Aktuelt Fiktion Indefra

Thomas Korsgaard modtager Otto B. Lindhardt-prisen 2021

Thomas Korsgaard

Lindhardt og Ringhof kunne torsdag fejre forlagets 50-års fødselsdag ved at tildele Otto B. Lindhardt-prisen 2021 til forfatteren Thomas Korsgaard.


“Du er ikke længere en ‘barnestjerne’, som jeg nogle gange har kaldt dig. Du er blevet voksen. Og du er vokset ind i rollen som en af vor tids mest betydningsfulde forfattere. Vi har været så heldige at stå ved siden af og følge dig på rejsen,” sagde Lindhardt og Ringhofs administrerende direktør Lars Boesgaard til forlagets efterårsreception.

Tre romaner på fire år

 26-årige Thomas Korsgaard har på bare fire år udgivet tre romaner, en novellesamling, to radiodramaer og snart også to børnebøger.

“Din trilogi om Tue vil blive stående i dansk litteraturhistorie, og dine tekster bliver allerede læst i gymnasiet som pensum (…) Og det er ikke, fordi du er blevet båret frem. Du er ikke født med en guldske i munden. Du har ikke haft forældre, som kendte de rigtige, du har ikke gået i de bedste skoler. Det, du har lært, har du lært dig selv, og på trods. Og det kan man mærke, på den måde du skriver. Du skriver nemlig ægte,” udtalte Boesgaard.

LÆS OGSÅ: Har du læst? Trilogien om Tue af Thomas Korsgaard har rørt læsere lige fra statsministre til gymnasieelever

Korsgaard kvitterede med en takketale om, hvordan man skriver en takketale:

“Først og fremmest er det godt at begynde planlægningen ti-femten år i forvejen. Man skal gerne sidde placeret på et værelse i et forfaldent hus ude på landet og meget gerne omringet af idioter, ked af sit udseende og ramt af ulykkelig forelskelse. Dernæst åbner man sin netop dyrt indkøbte lædernotesbog af et mærke, som man har hørt er blevet brugt af utallige forfattere gennem tiden. Man slår op i den og skriver øverst på første side: TAKKETALE,” sagde han indledningsvis.

Bog om forlaget

Otto B. Lindhardt-prisen er på 50.000 kr., og flere af forlagets største forfattere har modtaget den gennem tiden: Leif Davidsen, Jørn Riel, Michael Katz Krefeld, Knud Romer, Mich Vraa, Steffen Jacobsen, Merete Pryds Helle og Maren Uthaug.

LÆS OGSÅ: “Jeg kender ingen på 19 år, der lige har en roman liggende.” Thomas Korsgaards første møde med sit forlag

Forlaget forærede også alle gæster ved efterårsreceptionen en bog, hvor en række af Lindhardt og Ringhofs egne forfattere har skrevet om deres oplevelse af at udkomme netop her gennem årene.



Thomas Korsgaards trilogi om Tue

Hvis der skulle komme et menneske forbi, Thomas Korsgaard

Tue vokser op i en presset familie for enden af en grusvej lidt uden for Skive. Tues far prøver desperat at holde sammen på stumperne af familiens økonomi og gældsætter sig hos sin bror.

Tues mor har en helt anden plan: Hun drømmer nemlig om at vinde den store gevinst på et af de mange internetkasinoer, hun besøger dagligt.

LÆS OGSÅ: Thomas Korsgaard: Det kan føles meget hensynsløst at skrive

Thomas Korsgaards debutroman Hvis der skulle komme et menneske forbi er en stærk fortælling om at vokse op i fattigdom i udkanten af det danske velfærdssamfund.

Men samtidig er det også fortællingen om en dreng, der finder sin egen vej uden at glemme, hvor han kommer fra.

Du kan købe Hvis der skulle komme et menneske forbi online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.


Thomas Korsgaard
En dag vil vi grine af det

Hvad sker der med en familie i underskud, som pludselig kommer til penge? Som endelig får det, de har drømt om? Vil alt nu endelig blive godt i hjemmet for enden af den lange grusvej lidt uden for Skive?  

En dag vil vi grine af det er en sorgmunter roman om at skulle klare sig som ung mand i udkanten af det danske velfærdssamfund.

Thomas Korsgaard tog læsere og anmeldere med storm med sin debutroman Hvis der skulle komme et menneske forbi. Nu fortsætter den stærke fortælling om Tue, der vokser op i et hjem, hvor børn overlades til sig selv, hvor voksne ikke rigtig magter at være forældre – og hvor realiteterne sjældent lever op til intentionerne.

Du kan købe En dag vil vi grine af det online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.


Thomas Korsgaard, Man skulle nok have været der, En dag vil vi grine af det, Hvis der kommer et menneske forbi

Tue bor ikke længere hjemme – ja, faktisk bor han slet ingen steder, da han er blevet smidt ud af sin lejlighed på Frederiksberg.

Nu aner han ikke, hvor han skal tage, for han kan i hvert fald ikke tage hjem til Skive og sin voldelige far. I stedet flakker han rundt på gaden, indtil han en dag møder pigen Victoria, som lever et ganske andet liv end han selv.

Man skulle nok have været der er tredje bog om Tue, som vi mødte første gang i Hvis der skulle komme et menneske forbi. En rammende fortælling om at stå udenfor fællesskabet og drømme om at finde hjem.

Du kan købe Man skulle nok have været der online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.