Aktuelt Anne-Cathrine Riebnitzsky Danske romaner Fiktion Historiske romaner Skønlitteratur

Anne-Cathrine Riebnitzsky: Min første tanke var ’Åh nej. Ikke en historisk roman!´

Vindens Port, Anne-Cathrine Riebnitzsky, historisk roman

Anne-Cathrine Riebnitzsky har skrevet romaner, der foregår i mange hjørner af verden; fra Georgien over Paris til Afghanistan og Guatemala. Men i sin femte roman flytter hun sig ikke kun geografisk; hun er også rejst godt 700 år tilbage i tiden. Vindens Port er Anne-Cathrine Riebnitzskys første historiske roman. Men én ting har samtlige hendes bøger til fælles: De interesserer sig for mennesker.

INTERVIEW

Borgen Alcala la Real i det sydlige Spanien ligger som en imponerende og uindtagelig fæstning på toppen af en klippe midt i det bakkede andalusiske landskab. Her har boet mennesker i mere end 3000 år – og Anne-Cathrine Riebnitzsky kender stedet særdeles godt, for også hun har boet her: som 15-årig udvekslingsstudent hos en spansk værtsfamilie.

For tre år siden vendte hun tilbage og besøgte borgens kirke, hvor en film om stedets historie blev afspillet: om romerne, visigoterne og maurerne, som herskede på stedet i mere end 700 år indtil de blev fordrevet af de kristne.

Da filmen slutter siger Riebnitzskys rejsefælle eftertænksomt: ”Gad vide, hvordan det har været at være den sidste mauriske borgherre. Og måtte opgive alt det her efter 700 år”.

LÆS OGSÅ: Smuglæs i de første sider af Vindens Port her

De ord blev bestemmende for de følgende år af Anne-Cathrines liv.

”Spørgsmålet stod og rungede inden i mig,” forklarer hun, ”og min første tanke var: ’Åh nej, Ikke en historisk roman!’ For godt nok er jeg vant til at researche til mine bøger, men normalt består min research i, at jeg rejser et sted hen og ser og oplever og taler med nogen, der ved noget. Men: jeg kan jo ikke rejse tilbage i tid. Jeg kan ikke tale med nogen, der har været der. Jeg kan ikke lugte og smage og gå igennem gaderne, som de så ud dengang.”

Vindens Port, Anne-Cathrine Riebnitzsky, historisk roman, Andalusien

”Men mens jeg gik og tænkte over, om det nu var en god idé at kaste mig ud i så omfattende et projekt, så kunne jeg samtidig begynde at fornemme borgherren. Og så vidste jeg godt, at så var der ikke nogen vej udenom. Så måtte jeg skrive den bog.”

”Men det var med angst og bæven,” tilføjer hun med et smil.

De videbegærlige maurere

Det er en brydningstid, Anne-Cathrine Riebnitzsky dykker ned i. Andalusien i 1300-tallet markerer slutningen på en epoke med relativ fred, rigdom og fremgang under islams guldalder – og lige inden den katolsk-kristne invasion kommer buldrende ned fra nord.

”Mange mennesker har en opfattelse af, at middelalderen var en mørk og forfærdelig tid, hvor man ingenting kunne og ingenting vidste,” forklarer Riebnitzsky. ”Men på det her tidspunkt i historien var araberne meget videbegærlige. Hvis man havde penge og indflydelse – og det havde man på en borg som denne – så inviterede man videnskabsfolk til.”

Der var på denne tid store fremskridt indenfor bl.a. astronomi og lægevidenskab – i begge discipliner var araberne langt foran de kristne – og der var vilde oversættelser af gamle græske værker:

”Mange af de antikke værker, vi har i dag, har vi kun, fordi araberne oversatte dem – og fordi de kristne heldigvis ikke brændte det hele, selvom de godt nok syntes, det var nogle mærkelige bogstaver,” ler Riebnitzsky.

Vindens Port, Anne-Cathrine Riebnitzsky, historisk roman

Samtidig var der i de mauriske byer rig handel på tværs af både religioner og landegrænser – og ordnede regler og forhold også for jøder og kristne.

”De videnskabsmænd, der var på borgen, kunne sagtens være både kristne eller jødiske. De kunne jo tydeligvis noget. De havde en viden, som man gerne ville have. Og så blev de ikke alene tolereret men inviteret.”

”Så det er jo en spændende brydningstid, hvor islam står for noget ganske andet end det vi måske typisk forbinder det med i dag,” forklarer Riebnitzsky. ”Det synes jeg var interessant.”

Venskaber på trods og på tværs

Midt i denne blanding af folkeslag og religioner har endnu et tema, som Riebnitzsky ofte kredser om i sine romaner, fået plads: nemlig venskaber på tværs af – eller ligefrem: på trods af – forskelligheder.

Riebnitzsky smiler eftertænksomt. ”Det hører jeg ofte om mine bøger, men det er egentlig ikke bevidst, at jeg arbejder med det aspekt. Måske handler det om, at jeg selv som udstationeret i Afghanistan har oplevet at knytte venskaber med muslimer. Jeg oplever jo, at der altid er noget, man kan finde enighed om. Så lad os mødes i dén enighed selvom der er nogle andre ting, vi ikke er enige om.”

LÆS OGSÅ: Anne-Cathrine Riebnitzsky skriver storslået om livet – få overblik over forfatterskabet

Men enigheden er ikke forudsætningen for et venskab, understreger Riebnitzsky:

”Det er vigtigt at vide, at man kan være venner, selvom der er områder, hvor man mener noget helt forskelligt. Hvis vi kun er venner med dem, der mener det samme som os selv, så lærer vi jo aldrig noget. Det synes jeg for eksempel er lidt en udfordring med sociale medier: du får kun de nyheder, du i forvejen er enig i, og det bliver vi ikke klogere af. Så får man bare nogle underlige øer, hvor folk ikke taler sammen.”

Den sidste borgherre

I Vindens Port er det i mindre grad de historiske forhold, der har formet romanen; selvom Riebnitzsky har researchet grundigt i tykke værker på både spansk og engelsk for at bygge bogens univers op, så var det aldrig den historiske periode, men derimod mennesket, den sidste borgherre, der helt fra start drev arbejdet med romanen frem:

”For mig er det altid personerne, der driver fortællingen. Ellers kommer jeg til at kede mig,” fortæller Riebnitzsky med et smil. ”Historiske romaner kan jo ellers have den svaghed, at personerne er mindre væsentlige end al researchen og de begivenheder, der nu engang fandt sted. Man kan som forfatter føle behov for at proppe al den viden, man har tilegnet sig, ned i halsen på læserne. Men for mig var det altid borgherren, det handlede om. Hvordan har det været at være den sidste borgherre?”

Og hvordan har det så været at skulle skrive sig ind på en maurisk borgherre i 1300-tallet?

Riebnitzsky ler: ”Ja, man skulle jo tro, det var vanskeligt – og det troede jeg også, det ville blive! Men det har ikke været så svært, som jeg havde frygtet. Det er klart, det er meget naturligt at tænke: jeg er kvinde. Det er nok svært at lave en troværdig mand, men det eneste jeg har gjort anderledes er, at jeg har ladet min mand læse med meget tidligere end han plejer – jeg havde brug for at vide, om Ibrahim fremstod troværdig som en mandlig lederskikkelse.”

Vindens Port, Anne-Cathrine Riebnitzsky, historisk roman

”Derudover har det været vigtigt for mig at fremstille ham som en retfærdig hersker. Det er et af de karaktertræk, jeg sætter allermest pris på ved ham. Og det karaktertræk er jo udenfor både køn og tid.”

Da vi møder borgherren Ibrahim Banu Said i starten af Vindens Port er han ramt af en stor personlig sorg: hans eneste søn er netop død, og Ibrahim er ikke alene ramt af den sorg, der rammer enhver forælder i den situation; han står også uden en arving. Og på den måde er borgherren, også uden truslen fra en kristen invasion, i fare for at blive den sidste af sin slags.

”Jeg kan godt lide at have det spænd mellem liv og død i mine romaner,” forklarer Anne-Cathrine Riebnitzsky, ”For det er det, der ER vores menneskeliv. Det er derfra og dertil. Og den dramatik er jo med til at give livet mening og fyldest og stille spørgsmålet: hvad er det, du vil med dit liv, hvad skal der puttes ind i dit liv? Og det gælder jo uanset, hvilken tidsalder, hvilke ydre forhold, hvilken religion, det drejer sig om. Det er et fælles vilkår. Og det interesserer mig – fordi mennesker interesserer mig.”


Anne-Cathrine Riebnitzsky: Vindens Port

vindens port, anne-cathrine riebnitzsky

Ibrahim Banu Saids liv ændrer sig for altid efter to pilgrimsrejser, hvor han rammes af en stor personlig sorg.

Han forsøger samtidig at være en nådig og klog borgherre for befolkningen i fæstningen Al Salat i Andalusien, og en god mand for sine tre hustruer.

I begyndelsen af 1300-tallet var den muslimske verden førende inden for matematik, filosofi, astronomi og lægevidenskab. Handlen mellem kristne, jøder og muslimer blomstrede i Al Salat, men da en kristen invasion nærmer sig fra nord, bliver borgens ry som uindtagelig sat på prøve. Kan Ibrahim Banu Said redde sit folk?

Du kan købe Vindens Port online eller i din nærmeste boghandel.