Fagbøger Jamie Oliver Mad og drikke Madværkstedet Sundhed og livsstil

Jamie Oliver: Lækre lammekoteletter på kun 15 minutter

Jamie Oliver, 5 ingredienser, lammekoteletter

Velsmagende lammekoteletter der er lynhurtige at lave

Mangler du inspiration til nem og hurtig mad? Så skulle du tage at prøve Jamie Olivers opskrift på lammekoteletter med appelsin og rødder. Det er ganske enkelt, du skal kun bruge fem ingredienser. Og så tager retten kun femten minutter at lave.

Køb så vidt muligt økologisk

“Jeg har sagt det før og står ved det: Der er ingen grund til at spise kød, medmindre dyret er fuldstændig sundt og har haft et liv med plads til at udfolde sig i et ustresset miljø”, fortæller Jamie. Han anbefaler, at du så vidt muligt køber økologisk kød, og at okse- og lammekød kommer fra græsfodrede dyr.

Ingredienser (2 pers.)

6 enkelte lammekoteletter, afpudsede (600 g i alt)
200 g spæde gulerødder i forskellige farver
8 fed hvidløg
3 appelsiner
1/2 bundt frisk timian (15 g)

Jamie Oliver: Lækre lammekoteletter på kun 15 minutter

Fremgangsmåde

Rids fedtkanten på lammekoteletterne, krydr dem med havsalt og friskkværnet peber, læg dem oven på hinanden med benene i samme retning og stil dem på en pande med fedtkanten nedad ved jævn-høj varme. Steg videre på fedtkanten i 5 min. så fedtet smelter, og kanten bliver dejlig sprød. Gør de små hele gulerødder i stand og kom dem på panden (flæk evt. større eksemplarer) og tilsæt også hvidløgene med skal og det hele, vend ofte i gulerødderne.

Læg lammekoteletterne på siden og steg dem i 2 min. på hver side, eller til de er gyldenbrune, men stadig smukt rosa indeni. Skræl imens 1 appelsin med en tyndskræller. Kom skallen på panden sammen med timiankvistene og vend det hele godt sammen i 30 sek. for at frigive aromaen.

Kom koteletterne over på en tallerken, så de kan stå og trække, og pres derefter saften fra alle tre appelsiner ud over panden. Lad saften boble og koge ind til en dejlig klistret konsistens, vend hurtigt koteletterne rundt på panden igen sammen med evt. kødsaft, og halløj, så er maden klar.

Proteiner er kroppens byggesten

I Jamies lammekoteletter med appelsin og rødder er der 26,5 g proteiner. Proteiner er kroppens byggesten, og de bruges til alt det, der er vigtigt for, hvordan vi vokser og reparerer os selv. For en kvinde i alderen 19-50 år er den passende daglige mængde proteiner 45 g, mens tallet for en mand i samme alder er 55 g.


Nem og hurtig mad

Jamie Oliver: Lækre lammekoteletter på kun 15 minutter

I 5 ingredienser – Nem & hurtig mad giver den verdensberømte kok Jamie Oliver dig 130 opskrifter på velsmagende mad, der er let og lynhurtig at lave. Kombinationen af bare fem forskellige ingredienser giver et udsøgt resultat, og hver af retterne tager under en halv time at tilberede.

“Mit mål er, at alle skal kunne nyde god mad lavet fra bunden, og med denne bog er der ingen undskyldninger”, fortæller Jamie.

Du kan købe 5 ingredienser online her eller hos din nærmeste boghandler.