Læs litterær direktør Sune de Souza Schmidt-Madsens tale til Anne-Cathrine Riebnitsky, da hun modtog Otto B. Lindhardt Prisen 2023 ved Lindhardt og Ringhofs efterårsreception.
Otto B. Lindhardt Prisen er på 50.000 kr., og flere af forlagets største forfattere har modtaget prisen gennem tiden: Leif Davidsen, Jørn Riel, Knud Romer, Michael Katz Krefeld, Mich Vraa, Steffen Jacobsen, Merete Pryds Helle, Maren Uthaug, Thomas Korsgaard og Lone Theils.
Her kan du læse litterær direktør Sune de Souza Schmidt-Madsens tale til Anne-Cathrine Riebnitsky, da hun modtog Otto B. Lindhardt Prisen 2023 ved Lindhardt og Ringhofs efterårsreception på forlaget.
“Da jeg fyldte 40 år, fik jeg en meget særlig gave, af et meget særligt menneske. Det er den her skildpadde, som hendes bedstefar havde skåret i træ.
Hendes bedstefar var snedker, og skildpadden stod på hans værksted. Snedkeren tyggede skrå, og når han skulle spytte den klæbrige, sorte saft ud, så trådte han på den hovedet, så skjoldet vippede op.
Man kan sige at den her skildpadde begyndte sit liv på bunden. Men der er det særlige ved skildpadder, at de er magiske.
I mytologien er de forbundet med selve skabelsen. I hinduismen bærer en skildpadde verden på sin ryg, og i det gamle Ægypten passede skildpadden på huset, kvinderne og børnene.
Alt det tænkte snedkeren måske ikke på, da han lavede den, og da jeg fik den i gave, mange år senere af hans barnebarn, var snedkeren død så jeg kunne ikke spørge ham.
Mindede mig om Momo
Men det er sådan med historier, at de jo opstår inde i dem, som modtager dem.
Og skildpadden mindede mig om en ganske særlig bog fra min barndom. Jeg ved ikke hvor mange af jer, der har læst den, men den er skrevet af en af min barndoms yndlingsforfattere, Michael Ende, og handler om en pige, der hedder Momo.
Momo lever i en stresset verden, hvor grå mænd går rundt og stjæler tiden – indtil hun bliver reddet af … en skildpadde.
Skildpadden hedder Kassiopeia og tager hende med til tidens hjerterum, hvor hun møder Mester Hora, og lærer om stjernetimen:
”Hvad er en stjernetime?” spørger Momo.
”Jo ser du”, svarer mester Hora, ”Af og til i universets historie indtræffer der helt særlige øjeblikke hvor alle ting og væsner, helt ud til de yderste stjerner, indgår i et helt enestående samspil, der muliggør hændelser, som ville være utænkelige, både før og siden. Desværre forstår menneskene sig kun sjældent på at udnytte disse stjernetimer, der således i reglen går ubemærket hen. Men når en og anden erkender dem, så sker der store ting i verden”.
Hun kender stjernetimen
Forfatteren, som vi skal hylde i dag, kender til det, mester Hora taler om. Hun kender stjernetimen, og hendes bøger er skrevet fra det hjerterum, som skildpadden Kassiopeia fører Momo hen til.
Derfor er denne lille passage til dig, Anne-Cathrine, som tak for gaven.
Ligesom skildpadden her, begyndte du din tilværelse på et ufavorabelt sted i livets værksted. Du oplevede ting i din opvækst, som børn ikke skal opleve. Og jeg ved ikke om det var skildpadden som reddede dig, men det lykkedes dig at finde frem til det hjerterum, der er vores eneste håb i verden, og som holder os sammen når mørket kommer.
Da Momo i fortællingen finder frem til hjerterummet, ønsker hun at alle hendes venner skal opleve det hun selv har oplevet. Hun spørger Mester Hora om hun godt kan fortælle dem hvad stjernerne sagde?
”Det må du gerne,” siger Mester Hora. ”Men du kan ikke”
Hvorfor ikke? Vil Momo vide.
”Det kræver, at der først vokser ord i dig” svarer han.
Kan ikke undgå at blive berørt
Og det er præcis hvad der er vokset ud af dit hjerterum, Anne-Cathrine. Ord og historier, og os der læser dine romaner kan ikke undgå at blive berørt.
Du skriver med varme, du skriver med ærlighed, du skriver med overbevisning. Og når ordene har fundet deres vej ned på papiret, så kommer du ind på forlaget og mødes med din uadskillelige ven og redaktør, Anne-Marie. Det lyser ud af redaktionskontoret, så man skulle tro at I ord-alkymister.
I dette lokale, som vi befinder os i her til aften, er du i selskab med mange ligesindede, ord-troldmænd og -kvinder.
Forvandlet til handling
Men der er det særlige ved dig, at du ikke bliver i ordene. Det stjerneskær, der findes inde i dig, bliver også forvandlet til handling.
Da Taliban i august 2021 tog overherredømmet i Afghanistan, befandt jeg mig i min bil, på vej til arbejde fra Fredensborg hvor jeg bor. I den periode sad jeg, som så mange andre, med ørerne klinet til P1, og således også denne morgen i bilen.
Og pludselig kom din stemme i radioen. Du fortalte om to mennesker, som havde hjulpet de udsendte danske soldater og var kommet på Talibans dødsliste.
De var ikke ansat af den danske stat – de stod ikke på nogen lønningsliste, og derfor var de heller ikke omfattet af den redningsplan der blev rullet ud for tolke og andre der havde arbejdet sammen med danskerne. – Og du vidste, at nu var de i livsfare.
Måtte køre ind til siden
Jeg blev så berørt af at høre dig i radioen at jeg blev nødt til at køre ind til siden, for at græde med dig over Afghanistan. Selvom det kun var to enkelte skæbner ud af mange tusind, stod krigens gru lige pludselig lysende klar, fordi det netop ikke var tal og statistikker og strategi og politik – men mennesker, det drejede sig om.
Og du reddede de mennesker ud af Afghanistan, Anne-Cathrine, af ruter, jeg slet ikke tør spørge om.
For du er altid på de undertryktes og de udsattes side. Modig som få, uden nogensinde at blive forhærdet af al den vold og gru der er i verden og som du stirrer ind i med åbne øjne og bankende hjerte.
Dit forfatterskab begyndte med Afghanistans kvinder – da du beskrev din tid som sprogofficer, hvor du hjalp kvinderne med at starte mikrovirksomheder op, så de kunne forsørge deres familier. Og din skønlitterære debut – ”Den stjålne vej”, som modtog debutantprisen, handler også om afghanske skæbner. I ”Forbandede yngel” som du modtog ”De gyldne laurbær for”, følger vi en ung kvindelig soldat med en hård barndom i bagagen.
Du skriver med hjertet
Du skriver med hjertet – men også med stor viden og indsigt, som når du i ”Vindens port”, som blev nomineret til Jyllands-Postens litteraturpris, lader din hovedperson være en muslimsk borgherre i 1300-tallet under de barbariske kristne korstog.
En indsigt, som igen også spejler sig i den virkelige verden. For eksempel er du den eneste jeg kender, som var sikker på at Putin ville angribe Ukraine – så mens alle de kloge hoveder sagde ”Så skør er han ikke” så sagde du ”Åh jo, han er.”
Din indsigt baserer du på benhård research – du rejser til Idar-Oberstein for at studere de finere finesser i smaragdslibning, eller kører ud midt om natten for at vidne en hest fole, så du kan beskrive det i dine ord. Din viden om Rusland har du fra din tid på den danske ambassade i Moskva – og naturligvis taler du også russisk.
For du er nemlig ikke kun ord, du er også handling, og du er indsigt, og du er benhårdt arbejde. Vi der kender dig, bukker os i støvet og beundrer dig for det.
Det er sjældent, Anne-Cathrine, det er endda meget sjældent, at møde et menneske som dig, og derfor er det med største ære at kunne give dig den her pris. Vi er så stolte af at du skriver dine bøger her hos os.
Du minder os om hvad bøger kan.
Fortællinger fra hjerterummet er skrevet i et sjældent lys fra gamle stjerner, som bor inden i os. Og det findes i os alle – nogle gange kræver det bare en skildpadde en finde derhen.”
Vindens port
Ibrahim Banu Saids liv ændrer sig for altid efter to pilgrimsrejser, hvor han rammes af en stor personlig sorg.
Han forsøger samtidig at være en nådig og klog borgherre for befolkningen i fæstningen Al Salat i Andalusien, og en god mand for sine tre hustruer.
I begyndelsen af 1300-tallet var den muslimske verden førende inden for matematik, filosofi, astronomi og lægevidenskab. Handlen mellem kristne, jøder og muslimer blomstrede i Al Salat, men da en kristen invasion nærmer sig fra nord, bliver borgens ry som uindtagelig sat på prøve. Kan Ibrahim Banu Said redde sit folk?
Du kan købe Vindens Port online eller i din nærmeste boghandel.
Læs litterær direktør Sune de Souza Schmidt-Madsens tale til Anne-Cathrine Riebnitsky, da hun modtog Otto B. Lindhardt Prisen 2023 ved Lindhardt og Ringhofs efterårsreception.
Otto B. Lindhardt Prisen er på 50.000 kr., og flere af forlagets største forfattere har modtaget prisen gennem tiden: Leif Davidsen, Jørn Riel, Knud Romer, Michael Katz Krefeld, Mich Vraa, Steffen Jacobsen, Merete Pryds Helle, Maren Uthaug, Thomas Korsgaard og Lone Theils.
Her kan du læse litterær direktør Sune de Souza Schmidt-Madsens tale til Anne-Cathrine Riebnitsky, da hun modtog Otto B. Lindhardt Prisen 2023 ved Lindhardt og Ringhofs efterårsreception på forlaget.
“Da jeg fyldte 40 år, fik jeg en meget særlig gave, af et meget særligt menneske. Det er den her skildpadde, som hendes bedstefar havde skåret i træ.
Hendes bedstefar var snedker, og skildpadden stod på hans værksted. Snedkeren tyggede skrå, og når han skulle spytte den klæbrige, sorte saft ud, så trådte han på den hovedet, så skjoldet vippede op.
Man kan sige at den her skildpadde begyndte sit liv på bunden. Men der er det særlige ved skildpadder, at de er magiske.
I mytologien er de forbundet med selve skabelsen. I hinduismen bærer en skildpadde verden på sin ryg, og i det gamle Ægypten passede skildpadden på huset, kvinderne og børnene.
Alt det tænkte snedkeren måske ikke på, da han lavede den, og da jeg fik den i gave, mange år senere af hans barnebarn, var snedkeren død så jeg kunne ikke spørge ham.
Mindede mig om Momo
Men det er sådan med historier, at de jo opstår inde i dem, som modtager dem.
Og skildpadden mindede mig om en ganske særlig bog fra min barndom. Jeg ved ikke hvor mange af jer, der har læst den, men den er skrevet af en af min barndoms yndlingsforfattere, Michael Ende, og handler om en pige, der hedder Momo.
Momo lever i en stresset verden, hvor grå mænd går rundt og stjæler tiden – indtil hun bliver reddet af … en skildpadde.
Skildpadden hedder Kassiopeia og tager hende med til tidens hjerterum, hvor hun møder Mester Hora, og lærer om stjernetimen:
”Hvad er en stjernetime?” spørger Momo.
”Jo ser du”, svarer mester Hora, ”Af og til i universets historie indtræffer der helt særlige øjeblikke hvor alle ting og væsner, helt ud til de yderste stjerner, indgår i et helt enestående samspil, der muliggør hændelser, som ville være utænkelige, både før og siden. Desværre forstår menneskene sig kun sjældent på at udnytte disse stjernetimer, der således i reglen går ubemærket hen. Men når en og anden erkender dem, så sker der store ting i verden”.
Hun kender stjernetimen
Forfatteren, som vi skal hylde i dag, kender til det, mester Hora taler om. Hun kender stjernetimen, og hendes bøger er skrevet fra det hjerterum, som skildpadden Kassiopeia fører Momo hen til.
Derfor er denne lille passage til dig, Anne-Cathrine, som tak for gaven.
Ligesom skildpadden her, begyndte du din tilværelse på et ufavorabelt sted i livets værksted. Du oplevede ting i din opvækst, som børn ikke skal opleve. Og jeg ved ikke om det var skildpadden som reddede dig, men det lykkedes dig at finde frem til det hjerterum, der er vores eneste håb i verden, og som holder os sammen når mørket kommer.
Da Momo i fortællingen finder frem til hjerterummet, ønsker hun at alle hendes venner skal opleve det hun selv har oplevet. Hun spørger Mester Hora om hun godt kan fortælle dem hvad stjernerne sagde?
”Det må du gerne,” siger Mester Hora. ”Men du kan ikke”
Hvorfor ikke? Vil Momo vide.
”Det kræver, at der først vokser ord i dig” svarer han.
Kan ikke undgå at blive berørt
Og det er præcis hvad der er vokset ud af dit hjerterum, Anne-Cathrine. Ord og historier, og os der læser dine romaner kan ikke undgå at blive berørt.
Du skriver med varme, du skriver med ærlighed, du skriver med overbevisning. Og når ordene har fundet deres vej ned på papiret, så kommer du ind på forlaget og mødes med din uadskillelige ven og redaktør, Anne-Marie. Det lyser ud af redaktionskontoret, så man skulle tro at I ord-alkymister.
I dette lokale, som vi befinder os i her til aften, er du i selskab med mange ligesindede, ord-troldmænd og -kvinder.
Forvandlet til handling
Men der er det særlige ved dig, at du ikke bliver i ordene. Det stjerneskær, der findes inde i dig, bliver også forvandlet til handling.
Da Taliban i august 2021 tog overherredømmet i Afghanistan, befandt jeg mig i min bil, på vej til arbejde fra Fredensborg hvor jeg bor. I den periode sad jeg, som så mange andre, med ørerne klinet til P1, og således også denne morgen i bilen.
Og pludselig kom din stemme i radioen. Du fortalte om to mennesker, som havde hjulpet de udsendte danske soldater og var kommet på Talibans dødsliste.
De var ikke ansat af den danske stat – de stod ikke på nogen lønningsliste, og derfor var de heller ikke omfattet af den redningsplan der blev rullet ud for tolke og andre der havde arbejdet sammen med danskerne. – Og du vidste, at nu var de i livsfare.
Måtte køre ind til siden
Jeg blev så berørt af at høre dig i radioen at jeg blev nødt til at køre ind til siden, for at græde med dig over Afghanistan. Selvom det kun var to enkelte skæbner ud af mange tusind, stod krigens gru lige pludselig lysende klar, fordi det netop ikke var tal og statistikker og strategi og politik – men mennesker, det drejede sig om.
Og du reddede de mennesker ud af Afghanistan, Anne-Cathrine, af ruter, jeg slet ikke tør spørge om.
For du er altid på de undertryktes og de udsattes side. Modig som få, uden nogensinde at blive forhærdet af al den vold og gru der er i verden og som du stirrer ind i med åbne øjne og bankende hjerte.
Dit forfatterskab begyndte med Afghanistans kvinder – da du beskrev din tid som sprogofficer, hvor du hjalp kvinderne med at starte mikrovirksomheder op, så de kunne forsørge deres familier. Og din skønlitterære debut – ”Den stjålne vej”, som modtog debutantprisen, handler også om afghanske skæbner. I ”Forbandede yngel” som du modtog ”De gyldne laurbær for”, følger vi en ung kvindelig soldat med en hård barndom i bagagen.
Du skriver med hjertet
Du skriver med hjertet – men også med stor viden og indsigt, som når du i ”Vindens port”, som blev nomineret til Jyllands-Postens litteraturpris, lader din hovedperson være en muslimsk borgherre i 1300-tallet under de barbariske kristne korstog.
En indsigt, som igen også spejler sig i den virkelige verden. For eksempel er du den eneste jeg kender, som var sikker på at Putin ville angribe Ukraine – så mens alle de kloge hoveder sagde ”Så skør er han ikke” så sagde du ”Åh jo, han er.”
Din indsigt baserer du på benhård research – du rejser til Idar-Oberstein for at studere de finere finesser i smaragdslibning, eller kører ud midt om natten for at vidne en hest fole, så du kan beskrive det i dine ord. Din viden om Rusland har du fra din tid på den danske ambassade i Moskva – og naturligvis taler du også russisk.
For du er nemlig ikke kun ord, du er også handling, og du er indsigt, og du er benhårdt arbejde. Vi der kender dig, bukker os i støvet og beundrer dig for det.
Det er sjældent, Anne-Cathrine, det er endda meget sjældent, at møde et menneske som dig, og derfor er det med største ære at kunne give dig den her pris. Vi er så stolte af at du skriver dine bøger her hos os.
Du minder os om hvad bøger kan.
Fortællinger fra hjerterummet er skrevet i et sjældent lys fra gamle stjerner, som bor inden i os. Og det findes i os alle – nogle gange kræver det bare en skildpadde en finde derhen.”
Vindens port
Ibrahim Banu Saids liv ændrer sig for altid efter to pilgrimsrejser, hvor han rammes af en stor personlig sorg.
Han forsøger samtidig at være en nådig og klog borgherre for befolkningen i fæstningen Al Salat i Andalusien, og en god mand for sine tre hustruer.
I begyndelsen af 1300-tallet var den muslimske verden førende inden for matematik, filosofi, astronomi og lægevidenskab. Handlen mellem kristne, jøder og muslimer blomstrede i Al Salat, men da en kristen invasion nærmer sig fra nord, bliver borgens ry som uindtagelig sat på prøve. Kan Ibrahim Banu Said redde sit folk?
Du kan købe Vindens Port online eller i din nærmeste boghandel.
Andre læste også: