formål at give dig mulighed for at være på forkant, så du kan være fri, frisk og afslappet og, hvad der er allervigtigst: nyde at have gæster.”

– Jamie Oliver i bogens forord

Brug derfor endelig bogens opskrifter som en undskyldning for at samle nogle af dem, du har savnet hjemme hos dig selv. Fryd dig over den særlige evne, mad har til at bringe mennesker sammen, husk den glæde og de gode minder, den kan skabe. Det, som det hele handler om, er at sige ’jeg elsker dig’ igennem maden.


Jamie Oliver: Sammen

Jamie Oliver: At være sammen føles vigtigere i år end nogensinde før

Jamie Oliver ved om nogen, hvor dejligt der er at lave mad til mange. Kærligheden til det har han nu samlet i en kogebog.

Oven på corona-krisen er Jamie Oliver nu ude med Sammen, der er fyldt med nemme opskrifter man kan lave til mange mennesker. Udover det indeholder kogebogen tips og gode råd til planlægningen af arrangementer, hvor man kan samle sine tætteste og nyde hinandens selskab.

“Måske er maden også bare en god undskyldning for at samle de mennesker, vi holder af.” – Jamie Olive

Du kan købe Sammen online, eller i din nærmeste boghandel.