Fagbøger Jamie Oliver Kogebøger med sund mad Mad og drikke Uncategorized

Butterdejstærte med kylling, pølse og bacon. Jamie Oliver gør middagsselskaber nemme

sammen

Jamie Oliver blev ligesom resten af verden påvirket af COVID-19 i 2020. Nu har han lavet kogebogen Sammen, der er en hyldest til festmåltidet sammen med ens nærmeste.

Jamie Olivers formål med Sammen er at lave opskrifter, der samler mennesker. Derfor er kogebogen inddelt efter ideer til arrangementer såsom brunch, vennehygge og høstfest.

LÆS OGSÅ: Jamie Oliver: De bedste kogebøger fra verdens mest berømte tv-kok

Som Jamie skriver i forordet: “Det gode ved mad er, at den kan være præcis det, man vil have den til at være. Den kan nære os, mætte os, virke helende, være nem, hyggelig, sjov eller et helt eventyr.”

Få her hans opskrift på butterdejstærte med kylling, pølse & bacon – der er også en alternativ opskrift til vegetarene.

jamie oliver, butterdejstærte, sammen

Butterdejstærte med kylling, pølse og bacon (eller engelsk sennep, porre og brøndkarsesauce)


4 personer

2 tykke skiver bacon
2 kyllingelår (2 x 100 g), uden skind og ben
2 pølser
2 porrer
2 små kartofler (2 x 100 g)
2 store tsk engelsk sennep
2 spsk hvedemel
5 dl hønsefond
5 dl letmælk
85 g brøndkarse
320 g butterdej, færdigudrullet
1 stort æg

DAGEN FØR
Kan også gøres samme dag. Skær baconskiverne i strimler, og kom dem på en stor sauterpande ved jævn varme. Skær kylling og pølse i 3 cm lange stykker og tilsæt. Brun af, rør ofte undervejs. Rens og skyl imens porrer, skræl kartofler og skær det hele i 3 cm stykker, kom grøntsagerne i gryden med et skvæt vand. Kog i 10 min., eller til porrerne er møre, rør ofte undervejs, det må ikke brænde på. Tilsæt mere vand om nødvendigt.

Rør sennep og mel i. Tilsæt fond. Tilsæt derefter mælken. Kog op, lad det simre i 15 min., rør ofte undervejs. Smag til med havsalt og sort peber, til den sidder lige i skabet. Hæld forsigtigt det hele op i en sigte for at skille fyld fra sauce. Hæld saucen i en blender, tilsæt brøndkarse og blend til saucen er glat. Kom fyldet i et tærtefad (20 cm i diameter) med 1 dl af saucen. Lad det hele køle af, dæk med film og stil på køl natten over.


SERVERING
Varm ovnen op til 180 grader. Pensl tærtefadets kant med olivenolie. Skær butterdejen ud i 2 cm brede strimler, brug en pastaskærer med bølgeskær, hvis du har sådan en, læg strimlerne over tærten i et gittermønster – det behøver ikke at være flettet perfekt efter min mening. Pensl med sammenpisket æg, bag i 45 min., eller til butterdejen er gylden og fyldet dampende varmt. Varm forsigtigt brøndkarsesaucen op og server den til.

TIL VEGETARERNE
Skræl 500 g rodfrugter af eget valg, skær dem ud i 2-3 cm tykke stykker, og steg i 20 min. sammen med porrer, kartofler, 3 spsk olivenolie og bladene fra et halvt bundt frisk timian (10 g). Brug grøntsagsbouillon i stedet for hønsefond sammen med mælken. Brug 1,25 dl sauce i tærtefadet og færdiggør tærten som beskrevet ovenfor.

Opskrift og fotos er fra Jamie Olivers kogebog Sammen.




Butterdejstærte med kylling, pølse og bacon. Jamie Oliver gør middagsselskaber nemme

Jamie Oliver ved om nogen, hvor dejligt der er at lave mad til mange. Kærligheden til det har han nu samlet i en kogebog.

Oven på corona-krisen er Jamie Oliver nu ude med Sammen, der er fyldt med nemme opskrifter man kan lave til mange mennesker. Udover det indeholder kogebogen tips og gode råd til planlægningen af arrangementer, hvor man kan samle sine tætteste og nyde hinandens selskab.

“Måske er maden også bare en god undskyldning for at samle de mennesker, vi holder af.” – Jamie Olive

Du kan købe Sammen online, eller i din nærmeste boghandel.

Læs mere om Jamie Oliver her.

About

Studentermedhjælper med stor forkærlighed for Jane Austen, selvbiografisk litteratur og inspiratonslisterne på Bog.dk.